Korn/Hvede, havre, byg og rug (lærer+elev+opgaver)

Planter er også mad 

GRøNTsAGER, fRuGT oG koRN 

PLANTER er også din mad 

TEmA Om KORN 

Hvede, havre, 

byg og rug 

INDSKOLINGEN: 1.-3. KLASSE 

PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

TEmA Om KORN 

Hvede, havre, 

byg og rug 

Delemne 1: Plantekendskab 

Din morgenmad 4 

En køn plante 6 

Familien Græs 8 

Græs er mad 10 

Delemne 2: Korn 

Korn 12 

Et korns liv – fra såning til høst 13 

Kornarter 20 

Korn i hele verden 24 

Korn i Danmark 26 

Sorter 29 

På jagt efter korn - i supermarkedet 36 

Delemne 3: Kornets historie 

De første mennesker i Danmark – naturfolket 39 

Historien om Korn 40 

Delemne 4: Sundhed 

Hvorfor er fuldkorn sundere 50 

Gluten 53 

Kan man blive syg af korn? 56 

Delemne 5: Kulturhistorie 

Brød til hverdag og fest 59 

Brødbagning 62 

Ved Guds hjælp 67 

Høsten 69 

Udtryk, talemåder og ordsprog 75

DELEmNE 1 

Plantekendskab 

Indhold: 

• Kornprodukter 

• Plantedele 

• Plantefamilier 

I skal bruge: 

• Korn – eller anden græsplante med rod, strå, blade, aks, kerne, stak 

• Forskellige græsser 

Arbejdsformer: 

• Læse 

• Skrive 

• Sortere 

Muligt supplement: 

• Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: 

”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle”

Din morgenmad 

Morgenmaden kan være børnenes indgangsvinkel til korn. Morgenmad indeholder ofte en 

stor variation inden for kornarter. 

Facit til elev-opgavens ene del: 

Havregryn (havre) Rugbrød (rug) Havrefras (havre) 

Cornflakes (majs) Speltflakes (spelt) Franskbrød (hvede) 

Cocopops (ris) Cheerios (ris, hvede, havre) Cocopops cruncher (hvede) 

Eleverne skriver produktets navn onder hvert foto og sætter kryds ved det produkt, de har 

fået. Hvis de har fået noget, der ikke er på listen skrives det på linien under billederne. 


5 

Din morgenmad 

Hvad har du fået til morgenmad? 

o ––––––––––––– o ––––––––––––– o ––––––––––––– 

o ––––––––––––– o ––––––––––––– o ––––––––––––– 

o ––––––––––––– o ––––––––––––– o ––––––––––––– 

Sæt kryds ved det du har fået. måske har du fået noget andet. 

Skriv: ______________________________________________ 

Ved du hvilke slags korn, der er i de forskellige morgenmadsprodukter. 

Skriv kornets navn under billederne. Derhjemme kan 

du kigge på emballagen og se om, du har husket rigtigt. 


En køn plante 

Eleverne skal i dette afsnit se nærmere på, hvilke bestanddele en plante består af. 

I den tilhørende opgave får eleverne en tegning af en kornplante og skal trække streger fra 

ord til tegning og bestemme de enkelte plantedele. 

Hvis det er muligt at gennemgå en virkelig plante, vil det være en god anskueliggørelse. Det 

kan være en kornplante eller en græsplante. 

Facit: 

Hvor er plantens stak? 

Hvor er plantens kerne? 

Hvor er plantens aks? 

Hvor er plantens strå? 

Hvor er plantens blade? 

Hvor er plantens rod? 


En køn plante 

Her ser du en kornplante. 

Træk streger hen til: 

Hvor er plantens rod? 

Hvor er plantens strå? 

Hvor er plantens blade? 

Hvor er plantens aks? 

Hvor er plantens kerne? 

Hvor er plantens stak? 


Familien græs 

Korn tilhører GRÆS-FAMILIEN, og indenfor denne familie er der 8000 forskellige arter. 

Aktivitetsforslag: 

Pluk græsser og se, om I kan finde knæet på de forskellige. 

http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6s-familien 

Mulighed for at komme ind på den videnskabelige klassifikation: 

Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var ophavsmand. Han indsamlede 

planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han 

indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede 

planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne 

i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også 

forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier 

og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav 

dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte 

naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens 

arter sat i system. Her følger et én-korn eksempel på den videnskabelige klassifikation, som 

Linné grundlagde. 

Videnskabelig klassifikation: 

Rige: Plantae (planter) 

Division: Magnoliophyta (dækfrøede) 

Klasse: Liliopsida (enkimbladede) 

Orden: Poales (græs-ordenen) 

Familie: Poaceae (græs-familien) 

Slægt: Triticum (hvede) 

Art.: Triticum monococcum (én-korn) 

Triticum monococcum 

Der er findes en børnebog ”Carl von Linné - Drengen som blev ved med at samle” hvori 

beskrives, hvordan Linné indsamlede planter og udtænkte den videnskabelige klassifikation. 

Carl von Linné, var svensker og levede fra 1707 til 1778. 

Litteratur: 

Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist .Klematis. 


familien græs 

Tænk på din familie. Ligner I hinanden? Der er forskelle. men der 

er også ligheder. måske har I alle sammen små næser? måske har I 

spidse ører? måske har I skæve storetæer? 

Alle planter tilhører også en familie. Kornplanten har en stor 

familie. I familien er der mange slags planter. De hedder alle 

sammen græsser. man siger, der er forskellige arter af græsser. 

I græsfamilien har de alle sammen knæ. 

forskellige græsser 

  

Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg 

Der er cirka 8000 forskellige slags græs-arter i Verden. Nogle af 

dem spiser vi. Disse planter kalder vi for korn. 

  

PLANTER er også mad – Tema om korn – INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 9 

  

 

Græs er mad 

mennesker spiser korn. Det bliver dyrket på vores marker. 

Dyr spiser også korn, men de spiser også andre græsser. 

Græsarter bliver derfor også dyrket som foder til husdyr. 

Landmanden sår græsfrø på markerne og lader husdyrene gå og 

spise græsset. 

Han kan også høste og tørre græsset til hø, så det kan bruges som 

foder om vinteren. Om vinteren holder græsset på markerne op 

med at gro og kan ikke give foder nok til græssende husdyr. 

Strået fra korn-planten bliver til halm, som nogle dyr spiser. 

Det er også godt at sove i. 

  

  

    

Grisene her spiser korn Hestene her spiser hø Fåret her spiser græs Kalven og koen 

hviler sig her i halm 

Græsplanter er altså gode for både mennesker og dyr. 

Græsplanter vokser tæt sammen. 

Græsplanterne filtrer sig sammen som et tæppe under jorden. 

De har rødder med lange udløbere, som bliver til nye græsplanter, 

der skyder op af jorden. 

Græs kan tåle at blive ædt af dyr eller blive slået af 

græsslåmaskinen, uden det dør. Det er, fordi planten hele tiden 

laver nye blade fra knopper, der sidder tæt nede ved jorden. 


Indhold: 

• Korncyklus 

• Landmandens arbejde 

• Kornarter 

• Klima 

• Sorter 

• Forædling/krydsning 

DELEmNE 2 

Korn 


• Petriskåle eller bunden af mælkekartoner, køkkenruller eller vat. Korn til spiring – se evt. 

www.aurion.dk eller spørg en landmand 

• Sang: nord og syd og øst og vest 

• Kornstrå: havre, byg, hved og rug 

• Digital kamera 


• Læse 

• Skrive 

• Tegne 

• Søge på internet 

• Foto + tekst 

• Synge 

• Tur i supermarkedet 

• Produktundersøgelse 


• Klippearket med kornarter kan bruges til billedlotteri eller andet 


korn 

mange græsser er vilde planter. Det betyder, at de sår sig selv, hvor 

de vil. Somme tider bliver vilde planter kaldt ukrudt. Korn er ikke 

vild. mennesker dyrker korn og bestemmer, hvor det skal vokse. 

Derfor er korn en kulturplante. 

Hele planten hedder korn. 

Det vi spiser fra planten hedder korn. 

De kaldes også kerner. 

mejetærskeren høster korn. 

Du kan se kerner komme ud af røret 

og op i vognen. 

  


Et korns liv – fra såning til høst 

Dette afsnit er fælles faglig læsning og omhandler en vinterafgrødes cyklus. Til afsnittet 

hører en elev-læsebog, der omhandler landmandens arbejde i løbet af plantens cyklus. 

Kornplanters livscyklus varierer alt efter hvilken art og sort, man dyrker, hvor man 

dyrker den, og hvordan klimaet er i det pågældende område. Eksemplet på en livs-cyklus er 

lavet ud fra vinterrug. 

I Danmark er en stor del af kornet vinterafgrøder – vinterhvede er den mest dyrkede – derfor 

er der mange grønne marker om vinteren. Det er pålagt landmænd at have vinterafgrøder 

for at reducere tab af næringsstoffer om efteråret. 

En vinter med hård frost og ingen sne vil ødelægge afgrøder mange steder, og landmanden 

søger dispensation til at så om i foråret. 


Spiringsforsøg over fem dage 

Til spiringsforsøget bruges bunden af mælkekartoner eller petriskåle. Brug køkkenrulle eller 

vat - det er vigtigt, at materialet kan opsuge en hel del vand, så kornene hele tiden kan være 

fugtige. 

