10 plantearter der allerede er tilstede i stort tal - Allearter.dk
10 plantearter der allerede er tilstede i stort tal - Allearter.dk
10 plantearter der allerede er tilstede i stort tal - Allearter.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Art: Rynket Rose (Rosa rugosa)<br />
Hvorfor uønsket: Rynket rose <strong>er</strong> ofte plantet omkring somm<strong>er</strong>husgrunde, men ses nu også næsten<br />
ov<strong>er</strong>alt langs de danske strande hvor den år for år får større og større udbredelse. Bekæmpelse af rosen<br />
<strong>er</strong> meget vanskelig. Planten spredes både med frø og med un<strong>d<strong>er</strong></strong>jordiske udløb<strong>er</strong>e fra de etabl<strong>er</strong>ede<br />
bestande.<br />
Status for bekæmpelse: Planten <strong>er</strong> meget vanskelig at bekæmpe. Med fælles indsats fra borg<strong>er</strong>e og<br />
myndighe<strong>d<strong>er</strong></strong> kan planten lokalt begrænses meget.<br />
Art: Bj<strong>er</strong>gfyr (Pinus mugo)<br />
Hvorfor uønsket: Bj<strong>er</strong>gfyr spre<strong>d<strong>er</strong></strong> sig kraftigt især på he<strong>d<strong>er</strong></strong> og lignende. Bekæmpelse manuelt og<br />
<strong>d<strong>er</strong></strong>for omkostningskrævende. Uden bekæmpelse vil he<strong>d<strong>er</strong></strong>, klitområ<strong>d<strong>er</strong></strong> mm. vokse til i skov<br />
/skovlignende tilstand. Langs hele den vestjyske kyst <strong>er</strong> <strong>d<strong>er</strong></strong> i øjeblikket et <strong>stort</strong> EU-financi<strong>er</strong>et projekt<br />
i gang <strong>d<strong>er</strong></strong> blandt andet sigt<strong>er</strong> på at bekæmpe opvækst af bj<strong>er</strong>gfyr.<br />
Status for bekæmpelse: Lokal bekæmpelse mulig, hvis frøkil<strong>d<strong>er</strong></strong> fj<strong>er</strong>nes.<br />
Art: Glansbladet Hæg (Prunus s<strong>er</strong>otina)<br />
Hvorfor uønsket: Glansbladet Hæg komm<strong>er</strong> oprindelig fra Nordam<strong>er</strong>ika spre<strong>d<strong>er</strong></strong> sig kraftigt især på<br />
let jord i det vestlig Danmark. Planten spredes med både frø og rodskud. Blade, kviste, bark og frø<br />
<strong>er</strong> giftige da de indehol<strong>d<strong>er</strong></strong> en cyanidforbindelse. Husdyr <strong>d<strong>er</strong></strong> spis<strong>er</strong> af planten kan forgiftes.<br />
Status for bekæmpelse: Med fælles indsats fra myndighe<strong>d<strong>er</strong></strong> og borg<strong>er</strong>e kan planten begrænses lokalt,<br />
men ikke udryddes fra Danmark.<br />
Art: Japansk pileurt (Reynotria japonica) Kæmpe-pileurt (R. sachalinensis)<br />
Hvorfor uønsket: Disse 2-4 met<strong>er</strong> høje plant<strong>er</strong> <strong>er</strong> oprindeligt stau<strong>d<strong>er</strong></strong> dyrket i hav<strong>er</strong>. Ingen af plant<strong>er</strong>ne<br />
sætt<strong>er</strong> frø i Danmark, men spredes vegetativt. Et 1 cm langt stykke af jordstænglen <strong>er</strong> i stand<br />
til at danne en ny plante, og spredning kan <strong>d<strong>er</strong></strong>ved ske enten med spredning af jord ell<strong>er</strong> i vand.<br />
Plantens un<strong>d<strong>er</strong></strong>jordiske udløb<strong>er</strong>e kan nå 2 m ned i jorden hvad <strong>d<strong>er</strong></strong> bidrag<strong>er</strong> til at bekæmpelsen <strong>er</strong><br />
vanskelig. Hvor planten voks<strong>er</strong> dann<strong>er</strong> den så tætte bestande at ingen andre plant<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> dyr kan leve<br />
<strong>d<strong>er</strong></strong>.<br />
Status for bekæmpelse: Meget vanskelig at bekæmpe.<br />
Art: Rød Hestehov (Petasites hybridus)<br />
Hvorfor uønsket: Hestehov ell<strong>er</strong> skræpp<strong>er</strong> som de også kaldes voks<strong>er</strong> langs vandløb. Plantens meget<br />
store blade opfang<strong>er</strong> meget effektivt alt lys så <strong>d<strong>er</strong></strong> un<strong>d<strong>er</strong></strong> skræpp<strong>er</strong>ne ikke kan vokse andre plant<strong>er</strong>.<br />
Det bety<strong>d<strong>er</strong></strong> at vandløbenes bred<strong>d<strong>er</strong></strong> i vint<strong>er</strong>halvåret bliv<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e udsat for <strong>er</strong>osion når <strong>d<strong>er</strong></strong> ikke <strong>er</strong><br />
et tæt rodnet til at holde sammen på jorden. Hestehov <strong>er</strong> især problematisk i det østlige Danmark.<br />
Status for bekæmpelse: Fælles indsats fra myndighe<strong>d<strong>er</strong></strong> og lodsej<strong>er</strong>e kan begrænse planten lokalt.<br />
Samarbejde langs vandløbsstræking<strong>er</strong> mm. <strong>er</strong> påkrævet for effektiv bekæmpelse.<br />
Art: Kanadisk gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea)<br />
Hvorfor uønsket: De to art<strong>er</strong> af Gyldenris <strong>er</strong> spredt fra hav<strong>er</strong> og findes nu langs veje, j<strong>er</strong>nban<strong>er</strong>, enge<br />
og ov<strong>er</strong>drev. Art<strong>er</strong>ne dann<strong>er</strong> tætte bestande hvor ingen andre plant<strong>er</strong> har mulighed for at etabl<strong>er</strong>e<br />
sig. Plant<strong>er</strong>ne spredes med frø ell<strong>er</strong> små stykk<strong>er</strong> af jordstænglen. Langs store veje ses ofte store<br />
grupp<strong>er</strong> af plant<strong>er</strong> sandsynligvis <strong>er</strong> spredningen h<strong>er</strong> begunstiget af trafikken <strong>d<strong>er</strong></strong> giv<strong>er</strong> god spredning<br />
af de lette frø.<br />
2
Change language