Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen Shared care ved Skift af permanent blærekateter - Sundhedsstyrelsen
Brugen af kateter foregår stort set som tidligere, men den tidlige opdagelse har naturligvis medført, en udvikling af de materialer der anvendes, kateterets udformning, de hygiejniske principper ved kateteranlæggelsen og hvornår kateterisation anvendes. 2.3 de nedre urinveje De nedre urinveje består af blæren og urinrøret (urethra). Blæren fungerer som reservoir for urinen, mens afløbet foregår via urinrøret, som for kvinders vedkommende er 34 cm langt (figur 1) og for mænds ca. 20 cm langt (figur 2). Hos mænd omsluttes den øvre del af urinrøret af prostata, som er en kirtel på størrelse med en kastanje. Figur 1. Nedre kvindelige urinveje Figur 2. Nedre mandlige urinveje. Kilde www.oldcity.org.uk 2.4 kateterrelaterede problemer Hos især ældre kvinder kan det være svært at finde indgangen til urethra, hvis slimhinderne er atrofiske. Anatomien gør, at urethra er sensitiv for skader ved urethralkateterisation. Slimhinden i den kvindelige urethra er overvejende beklædt med flerlaget pladeepitel. Det cellelag, der ligger under epitelet er fyldt med blodkar, der er under indflydelse af cirkulerende østrogen, hvilket gør slimhinden elastisk. Evnen til at give efter tillader, at kateteret kan passere urethra. Hos ældre kvinder er slimhinden mindre elastisk, idet østrogenproduktionen falder med alderen. Øverste del af slimhinden i det mandlige urethra er for størstedelen beklædt med urotel den nederste del med flerlaget epitel. Under epitelet er der et tyndt karrigt væv, som er ret uelastisk. De mange blodkar i vævet, der omgiver urethra, er årsagen til, at der er risiko for blødning ved kateteranlæggelse, og dermed tendens til dannelse af arvæv. Det lange krumme forløb af den mandlige urethra gør, at passagen af urethralkatetre er betydelig mere vanskelig og smertefuld hos mænd end hos kvinder. Risikoen for erosion af urethra og dannelsen af en via falsa eller urethral striktur til følge er dermed også større ved kateterisation af mænd. Risikoen er størst ved de mænd, som har en forstørret prostata. Den hyppigste komplikation i forbindelse med langtidsdrænage (> 3 uger) er kateterrelateret urinvejsinfektion. Der foreligger ikke en fælles definition på, hvornår der er tale om urinvejsinfektion, men ofte anvendes betegnelsen ved påvisning af signifikant bakteriuri dvs. =100.000 bakterier/ml urin samt et eller flere af de følgende symptomer: 25 Shared care ved skift af permanent blærekateter
■ ■ ■ ■ ■ ■ 26 Shared care ved skift af permanent blærekateter Feber (>38°C) Ømhed over blæren Hyppig vandladningstrang Dysuri (smerter ved vandladning) Pyuri (pus i urinen) Hæmaturi (blod i urinen). Blæren og urinvejene er under normale forhold sterile, bl.a. på grund af følgende: ■ ■ ■ Urethra indeholder små kirtler som udskiller sekret, der hæmmer bakteriernes vækst og bevægelighed Blæren tømmes næsten fuldstændigt ved vandladningen, hvorfor kun ubetydelige mængder urin, evt. indeholdende bakterier er tilbage Urinledernes forløb gennem blæremuskulaturen er skråt og danner en ventil, hvorfor der ikke kommer tilbageløb fra blæren til urinlederne (12). Den kateterassocierede urinvejsinfektion skyldes ofte forskellige bakteriers tilstedeværelse heriblandt E. coli, Klebsiella, Proteus, Entercoccus, Pseudomonas, Enterobacter, Serratia og Candida (13). Tilstedeværelsen af bakterier i blæren udløser ofte en urinvejsinfektion. Imidlertid vil over 90 % af tilfældene af nosokomiel kateterrelateret bakteriuri ikke medføre symptomer og forsvinde, hvis kateteret fjernes (14). En ukompliceret asymptomatisk bakteriuri behandles normalt ikke, idet urinvejsinfektion forårsaget af permanent kateter