Lav eventuelt forsøg med forskellige sorter/arter og lav et ”spiringsræs” imellem de 

forskellige. Observér undervejs og notér resultater; hvilken kornsort spirer først, hvordan 

ser den ud, hvilken sort kommer på 2. pladsen osv., osv. 

Hele kerner fra supermarkedet kan bruges til spiringsforsøg. I helsekostbutikker findes 

som regel et stort udvalg af korn, eller det kan købes fra www.aurion.dk. I så fald får I 

rimeligt store mængder korn og kan overveje at bruge overskuddet til at grutte mel med. 

Måske kan I selv lave mad eller lade skoleboden lave salat eller brød med kernerne. 

Alternativet er at spørge en landmand, om han har en håndfuld korn. 


Landmandens arbejde 

Jorden gøres klar 

Landmanden vil have en jord, der er god at så i. Først pløjer 

han. med en plov vender han jorden. Ukrudtet bliver dækket til. 

Bagefter skal landmanden knuse jord-knolde. Til det skal han 

bruge en harve. Jorden skal være glat, før han kører med så 

maskinen. 

Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så 

kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst begynde at 

gro og lave en rod, inden vinteren kommer. 

Planterne sover. 

måske holder landmanden også lidt mere fri, end han plejer. 

Væk med ukrudt. På med gødning 

Planterne sov, da det var vinter. Foråret bringer lys og varme. De 

små skud fra planterne begynder at vokse. 

Landmanden vil gerne hjælpe dem med at blive store. Derfor giver 

han dem gødning. 

Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. 

Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra 

dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning. 


Planterne vokser. Landmanden holder øje med om de bliver syge. 

Han holder også øje med, om der kommer svampe eller insekter. 

Han holder desuden øje med andre planter – nemlig ukrudt. 

Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne. man kan fjerne ukrudt 

med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan 

også sprøjtes med gift. En økolog må ikke bruge gift. 

Høst 

Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt 

bløde. Planterne visner langsomt. Kernerne mister væske og bliver 

hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret 

skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller 

bare fugtigt, for kernerne skal være tørre. 


Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse 

halmballer. Halm i runde baller bruges til dyrene i stalden. Halm i 

store firkantede baller bruges til at varme huse med. måske bor du 

et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine 

forældre. Så får I måske varme fra halm-baller. 

Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. 


Landmandens arbejde 

kan du huske? 

I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på 

sine marker. 

1 __________________________________________________ 

2.__________________________________________________ 

Husk noget andet fra teksten. 

Lav en tegning! 

Ekstra opgave: 

På internettet kan du søge fotos af: plov, harve, tromle, så-maskine, 

rad-renser og gyllespreder. 


Plantens arbejde 

Planten skal vokse og sætte kerner. Inden den visner, skal den 

formere sig. 

formering er: 

Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter 

frø, som falder på jorden og begynder at gro. 

Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Alt levende vil 

også dø på et tidspunkt. mennesker kan let blive 80 år gamle, en 

hund kan blive 14 år, og en kornplante kan blive 1 år, før den dør. 

Når der sker formering, bliver der ved med at være liv! 

Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for. 

Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. 

Det hedder kim. 

Kimen er levende, og vand og varme sætter 

kimen i gang med at vokse. 

Kim har en lille madpakke med sig, så den får 

energi til at vokse. 

man siger, at frøet spirer. 

Først laver kimen en lille rod – en kimrod 

Så en lille fin og sart plante – en kimplante. 

Kimplanten får en tynd, sprød stængel og små 

sarte blade. 

Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der 

kommer en stængel med flere blade på. Roden 

får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens 

rod vokser med et filter af små tynde rødder, der 

vokser ud i alle retninger. De mange små tynde 

rødder suger vand og næring op fra jorden, så 

planten kan vokse. 

Oven over jorden vokser stænglen. Planten får 

flere blade. Nu ligner planten en lille busk. man 

siger, at den busker sig. 


Kornplantens stængel kaldes et strå. Det bliver 

tykkere og mere og mere stift, jo større planten 

bliver. 

Strået er som en landevej, hvor planten kan 

sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra 

jorden sendes op til bladene. Bladene fanger 

energi fra solens lys og sender det ned til roden. 

Strået skal også bære plantens blomster og frø. 

Kornplantens blomst er ikke store og farvestrålende, 

så derfor lægger man ikke mærke til 

dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får 

blomster for at danne frø – altså for at formere sig. 

Inde midt i blomsten er der blomsterstøv – 

pollen. 

Uden pollen kan planten ikke lave frø. man 

kan kalde pollen for far. I blomsten er også en 

frugtknude med nogle støvfangere. Det kan 

man kalde mor. Støvfangerne opsamler pollen, 

som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes 

bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, 

begynder frugtknuden at vokse – nu dannes 

frøet. Ligesom en baby i mors mave. 

Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde 

kerne bliver større og større, og sidst på 

sommeren begynder kernen at blive hård – 

kornet er modent. Planten er klar til at sprede 

sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan 

spire og blive til en ny plante. Landmanden 

høster frøene, før de bliver spredt. 


Prøv om du kan få koRN til at spire 

Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er 

fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende 

er der et sted, hvor der er rynker - dét er kimen – det er der, kornet 

kan begynde at vokse. 

Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni? 

Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det 

hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine 

fødselsdagsboller af. 

Vand og varme får kornet til at vokse. 

1.dag 

Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra 

en mælkekarton. 

2. dag. 

De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og 

runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt 

at vokse. 

Tag et af kornene og bid i det – det er stadigt hårdt indeni. 

3. dag 

Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. 

Tag et korn fra og bid i det og smag det – det er blevet blødt og 

sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til 

kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. 

Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte 

med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage. 

4.dag 

Kimen vokser og bruger energi fra ”madpakken” i kornet. Den 

laver en rod – kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin 

retning. 

Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet – ”madpakken” - 

bruges af kimen. 

5.dag 

Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad og bladet vil op. Prøv 

at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad 

planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå? 


Kornarter 

Betegnelsen arter og sorter bliver ofte brugt i flæng. Vi taler for eksempel om de fire gamle 

korn-sorter. Ret beset er det arter. Med hensyn til oldtidskornet: én-korn, emmer, spelt og 

kamut omtales de ofte som urhvede-sorter. Muligvis ville det være mere korrekt at beskrive 

dem som arter eller underarter. På oversigten børnene får, er de ikke med på nær spelt, da 

den efterhånden er blevet så almindelig. 

Derudover omhandler materialet mest hvede, rug, byg og havre. Men børnene præsenteres 

for andre arter. Der er andre arter med tilknytning til Danmark: Hirse blev dyrket i Danmark 

i broncealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag 

er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer, ligesom Sorghum Durra er. 

Sorghum Durra er ikke synderlig kendt på vores breddegrader. Ris er til gengæld meget 

kendt og dyrkes da også på alle kontinenter (lige undtaget Antarktis), men det er dog for 

koldt i Danmark. 

Børnene kender majsmarker. Dyrkning af majs er relativ nyt og skyldes, at det danske klima 

igen er blevet varmere. Majs dyrkes her i landet hovedsagligt til dyrefoder. 

Børn fra landet vil muligvis kende arten Triticale, som er foderkorn og en forædlet 

blandingsart mellem hvede og rug. 

Er du selv velbevandret på supermarkedets kornhylde (eller fynbo), savner du måske 

boghvede. Boghvede er egentlig ikke er en korn-art, selvom den ofte betragtes som det. 

Det er en urt i familien med rabarber. I det nyere eller det sydamerikanske køkken finder vi 

quinoa, som af nogle også kaldes korn, men den tilhører Amaranth-familien. 


• Kig på fotos af arter 

• Snak med eleverne, om de kender de forskellige arter. Spiser de dem selv? 

Senere under dette delemne foreslås en tur på jagt efter kornarter i supermarkedet. 


kornarter 

Der findes mange forskellige slags korn. Nogle kender du. Andre 

kender du måske ikke. Vi siger, der findes mange arter. 

mennesker i hele verden spiser korn. 

mennesker skal spise hver dag. Der er mange mennesker på 

jordkloden. Uden korn ville der ikke være mad nok. Korn er den 

vigtigste fødevare i hele verden. 

Som du kan se på billederne, findes der mange arter. 

Hvede Rug 

Havre Byg 

  

  

Triticale Hirse 

majs Ris 

  

  

Durra (Sorghum) Spelt 


  

  

  

 

klippeark med kornarter 

  

  

  

  


  

  

  

 

klippeark med kornarter 

Hvede Rug 

Havre Byg 

Triticale Hirse 

majs Ris 

Durra (Sorghum) Spelt 


Korn i hele verden 

Korn har betydning for mennesker over hele verden. De tre mest dyrkede er hvede, ris og 

majs og har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter 

(dog ikke Antarktis). Hvede spises og dyrkes stort set overalt, andre kornsorter spises og 

dyrkes mere i forskellige lande afhængigt af klima og kultur. De små tegninger skal illustrere 

dette. 

Et givet klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse 

og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer. 

Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn. 

Tag gerne en snak om hvad klima betyder. Vejr er det, vi har lige nu - klima handler om 

vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning 

af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, 

vind (styrke og retning) og luftfugtighed. 

