Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
terne får skiftet deres kateter regelmæssigt på en hospitalsafdeling), så er besparelsespotentialet endnu højere end det, som skitseres i det følgende. 6.3.4 Scenarie- og følsomhedsanalyser Et af formålene med et shared care program for patienter med blivende kateter er, at så mange patienter som muligt får skiftet deres kateter i primærsektoren, og mest hensigtsmæssigt i hjemmeplejens regi. I tabel 9 er præsenteret nogle resultater, hvor der i forhold til ”baselinefordelingen” (markeret med blå i tabel 9) er gjort nogle antagelser om, at flere patienter får skiftet deres kateter af personale fra hjemmeplejen. Det fremgår, at der vil være et relativt stort besparelsespotentiale ved at flytte så mange patienter som muligt til hjemmeplejens regi. Forudsættes det fx, at 86 % af alle patienter i fremtiden får skiftet deres kateter i hjemmeplejen, 10 % hos egen læge, og 4 % får skiftet deres kateter på en hospitalsafdeling (svarende til en fordeling på 86 %/10 %/4 % mod 74 %/18 %/8 %), så reduceres de årlige omkostninger fra ca. 54,6 mio. kr. til 41,4 miol. kr. svarende til et besparelsespotentiale på ca. 13,1 mio. kr. årligt. Antages der en endnu mere ”ambitiøs” fordeling på 90 %/8 %/2 % versus 74 %/18 %/8 % svarende til at kun ganske få patienter (2 %) får skiftet der kateter på en hospitalsafdeling, så estimeres besparelsespotentialet til ca. 18,9 mio. kr. årligt. Der er tale om et besparelsespotentiale, hvor besparelserne kun vil blive reelle, hvis patienterne rent faktisk kan flyttes, og såfremt det er muligt for de kommunale hjemmeplejesektioner at rekruttere/allokere personaleressourcer til denne øgede aktivitet. Samtidig er det jo forudsat, at der ikke sker et fald i kvaliteten. Blandt praktiserende læger og sygehusafdelingerne er implikationen af besparelsespotentialet, at der frigøres ressourcer til alternativ anvendelse. Tabel 9. Totale årlige omkostninger ved skift af kateter hos patienter med blivende kateter, givet forskellige fordelinger af hvor skiftet sker. Andel af Totale Andel af Totale Andel af Totale patienterne årlige patienterne årlige patienterne årlige omk. (kr.) omk. (kr.) omk. (kr.) hjemmepleje 74 % 20.302.026 86 % 23.594.246 90 % 24.691.653 egen læge 18 % 12.371.950 10 % 6.873.306 8 % 5.498.645 hospitalsafd. 8 % 21.886.776 4 % 10.943.388 2 % 5.471.694 100 % 54.560.752 100 % 41.410.940 100 % 35.661.992 Den blå baggrund markerer ”baseline resultatet” (jf. tabel 5). 2007 prisniveau. Transportomkostningerne er i baseline indeholdt i omkostningsestimaterne, men som det fremgår af afsnit 6.3.3 så er estimaterne for transportomkostninger for hospitalssektoren og for skift hos egen læge forbundet med en vis usikkerhed. Derfor er der i tabel 10 præsenteret resultater for baselinefordelingen, hvor transportomkostningerne helt er udeladt af omkostningsestimaterne, og det fremgår, at det betyder, at de estimerede årlige omkostninger reduceres især for hospitalssektoren og for de praktiserende læger. 71 Shared care ved skift af permanent blærekateter
Tabel 10. Totale årlige omkostninger ved skift af kateter hos patienter med blivende kateter, givet 2 scenarier hvor transportomkostningerne er henholdsvis inkluderet og udeladt. Totale årlige omk. (kr.) Totale årlige omk. (kr.) hjemmepleje 20.302.026 17.528.648 egen læge 12.371.950 7.634.553 hospitalsafdeling 21.886.776 18.728.511 72 Shared care ved skift af permanent blærekateter 54.560.752 43.891.712 Den blå baggrund markerer ”baseline resultatet” (jf. tabel 5). 