Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen

over processer i kroppen og var konstant opmærksomme på urinflowet, lugte, skvulpende
lyde fra kateterposen, afklemning af kateterslangen og overfyldning af posen.
Forfatteren mener, at det er vigtigt at patienterne informeres om, at de vil blive mere
agtpågivende overfor de nævnte gener, og at det kan forebygges ved at tømme posen,
inden de forlader hjemmet (27).
Det at være kronisk kateterbærer påvirker ens sociale liv, idet mange ikke bryder sig om
at komme ud af huset, da de frygter, at posen springer læk eller systemet skilles ad.
Kateterbæreren kan have et ambivalent forhold til kateteret. Dels kan det opfattes som
værende en del af ens krop, dels kan det resultere i en følelse af stigmatisering, idet
kateterposen vil være et synligt tegn eller symbol på, at vedkommende har en kronisk
sygdom og dermed en påmindelse om, at vedkommende adskiller sig fra andre. Det er
derfor vigtigt at hjælpe kateterbæreren med, at fiksere kateteret så det dækkes af tøjet.
Modsat kateterbæreren opfatter sundhedspersonalet kateteret som et naturligt hjælpemiddel
(28).
Udenlandske studier har vist, at især de personer som pludselig bliver kateterbærere,
eksempelvis grundet en rygmarvsskade som følge af en trafikulykke, hvor livet ændres
fra det ene øjeblik til det andet, har behov for undervisning og støtte til at kunne
acceptere kateteret (28). En undersøgelse blandt 36 mænd og kvinder viste, at det tog
deltagerne ca. et år at vænne sig til at være kateterbærer (29).
Alle de interviewede havde gjort sig overvejelser omkring, hvad de har af forventninger,
til den der skifter kateteret. På den ene side har det ikke betydning, hvilken profession
personen har, men på den anden side er det vigtigt for dem, at personen besidder visse
færdigheder, og at de har tillid til personen. Flertallet ønskede derfor at forsætte med
det kendte. De er ikke trygge ved at få kateteret skiftet af personer, som ikke har erfaringen.
Samtidig stiller de krav om, at personen skal besidde et kendskab til ”mig” og
”min krop”. Det har kateterbærerne en stor tiltro til, at den praktiserende læge eller det
personale der er ansat i den urologiske afdeling har, og samtidig har de færdighederne
og den specialerfaring, der skal til for at kunne udføre opgaven.
Kateterbærerne ønsker, at den som skifter kateteret, har et indgående kendskab til
netop deres sygehistorie, og ved hvorfor de har behov for kateter. Derfor må der foreligge
en beskrivelse af årsagen og hvilken katetertype og størrelse, der er behov for, samt
om der tidligere har været problemer ved kateteranlæggelsen. På sygehuset og i lægepraksissen
fremgår disse oplysninger af patientjournalen. Kateterbærerne har en tiltro
til, at personalet har læst den igennem og har kendskab til netop deres krop. For at
kunne overføre den tryghed det giver, såfremt skiftet skal foretages af hjemmeplejen, vil
der være behov for, at der foreligger en detaljeret beskrivelse af de nævnte forhold i
brugerens hjem eksempelvis som et tillæg til plejebogen.
To af de interviewede havde en holdning til, om de ønskede, at det var en mand eller
en kvinde, der skiftede kateteret. For kvinden handlede det om blufærdighed. Hun gav
udtryk for, at hun ønskede, at det var en kvinde, der skiftede hendes kateter. Helst en
som hun kendte fra plejestaben. En anden undersøgelse har tidligere vist, at det er
mindre pinligt at få skiftet kateter, hvis det ikke er en fremmed, der skal gøre det (30).
En kvindelig deltager i den amerikanske interviewundersøgelse havde oplevet, at en
mandlig sygeplejerske i forbindelse med et kateterskift ikke kunne finde hendes urinrør,
hvilket førte til at situationen blev endnu mere anspændt (28). Selvom kønnet for
nogen har en betydning, er det ikke entydigt. En af mændene ønskede ikke, at det var
en mandlig sygeplejerske, der skiftede hans kateter, men det gjorde ikke noget, at lægen
49 Shared care ved skift af permanent blærekateter