Senere gennemgås de almindelige kornarter i Danmark. 

http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/ol/kinatema/ris/risen.html 

http://da.wikipedia.org/wiki/Ris 

http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Durra 

http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Rug 

http://da.wikipedia.org/wiki/Majs 


korn i hele verden 

Nogle slags korn spiser vi i Danmark, men dyrker dem ikke på 

vores marker. De kommer fra andre lande. 

I Kina og Indien har de mange rismarker. 

I Danmark er det for koldt at 

dyrke ris. 

mange i Danmark kender ikke 

kornet Sorghum durra. I Afrika er 

det meget vigtigt, fordi det kan vokse 

i varme og tørke, og kan derfor give 

mad til mange dér. 

I Danmark, Sverige og Tyskland 

spiser vi meget rug-brød. I Frankrig, 

Spanien eller Italien spiser de hvedebrød. 

Det var i Amerika, man først dyrkede 

majs. Kender du Tortilla-pandekager? 

Det er majs-pandekager fra mexico. 


Korn i Danmark 

Afsnittet omhandler mest af alt de 4 gamle kornarter: hvede, rug, byg og havre, men som 

bekendt dyrkes andre arter. Dette kan læses ud fra tal fra Danmarks Statistik fra 2009, som 

er sat til lærerinformation. 

Samlet dyrket areal i 2009: 

1.000 hektar: 

Vinterhvede 729 

Vårhvede 10 

Rug 44 

Vinterbyg 144 

Vårbyg 449 

Havre 55 

Triticale o.a korn til modning 56 

Majs til foder 172 

Det vil naturligvis være godt at have de fire kornarter og vise frem. Snak om, hvordan man 

kan se forskel. 

Hjælp til at beskrive forskellen på de fire kornarter findessidste vers af den gamle sang 

”Nord og syd og øst og vest”. 

”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk 

Havremandens klokker 

ringer, når han rokker. 

Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.” 

Hvad bruges de fire kornarter til? Svarmuligheder: 

Hvede bruges til: hvidt brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter, sovs, dyrefoder 

Havre bruges til: morgenmadsprodukter, lidt i brød, heste-foder 

Rug bruges til: rugbrød 

Byg bruges til: malt (til øl), grød, dyrefoder 

I rimet ”smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Det er rug. Grise 

kan få lind mave af rug, og der er større risiko for svampeangrebet meldrøje i rug. 

Smedens grise 

Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, 

om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. 

Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, 

så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. 

For lærerinformation - Link til side med oplysninger om grisefoder i dag: 

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PL_PLK_2010_Resume_L2-1_ 

Else_Vils.pdf?List=%7B872da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885%7D&download=true 

http://www.lf.dk/Landbrugsproduktion/Planter/Korn.aspx 

I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad 

for det. Hvilket dyr, tror du, det er? ___HEST_____________________ 


korn i Danmark 

I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: 

hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og 

marker med triticale, som er mad til dyr. majs og triticale er meget 

moderne. 

De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. 

Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende. 

Her er et vers fra en ældre sang: 

”Nord og syd og øst og vest.” 

”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk 

Havremandens klokker 

ringer, når han rokker. 

Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.” 

Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på 

tegningen. 


korn i Danmark 

Hvad bruger man kornet til? 

Hvede bruges til: _____________________________________ 

Havre bruges til: ______________________________________ 

Rug bruges til: ________________________________________ 

Byg bruges til: ________________________________________ 

I rimet ”Smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene 

ikke får. Hvilken en? 

________________________ 

smedens grise 

Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, 

om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. 

Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, 

så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. 

I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får 

havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? 

________________________ 


Sorter 

Eleverne har nu hørt om forskellige arter, men der findes også forskellige sorter. Inden for 

de enkelte kornarter findes adskillige sorter, og det er ikke materialets hensigt at dykke dybt 

ned i de enkelte sorter. Det er forsøgt at formidle sorters fremkomst ved hjælp af forædling 

og krydsning så let forståeligt som muligt, men emnet vil alt andet lige forekomme en 

kendelse abstrakt for nogle af eleverne. Samtidig er sigtet med dette afsnit at indkredse 

begrebet: gen-ressource-bevaring. 

Nogle elever vil kunne læse teksten som faglig læsning, men ikke alle. Teksten kan i stedet 

bruges som lærer-højtlæsning eller fortælling. 

Der er en elev-læsebog, der passer til afsnittet. Der gives eksempler på, hvilke forhold 

landmanden kan tænke på, når han skal vælge sorter, han skal tilså sin mark med. 

Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de 

forskellige egenskaber kan give. 

Nogle sorter får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at 

høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og 

de går til spilde. 

Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge jo flere tønder, han kan fylde med 

korn. 

Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi 

kan have kolde dage og nætter. 

Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver man ikke bruge så meget gift. 

Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise 

det samme altid. 

Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt. 

Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi 

ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt. 

Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord, andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på 

jorden. Der er forskel på, om man bor i Vestjylland eller i Østjylland. 

Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner 

mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv. 


sorter 

Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige 

arter. 

Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn. 

Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge 

mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: 

Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er 

små forskelle. 

Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er 

dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, 

nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til 

at synge – alle sammen er I gode til et eller andet. 

Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke 

så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig 

godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe 

plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til 

at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også 

være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder 

mere. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord. 

Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som 

Danmark, hvor det regner mere. 

Hvorfor kommer der nye sorter? 

Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. 

Andre gange er det mennesket. 

For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra 

det vilde korn for at spise dem. mennesket fandt på selv at putte 

kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner 

op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang 

valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne 

næste år større. mennesket begyndte nu altid at vælge de største 

kerner, så de blev langsomt større og større. 

Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man 

forædler. selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder, 

at man vælger noget bestemt – her var det de store kerner, der blev 

valgt. 


mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i 

naturen. mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På 

det nye sted har han sået korn. men hov… korn-planterne blev ikke 

helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget 

hurtigt.”Aha”, tænkte mennesket, ”de planter, jeg får fra disse kerner, 

kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til”. I den 

anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De 

planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det 

nye sted, men kernerne blev ikke så store. ”Aha”, tænkte mennesket 

igen, ”der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel 

på hvilke kerner, det er bedst at så forskellige steder”. Igen lavede 

mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra 

den plante, der blev stærkest. 

Imens tænkte mennesket: ”Hvis bare jeg kunne blande de to kornplanter! 

Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange 

og store kerner”. 

Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig 

mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder 

at lave en krydsning. 

En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det 

er nemlig som om naturen kan naturen trylle. Trylleriet sker, når 

planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte 

om tidligere). 

Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det 

samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra 

en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden 

sort – endda meget sjældent en anden art. 

Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i 

korn. Det skal være fra samme familie – altså græsfamilien. Det er 

dog meget sjældent det sker på tværs af arter. De skal helst være af 

samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv. 

Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår. 

Derfor ”tryller” mennesket i stedet for. mennesket tager pollen fra 

én plante og putter ned i en anden. 


Der er gode grunde til at lave nye sorter. men hvad med de gamle? 

Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide 

dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, 

alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. 

Den hedder en gen-bank. 

Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du 

vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen 

bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du 

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og 

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. 

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. 

Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare 

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så 

kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan 

ikke lave en ny. 

På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. 

Når man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så 

god, at alle vil dyrke den. men hvis det kun er den ene, der bliver 

dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så? 


Landmanden skal så sin mark 

Først skal han tænke sig om. 

Her er hvede 

Han vælger en art. Han vil ikke så rug, byg eller havre. Han vil så 

hvede. 

Her er vinterhvede 

Han vælger at så vinterhvede til dyrefoder. Han læser i et katalog 

fra sælgeren af så-sæd. Der er mange slags vinterhvede at vælge 

mellem. Der findes forskellige sorter. Han skal vælge den, han 

synes er rigtig. 

En slags giver planter med lange strå: ”Det er godt”, tænker 

landmanden, ”jeg vil nemlig gerne have meget halm”. 

Denne her slags er god til at klare sig i frost-vejr: ”Det er godt”, 

tænker landmanden, ”måske bliver det lige så koldt som sidste 

vinter”. 

Denne slags giver mange kerner: ”Det er godt”, tænker 

landmanden, ”for så bliver der flere kerner at sælge”. 


Denne slags er meget god til selv at kæmpe mod sygdom: ”Det er 

godt”, tænker landmanden, ”for jeg kan ikke lide at sprøjte gift, så 

planterne må helst ikke få en sygdom, der skal sprøjtes væk”. 

Her er vårhvede 

Landmanden har også nogle marker, han vil så i om foråret. Vår 

betyder forår, så han vælger vårafgrøde. Han vil gerne have, at 

det skal bruges til mel til brød. Igen læser han om mange sorter i 

kataloget. Han læser, at der er nogle helt nye slags. 

Der er forskere, der forædler og laver nye sorter. De vil gøre 

planterne bedre og stærkere. Eller de vil have, at de giver flere 

kerner. 

Der er også nogle, der gemmer gammel-dags korn. 

Han læser om en meget gammel korn-art. Der hedder spelt. 


Her er ur-hvede 

Landmanden har smagt spelt-brød, og det kunne han rigtig godt 

lide - så han vil gerne dyrke spelt. Spelt er en ur-hvede. ”Ur” 

betyder: først, ældst, original. Du kender det også fra urskov. 

