Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
4.4 resultater I det følgende præsenteres resultatet af de tre forskningsspørgsmål og de temaer, der fremkom ved analysen af interviewene. 4.4.1 Accepten af at være kronisk kateterbærer Kateterbærerne havde generelt svært ved at erindre omstændighederne omkring den første kateteranlæggelse, samt hvem der tog stilling til, at de skulle have permanent kateter. Næsten alle mændene forklarede, at det var grundet en forstørret prostata, at de havde fået anlagt kateter. Nogle havde igennem længere tid haft vandladningsproblemer og havde gennemgået et udredningsforløb. Andre havde pludselig oplevet, at de ikke kunne lade vandet og havde fået anlagt kateteret akut. Årsagen til, at flertallet forsat havde kateter, var, at de ikke kunne tilbydes operation, idet bedøvelse ville være for risikabelt grundet dårlig hjerte og lungefunktion. Alle med undtagelse af en scleroseramt, var blevet tilbudt oplæring i selvkateterisation, men var afstået fra det. Informanterne gav udtryk for, at det til at begynde med havde været svært at være kateterbærer, men efterhånden havde de fleste affundet sig med, at de formentlig skulle bibeholde det til deres dages ende. De fortsatte derfor ufortrødent med at få kateteret skiftet. Flere gav udtryk for, at kunne de vælge, så ville de gerne af med kateteret igen. ”Lægen sagde, at på grund af noget med hjertet, jeg får også hjertepiller, så skulle jeg ikke opereres. Da jeg gav udtryk for, at jeg var nogenlunde tilfreds med kateteret dengang – det sagde jeg da, så fortsatte jeg” (Informant nr. 2). Alle gav udtryk for, at det var belastende at leve et liv som kronisk kateterbærer, men de havde accepteret at leve med det, og det havde de gjort i flere år. Der var ingen der stillede spørgsmålstegn ved varigheden af kateterbehandlingen, og ingen havde opsøgt ny viden på området. De forventede at blive informeret af deres læge, såfremt muligheden for at komme af med kateteret skulle opstå. Ingen havde hørt om varmebehandling af forstørret prostata, som ikke kræver, at patienten er i fuld bedøvelse. Det er en behandling, som kan medføre, at kateteret kan afvikles hos patienter, der har en godartet forstørret prostata og ikke tåler narkose. Dette var tilfældet for nogle af de interviewede, men det er ikke ensbetydende med, at de samtidig var kandidater til behandlingen. Information om nye behandlingsmetoder må formidles og følges op af de praktiserende læger for at undgå, at nogle borgere unødigt fortsætter kateterbehandlingen, hvilket vil være uhensigtsmæssigt set ud fra såvel et samfundsøkonomisk, som et brugermæssigt perspektiv. 4.4.2 Information og viden om kateteret Alle var informeret om, at kateteret som minimum skal skiftes hver tredje måned. De personer som benyttede ventil, var informeret om, hvor hyppigt den skulle skiftes, og de følte sig trygge ved at gøre det selv. De oplevede ikke, at det var problematisk at skifte ventil og kateterposer. Flere gav udtryk for, at de opgaver som de selv eller deres samlever kunne tage vare på, ønskede de at udføre for at undgå at skulle være afhængige af at modtage hjælp udefra. ”Der er en lille ventil, som jeg selv skifter. Den skifter jeg hver uge. Det har jeg fået besked på. Førhen kom der en sygeplejerske, men jeg kan jo selv skifte den. Så er du heller ikke afhængig af det” (Informant nr. 1). Kun en enkelt følte sig usikker og ikke helt velinformeret, når det gjaldt de hygiejniske principper. 43 Shared care ved skift af permanent blærekateter
”Hygiejne har vi faktisk ikke fået noget at vide om. Der var engang, at jeg fik at vide, at jeg ikke måtte tage posen med den lange slange af og sætte den på igen, for det kunne give noget blærebetændelse, men en skrivelse eller noget fra den posefabrik eller hvor lang tid de forskellige poser må bruges, det har vi aldrig hørt noget om” (Informant nr. 8). 4.4.3 Det planlagte kateterskift I forbindelse med det planlagte skift havde flere selv kateter, ventil eller poser med op til lægen. For andres vedkommende havde den praktiserende læge alle materialerne i praksissen. Det var helt individuelt, hvor ofte informanterne fik kateteret skiftet svarende til intervaller fra fire til tolv uger. Der var forskel på, hvordan tiden for det næste skift blev aftalt. Nogle fik en ny tid inden de forlod den urologiske afdeling eller lægehuset. Andre ringede en uges tid i forvejen for at få en ny tid hos lægen. Det var karakteristisk for de mænd, som fik kateteret skiftet ved egen læge, at de var i så god en fysisk form, at de var i stand til selv at transportere sig derop. Nogle cyklede, mens andre tog bussen, kørte i bil eller med taxa eller benyttede den lokale kørselsordning. Afhængigheden af andre var ikke uproblematisk. Det kan derfor undre, hvorfor der ikke var flere der havde vist interesse for at blive oplært i at foretage engangskateterisation. 