Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen

Tabel 12. Totale årlige omkostninger ved skift af kateter hos patienter med
blivende kateter, givet at omkostningsestimaterne i hospitalssektoren redu-
ceres med 30 %.
Andel af
73 Shared care ved skift af permanent blærekateter
patienterne
Totale
årlige omk.
(kr.)
Andel af
patienterne
Totale
årlige omk.
(kr.)
Andel af
patienterne
Totale
årlige omk.
(kr.)
hjemmepleje 74 % 20.302.026 74 % 20.302.026 86 % 23.594.246
egen læge 18 % 12.371.950 18 % 12.371.950 10 % 6.873.306
hospitalsafd. 8 % 21.886.776 8 % 15.320.743 4 % 7.660.372
100 % 54.560.752 100 % 47.994.719 100 % 38.127.924
Den blå baggrund markerer ”baseline resultatet” (jf. tabel 5).
2007 prisniveau.
6.4 diskussion og sammenfatning
Analyserne i nærværende kapitel er forbundet med en vis usikkerhed pga. af manglende
data om primært antallet af patienter med permanent kateter. Det er vurderet, at
den bedste kilde er studiet af Sørbye et al., hvor det estimeres, at prævalensen af +65årige
patienter med permanent kateter i Danmark er 5 % for mænd og 0,3 % for kvinder
(1), svarende til at ca. 17.700 personer i Danmark bærer kateter permanent.
Et andet væsentligt usikkerhedsmoment i analysen udgøres af det forhold, at det ikke
vides præcis, hvor patienterne får foretaget deres kateterskift. Baseret på oplysninger fra
OUH og analyser på sygesikringsdata er det estimeret/antaget, at 8 % af patienterne får
skiftet deres kateter på et hospital, at ca. 18 % af patienterne får skiftet deres kateter
ved egen læge, og at ca. 74 % af patienterne får skiftet deres kateter af plejepersonale
fra den kommunale hjemmepleje.
Sammen med de estimerede omkostninger ved kateterskift fører disse resultater for
prævalens og ”fordeling” til, at de omkostningerne ved skift af kateter hos permanente
bærere estimeres til 54,6 mio. kr. årligt i Danmark. Da dette resultat er forbundet med
en vis usikkerhed, er der gennemført følsomhedsanalyser.
Da et af formålene med et shared care program for patienter med blivende kateter er,
at så mange patienter som muligt får skiftet deres kateter i primærsektoren, og mest
hensigtsmæssigt i hjemmeplejens regi (svarende til at den estimerede/antagne andel på
74 % øges), er der præsenteret beregninger, som viser besparelsespotentialet ved at flytte
flere patienter fra sekundær sektoren til primær sektoren. Alt afhængigt af forudsætningerne
estimeres der et besparelsespotentiale i størrelsesordenen 9,8­18,9 mio. kr.
årligt, men dette forudsætter altså, at en lang række kateterskift flyttes til den kommunale
hjemmeplejes regi. Som nævnt, er der tale om et besparelsespotentiale, hvor besparelserne
kun vil blive reelle, hvis patienterne rent faktisk kan flyttes, og såfremt det er
muligt for de kommunale hjemmeplejesektioner at rekruttere/allokere personaleressourcer
til denne øgede aktivitet. Endvidere skal det anføres, at der i de økonomiske
beregninger ikke er taget højde for, at der i kommunalt regi skal afsættes (flere) ressourcer
til uddannelse og oplæring af personalet i hjemmeplejen.