Der findes også andre meget gamle ur-hveder. 

Én-korn, Emmer, Kamut og Dværg-hvede. 


sorter 

Tegn og farvelæg landmandens marker. Kan du huske, hvad han 

ville så. 


På jagt efter korn – i supermarkedet 

Besøg et supermarked og se hvor meget korn fylder på hylderne. inden besøget kan I 

snakke om hvilke forarbejdede udgaver man finder korn i. Det kan være: brød, kager, 

morgenmad, mel, kerner, malt m.m. 

– Kornhylderne (mel og kerner) 

– Kage/kiks-hylder 

– Brødhylder 

– Pastahylder 

– Fryseren med brød og pizza 

– Bagerafdeling 

– Morgenmad 

– Ølafdelingen 

– Selv i pålægsmontren vil der være korn (stivelse) 

Del eleverne op i mindre grupper, der svarer til de fire kornarter. Undersøg hvor mange 

forskellige produkter af hvede, havre, byg og rug, man kan købe. Målet er ikke, at eleverne 

skal skrive alle produkter ned, men ved at gå på jagt får de fornemmelsen for, hvor meget 

korn fylder i vores mad og af hvor mange kornarter, der er i den mad, vi indtager. Overvej 

om de andre kornarter, der udgør størstedelen af fødegrundlagene i andre dele af verden 

(men som vi jo også spiser i DK), ris, majs og hirse, skal tages med i undersøgelsen i 

supermarkedet. Kommer nogle af børnene fra klassen fra andre lande, giver dette tilvalg en 

ekstra mangfoldighed! 

Hvis der er en glutenallergiker blandt børnene, vil det være interessant at se efter gluten-fri 

produkter – dette tages op i emnet om sundhed. 

Læreren kan under besøget i supermarkedet tage digitale billeder af de forskellige varer. Der 

er også mulighed for, at eleverne kan bruge kameraer i mobil-telefonen. Lav power-point 

med billederne. 

Dette besøg kræver en god planlægning, som må tilpasses de forskellige klasser. 


På jagt efter korn – i supermarkedet 

Kan du huske, hvilke varer du så? 


DELEmNE 3 

Kornets historie 

Indhold: 

• Fra jæger til bonde 


• Tidslinie: kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online) 


• Lytte til højtlæsning 

• Samtale 


De første mennesker i Danmark – naturfolket 

Kunne vi følge vores families historie 400 generationer tilbage, ville vi opleve et helt andet 

land og en helt anden verden end den, som vi kender i dag. Klimaet på jorden var meget 

koldere. Det havde været istid i tusindvis af år, men varmen var begyndt at vende tilbage til 

jorden. Nu smeltede de store ismasser, og der kom liv, dér hvor landet før var dækket af is. 

Vi er vant til, at Danmark er et land med meget skov, men den kom først til senere. I stedet 

groede der græs, urter, lyng, små buske og ganske få og små træer bl.a. polar-birk. I det 

åbne landskab var der et rigt dyreliv; fugle, der fandt føde i og omkring de mange tusinde 

søer, harer, ræve, ulve, jærv, vildheste og vigtigst af alt de store flokke af rensdyr. 

Dyrene kom vandrende til de nye isfrie områder sydfra for at finde føde. Det samme gjorde 

menneskene. De fulgte rensdyrflokkene på deres vandringer, og sådan kom de første 

mennesker til Danmark. 

For jægerne betød rensdyrene stor rigdom. De kunne bruge alt fra rensdyrene; skindet, 

kødet, takkerne, knoglerne og knoglemarven. Menneskene var tæt forbundne med naturen. 

De var dygtige jægere og fremstillede selv deres våben og redskaber af den flint, som isen 

havde efterladt på jorden, da den smeltede. Jægerne samlede også planter, rødder, nødder, 

frø og svampe og fiskede i søerne og i havet, alt sammen for at skaffe sig den nødvendige 

mad. 

Derfor kalder vi de mennesker for jægere og samlere, og tiden, de levede i, kalder vi 

jægerstenalderen. 


Historien om Korn 

Læs-højt for klassen 

Historien om Traj – Korn i oldtiden 

Traj bevægede sig forsigtigt gennem det åbne landskab. Hun var opmærksom på alle 

lydene, der kunne fortælle hende, om der var fare på færde. Hendes hårde muskler var 

spændte som fjedre parate til at redde hende med en pludselig kraftanstrengelse, hvis hun 

skulle møde et farligt dyr. 

Hun placerede sine fødder med øvet sikkerhed på det forræderiske underlag. Både græs 

og lyngplanter kunne skjule bundløse mudderhuller, små søer eller vrede hugorme. Traj 

var vokset op på sletten, og hun var vant til at bevæge sig rundt der, men alligevel var 

hun ekstra anspændt i dag. Det var nemlig første gang, hun var ude alene. Hun var ni år 

gammel, og hendes mor havde ment, at nu var det på tide, at hun selv fik sit eget område 

at passe. Alle kvinderne i deres lille lejr havde deres eget , som de finkæmmede for spiselige 

planter. Mændene skaffede kød og skind til lejren og lavede de livsvigtige flinteredskaber 

der var kærnen til menneskernes succes i det hårde landskab. Til gengæld var det 

kvinderne, der vidste hvilke planter, man kunne spise, og hvilke der var giftige. Og selvom 

hun var en lille pige, kendte Traj mange forskellige spiselige planter og vidste hvilke af dem, 

der var gode mod feber eller forstoppelse, og hvilke der smagte godt kogt eller bagt. 

Nu var hun ude på sin første tur alene i et nyt område. De flyttede meget rundt og boede 

ikke så længe hvert sted. De var nødt til at flytte fra sted til sted for at følge efter dyrene, 

der vandrede rundt på sletten. Det var både uhyggeligt og spændende at være med til 

at udforske et nyt område. Uhyggeligt, fordi de ikke vidste, hvad hun kunne forvente, og 

spændende, fordi man altid fandt flest lækre ting på de første samlerture i en ny lejr. 

Historien om Taylan – Danmark i oldtiden 

Mange tusind kilometer fra Traj var et land, hvor solen strålede fra en skyfri himmel, og 

hvor det var så varmt, at menneskerne følte det, som om solen var et glødende kul, der 

langsomt bagte dem som geder over ilden. Her gik en anden lille pige. 

Hun var også ni år, og hendes navn var Taylan. Hun boede i et lerklinet hus med sin 

familie, og hver morgen gik hun ud på markerne for at vande de lange rækker af korn, som 

udgjorde deres livsgrundlag. Hver dag skulle hun hente mange krukker med vand i floden , 

men til gengæld kunne de snart høste mad nok til hele vinteren. 

Taylan var træt i armene, da hun sent om aftenen gik ind til resten af familien. Hendes 

far og bror havde fanget nogle store fisk, som var ved at blive gjort klare, og hendes far 

forarbejdede med sikker hånd et stykke flint så det blev skarpt og fik en krum form. ”Kornet 

skal snart høstes” sagde han glad til Taylan, ”I har gjort det godt derude.” Taylan rødmede. 

Det var ikke tit hun fik ros af sin far, og hun smilede til ham. ”Tror du, vi har nok til hele 

vinteren” spurgte hun. ”Ja hvis vi bruger efteråret fornuftigt på at samle mere forråd, og 

hvis vi har lidt jagtlykke”, svarede hendes far. 

Da hun gik ind i det kølige, skyggefulde hus, tænkte hun ved sig selv, at det var fantastisk, 

at hendes bedstefar havde boet i et lille telt, og at de havde flyttet flere gange om året. Nu 

havde de et dejligt hus, og maden fik de i gave af jorden som tak for det hårde arbejde med 

at passe og pleje den. Taylans far var dygtig og klog, og han talte allerede om at fange dyr, 

så han ikke behøvede at traske rundt i skoven for at få kød og skind. 


Baggrundsstof 

De første bønder 

De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket 

af is. Også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Mennesker over hele 

jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning for 

11.000 år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden – i Mellemøsten, i 

Mellemamerika og i Sydøstasien – at leve fuldstændig anderledes. 

De opdagede, at de frø, som de samlede fra naturens vilde græsser, kunne sås og blive til 

nye planter. Når de såede ét enkelt frø, blev det til mange frø. De gemte lidt af de største 

og bedste frø fra høsten og såede dem året efter. På den måde kunne de blive ved med at 

høste, så og høste samt vælge frø fra de planter, der gav de fleste og største frø. 

Planterne ændrede sig langsomt, fordi de forhold, de levede, under var nogle andre end 

i naturen. Der var for eksempel ikke en masse andre planter, dér hvor kornet groede, 

for bønderne lugede marken og de frø fra kornplanterne, der blev gemt, var udvalgt af 

bønderne. Planterne tilpassede sig dyrkningen – det var ikke længere vilde græsser, men 

tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen. 

De var begyndt at dyrke korn – de var agerbrugere. Det krævede meget arbejde at dyrke 

jorden, mennneskene skulle ikke længere bruge deres energi på at vandre omkring for at 

jage vildtet eller samle maden i naturen. Jorden lige omkring deres huse gav dem rigeligt 

mad, og de kunne blive boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af 

dyrkningen, måtte de flytte til et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og 

brænde skoven af, hakke og pløje jorden, så, luge og endelig høste kornet. 

