Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...
Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...
Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
med tre <strong>af</strong> de væsentligste. Det drejer sig om, hvilke offergrupper<br />
Holocaust inkluderer, forskellige syn på placeringen <strong>af</strong> ansvaret for<br />
Holocaust og arkitektursprogets begrænsninger i formidlingen <strong>af</strong><br />
Holocaust. Spørgsmålene krystalliseredes gennem debatterne om til<br />
ære for hvem, mindesmærket skulle opføres, hvor det skulle opføres, og<br />
hvordan det skulle udformes.<br />
Hovedvægten i opgaven befinder sig på perioden 1988 til 1999.<br />
Dette skyldes to ting. For det første dækker denne periode tiden fra<br />
idéens undfangelse til Forbundsdagens endegyldige vedtagelse <strong>af</strong><br />
opførelsen <strong>af</strong> Peter Eisenmans bud på et mindesmærke. For det andet<br />
dækker de fem kildesamlinger på i alt ca. 2.500 sider udelukkende<br />
denne periode. Fordybelse i det trykte materiale fra undfangelse til<br />
vedtagelse er dermed blevet prioriteret højere end indsamling <strong>af</strong> ikkeudgivet<br />
kildemateriale fra byggefasen 2000-2005. Valget <strong>af</strong> periode<br />
skyldes også, at de seneste fem år ganske vist bød på regulære<br />
skandaler, 4 men ikke på egentlig nyt.<br />
I stu<strong>die</strong>t <strong>af</strong> debatterne vil jeg som nævnt ikke inddrage den almene<br />
opinion i Tyskland, men udelukkende behandle akademiske indlæg.<br />
Derved forstås indlæg forfattet <strong>af</strong> fagfolk, det være sig historikere,<br />
politologer, sociologer, arkitekter mm. Indlæg fra forfattere, kunstnere<br />
og de involverede parter (jøder og sigøjnere) vil dog også blive<br />
inddraget. Opgaven deler sig overordnet i to dele. Første del redegør<br />
kronologisk for tilblivelsen <strong>af</strong> mindesmærket, mens anden del tematisk<br />
<strong>analyse</strong>rer fire centrale problemstillinger: Hvorfor mindesmærket skal<br />
opføres, for hvem, hvor og hvordan.<br />
Præsentation <strong>af</strong> materiale<br />
Litteraturen om det centrale mindesmærke for <strong>Europas</strong> myrdede jøder<br />
har været støt voksende, siden Forbundsdagen endegyldigt vedtog at<br />
opføre det i 1999. Hidtil er der udkommet tre tyske monogr<strong>af</strong>ier 5 og<br />
fem samleværker om mindesmærket. 6 De sidstnævnte indeholder<br />
debatindlæg og –<strong>analyse</strong>r, udbudsmaterialet fra de to konkurrencer,<br />
4 Som da leverandøren <strong>af</strong> anti-gr<strong>af</strong>fitilak viste sig at have leveret Zyklon B til Kzlejrene<br />
under krigen (Information 07-11-03), og Eisenman efterfølgende forsøgte<br />
at løfte stemningen ved hjælp <strong>af</strong> en fejlplaceret vittighed med antisemitiske<br />
undertoner (Vejle Amts Folkeblad 09-03-04).<br />
5 Kirsch, Jan-Holger: Nationaler Mythos oder historische Trauer. Der Streit um ein zentrales<br />
"Holocaust-Mahnmal" <strong>für</strong> <strong>die</strong> Berliner Republik, Köln 2003; Thünemann, Holger: Das<br />
<strong>Denkmal</strong> <strong>für</strong> <strong>die</strong> Ermordeten <strong>Juden</strong> <strong>Europas</strong>. Dechiffrierung einer Kontroverse, Munster 2003<br />
& Stavginski, Hans-Georg: Das Holocaust-<strong>Denkmal</strong>. Der Streit um das "<strong>Denkmal</strong> <strong>für</strong> <strong>die</strong><br />
<strong>ermordeten</strong> <strong>Juden</strong> <strong>Europas</strong>" in Berlin (1988-1999), Paderborn 2002.<br />
6 Heimrod, Ute; Günter Schlusche & Horst Seferens: Der <strong>Denkmal</strong>streit - das<br />
<strong>Denkmal</strong>? Die Debatte um das "<strong>Denkmal</strong> <strong>für</strong> <strong>die</strong> <strong>ermordeten</strong> <strong>Juden</strong> <strong>Europas</strong>" Eine<br />
Dokumentation, Berlin 1999; Jeismann, Michael: Mahnmal Mitte. Eine Kontroverse,<br />
Köln 1999; Cullen, Michael: Das Holocaust-Mahnmal. Dokumentation einer Debatte,<br />
Zürich 1999; Neuen Gesellsch<strong>af</strong>t <strong>für</strong> Bildende Kunst (udg.): Der Wettbewerb <strong>für</strong> das<br />
»<strong>Denkmal</strong> <strong>für</strong> <strong>die</strong> <strong>ermordeten</strong> <strong>Juden</strong> <strong>Europas</strong>«, Berlin 1995 & Perspektive Berlin (udg.):<br />
Ein <strong>Denkmal</strong> <strong>für</strong> <strong>die</strong> <strong>ermordeten</strong> <strong>Juden</strong> <strong>Europas</strong>. Dokumentation 1988-1995, Berlin 1995.<br />
- 4 -
Change language