Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen

gøres der opmærksom på, at kateteret ikke bør skiftes på tilfældige tidspunkter (13 s.6).
Den engelske retningslinje anbefaler, at kateterskiftet kun bør foretages, når der foreligger
en velbegrundet klinisk årsag eller svarende til fabrikantens anbefalinger i forhold
til kateterets holdbarhed (20 s.11).
Af Dansk Standard og den skotske retningslinje fremgår det, at kateteret skal fjernes,
når indikationen ikke længere er til stede (6 s.20, 21 s.14). Proceduren for kateterfjernelse
er beskrevet i Dansk Standard. Der står, at det sikres, at ballonens indhold udsuges
med en sprøjte. Sprøjten efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så
det sidste vand kan løbe ud, når ballonen komprimeres under passagen gennem urethra
(6 s.19). EAUN og den skotske retningslinje inddrager de patientmæssige aspekter
i højere grad. I den europæiske retningslinje anbefales det, at kateteret fjernes om morgenen.
Proceduren og de problemer, som kan opstå efter kateterfjernelsen, skal forklares
for patienten. Ballonens indhold tømmes fuldstændigt ved hjælp af en sprøjte.
Patienten bedes om at tage en dyb indånding, og kateteret fjernes forsigtigt, idet
patienten ånder ud. Derefter renses urinrørets munding. Det brugte materialer kasseres,
og det sikres, at patienten har det bekvemt. Afslutningsvist dokumenteres proceduren
(19 s.22­23). I den skotske retningslinje anbefales det, at kateteret først bør fjernes
efter en gennemgang af patientens tilstand samt efter aftale med den enkelte og patientens
plejepersonale. Af plejebogen fremgår årsagen, og hvor længe patienten har haft
kateter. Hvis gennemgangen viser, at kateteret kan fjernes, observeres patientens tilstand.
Personalet bør være parat til at handle, hvis der opstår problemer efter kateterfjernelsen
(fx urinretention). Vandladningsmønsteret og ­mængde bør registreres det
første døgn efter kateterfjernelsen. Hvis der er adgang til en blærescanner, bør residualurinen
måles de første dage efter kateterfjernelsen, og der skal handles, hvis der opstår
problemer (21 s.14).
3.3.10 Øvrige forhold
I Dansk Standard er det ikke beskrevet, hvad der kræves, af sundhedspersonalet for at
kunne udføre et kateterskift eller varetage plejen af patienter med kateter. I alle øvrige
nationale retningslinjer stilles der krav om oplæring i forbindelse med håndtering af
urethralkateter.
Af den amerikanske retningslinje fremgår det, at kun personale, som er oplært i den
korrekte aseptiske teknik, bør anlægge eller pleje patienter med kateter. Hospitalspersonale
og andre, som plejer patienter med kateter, bør periodevis modtage undervisning
og genopfriskning i de korrekte procedurer og mulige komplikationer (13).
Den engelske retningslinje rekommanderer, at patient og plejepersonale skal undervises
og oplæres i hånddesinficering og håndtering af kateteret, før patienten forlader hospitalet.
Kommunalt plejepersonale og hospitalspersonale skal oplæres i kateteranlæggelse
og kateterpleje. Der skal desuden være mulighed for opfølgende undervisning samt
støtte og vejledning til patienten og plejepersonalet vedrørende langtidsdrænage (20
s.8­9). Der kan udføres audit på forskellige procedurer fx kateteranlæggelse og posetømning
(20 s.40­41). Efter oplæring bør personalet akkrediteres for deres kompetencer
i at kunne udføre procedurerne (20 s.10).
Den skotske retningslinje anbefaler, at plejepersonale og behandlere skal have mulighed
for at blive oplært i kateteranlæggelse og pleje af patienter med kateter. Tilgangen til
lokale politikker og relevant undervisning bør være mulig for de ansatte. Den skotske
retningslinje foreslår ligeledes audit som en metode til vurdering af kvaliteten af de
37 Shared care ved skift af permanent blærekateter