De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. Men 

de begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen, som kunne give dem mad og skind – 

f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen. De ville ikke slå dem ihjel for at spise dem, men 

gøre dem tamme, så de kunne malke dem, klippe ulden af dem og lade dem få flere unger, 

som de kunne slagte for at få kød. 

Den nye måde at leve på – som bønder - betød, at der var mad til flere mennesker i det 

samme område. Familierne blev større og befolkningen blev større. Folk rejste til andre 

lande, bosatte sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform. 

Der skulle gå omkring 5000 år fra de første mennesker i Mellemøsten dyrkede korn, til de 

jægere og samlere, der levede i Danmark, også ændrede deres livsform. 

I 6000 år har vi i Danmark dyrket korn. 

I bondestenalderen dyrkede man hvede og byg. 

I bronzealderen begyndte man også at dyrke havre. 

Og i slutningen af jernalderen kom rugen til Danmark. 


Læs højt for klassen 

Historien om Lepro – Danmark i Jernalderen 

”Lepro… Kom så i gang, det er morgen!” 

Råbet skar igennem tågerne af den dejlige drøm, Lepro havde haft. Han følte det som 

om, han lige var faldet i søvn, og det var svært for ham at vågne. Han havde svært ved at 

vågne. Hele dagen i går havde han brugt i skoven, hvor han havde samlet rødder og andre 

spiselige ting. Han var kommet sent hjem, fordi han havde været nødt til at gemme sig i 

et træ for et vildsvin, og her til morgen kunne han mærke sine muskler beklage sig over 

de mange timer i træet. Langsomt kravlede han ud af skindene og kom i tøjet. Før han 

kunne få noget at spise skulle han først se til dyrene, der gik rundt i skovbrynet udenfor 

landsbyen og græssede. En vrissen knurren fra maven fortalte ham, at han hellere måtte 

skynde sig. Både køer og grise så ud til at have det godt, og der var ikke nogen af dem, der 

var forsvundet i løbet af natten, så Lepro skyndte sig tilbage til langhuset, hvor resten af 

familien ventede med morgemaden. 

Morgenmaden bestod af byggrød, med nogen af de bær Lepro havde fundet dagen før. Det 

var noget af det bedste ved sommeren, for bærrene kunne ikke holde sig, så de var nød til 

at spise dem med det samme. 

”Spis nu rigeligt” sagde Lepros far til ham. ”Vi skal i gang med høsten i dag. Jeg var ude 

med resten af mændene i morges, og kornet er klar til at blive taget ind. Vi må bare håbe, at 

vejret holder, men jeg har … varsler …” 

Lepro glædede sig til høsten, så han spiste hurtigt, mens hans far fortalte om planerne 

for dagen. De havde sået korn på marken i foråret, og Lepro havde for første gang været 

gammel nok til at være rigtigt med, så nu var han spændt på, hvordan udbyttet blev. 

”…Hjælpe med at skære kornet ikke Lepro” Pludselig gik det op for Lepro at hans far talte til 

ham, han så så forvirret ud, at de alle sammen grinede af ham. ”Jeg sagde at du skulle have 

dit eget segl, så du kunne hjælpe med at skære kornet. Det er du gammel nok til nu.” gentog 

faren leende. Lepro sprang op ”er det rigtigt” udbrød han ”jeg har glædet mig sådan, til jeg 

blev gammel nok til at være med”. Igen grinede de af ham, og han blev helt rød i hovedet. 

Lepro var rigtig glad, men var også lidt nervøs. Han var bange for at gøre noget forkert, og 

derfor spurgte han sin far, hvad der skulle ske. ” Vi er 25 familier her i byen” sagde faren.” 

Alle har en del af markerne, og vi skal alle hjælpe med at få høsten ind. Mændene og de 

store drenge går i gang med hvert deres stykke af jorden.” 

”Med seglet”, han viste Lepro den krumme skarpe kniv, ”skærer vi stilkene over på det 

korn og græs der gror på marken.” Med en hurtig bevægelse med seglet viste han Lepro 

hvad han mente. ” Nu står du med en håndfuld korn, græs og ukrudt, og den lægger du på 

jorden og passer godt på ikke at træde på den. Så kommer børnene og kvinderne og samler 

det ind. Det er deres opgave at sortere det, så vi kan tørre græsset til hø, og så vi kan få 

kornet i hus.” 

Det lød jo nemt nok, og Lepro havde også set det mange gange, når han havde været en del 

af indsamlerholdet, men det var bedre at være helt sikker. Der var ikke plads til fejltagelser, 

for det var jo det, de høstede, de skulle leve af hele vinteren. Hvis høsten slog fejl, risikerede 

de at sulte. Derfor var de også meget omhyggelige, men Lepro kunne fornemme, at det 

ville blive et godt år. De år, hvor hans far havde været i tvivl om udbyttet, var der ikke nogen 

hyggesnak og grinen over maden… tværtimod. 

Lepro var i tankerne allerede færdig med høsten. Han forestillede sig, hvordan de havde 

fået et rekordudbytte, og hvordan han som en af mændene kunne gå rundt og lykkeønske 

de andre med succesen. Han forestillede sig de store bunker af neg, der skulle tærskes ,så 

kærnerne kunne blive ristet og gemt i store krukker. Han kunne næsten smage festmåltidet, 

der smagte så meget bedre, fordi de havde arbejdet hårdt for at få høsten i hus, og med et 

forventningsfuldt smil gik han ud på marken for at gøre sin del af arbejdet… 


Baggrundsstof 

Jernalderen i Danmark 

Ved jernalderens begyndelse i 500 f.Kr. havde danskerne allerede levet som agerdyrkere 

i 3500 år. Landet havde ændret sig meget – de udstrakte og ufremkommelige skove var 

blevet opbrudt af agerdyrkningen, og kvæget græssede i skovene og på engene. Nogle 

steder var heden begyndt at brede sig som tegn på, at jorden var blevet udpint efter flere 

generationers dyrkning. Landbrugene var en slags familielandbrug, hvor familierne boede 

sammen i landsbyer. Jernaldergården var et langhus med plads til mennesker og dyr under 

samme tag. Rundt om landsbyerne lå de små marker, som blev sået til om foråret. Arbejdet 

med at gøre jorden klar til såningen var stort – jorden blev pløjet med ard, men også spade, 

rive og harve var markredskaber, som jernalderbonden brugte. 

Pløjningen med den primitive oldtidsplov var ikke særlig effektiv og selvom bonden lod 

okserne trække ploven på kryds og tværs over marken flere gange, så groede de vilde 

planters frø lige så godt som det korn, der blev sået. Resultatet var marker, hvor kornet 

stod tyndt med et væld af mangefarvede vilde planter imellem. Den vigtigste kornart var 

byg, dernæst hvede og havren, men også hirse kan findes på jernalderbondens marker. Når 

kornet var modent, blev det høstet med segl. Seglen var en krum jernkniv med et kort skaft. 

Det korn, der skulle bruges som mad, blev ristet og derefter gemt i lerkrukker, resten af 

kornet blev gemt og skulle sås på marken det efterfølgende forår. Dette korn kaldte man 

sædekorn. 

Kornet udgjorde kun en ret lille del af jernalderfamiliens føde. Husdyrene var det vigtigste 

livsgrundlag for bonden. Flokke af kvæg og får græssede på engene og i skovene. Om 

vinteren stod de større husdyr i den ene ende af langhuset. Her var indrettet stald med båse 

til kvæg og heste. I en landsby med ca. 55 personer var 188 opstaldede større husdyr og 

derforuden får, svin, høns og hunde. 

I sommerhalvåret fandt husdyrene selv føden i skovene og i det åbne land. Bonden 

høstede hø på engene og brugte det til vinterfoder, når kvæget stod på stald. Jo flere kvæg, 

der kunne græsse omkring landsbyen, jo flere mennesker kunne leve af landbruget. (Fra 

jernalderens begyndelse til omkring år 0 voksede landsbyerne og kvægholdet kraftigt. I en 

almindelig landsby i det nordvestlige Jylland levede 40 til 50 personer eller ca. 5-6 familier 

ved jernalderens begyndelse, og 500 år senere (omkring år 0) var landsbyerne vokset til 

200-300 mennesker eller ca. 25-35 familier.) Det særlige ved landsbyerne i jernalderen 

er, at de tit var ”vandrelandsbyer”. Landsbyen blev flyttet efter nogle år og det sted, hvor 

langhuset havde ligget, blev pløjet op og dyrket. Efter endnu nogle generationer kunne det 

ske igen, og på et tidspunkt vendte man tilbage til den første plads. På den måde udnyttede 

man hele tiden den gode næringsholdige jord under og tæt ved husene til nye marker. 

Flere dyr betød også mere gødning, og det gav igen mulighed for at dyrke større 

markstykker - gården blev mere produktiv. 

Baggrundsstof 

Middelalderen – Gården og landsbyen 

Siden jernalderen var der blevet flere og flere mennesker i Danmark. Flere landsbyer 

var opstået, og mere og mere jord var blevet opdyrket. Der var blevet dobbelt så mange 

landsbyer som i jernalderen, men der var en meget tydelig forskel på jernalderlandsbyen og 

middelalderlandsbyen, nemlig kirken. Danskerne var blevet kristne og kirken var landsbyens 

anker. Landsbyerne lå fast omkring kirken og det fælles areal ”forten” med gadekær midt 

i byen. Til hver enkelt landsby hørte nu også et helt bestemt område; de dyrkede marker, 

enge, overdrev, skov og mose. Det var landsbyens produktionsområde – landsbyens ejerlav. 