2007 prisniveau. De beregninger, som er præsenteret hidtil, bygger på antagelsen om at prævalensen for permanent kateter blandt de +65årige er 5 % for mænd og 0,3 % for kvinder baseret på Sørbye et al. (1). I tabel 11 er vist nogle resultater af omkostningsanalyserne, hvor der er forudsat en lavere prævalens (hhv. 4 % for +65årige mænd og 0,15 % for +65årige kvinder). Det fremgår af tabellens kolonne V, at ved en lavere prævalens reduceres de estimerede årlige omkostninger – alt andet lige – med ca. 12 mio. kr. per år (kolonne III versus V). Det betyder også, at besparelsespotentialet ved ”flytning” af flere skift til hjemmeplejen bliver lidt mindre – i tabel 8 estimeres der et årligt besparelsespotentiale på ca. 10,3 mio. kr. (ved en fordeling på 86 %/10 %/4 % mod 74 %/18 %/8 %), og det skal sammenlignes med de 13,1 mio. kr. per år, som estimeredes på baggrund af tallene i tabel 9. Tabel 11. Totale årlige omkostninger ved skift af kateter hos patienter med blivende kateter, givet en lavere ændret prævalens (hhv. 4 % og 0,15 % blandt de +65-årige mænd og kvinder). II Andel af patienterne III Totale årlige omk. (kr.) IV Andel af patienterne V Totale årlige omk. (kr.) VI Andel af patienterne VII Totale årlige omk. (kr.) hjemmepleje 74 % 20.302.026 74 % 15.749.468 86 % 18.303.435 egen læge 18 % 12.371.950 18 % 9.619.793 10 % 5.344.329 hospitalsafd. 8 % 21.886.776 8 % 17.018.032 4 % 8.509.016 100 % 54.560.752 100 % 42.387.292 100 % 32.156.780 Den blå baggrund markerer ”baseline resultatet” (jf. tabel 5). 2007 prisniveau. Af omkostningsestimaterne i tabel 46 fremgår, at de estimerede omkostninger for kateterskift i et hospitalsambulatorium er noget højere end de estimerede omkostninger ved kateterskift hos egen læge eller i hjemmeplejens regi. Såfremt det vurderes, at de anvendte DAGStakster ikke helt afspejler de reelle omkostninger ved kateterskift (den ambulante takst på 1.315 kr. pr. besøg er en gennemsnitstakst for en lang række forskellige ambulante ydelser) bør der gennemføres en følsomhedsanalyse. I tabel 12 er vist resultater, hvor omkostningsestimaterne for skift på en hospitalsafdeling er reduceret med 30 % (svarende til at omkostninger estimeres til 1.455 kr. mod oprindeligt 2.079 kr.). Igen ses det, at besparelsespotentialet ved ”flytning” af flere skift til hjemmeplejen bliver lidt mindre – i tabel 9 estimeres der et årligt besparelsespotentiale på ca. 9,8 mio. kr. (ved en fordeling på 86 %/10 %/4 % mod 74 %/18 %/8 %), og det skal sammenlignes med de 13,1 mio. kr. per år som estimeredes på baggrund af tallene i tabel 9.
- Page 19 and 20: Ordliste Abdomen bughulen Afasi tab
- Page 21 and 22: nødvendigt at overføre denne vide
- Page 23 and 24: 2. kateterisation 2.1 introduktion
- Page 25 and 26: ■ ■ ■ ■ ■ ■ 26 Shared c
- Page 27 and 28: En standard specificerer en række
- Page 29 and 30: Det fremhæves dog, at et af målen
- Page 31 and 32: Sæbe/vaskecreme skal fordeles på
- Page 33 and 34: derover. I retningslinjen fra EAUN
- Page 35 and 36: anbefaler, at alle typer bør overv
- Page 37 and 38: konkrete handlinger. Det foreslås,
- Page 39 and 40: Formålet med en retningslinje er a
- Page 41 and 42: tidligere fået kateteret skiftet p
- Page 43 and 44: ”Hygiejne har vi faktisk ikke få
- Page 45 and 46: ”Hvis jeg må sige det, så vil j
- Page 47 and 48: Andre havde en meget forstørret pr
- Page 49 and 50: var en mand. Plejesektoren er i Dan
- Page 51 and 52: 5. Organisation 5.1 Indledning Anl
- Page 53 and 54: Fokusgruppeinterviewet og den efter
- Page 55 and 56: 22 af de 190 patienter fik også sk
- Page 57 and 58: I Protapundersøgelsen deltog 203
- Page 59 and 60: Manglende kompetence og rutine i pr
- Page 61 and 62: Shared care er ifølge litteraturen
- Page 63 and 64: Tilgængelighed (katetermateriale)
- Page 65 and 66: 6. Økonomi 6.1 indledning Det frem
- Page 67 and 68: Det har ikke været muligt at få o
- Page 69: var i et udredningsforløb, hvorfor
- Page 73 and 74: Opmærksomheden skal endvidere rett
- Page 75 and 76: På denne baggrund og med inspirati
- Page 77 and 78: patienten kan kalde og hvem persona
- Page 79 and 80: som kateterbæreren og evt. dennes
- Page 81 and 82: 7.5 afsluttende bemærkninger Katet
- Page 83 and 84: 17. Stickler DJ, Steven MJ, Gabriel
- Page 85 and 86: 52. Det fælleskommunale Løndatako
- Page 87 and 88: ilag 2: interviewguides (organisati
- Page 89 and 90: ■ ■ ■ ■ 90 Shared care ved
- Page 91 and 92: ■ ■ Andet (fx standarder/anbef
- Page 93 and 94: ilag 3: forslag til retningslinje f
- Page 95 and 96: ilag 4: patientinformation Du har f
