Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...

”Das ist eure Schuld.” 9 Ingen tyskere skulle efterfølgende være
uvidende om, hvilke forbrydelser der havde fundet sted. Denne
stigmatisering medførte dog i højere grad fortrængning end forståelse
blandt den tyske befolkning. 10
Nürnbergprocesserne sluttede i 1946 med hårde domme til den
nazistiske magtelite, mens de mellemstore fisk undgik retsforfølgelse.
Dermed faldt det let for de traumatiserede tyskere at skyde skylden på
magtudøverne og undlade at forholde sig til sin egen rolle under
krigen. 11 Da Marshall-hjælpen og efterfølgende Wirtschaftswunder
snart medførte økonomisk fremgang for alle, svandt lysten yderligere
til at bearbejde fortiden. Fra 1958 iværksattes en række nye retsopgør
mod nazistiske forbrydere, men det var svært at finde vidner. Ofrene
levede nu et almindeligt liv og ønskede ikke at åbne gamle sår. Ikke
sjældent boede vidne og bøddel i samme by, hvorfor frygten for
overfald og hævnaktioner lagde en dæmper på lysten til at stå frem. 12 I
de akademiske kredse var interessen for at beskæftige sig med
jødeudryddelsen samtidig begrænset. Forskningen der fandt sted, blev
oftest varetaget af politologer, der havde fokus rettet mod stat, politik
og magt. 13
Fra de Israelske jøders side var interessen for Holocaust også
påfaldende lille. Forklaringen findes i det dengang herskende
zionistiske ideal om den stærke jøde, der bekæmper sine modstandere.
Holocaustoverlevende blev betragtet som svage diasporajøder, der
ikke havde haft modet til at trodse nazisterne. Med denne risiko for at
blive stemplet som karakterløse, var de færreste interesserede i at
berette om deres lidelser. Dette ideal falmede under retssagen mod
Eichmann i 1961 og fik dødsstødet med Yom-Kippur krigen i 1973,
hvor Israels eksistens en overgang var truet. De mange vidnesbyrd fra
overlevende uden fortid som oprørere tydeliggjorde, at fysisk
modstand havde været en umulighed. I krigen 12 år senere så mange
israelske jøder et lighedstegn med de europæiske jøders oplevelser
under Holocaust. 14
Den afgørende hændelse, der for alvor fik folks øjne op for
jødeudryddelsen, var transmissionen af den amerikanske tv-serie
9 Strange-Hansen, Ulla: Fra Undergang til ”Der Untergang”. Kronologisk gennemgang af
Vergangenheitsbewältigung i Bundes- og Berlinerrepublikken, København 2005.
Upubliceret arbejdspapir. Undertegnede takker for indsigten i specialet og de
udbytterige diskussioner.
10 Strange-Hansen.
11 Lammers, Karl Christian: Holocaust i den historiske og kollektive erindring. Synet
på og bevidstheden om det nazistiske Tysklands udryddelse af Europas jøder,
NOTER, 153, 2002, p. 6-17. Her p. 8.
12 Fulbrook, Mary: German National Identity after the Holocaust, Cambridge 1999, p. 73-
74.
13 Lammers (2002) p. 10.
14 Enemark, Birgitte: Holocaust eller heroisme?, NOTER, 153, 2002, p. 19-24. Her
p. 24.
- 6 -