Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...

Udgangsbetingelserne var da også hårde. Sigøjnerne var (og er) en
ringeagtet minoritet; mange vesttyske delstater havde helt ind i
1970’erne love der begrænsede deres bevægelsesfrihed. 59 Dertil kom,
at Holocaust siden slutningen af 1970’erne havde betegnet
udryddelsen af det jødiske folk.
Samtidig diskussion
Da projektet kuldsejlede i 1995, åbnedes debatten om hvem der skulle
inkluderes i mindesmærket imidlertid igen. Det var ikke lykkedes
sigøjnerne at blive indlemmet i Holocaustdefinitionen med historisk
funderede argumenter, men i anden halvdel af halvfemserne fik de
med opbakning fra en række intellektuelle og sågar jøder, held til med
politisk korrekte argumenter at præge dagsordnen. Salomon Korn har
i mange år befundet sig i toppen af det jødiske centralråd, og han
gjorde sig stærkt bemærket med sin støtte til sigøjnerne. Korn anså det
for en fejl, at staten støttede et byggeri udelukkende for ”einer
partikularistischen Privatinitiative”. 60 Statens ansvar burde være
”die Totalität des nationalsozialistischen Massenmordes zu
wahren und daraus die Notwendigkeit eines »ungeteilten«
Mahnmals gegen den nationalsozialistischen Völkermord in
seiner Gesamtheit abzuleiten und es zu verwirklichen.” 61
Korn advarede også generelt imod separate mindesmærke for de
enkelte offergrupper. ”Die Addition unterschiedlicher Opfergruppen-
Denkmäler, zumal an verschiedenen Standorten, bildet noch kein
Mahnmal-Ensamble gegen den nationalsozialistischen Massenmord.” 62
Korns argumentation byggede altså ikke på historiske argumenter
hentet fra nazismens ideologiske udskejelser, men på idéer om statens
rolle som historieformidler med ansvar for helheden. Samtidig
advarede Korn imod at isolere massemordet i enkeltdele, idet de ikke
ville kunne levere en samlet modstand mod forbrydelsen. Gerhard
Schoenberner, grundlæggeren af Haus der Wannsee-Konferenz 63 ,
indvendte at sondring mellem de forskellige mordmetoder ganske vist
hørte til på historikerkonferencer, men ”sie verlieren ihren Sinn, wenn
59 Niven p. 221.
60 Cullen p. 172-73. Salomon Korn i FR 04-09-97.
61 Cullen p. 173. Korn i FR 04-09-97. Se f.eks. også historikeren Konrad Schuller i
FAZ 15-12-98 gengivet i Jeismann, p. 312-316.
62 Cullen p. 173. Korn i FR 04-09-97. En kritik Korn siden har gentaget adskillige
gange, f.eks. i et interview ved indvielsen. Salomon Korn interview i videoklip på
http://www.zdf.de 10-05-05.
63 Museum i villaen i Wannsee forstaden til Berlin, hvor Adolf Eichmann på et
møde 20. januar 1942 præsenterede topfolk fra alle ministerierne for Endlösung.
Martin Gilbert: Auschwitz and the Allies, London 1981, p. 18.
- 16 -