Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...

centralt mindesmærke for jøderne på Gestapohovedkvarterets adresse.
Kritikken rettede sig mod tre punkter. For det første var det en
didaktisk misforståelse at blande mordet på jøderne sammen med
adressen hvorfra hele Det Tredje Riges ondskab billedligtalt udgik fra.
For det andet ville et centralt mindesmærke fjerne fokus fra de
autentiske mindesteder som Kz-lejrene, der lå spredt over hele Øst- og
Centraleuropa. For det tredje ville et mindesmærke udelukkende for
jøderne som nævnt være en usmagelig negligering af de lige så
systematiske mord på sigøjnere, homoseksuelle og andre
minoritetsgrupper. Delstatsregeringen fik derfor kolde fødder og
afviste borgerinitiativets forslag. 21 Inden da var borgerinitiativet blevet
til en regulær lobbyvirksomhed under navnet ”Förderkreises zur
Errichtung eines Denkmals für die ermordeten Juden Europas”. Den
9. november 1989 faldt Berlinmuren, og støttekredsen begyndte at se
sig lun på en grund længere nordpå i den gamle ministerhave, hvor
muren hidtil havde delt byen i to. Denne placering var dog mindst lige
så kontroversiel som den forrige. Det var her Hitlers Rigskancelli og
førerbunker havde ligget. Ved at placerer mindesmærket så nær Det
Tredje Riges magtcenter skød borgerinitiativet skylden for jødemordet
over på nogle få afsindige beslutningstagere og frikendte det tyske
folk, lød anklagerne. 22
I 1991 lovede Berlins bystyre sigøjnerne deres eget mindesmærke,
men homoseksuelle, politisk forfulgte og handicappede med flere
protesterede fortsat over hierarkiseringen af de forfulgte grupper. Det
Jødiske Centralråd forpassede heller ikke en chance for at understrege
kvalitative og kvantitative forskelle på nazisternes forfølgelse af jøder
og sigøjnere, og først da regeringen i 1992 erklærede sin støtte til et
mindesmærke for sigøjnerne, dalede intensiteten af skænderierne.
Støttekredsens krav om at et sådant mindesmærke ikke måtte ligge for
nær det jødiske mindesmærke, var dog med til at nære den fortsat
ulmende strid. 23
Første konkurrence
I november 1993 blev det besluttet, at en arkitektkonkurrence, åben
for alle tyskere samt nogle inviterede udlændinge, skulle afholdes for
gennem en offentlig proces at finde det bedst egnede projekt. Bag
konceptet stod nu tre bygherrer: Regeringen, Berlins bystyre og
Støttekredsen. Konkurrencen sluttede i oktober 1994, men juryen der
bestod af 15 personer udpeget ligeligt af de tre bygherrer, udskød i
første omgang kåringen med to måneder og måtte i marts 1995 indse
at den ikke kunne nå til enighed. Derpå kåredes to vindere som
21 Kattago p. 141-144.
22 I 1998 opdagede man tilmed at Goebbels persolige bunker lå under stedet,
hvorpå mindesmærket skulle opføres.
23 Heimrod p. 113. Referat af møde mellem bygherrerne 16-10-93.
- 8 -