Det var tit naturlige grænser i landskabet f.eks. åer, lavninger eller moser, der også var 

ejerlavets grænse. 

Mange af de landsbyer eller byer, som vi kender i dag stammer, fra Middelalderen. Hvis du 

bor i en by som ender på –torp, -holt, -ved og -rød, er byen ca. 2000 år gammel. 


Der var ikke kun faste grænser for landsbyens jord, hver gård havde også en bestemt 

mængde jord til rådighed til at dyrke. Der var med andre ord styr på, hvor stor en andel 

hver gård havde af landsbyjorden. Ligesom i jernalderen var der indhegnet et mindre 

areal omkring hver gård, kaldet ”toften” – en slags have, men i middelalderen var toftens 

størrelse af stor betydning. Det var nemlig den samme fordeling af jord, der var indenfor 

landsbyens bebyggede område(arealet af tofterne), som der var på hele landsbyens 

markjord (de marker, der kan dyrkes korn på). Hvis toften var lille, betød det, at gården 

også kun havde lidt mark at dyrke korn på udenfor landsbyen, mens hvis toften var sto, 

havde gården meget markjord. Det var bestemt ved lov. Jyske Lov fra 1200-tallet skrev: 

”ligesom tofterne i byen skiftes (dvs. fordeles), skal hele markjorden skiftes”. ”Gård” 

betyder faktisk et område, der er indhegnet af et gærde eller hegn. Og vi bruger også ordet i 

dag om et beskyttet område, der er indhegnet f.eks. skole-gården eller bag-gården. 

Landsbyen og landsbyfællesskabet var omdrejningspunktet. Fællesskabet i landsbyen gjaldt 

alt, men særlig vigtigt var fællesskabet omkring dyrkningen af jorden. Hver mark omkring 

landsbyen var delt op i lige så mange lange smalle markstykker, som der var bønder i 

landsbyen. Og når markarbejdet begyndte, var alle samlet på marken og gik i gang med 

hvert sit jordstykke. Alle var fælles om at vælge tidspunktet for pløjning, såning og høst og 

at udføre arbejdet. 

De virkelig store forandringer skete, fordi bønderne fik en anden plovtype at pløje med – 

hjulploven. 

Hjulploven var i modsætning til arden udstyret med hjul og en muldfjæl. Ploven var tungere 

og pløjede derfor dybere ned i jorden end arden, og muldfjælen sørgede for, at den jord, 

der blev pløjet op, blev vendt. Alt dette betød, at pløjningen blev bedre og mere effektiv – 

pløjningen løsnede jorden og forhindrede ukrudtet i at gro. 

Pløjningen med hjulploven krævede både mere trækkraft – flere trækdyr og flere personer, 

der kunne hjælpe til med pløjningen. Med stærke trækdyr og god vilje kunne den tunge 

plov pløje nye områder op, så endnu mere jord kunne dyrkes. Middelalderbonden pløjede 

også marken på en særlig måde – han startede med at pløje inde midt på marken og når 

han kom til enden, vendte han og pløjede tilbage lige ved siden af den plovfuge han lige 

havde pløjet. Det betød, at han for hver pløjning havde flyttet jorden lidt ind mod midten 

af marken, og på den måde blev marken højest på midten og lavest i yderkanterne. Dét 

var genialt, for det betød, at vandet, når det regnede meget, samlede sig i de lave dele af 

marken og kunne løbe væk derfra, hvis marken skrånede lidt. 

Det hellige brød – rugbrødet 

Fra middelalderens begyndelse var rugen Danmarks vigtigste kornart. Rugen gav 

menneskene det daglige brød. Det nærede og mættede godt – det var deres livsophold og 

overlevelse. De år, hvor rughøsten slog fejl, betød det sult og fattigdom for befolkningen. 

Man bad til og takkede Gud for det daglige brød – brødet var menneskets gave fra Gud, og 

derfor var brødet helligt. 

Kristendommen, kongen og kornet var middelalderens magtfaktorer 

Med kristendommens indførelse i århundredet omkring år 1000 startede en ny tidsalder. På 

kun 150 år blev der bygget omkring 2000 kirker i Danmark. Sammen med kristendommen 

og kirkerne kom også et nyt skattesystem – kirketiende – som navnet siger, gik en tiendedel 

af al produktion til kirken. Havde bonden høstet ti neg, skulle det ene gives til kirken. 

Langt de fleste bønder var fæstebønder – det vil med andre ord sige, at de kun ejede 

deres redskaber og dyr. Gården og jorden tilhøte enten kongen eller adelen og ”lejedes” af 

bonden mod at han skulle betale skat - landgilde. Både kongen og godsejerne indførte faste 

skatter. 

På den måde gik ca. halvdelen af hele landets landbrugsproduktion til kirken, godsejerne og 

kongen. 


Læs-højt for klassen 

Fæstebonde og kornsalg 

Et rasende hyl flængede luften, og Karl gemte sig hurtigt bag det nærmeste hus. Det var 

helt sikkert Maren, der havde opdaget, at han var væk, og nu var det om ikke at blive 

opdaget. Maren var tjenestepige hos Karls familie, men når mor og far ikke var hjemme, 

troede hun, at hun kunne bestemme det hele. 

Hun havde givet Karl besked på at malke køerne, selvom det egentligt var hende, der skulle 

gøre det, men hun ville hellere stå og glo på karlen Anders, der var i færd med at sætte nye 

tænder på en af riverne. Det var vigtigt, at riverne var i god stand, for snart skulle de have 

høsten i hus, og manglede der tænder, kunne man risikere ikke at få det hele med. Riven var 

som de fleste af husets redskaber lavet af træ, for det var alt for dyrt at betale smeden for 

noget man kunne lave selv. Træredskaberne holdt ikke så godt, men Anders var god med 

sin kniv, så han kunne hurtigt snitte træstykkerne til og sætte dem på rivens hoved. 

Nå men Karl var altså stukket af for at slippe for malke-tjansen, og nu var Maren rasende, 

fordi hun skulle gøre det forhadte arbejde selv. Karl var ligeglad. Han havde arbejdet 

hårdt siden klokken 0500 i morges for at nå alle sine pligter. Han havde ført dyrene ud på 

overdrevet, muget ud i staldene, fodret hønsene og kløvet en enorm bunke brænde. 

Nu havde han ikke flere pligter og havde besluttet, at denne dejlige sommerdag skulle 

Maren ikke slippe af sted med at tørre sine af på ham. Uden at se sig tilbage gik Karl 

hurtigt videre gennem landsbyen. 

Det var et vidunderligt sommervejr, og luften var fuld af lyde og lugte. Brægen fra får og 

geder blandede sig med snøften fra grise og kaglen fra de mange høns, der gik frit rundt i 

landsbyen. I det fjerne hørte man køerne på overdrevet og lyden af de voksne, der var på 

hoveriarbejde i Herremandens marker. Karls forældre var fæstebønder, og det betød, at 

herremanden ejede deres gård, og at de skulle betale ham leje eller landgilde som det hed, 

for at få lov at bo der. Desværre skulle de altså også på hoveriarbejde. Det betød at de skulle 

arbejde et antal dage om året på herremandens marker, og det var noget af det værste, 

hans forældre vidste. Det var nemlig altid når de havde mest travlt på deres egen jord at 

herremanden indkaldte til hoveri. 

Karl rundede smedjen, hvor Søren Smed var i gang med at slibe en le, så den var klar til 

morgendagens høstarbejde. Søren havde ikke selv ret meget jord, men levede af at lave de 

dyrebare metalredskaber, som ingen kunne undvære. 

”Hej Karl!” grinede smeden. ” Var det ikke Maren, jeg hørte brøle før? Er du nu stukket af 

fra hende igen?” 

Karl grinede tilbage. Han kunne godt lide smeden,og hjalp nogen gange til i smedjen, når 

der var brug for det. Den sure lugt af trækul blandede sig med lugten af sved og læder fra 

Søren da Karl dukkede ind i smedjen. 

”Hehe, ja hun ville have mig til at malke, så hun selv kunne glane på Anders”, svarede Karl, 

da hans øjne havde vænnet sig til smedjens halvmørke. ”Hvis han ikke passer på, så ender 

hun med at få ham overtalt til at flytte ind i et af de nye huse, godsejeren er ved at bygge. 

Jeg har hørt hende tale om, at hun snart vi slå giftekloen i ham” 

”Giftkloen”, grinede Søren. ”Hun er da ikke en drage” 

”Neeej måske mere en ko” svarede Karl med en grimasse, ”men jeg sagde giftekloen, altså 

at hun vil giftes med ham”. 

”Jaja vi må se”, kom det fra den store smed, ”Jeg tror ikke, Anders bliver så nem at danse 

med, som hun tror” Har du noget imod at rende ned til Rasmus med bladet til hans le, og 

jeg har også lavet nogle beslag til hans nye dør?” 

”Det skal jeg nok”, sagde Karl og tog tingene. 