ofte skyldes multiple og resistente bakteriestammer, der som regel kommer fra miljøet i blæren. Bakteriurien er en kronisk tilstand, og der vil kun være indikation for antibiotisk behandling, såfremt der opstår symptomer på urinvejsinfektionen, det være sig hæmaturi, feber eller smerter. Årsagen til kateterrelateret bakteriuri kan være, at bakteriekolonier vandrer fra urinrørets munding via kateterets yderside til blæren, eksempelvis hvis der ikke anvendes aseptisk teknik ved kateteranlæggelsen. Indtrængen kan endvidere ske via kateterets inderside, hvis der ikke anvendes aseptisk teknik, når katetersystemet brydes fx i forbindelse med blæreskylning eller ved kontaminering af drænposen, hvis plejepersonalet ikke vasker hænder, når de går fra patient til patient (15). På grund af det kortere urinrør har kvinder en større risiko for at få urinvejsinfektion. Kateterassocierede urinvejsinfektioner kan føre til alvorlige følger. I tilfælde af at infektionen spreder sig til nyreparenchymet (pyelonephritis) eller blodbanen (urosepsis), kræves der flere dages intravenøs antibiotisk behandling. Der er fundet en tre gange større dødelighed blandt kateteriserede patienter, sammenlignet med patienter, der ikke har kateter (13, 16). Kroniske kateterbærere kan endvidere opleve problemer med nedsat urinflow fra blæren eller kateterstop pga. kalkudfældninger (enkrustationer) på kateterspidsen eller blæresten. Encrustationerne stammer fra infektioner forårsaget af især Proteus Mirabilis. Bakteriernes tilstedeværelse fører til at urinen gøres basisk, hvorved der udfældes krystaller af calcium og magnesium phosphat som sammen med bakterierne danner et voksende lag, en såkaldt biofilm omkring kateteret (17). Endvidere kan der forekomme skade på blærehalsen, såfremt der er træk på kateteret, eksempelvis hvis kateterposen ikke tømmes i tide.
- Page 1 and 2: Shared care ved Skift af permanent
- Page 3 and 4: Shared care ved skift af permanent
- Page 5 and 6: projektgruppens forord Projektgrupp
- Page 7 and 8: 5. Organisation 52 5.1 Indledning 5
- Page 9 and 10: ■ 10 Shared care ved skift af per
- Page 11 and 12: tentiale, hvor besparelserne kun vi
- Page 13 and 14: Summary introduction A number of di
- Page 15 and 16: Catheter change is performed in gen
- Page 17 and 18: The specific development, testing,
- Page 19 and 20: Ordliste Abdomen bughulen Afasi tab
- Page 21 and 22: nødvendigt at overføre denne vide
- Page 23: 2. kateterisation 2.1 introduktion
- Page 27 and 28: En standard specificerer en række
- Page 29 and 30: Det fremhæves dog, at et af målen
- Page 31 and 32: Sæbe/vaskecreme skal fordeles på
- Page 33 and 34: derover. I retningslinjen fra EAUN
- Page 35 and 36: anbefaler, at alle typer bør overv
- Page 37 and 38: konkrete handlinger. Det foreslås,
- Page 39 and 40: Formålet med en retningslinje er a
- Page 41 and 42: tidligere fået kateteret skiftet p
- Page 43 and 44: ”Hygiejne har vi faktisk ikke få
- Page 45 and 46: ”Hvis jeg må sige det, så vil j
- Page 47 and 48: Andre havde en meget forstørret pr
- Page 49 and 50: var en mand. Plejesektoren er i Dan
- Page 51 and 52: 5. Organisation 5.1 Indledning Anl
- Page 53 and 54: Fokusgruppeinterviewet og den efter
- Page 55 and 56: 22 af de 190 patienter fik også sk
- Page 57 and 58: I Protapundersøgelsen deltog 203
- Page 59 and 60: Manglende kompetence og rutine i pr
- Page 61 and 62: Shared care er ifølge litteraturen
- Page 63 and 64: Tilgængelighed (katetermateriale)
- Page 65 and 66: 6. Økonomi 6.1 indledning Det frem
- Page 67 and 68: Det har ikke været muligt at få o
- Page 69 and 70: var i et udredningsforløb, hvorfor
- Page 71 and 72: Tabel 10. Totale årlige omkostning
- Page 73 and 74: Opmærksomheden skal endvidere rett
■<br />