- Page 97: www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Monito
Tabel 10. Totale årlige omkostninger <strong>ved</strong> skift <strong>af</strong> kateter hos patienter med<br />
blivende kateter, givet 2 scenarier hvor transportomkostningerne er henholdsvis<br />
inkluderet og udeladt.<br />
Totale årlige omk. (kr.) Totale årlige omk. (kr.)<br />
hjemmepleje 20.302.026 17.528.648<br />
egen læge 12.371.950 7.634.553<br />
hospitals<strong>af</strong>deling 21.886.776 18.728.511<br />
72 <strong>Shared</strong> <strong>care</strong> <strong>ved</strong> skift <strong>af</strong> <strong>permanent</strong> <strong>blærekateter</strong><br />
54.560.752 43.891.712<br />
Den blå baggrund markerer ”baseline resultatet” (jf. tabel 5). 2007 prisniveau.<br />
De beregninger, som er præsenteret hidtil, bygger på antagelsen om at prævalensen for<br />
<strong>permanent</strong> kateter blandt de +65årige er 5 % for mænd og 0,3 % for kvinder baseret<br />
på Sørbye et al. (1). I tabel 11 er vist nogle resultater <strong>af</strong> omkostningsanalyserne, hvor<br />
der er forudsat en lavere prævalens (hhv. 4 % for +65årige mænd og 0,15 % for +65årige<br />
kvinder). Det fremgår <strong>af</strong> tabellens kolonne V, at <strong>ved</strong> en lavere prævalens reduceres<br />
de estimerede årlige omkostninger – alt andet lige – med ca. 12 mio. kr. per år (kolonne<br />
III versus V). Det betyder også, at besparelsespotentialet <strong>ved</strong> ”flytning” <strong>af</strong> flere skift<br />
til hjemmeplejen bliver lidt mindre – i tabel 8 estimeres der et årligt besparelsespotentiale<br />
på ca. 10,3 mio. kr. (<strong>ved</strong> en fordeling på 86 %/10 %/4 % mod 74 %/18 %/8 %),<br />
og det skal sammenlignes med de 13,1 mio. kr. per år, som estimeredes på baggrund <strong>af</strong><br />
tallene i tabel 9.<br />
Tabel 11. Totale årlige omkostninger <strong>ved</strong> skift <strong>af</strong> kateter hos patienter med<br />
blivende kateter, givet en lavere ændret prævalens (hhv. 4 % og 0,15 %<br />
blandt de +65-årige mænd og kvinder).<br />
II<br />
Andel <strong>af</strong><br />
patienterne<br />
III<br />
Totale<br />
årlige<br />
omk. (kr.)<br />
IV<br />
Andel <strong>af</strong><br />
patienterne<br />
V<br />
Totale<br />
årlige<br />
omk. (kr.)<br />
VI<br />
Andel <strong>af</strong><br />
patienterne<br />
VII<br />
Totale<br />
årlige<br />
omk. (kr.)<br />
hjemmepleje 74 % 20.302.026 74 % 15.749.468 86 % 18.303.435<br />
egen læge 18 % 12.371.950 18 % 9.619.793 10 % 5.344.329<br />
hospitals<strong>af</strong>d. 8 % 21.886.776 8 % 17.018.032 4 % 8.509.016<br />
100 % 54.560.752 100 % 42.387.292 100 % 32.156.780<br />
Den blå baggrund markerer ”baseline resultatet” (jf. tabel 5).<br />
2007 prisniveau.<br />
Af omkostningsestimaterne i tabel 46 fremgår, at de estimerede omkostninger for<br />
kateterskift i et hospitalsambulatorium er noget højere end de estimerede omkostninger<br />
<strong>ved</strong> kateterskift hos egen læge eller i hjemmeplejens regi. Såfremt det vurderes, at de<br />
anvendte DAGStakster ikke helt <strong>af</strong>spejler de reelle omkostninger <strong>ved</strong> kateterskift (den<br />
ambulante takst på 1.315 kr. pr. besøg er en gennemsnitstakst for en lang række forskellige<br />
ambulante ydelser) bør der gennemføres en følsomhedsanalyse. I tabel 12 er<br />
vist resultater, hvor omkostningsestimaterne for skift på en hospitals<strong>af</strong>deling er reduceret<br />
med 30 % (svarende til at omkostninger estimeres til 1.455 kr. mod oprindeligt<br />
2.079 kr.). Igen ses det, at besparelsespotentialet <strong>ved</strong> ”flytning” <strong>af</strong> flere skift til hjemmeplejen<br />
bliver lidt mindre – i tabel 9 estimeres der et årligt besparelsespotentiale på<br />
ca. 9,8 mio. kr. (<strong>ved</strong> en fordeling på 86 %/10 %/4 % mod 74 %/18 %/8 %), og det<br />
skal sammenlignes med de 13,1 mio. kr. per år som estimeredes på baggrund <strong>af</strong> tallene<br />
i tabel 9.
Change language