Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen

anførte transportomkostninger på 13 kr. er de omkostninger, der antages ved at være
ved kørsel i en hjemmeplejens biler, idet det er antaget, at der i gennemsnit køres 7,5
km (t/r) per skift til en kilometersats à 1,78 kr./km. 7 . Omkostningerne til kateter og
hjælpemidler estimeres, som nævnt, til 75 kr. per skift og er oplyst af Odense
Kommune.
Med den kommunale hjemmepleje menes her både patienter, som får skiftet deres
kateter i eget hjem, hvor personale fra hjemmeplejen kommer kørende i bil, og patienter
som bor på et plejehjem og får skiftet deres kateter dér. For patienter bosiddende på
plejehjem gælder det, at kateteret enten kan blive skiftet af det plejepersonale, som er
ansat på plejehjemmet, eller af andet plejepersonale fra den kommunale hjemmepleje
som kommer for at foretage kateterskiftet. I det omfang at kateterskiftet foretages af
personale, som er ansat på plejehjemmet, vil der ikke være nogen transportomkostninger,
hvorfor det samlede omkostningsestimat i tabel 3 er lidt for højt.
I visse tilfælde kan kateterskift i hjemmeplejen indebære, at der skal anvendes en plejeseng.
Såfremt borgeren ikke allerede er bevilget en plejeseng (fx pga. andet handicap),
vil der være tale om en ekstra omkostning, som ikke er inkluderet i omkostningsestimatet
i tabel 3.
Som forventet er et kateterskift forbundet med højere omkostninger på en hospitalsafdeling
sammenlignet med primærsektoren, og for primærsektoren gælder det endvidere,
at skift i hjemmeplejens regi er forbundet med de laveste omkostninger.
Ovennævnte omkostningsestimater inkluderer de direkte omkostninger i primær­ og/
eller sekundær sektoren ved kateterskift samt transportomkostninger.
Derudover er der tidsomkostninger for patienterne og eventuelt pårørende i forbindelse
med et kateterskift.
Såfremt en patient (eller pårørende) stadig er erhvervsaktiv værdisættes fravær fra
arbejdsmarkedet pga. sygdom og behandling (dvs. produktionstabet) med bruttolønnen
8 . Da langt de fleste patienter med permanent kateter har en alder, hvor de har forladt
arbejdsmarkedet (af Protap­undersøgelsen fremgår det at over 50 % af patienter i
såvel primær­ som sekundærsektor er over 80 år (34)), er det valgt at se bort fra produktionstabet,
da omkostningerne vil være meget beskedne.
6.3.3 Fordeling af patienter og de totale årlige omkostninger
I et studie af Sørbye et al., 2005 estimeres det, at prævalensen af +65­årige patienter
med permanent kateter i Danmark er 5 % for mænd og 0,3 % for kvinder (1). Det
svarer til, at ca. 16.400 mænd og ca. 1.300 kvinder i Danmark bærer kateter permanent.
I tabel 7 er vist en beregning eller rettere antagelse om, hvordan regelmæssigt kateterskift
fordeler sig imellem de tre aktører. Denne fordeling forudsættes i det følgende at
være baseline, og vil således danne sammenligningsgrundlag for scenarie­ og følsomhedsanalyser.
Tallene i tabel 7 baserer sig bl.a. på den organisatoriske analyse (afsnit 6.3.1), hvor det
vurderes at 84 af de patienter som har fået foretaget et skift på Urologisk afdeling,
Odense Universitetshospital, lige så godt kunne havde fået foretaget skiftet i primærsektoren.
En nærmere vurdering af disse 84 patienter viser imidlertid, at ca. halvdelen
69 Shared care ved skift af permanent blærekateter
7 Satsen på 1,78 kr./km er
den sats fx offentlige
ansatte godtgøres med
ved kørsel i egen bil i
forbindelse med deres
arbejde, og det er hér
antaget, at denne sats
svarer til de faktiske
omkostninger (benzin,
8 Denne tilgang benævnes
human kapital metoden.
slitage m.m.) ved kørsel i
en af den kommunale
hjemmeplejes biler.