■<br />
■<br />
■<br />
■<br />
■<br />
26 <strong>Shared</strong> <strong>care</strong> <strong>ved</strong> skift <strong>af</strong> <strong>permanent</strong> <strong>blærekateter</strong><br />
Feber (>38°C)<br />
Ømhed over blæren<br />
Hyppig vandladningstrang<br />
Dysuri (smerter <strong>ved</strong> vandladning)<br />
Pyuri (pus i urinen)<br />
Hæmaturi (blod i urinen).<br />
Blæren og urinvejene er under normale forhold sterile, bl.a. på grund <strong>af</strong> følgende:<br />
■<br />
■<br />
■<br />
Urethra indeholder små kirtler som udskiller sekret, der hæmmer bakteriernes vækst<br />
og bevægelighed<br />
Blæren tømmes næsten fuldstændigt <strong>ved</strong> vandladningen, hvorfor kun ubetydelige<br />
mængder urin, evt. indeholdende bakterier er tilbage<br />
Urinledernes forløb gennem blæremuskulaturen er skråt og danner en ventil, hvorfor<br />
der ikke kommer tilbageløb fra blæren til urinlederne (12).<br />
Den kateterassocierede urinvejsinfektion skyldes ofte forskellige bakteriers tilstedeværelse<br />
heriblandt E. coli, Klebsiella, Proteus, Entercoccus, Pseudomonas, Enterobacter,<br />
Serratia og Candida (13). Tilstedeværelsen <strong>af</strong> bakterier i blæren udløser ofte en urinvejsinfektion.<br />
Imidlertid vil over 90 % <strong>af</strong> tilfældene <strong>af</strong> nosokomiel kateterrelateret bakteriuri<br />
ikke medføre symptomer og forsvinde, hvis kateteret fjernes (14). En ukompliceret<br />
asymptomatisk bakteriuri behandles normalt ikke, idet urinvejsinfektion forårsaget<br />
<strong>af</strong> <strong>permanent</strong> kateter ofte skyldes multiple og resistente bakteriestammer, der som<br />
regel kommer fra miljøet i blæren. Bakteriurien er en kronisk tilstand, og der vil kun<br />
være indikation for antibiotisk behandling, såfremt der opstår symptomer på urinvejsinfektionen,<br />
det være sig hæmaturi, feber eller smerter.<br />
Årsagen til kateterrelateret bakteriuri kan være, at bakteriekolonier vandrer fra urinrørets<br />
munding via kateterets yderside til blæren, eksempelvis hvis der ikke anvendes<br />
aseptisk teknik <strong>ved</strong> kateteranlæggelsen. Indtrængen kan endvidere ske via kateterets<br />
inderside, hvis der ikke anvendes aseptisk teknik, når katetersystemet brydes fx i forbindelse<br />
med blæreskylning eller <strong>ved</strong> kontaminering <strong>af</strong> drænposen, hvis plejepersonalet<br />
ikke vasker hænder, når de går fra patient til patient (15).<br />
På grund <strong>af</strong> det kortere urinrør har kvinder en større risiko for at få urinvejsinfektion.<br />
Kateterassocierede urinvejsinfektioner kan føre til alvorlige følger. I tilfælde <strong>af</strong> at infektionen<br />
spreder sig til nyreparenchymet (pyelonephritis) eller blodbanen (urosepsis),<br />
kræves der flere dages intravenøs antibiotisk behandling. Der er fundet en tre gange<br />
større dødelighed blandt kateteriserede patienter, sammenlignet med patienter, der ikke<br />
har kateter (13, 16).<br />
Kroniske kateterbærere kan endvidere opleve problemer med nedsat urinflow fra blæren<br />
eller kateterstop pga. kalkudfældninger (enkrustationer) på kateterspidsen eller blæresten.<br />
Encrustationerne stammer fra infektioner forårsaget <strong>af</strong> især Proteus Mirabilis.<br />
Bakteriernes tilstedeværelse fører til at urinen gøres basisk, hvor<strong>ved</strong> der udfældes krystaller<br />
<strong>af</strong> calcium og magnesium phosphat som sammen med bakterierne danner et<br />
voksende lag, en såkaldt biofilm omkring kateteret (17).<br />
Endvidere kan der forekomme skade på blærehalsen, såfremt der er træk på kateteret,<br />
eksempelvis hvis kateterposen ikke tømmes i tide.
Change language