4.4.4 Tidsforbrug Selvom alle var pensionister, havde tiden stor betydning for den enkelte. Informanterne oplevede ikke, at der var ventetid i lægepraksissen eller på den urologiske afdeling, men transporten til og fra kunne være et problem. ”Hvis vejret er godt, kører jeg selv ind til lægen, det tager en times tid, når jeg kører hjemmefra, til jeg er hjemme igen. Så gider jeg ikke vente på den bus (den kommunale kørselsordning), for så skal vi hele byen rundt. Der går næsten en hel dag, når vi skal have en bil ude fra. Hvis jeg skal være ved lægen kl. 9.30, kommer bussen klokken 8.30 for at hente mig. Inde ved lægen kan jeg vente en hel time eller 1½, så er jeg ikke hjemme før middag igen. (Informant nr. 1). Tidspunktet og indflydelsen på hvornår kateterskiftet skulle foregå, spillede en mindre rolle for de fleste, en enkelt oplevede det dog lidt problematisk, at tiden på sygehuset skal passes ind i forhold til andre. En anden ulempe, som blev påpeget, var parkeringsforholdene ved sygehuset. Enkelte gav udtryk for, at der var langt at gå fra parkeringspladsen til ambulatoriet, hvilket ikke var hensigtsmæssigt, da de var dårligt gående. Enkelte oplevede også, at parkeringsforholdene hos den praktiserende læge kunne være problematiske, specielt hvis praksissen lå i bymidten. Mange tog derfor bybussen eller cyklede. Alle var tilfredse med det planlagte kateterskift. Det var når det uforudsete skete, at der opstod problemer. Flere havde dårlige erfaringer, når kateteret skulle skiftes akut. Kateterbærerne vidste godt, hvem de skulle kontakte, når kateteret stoppede til eller gled ud. Alligevel blev det ofte en dårlig oplevelse for dem, hvis kateteret skulle skiftes i utide, enten pga. lang ventetid på vagtlægen, eller fordi den der blev tilkaldt, ikke havde de kompetencer, der skulle til, og rutinen i at håndtere kateterskiftet, eller fordi de remedier, der skulle bruges, muligvis ikke var til stede. De første gange kateteret skiftes, skal kateterbæreren have en grundig information om, hvordan proceduren udføres, samt have mulighed for at se hvordan kateteret ser ud, og 44 Shared care ved skift af permanent blærekateter
- Page 1 and 2: Shared care ved Skift af permanent
- Page 3 and 4: Shared care ved skift af permanent
- Page 5 and 6: projektgruppens forord Projektgrupp
- Page 7 and 8: 5. Organisation 52 5.1 Indledning 5
- Page 9 and 10: ■ 10 Shared care ved skift af per
- Page 11 and 12: tentiale, hvor besparelserne kun vi
- Page 13 and 14: Summary introduction A number of di
- Page 15 and 16: Catheter change is performed in gen
- Page 17 and 18: The specific development, testing,
- Page 19 and 20: Ordliste Abdomen bughulen Afasi tab
- Page 21 and 22: nødvendigt at overføre denne vide
- Page 23 and 24: 2. kateterisation 2.1 introduktion
- Page 25 and 26: ■ ■ ■ ■ ■ ■ 26 Shared c
- Page 27 and 28: En standard specificerer en række
- Page 29 and 30: Det fremhæves dog, at et af målen
- Page 31 and 32: Sæbe/vaskecreme skal fordeles på
- Page 33 and 34: derover. I retningslinjen fra EAUN
- Page 35 and 36: anbefaler, at alle typer bør overv
- Page 37 and 38: konkrete handlinger. Det foreslås,
- Page 39 and 40: Formålet med en retningslinje er a
- Page 41: tidligere fået kateteret skiftet p
- Page 45 and 46: ”Hvis jeg må sige det, så vil j
- Page 47 and 48: Andre havde en meget forstørret pr
- Page 49 and 50: var en mand. Plejesektoren er i Dan
- Page 51 and 52: 5. Organisation 5.1 Indledning Anl
- Page 53 and 54: Fokusgruppeinterviewet og den efter
- Page 55 and 56: 22 af de 190 patienter fik også sk
- Page 57 and 58: I Protapundersøgelsen deltog 203
- Page 59 and 60: Manglende kompetence og rutine i pr
- Page 61 and 62: Shared care er ifølge litteraturen
- Page 63 and 64: Tilgængelighed (katetermateriale)
- Page 65 and 66: 6. Økonomi 6.1 indledning Det frem
- Page 67 and 68: Det har ikke været muligt at få o
- Page 69 and 70: var i et udredningsforløb, hvorfor
- Page 71 and 72: Tabel 10. Totale årlige omkostning
- Page 73 and 74: Opmærksomheden skal endvidere rett
- Page 75 and 76: På denne baggrund og med inspirati
