2003/6 - Videncenter for Jordforurening

Juridisk kemi
Af Christian Grøn, DHI – Institut for Vand og Miljø
Hvis jord og grundvand er blevet forurenet og skal renses,
kan der være behov for at fastslå kilden til forureningen,
(f.eks. benzin eller petroleum) eller tidspunktet for
forureningen, (f.eks. før eller efter 1. januar 2001). For
en forurening med olieprodukter, der har været udsat for
nedbrydning, fordampning og udvaskning i et stykke tid,
er den opgave ikke ren rutine.
Igennem 90’erne er der særligt i USA udviklet en praksis,
hvor man foretrækker at kombinere flere ”restkemiske”
metoder til at identificere forureneren og fastlægge
ansvarsfordeling efter et såkaldt ”weight of evidence”
princip. Der foreligger nu en række veldokumenterede
og accepterede såkaldte retskemiske metoder, der kan
benyttes til forskellige forureningsjuridiske formål, f.eks.:
• nedbrydningsgrad (og dermed indirekte alder af
forureningen)
nC 17 /pristan forhold
toluen/nC 8 forhold
BTEX forhold
• type af oprindeligt produkt (og for nogen direkte alder
af forureningen)
additivindhold (alkylblyforbindelser og evt. deres
oprindelse ud fra blyisotoper, 1,2-dibrom- og 1,2dichlorethan,
MTBE og evt. dets oprindelse ud fra
kulstof- og brintisotoper)
brint- og kulstofisotoper (D/13C diagrammer)
kulstofisotoper (13C) i naphtalener og andre kulbrinter.
Ingen af metoderne giver mulighed for at fastslå årstallet
for forureningen (f.eks. 1995 ± 1 år) udfra en simpel
analyse, men kombineret og sammen med resultaterne
fra den generelle undersøgelse af forureningen (historik,
geologi, hydrologi) har de vist sig at kunne holde, selv i
amerikanske retssale.
30 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 6/2003
Kriterier for olieforurenet
jord og ny analysemetode
Af Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen
På baggrund af en række henvendelser fra amter og rådgivere
om vanskelighederne ved at håndtere sager med
tungere olier, indgik Miljøstyrelsen i slutningen af 2001
en aftale med AnalyCen A/S om et projekt, som finansieres
af Teknologipuljen for jord og grundvandsforurening,
der skulle udvikle og validere en metode til analyse af
jordprøver til bestemmelse af kulbrinter, som ikke kun
skulle dække intervallet fra C5-C35, som den eksisterende
metode dækkede, men også kunne bestemme tungere
olier.
Desuden var det opgaven at udvikle en metode, der
kunne skelne mellem naturligt forekommende biogene
kulbrinter og petrogene kulbrinter. Denne problematik er
beskrevet af Karen Halling andet steds i dette nummer.
Det var fra projektets start klart, at der ikke kunne fastlægges
en ny analysemetode for olie, uden at der samtidig
blev foretaget en vurdering af, hvorledes de højere
kogende oliefraktioner skulle vurderes. Det er derfor
tanken, når analyseprojektet er afsluttet, i andet regi at
foretage vurderinger med henblik på fastlæggelse af et
jordkvalitetskriterie for de højere kogende oliefraktioner.