Det kunne altid betale sig at hjælpe Søren Smed, for som tak lavede han altid Karls families 

arbejde før alle andres, og Karls far fik også altid god rabat. Desuden havde Karl alligevel 

været på vej ned for at se på den nye gård, der var ved at tage form i landsbyen. 

For nogle år siden havde det været utænkeligt, at der blev bygget så stor og flot en gård her 

i landsbyen. Alle landsbyboere havde været fæstebønder. Det betød, at de ikke selv ejede 

deres jord og deres gård, men lejede dem af den lokale godsejer. Godsejeren skulle 


til gengæld have en portion af det korn, de dyrkede, og et vist antal timers arbejde på hans 

marker. Det var hårdt, for han skulle have sin del af høsten også på de dårlige år, og derfor 

var der nogen gange ikke nok tilbage til at leve af, og familierne kom til at sulte om vinteren. 

Det var også hårdt at arbejde på godsejernes marker, for det var altid, når man havde 

travlt med sin egen såning eller høst, at han indkaldte til hoveri. Når man havde fjernet 

godsejerens del af høsten, og den del familien skulle spise, var der ikke meget til overs, 

og det blev tit brugt til at bytte til fisk, klæde, smedevarer og meget mere. Der var næsten 

aldrig penge i byen. Der var dog sket noget nyt. Prisen på korn var mangedoblet i løbet 

af ret kort tid, og Rasmus var en af de første, der havde fundet ud af, at hvis han solgte 

sit korn og betalte godsejeren, fiskeren, væveren og smeden i penge i stedet, så ville han 

have noget til overs til sig selv. Derfor var han også den første til at købe sin gård og blive 

selvejer. 

Så snart han havde købt gården rev han den ned og satte sig for at bygge en ny op fra 

bunden. Det var den, der nu var ved at være færdig. Gården var stor og flot, med lade, 

kostald, svinestald, og en lille aftægtsbolig til hans kones forældre. 

Hjemme hos Karl havde de også haft bedste boende indtil, hun døde sidste år. Det var det 

samme på alle gårdene, når de gamle blev for gamle til at arbejde, flyttede de ind hos deres 

børn, som så passede dem. Til gengæld hjalp de så med en masse af de daglige opgaver. 

Gården var næsten færdig kunne Karl se. Rasmus stod selv og var ved at indskære nogle 

bogstaver over døren. Karl kunne ikke læse, men han var meget imponeret over de flotte 

former bogstaverne dannede, næsten som soldater, der marcherede på geled. 

”Hej Rasmus”, råbte Karl 

Han stod på god fod med gårdmanden, fordi han tit kom med ting fra Søren smed til huset. 

”Jeg har din nye le med, og beslagene til døren.” 

”Åh det var godt”, svarede Rasmus. ”Jeg havde håbet på at få døren sat ordentligt på i dag.” 

Karl kunne se, at døren hang i hængsler, der var lavet af læderstropper. Det virkede 

udmærket i solskinsvejr, men når det regnede blev læderet blødt, og så kom døren til at 

hænge. Det var meget bedre med hængsler lavet af Søren, men de kostede jo naturligvis 

også penge. 

”Leen kan du bare stille over i huggehuset, så jeg kan få sat skaft på den, og hvis du så 

gider hjælpe mig med at sætte døren på bagefter...” 

”Det skal jeg nok”, svarede Karl, og leen kom indenfor i huggehuset. Huggehuset var en 

slags værksted, det var ikke et hus for sig selv, men et værelse i den bygning, hvor der 

også var svinestald. Her kunne bønderne og deres karle lave og vedligeholde redskaber 

og møbler. Ligesom hos Karls familie, hvor Anders var nødt til at reparere riven, måtte alle 

bønderne være lige så gode med kniv og høvl, som de var med plov og plejl. 

Så snart han havde lagt leen, løb han ud til Rasmus, der netop var ved at blive færdig 

med sit træskærerarbejde. Mens de sammen baksede døren på plads og fik fæstet de nye 

hængsler, sagde Rasmus pludselig.” Hvordan går det med dine forældre, har de snart nok 

på kistebunden til også at blive selvejere?” 

Det var et lidt personligt spørgsmål, mente Karl, det kom jo ikke Rasmus ved, hvordan 

det gik derhjemme, men han svarede alligevel. ”Jooh, jeg ved det jo ikke helt, men jeg 

tror det går godt. Høsten ser godt ud i år, og for første gang har far betalt sig fra at skulle 

yde hoveri, så han kan koncentrere om at få vores korn ind. I dag er de i byen for at få en 

aftale i hus med en købmand, der vil købe overskuddet fra høsten, og så kan vi måske blive 

selvejere næste år.” Karl var stolt af sin familie, de havde arbejdet hårdt alle sammen, og nu 

kunne de snart blive herrer i eget hus, og han kunne arve gården og drive den selv, når far 

og mor blev gamle. ”Flot”, udbrød Rasmus med et smil, der var så varmt, at Karl blev helt 

stolt. ”Det går bedre og bedre for vores lille landsby, tag nu bare de nye huse godsejeren 

bygger, ved du, hvorfor han gør det?” spurgte Rasmus. ”Ja, det er for at få nogen til at 

arbejde på sine marker, det er nok der Maren og Anders ender, når hun gifter sig med ham” 

grinede Karl. ”Netop” sagde Rasmus”, der bliver plads til alle så længe, englænderne køber 

vores korn, kan du ikke lige hjælpe med den her bænk også….” 


Mens Karl var i gang med at hjælpe Rasmus med byggeriet, dukkede en støvsky op i 

horisonten. De hårdtarbejdende landsbyboere kunne ikke se det endnu, men i støvskyen 

gemte der sig to ryttere. De red uden at anstrenge sig, og de så begge to ud til at være fødte 

ryttere. Den ene var en stor og tyk mand med et imponerende skæg og små blodskudte 

øjne. Han svedte voldsomt, og så lidt bleg ud, men han red dygtigt og hans polerede 

sølvknapper lynede i middagssolen. Den anden rytter var mindre, slankere og mere vågen. 

Det var en dreng på 13 år, som red med en iver og energi, der ikke var at spore i den mand, 

der sad på hesten ved siden af. Den ældre af de to ryttere var Hr. Jørgen, som var ude for at 

se til sine besiddelser, og for første gang var hans søn Johan med for at se sin far arbejde. 

Johans far var det, man kaldte godsejer. Det betød, at han ejede en stor herregård med 

meget jord, men han ejede faktisk også 38 gårde og 25 huse i to landsbyer. 

De 38 gårde skulle hvert år betale noget, der hed landgilde til Johans far. Det kaldte man det 

korn, bønderne gav til gengæld for, at de fik lov til at bo i husene og dyrke jorden. De skulle 

også arbejde på hr. Jørgens marker, det var det, man kaldte hoveri. 

”Se her Johan!” Hr. Jørgens ord afbrød Johans tanker. Han pegede glædestrålende på 

markerne 

”Det lover godt for høsten i år, se hvor godt kornet allerede ser ud, det bliver et enormt 

udbytte, hvis vejret holder.” Johans far smilede, selvom Johan vidste, at han ikke havde det 

så godt. Han havde spillet kort med nogle venner til langt ud på natten, og i dag var han 

meget mere træt end han plejede. 

”Det er rigtigt godt, at høsten bliver god i år, for nu skal jeg fortælle dig, hvad der skete i 

går.” Igen blev det sagt med et bredt smil, og de små blodskudte øjne lyste op ved tanken 

om den spændende nyhed. ” I går nat spillede jeg kort, som du ved, og du ved, at jeg er 

en af de dygtigste kortspillere i landet.” Johan nikkede, hans far pralede altid af, hvor god 

han var til at vinde i kortspil. ”Nå, men det vidste Hr. Erik ikke. Han troede, han havde en 

sikker hånd og satsede alle sine penge. Da det viste sig, at han ikke havde nok penge med, 

satsede han også en af sine landsbyer… Den her. ” 

Johan måbede. Kunne det virkeligt passe? Havde hans far virkeligt vundet en hel landsby i 

kortspil? Noget af, hvad han tænkte, kunne ses på hans ansigt og Hr. Jørgen grinede. ”Hr. 

Erik er en af de rigeste mænd i landet”, sagde han. ”Han har flere landsbyer, end han ved, 

hvad han skal stille op med, men for os kommer det til at gøre en stor forskel.” 

”Kan du huske, hvad mit største problem var sidste år”, spurgte Johans far pludselig. ”Du 

ved godt, at vi får flere og flere penge for det korn, vi sælger, og at det er England, der køber 

alt, hvad vi dyrker, men hvorfor giver det mig problemer?” 

Johan tænkte sig grundigt om.” Hvis englænderne ville købe alt det korn, bønderne ikke 

selv skulle spise, og hvis de gav flere penge for det, end de plejede, hvad kunne der så være 

galt i det?” ”Jeg kan huske, at vi havde svært ved at få folk nok til at hjælpe med at pløje og 

høste, men jeg ved ikke, hvad det har at gøre med prisen på korn.” Johan var rød i hovedet. 

Han hadede, når han ikke kunne svare på sin fars spørgsmål, men i dag blev Hr. Jørgen ikke 

vred. 

”Nå, så det kan du ikke finde ud af, ”grinede han.” Det er ellers meget nemt. ”Hvordan 

betaler vores fæstebønder os for at få lov at bo på de gårde, vi ejer?” 