- Page 77 and 78: patienten kan kalde og hvem persona
- Page 79 and 80: som kateterbæreren og evt. dennes
- Page 81 and 82: 7.5 afsluttende bemærkninger Katet
- Page 83 and 84: 17. Stickler DJ, Steven MJ, Gabriel
- Page 85 and 86: 52. Det fælleskommunale Løndatako
- Page 87 and 88: ilag 2: interviewguides (organisati
- Page 89 and 90: ■ ■ ■ ■ 90 Shared care ved
- Page 91 and 92: ■ ■ Andet (fx standarder/anbef
”Hygiejne har vi faktisk ikke fået noget at vide om. Der var engang, at jeg fik at vide, at jeg<br />
ikke måtte tage posen med den lange slange <strong>af</strong> og sætte den på igen, for det kunne give noget<br />
blærebetændelse, men en skrivelse eller noget fra den posefabrik eller hvor lang tid de forskellige<br />
poser må bruges, det har vi aldrig hørt noget om” (Informant nr. 8).<br />
4.4.3 Det planlagte kateterskift<br />
I forbindelse med det planlagte skift havde flere selv kateter, ventil eller poser med op<br />
til lægen. For andres <strong>ved</strong>kommende havde den praktiserende læge alle materialerne i<br />
praksissen.<br />
Det var helt individuelt, hvor ofte informanterne fik kateteret skiftet svarende til intervaller<br />
fra fire til tolv uger. Der var forskel på, hvordan tiden for det næste skift blev<br />
<strong>af</strong>talt. Nogle fik en ny tid inden de forlod den urologiske <strong>af</strong>deling eller lægehuset.<br />
Andre ringede en uges tid i forvejen for at få en ny tid hos lægen. Det var karakteristisk<br />
for de mænd, som fik kateteret skiftet <strong>ved</strong> egen læge, at de var i så god en fysisk form, at<br />
de var i stand til selv at transportere sig derop. Nogle cyklede, mens andre tog bussen,<br />
kørte i bil eller med taxa eller benyttede den lokale kørselsordning. Afhængigheden <strong>af</strong><br />
andre var ikke uproblematisk. Det kan derfor undre, hvorfor der ikke var flere der<br />
havde vist interesse for at blive oplært i at foretage engangskateterisation.<br />
4.4.4 Tidsforbrug<br />
Selvom alle var pensionister, havde tiden stor betydning for den enkelte. Informanterne<br />
ople<strong>ved</strong>e ikke, at der var ventetid i lægepraksissen eller på den urologiske <strong>af</strong>deling, men<br />
transporten til og fra kunne være et problem.<br />
”Hvis vejret er godt, kører jeg selv ind til lægen, det tager en times tid, når jeg kører hjemmefra,<br />
til jeg er hjemme igen. Så gider jeg ikke vente på den bus (den kommunale kørselsordning),<br />
for så skal vi hele byen rundt. Der går næsten en hel dag, når vi skal have en bil<br />
ude fra. Hvis jeg skal være <strong>ved</strong> lægen kl. 9.30, kommer bussen klokken 8.30 for at hente<br />
mig. Inde <strong>ved</strong> lægen kan jeg vente en hel time eller 1½, så er jeg ikke hjemme før middag<br />
igen. (Informant nr. 1).<br />
Tidspunktet og indflydelsen på hvornår kateterskiftet skulle foregå, spillede en mindre<br />
rolle for de fleste, en enkelt ople<strong>ved</strong>e det dog lidt problematisk, at tiden på sygehuset<br />
skal passes ind i forhold til andre. En anden ulempe, som blev påpeget, var parkeringsforholdene<br />
<strong>ved</strong> sygehuset. Enkelte gav udtryk for, at der var langt at gå fra parkeringspladsen<br />
til ambulatoriet, hvilket ikke var hensigtsmæssigt, da de var dårligt gående.<br />
Enkelte ople<strong>ved</strong>e også, at parkeringsforholdene hos den praktiserende læge kunne være<br />
problematiske, specielt hvis praksissen lå i bymidten. Mange tog derfor bybussen eller<br />
cyklede.<br />
Alle var tilfredse med det planlagte kateterskift. Det var når det uforudsete skete, at der<br />
opstod problemer. Flere havde dårlige erfaringer, når kateteret skulle skiftes akut.<br />
Kateterbærerne vidste godt, hvem de skulle kontakte, når kateteret stoppede til eller<br />
gled ud. Alligevel blev det ofte en dårlig oplevelse for dem, hvis kateteret skulle skiftes i<br />
utide, enten pga. lang ventetid på vagtlægen, eller fordi den der blev tilkaldt, ikke<br />
havde de kompetencer, der skulle til, og rutinen i at håndtere kateterskiftet, eller fordi<br />
de remedier, der skulle bruges, muligvis ikke var til stede.<br />
De første gange kateteret skiftes, skal kateterbæreren have en grundig information om,<br />
hvordan proceduren udføres, samt have mulighed for at se hvordan kateteret ser ud, og<br />
44 <strong>Shared</strong> <strong>care</strong> <strong>ved</strong> skift <strong>af</strong> <strong>permanent</strong> <strong>blærekateter</strong>