Denkmal für die ermordeten Juden Europas En analyse af debatten ...

„Daß zur Erinnerung daran ein Denkmal errichtet werden soll,
erscheint so selbstverständlich, daß es eigentlich einer
Begründung nicht bedarf. In allen Ländern gibt es zahllose
Denkmäler. Warum sollte es dieses eine nicht auch geben?
Diese Frage müssen diejenigen beantworten, die dagegen
Einwände erheben“ 51
Modstanderne mod et mindesmærke for Europas myrdede jøder
argumenterede som det tidligere er redegjort for imod idéen på tre
planer. For det første kritiserede de den foreslåede placering, for det
andet kritiserede de at mindesmærket kun skulle være for jøderne og
for det tredje kritiserede de mindesmærket for at ville fjerne
opmærksomheden fra de autentiske mindesteder. Efter den
kuldsejlede konkurrence i 1995 fremførtes også den kritik, at kunsten
ikke evner at beskrive Holocaust. Alle kritikerne tilsluttede sig dog
ikke nødvendigvis samtlige kritikpunkter.
For hvem?
Debatten om ”for hvem?” startede øjeblikkeligt i 1988 og spillede stadig
en rolle ved indvielsen i 2005. Diskussionen kan underopdeles i to
emner. I første ombæring var det en tvist om definitionen af begrebet
Holocaust. Omfatter Holocaust samtlige ofre for udryddelserne eller
blot jøderne? Det vil sige, er der en afgørende forskel på udryddelsen
af jøderne og så på udryddelsen af sigøjnerne, de homoseksuelle med
videre? Denne kamp om definitionen af Holocausts grænser varede fra
1988 til 1992, hvor regeringen udtalte sig positivt for et mindemærke
udelukkende for jøderne. Lige siden har en anden debat om hvem der
skal inkluderes i mindesmærket stået på. Den er ført med
udgangspunkt i nutidige samfundsforhold, og ikke historiske. Denne
debat endte også med nederlag for sigøjnerne, da Forbundsdagen i
1999 vedtog, at kun jøderne skulle inkluderes i mindesmærket.
Mediernes fortsatte dækning af spørgsmålet har dog medført, at det er
et emne, der stadig diskuteres.
Historisk diskussion
I spørgsmålet om definitionen af Holocaust eksisterede der to
positioner: den ene udgjordes af de tyske jøders centralråd og
støttekredsen, den anden af de tyske sigøjneres centralråd, i begrænset
omfang bakket op udefra. Jøderne insisterede på at definere Holocaust
som nazisternes folkedrab på de europæiske jøder, hvilket også er den
51 Jäckel, Eberhard: Die Einzigartigkeit des Mordes an den europäischen Juden, i
Rosh, Lea: Streit um ein deutsches Denkmal, Berlin 1999, p. 153-170. Her p. 169.
Gengivet efter Kirsch p. 127.
- 14 -