Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Manglende kompetence og rutine i primær sektor kan være en barriere, især i forhold<br />
til hjemmeplejens/plejehjems skift <strong>af</strong> kateter hos mænd. Forstørret blærehalskirtel eller<br />
tumorvæv i de nedre urinveje kan også være en barriere for skift <strong>af</strong> kateter i primær<br />
sektor. Ved forstørret blærehalskirtel kan der være frygt for at lædere urinrøret, og <strong>ved</strong><br />
tumorer hvis lokalisering og aktuelle udbredelse ikke er beskrevet en frygt for at lædere<br />
tumor og der<strong>ved</strong> at igangsætte en ukontrollabel blødning.<br />
En anden barriere kan være en indstilling fra embedslægeinstitutionen på Fyn til, at<br />
kateterisation <strong>af</strong> mænd som udgangspunkt er en lægelig opgave. Sygeplejersker, andre<br />
personalegrupper og pårørende kan, ifølge indstillingen, oplæres til at udføre opgaven<br />
under medvirken <strong>af</strong> en læge, idet opgaven delegeres direkte fra lægen til det pågældende<br />
personale.<br />
Derudover kan tekniske forhold som typen <strong>af</strong> kateter, bevillinger og indkøbs<strong>af</strong>taler<br />
have betydning for ople<strong>ved</strong>e problemer. I forhold til typen <strong>af</strong> blærekatetre er det oftest<br />
katetre med <strong>af</strong>rundet spids, som personalet er undervist i og har rutine i at lægge, hvorimod<br />
få i primær sektor har lært eller har rutine i at skifte katetre <strong>af</strong> typen Tiemann.<br />
Forskelle i indkøbs<strong>af</strong>taler, og dermed hvilke fabrikater der anvendes, kan betyde, at<br />
patienten udskrives fra sygehuset med et kateter <strong>af</strong> et fabrikat, som det ikke er muligt<br />
at bibeholde <strong>ved</strong> overgang til den primære sektor. Det kan betyde, at patienten søger at<br />
forblive i sygehusregi. Patienter under udredning eller som <strong>af</strong> anden årsag ikke har en<br />
bevilling, eller som ikke har et nyt kateter hjemme på tidspunktet for skiftet, får lagt<br />
det kateter, der er til rådighed (i lægepraksis/vagtlægens taske/hjemmeplejens depot).<br />
Alternativt henvises patienten til sygehuset for at få kateteret skiftet, hvis der ikke er et<br />
kateter, der er anvendeligt.<br />
5.4 den mest hensigtsmæssige lokalitet for kateterskift<br />
Hvilket sted, der er det mest hensigtsmæssigt for skift <strong>af</strong> et konkret kateter, beror ifølge<br />
de fire fokusgruppeinterviews på flere forhold. Der er såvel kvalitetsmæssige, anatomiske,<br />
tekniske, hygiejniske og økonomiske forhold, der har betydning for, hvor skiftet<br />
mest hensigtsmæssigt kan foregå.<br />
Kvalitetsmæssige forhold<br />
Kvaliteten <strong>af</strong> skiftet relateres såvel til faglig kvalitet som tryghed og mindst muligt ubehag<br />
for patienten. Faglig kvalitet relaterer sig til, at skiftet foretages fagligt forsvarligt,<br />
herunder at hygiejniske forskrifter overholdes. At skiftet foretages <strong>af</strong> den samme eller få<br />
personer anses for at øge kvaliteten. Kendskab til den konkrete patient, herunder dennes<br />
mobilitet og evt. behov for specielle måder at gøre tingene på samt kendskab til<br />
urinrørets indmunding, forløb og eventuelle forhindringer, kan øge kvaliteten <strong>af</strong> skiftet.<br />
Det giver en vis rutine hos fagpersonen, der dermed er i stand til at lægge kateteret<br />
med mindst muligt ubehag for patienten. At patienten undgår en måske lang og<br />
udmattende transport til sygehuset, anses også for at øge kvaliteten.<br />
Anatomiske forhold, sygdomme og mobilitet<br />
Anatomiske forhold, herunder urinrørets forløb, stikturer og via falsa samt patientens<br />
urinvejslidelse og evt. andre lidelser, har betydning for hvor og <strong>af</strong> hvem kateteret mest<br />
hensigtsmæssigt skiftes. Hvis patienten har tumorvæv i de nedre urinveje, føler hjemmeplejen<br />
sig ofte usikre, idet de, <strong>ved</strong> læsion <strong>af</strong> urinrøret, kan igangsætte en blødning,<br />
især hvis de ikke <strong>ved</strong>, hvor tumoren er lokaliseret og/eller dens aktuelle udbredelse.<br />
Overvægt og lidelser som fx neurologiske sygdomme eller gigt kan have betydning for<br />
patientens mobilitet, og dermed for hvordan patienten kan lejres i forbindelse med<br />
60 <strong>Shared</strong> <strong>care</strong> <strong>ved</strong> skift <strong>af</strong> <strong>permanent</strong> <strong>blærekateter</strong>