Det var et nemt spørgsmål, og Johan svarede med det samme ”De betaler først for at få lov 

at flytte ind. Det hedder indfæstningsafgift. Så betaler de hvert år landgilde for at få lov til at 

blive boende, og til sidst skal de også arbejde på vores marker, det er det, vi kalder hoveri.” 

For at vise sig lidt tilføjede Johan: ”Afgifterne betaler de enten i form af et pengebeløb eller 

ved at give os nogen af de ting, de selv dyrker.” 

”Det er rigtigt”, sagde Hr. Jørgen stolt ”og du er allerede inde på noget af det rigtige. 

Forestil dig så, at jeg skal have 1 tønde korn eller 1 rigsdaler ifølge min kontrakt med 

bonden. Så stiger prisen på korn, og han kan sælge tønden for 2 rigsdaler til en købmand.” 

Hr. Jørgen kiggede på Johan for at være sikker på han fulgte med, og Johan var ivrig for at 

vise, at han kunne se, hvor faderen var på vej hen. 


”Så kan han give dig en rigsdaler og selv beholde en, er det det, du mener?” afbrød han. 

”Netop,” kom svaret, og Johan kunne se at hans far blev mere og mere frisk af deres 

ridetur, og de ville snart være ved landsbyen, hvor de kunne få et krus øl og lidt skygge. 

”Når så han på den måde får flere penge, så er der to ting, han kan gøre.” Forklarede Hr. 

Jørgen tålmodigt. Han kan enten betale sig fra at skulle arbejde for mig, eller han kan spare 

sammen og købe gården selv. I den her landsby er der allerede 6 selvejere, og hver gang 

prisen på korn stiger mister vi flere og flere fæstebønder. Hvad tror du, det betyder?” Nu 

kiggede han hen på Johan med et gennemtrængende blik, og Johan blev lidt nervøs, tænk 

hvis ikke han kunne svare rigtigt nu. 

”Jeg tror, det betyder, at vi mangler folk på markerne, som du sagde, og at det er, fordi 

vores bønder har råd til at købe sig fri af deres forpligtelser. Derfor skaber kornpriserne 

problemer. Selvom de også er gode for os.” Johan kiggede på sin far ud af øjenkrogen men 

fortsatte med at ride, som om han var sikker på, at svaret var rigtigt. 

Han kunne se på farens smil, at det var godt svaret og åndede lettet op. ”Det er præcis det, 

der er vores problem. Vi har masser af penge, og dem ville jeg gerne bruge på at købe mere 

jord, men det kan jeg ikke, for der er ikke nogen til at dyrke den, og der kommer færre og 

færre, men det er derfor den her landsby kommer til at betyde så meget for os. For her har 

Hr. Erik sat gang i en genial plan, bare vent og se” 

Nu red de ind i landsbyen, og Johan fornemmede tydeligt duften af træ og tjære, og da de 

rundede et hjørne så han seks nye huse, der kun lige var ved at være færdige. Husene var 

hyggelige små bindingsværksbyggerier, og det så ud til, at der allerede boede nogen i det 

ene af husene. 

”Det her var en genial ide” sagde Hr. Jørgen. Vi bygger huse for nogen af de penge, vi 

får ind. Husene fungerer som de gamle fæstegårde bare uden jord. De betaler en lille 

landgilde, men de skal til gengæld arbejde på min jord flere gange om ugen.. på den måde 

får jeg dyrket jorden og får en lille slat penge oveni! Det er genialt. Johan kiggede på husene 

og tænkte på, hvad man kunne købe for alle de penge, der snart ville vælte ind. Hvis bare 

England bliver ved med at have brug for dansk korn, så skal vi aldrig bekymre os igen 

tænkte han ved sig selv… 

De høje kornpriser kom ikke til at vare evigt. I løbet af 1860’erne blev transporten af 

korn på ernbaner og dampskibe så effektiv, at det kunne betale sig for englænderne at 

hente korn i USA og Rusland. Disse to landes kornproduktion var så enorm, at prisen 

på korn styrtdykkede, og de danske landmænd måtte sadle fuldstændigt om. I stedet 

for at sælge deres korn, begyndte de i stedet at fodre dyrene med det. Så solgte de 

i stedet smør, og det var stadigvæk England, der var aftageren. Smørproduktionen 

var først af en meget lav kvalitet, og det var kun de store herregårde med mange 

køer og gode produktionsforhold, der kunne levere et produkt, der var salgbart. Da 

andelsmejerierne kom til (Hjedding andelsmejeri åbnede som det første i 1882), 

betød det, at de små gårde kunne samarbejde om at producere smør og ost af 

lige så høj kvalitet som de store herregårdsmejerier. Et biprodukt fra mejeriet var 

skummetmælken. Dengang drak man ikke mælk på samme måde som i dag, så 

skummetmælk var faktisk et affaldsprodukt, der blev brugt til at fodre svinene med. 

Det var med til at øge svineproduktionen, og England var også en glad aftager af 

flæskesider fra Danmark. Traditionen med at dyrke korn til foder og eksportere smør 

og flæsk var stiftet og skulle vise sig at holde frem til i dag. 


Indhold: 

• Næringsstoffer 

• Fuldkorn 

• Gluten 

DELEmNE 4 

Sundhed 


• Hvedekerner 

• Ingredienser til hvedebrød – se også afsnit 5 


• Læse 

• Forsøg 

• Bage 


Hvorfor er fuldkorn sundere? 

Hvorfor er korn og kornprodukter sunde? 

http://www.altomkost.dk/Testdigselv/kostkompasset/forside.htm 


http://www.fuldkorn.dk/ 

http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminerhvilke.htm 

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Sund_mad/De_8_kostraad/forside.htm 

Afsnittet beskriver forskellen på fuldkornsmel og fint mel, og kommer også ind på vitaminer 

mineraler og fibre. 



Husk korn og kerne er det samme. 

Når man bager brød, skal man bruge mel. man kan putte kerner i, 

der ikke er lavet til mel. Det kan være knækkede eller skårne kerner 

eller endda hele kerner. Det kan nogle lide, fordi det giver noget at 

tygge i. 

man kan godt spise fuldkorn uden at spise hele kerner. Bare melet 

er malet af den hele kerne. Alle dele af kornet skal med. Den ydre 

skal og den inderste del, kimen. Det er her, de fleste vitaminer og 

mineraler kommer fra. Fra den ydre skal, kommer også mange 

fibre. 

Bruger man mel, hvor den yderste skal og den indre kim ikke er 

med, er det ikke fuldkorn. Når du spiser hvidt mel, hvidt pasta 

eller hvide ris er det ikke fuldkorn. 

Alt i din krop har brug for vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, 

D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. 

I korn er der mange B og E vitaminer. De er gode for hud, hår, 

øjne, mund, nerver og lever. 

Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove 

navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, 

magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og 

zink. Alle sammen hjælper din krop. Korn er en god kilde til 

mineraler. 

Du får altså flere af disse vigtige vitaminer og mineraler, når du 

spiser fuldkorn. 


I korn og brød er der mange kulhydrater. man kan dele dem op 

i hurtige kulhydrater og langsomme kulhydrater. Langsomme 

kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget 

energi, men den holder ikke så længe. Hvidt mel giver hurtigere 

kulhydrater end fuldkorn. men du kan være hurtig i længere tid, 

når du spiser fuldkorn. 

Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller 

hurtige. mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver 

hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget for, hvor lang tid du har 

’benzin på motoren’. 

Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde 

kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge, og resten bliver 

sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med 

at lave en god lort! 


Gluten 

Afsnittet om gluten bliver ekstra relevant, hvis der er en glutenallergiker i klassen. Et 

særskilt afsnit om gluten følger. 

Når vi i Danmark importerer meget brød-korn, er det, fordi indholdet af gluten ikke er 

så højt i kornet vi dyrker herhjemme. Der kan være forskellige årsager til dette. Dels er 

det andre sorter. Men sortsvalget kan være ud fra forskellige parametre: bedre pris for 

foderkorn, klima og tilladt gødningsmængde. Kornsorter med højere glutenindhold kræver 

mere gødning. 

Aktivitetsforslag 

Forsøg med gluten: tyg på hvedekerner uden at sluge. Efterhånden bliver det som 

tyggegummi. Det er glutenindholdet, der gør det. Lav sammenligninger med korn fra 

almindelig brødhvede og spelt eller andre ur-hveder. 

Hvis der er mulighed for at bage, er det oplagt at bage brød med høj-gluten mel og af mel 

med ikke så høj gluten. 


Gluten 

Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der 

er forskel på hvor meget gluten, der er i kornet. Det kommer an 

på hvilke sorter, kornet er. Der er også forskel på, hvor kornet 

kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten. 

Når du bager et brød, bruger du gluten. mange mennesker kan 

nemlig godt lide et saftigt og luftigt brød – det hjælper gluten til 

med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage. 

Gluten og brød: 

Gluten er som elastik og gluten er som usynlige balloner. 

Du skal bruge mel, gær, salt og 

lunken vand, når du skal bage. Når 

melet bliver vådt begynder gluten 

at komme frem. Salt hjælper gluten 

frem. Gluten binder vand. På den 

måde bliver brødet mere saftigt. 

Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver 

som elastik. 

Du er færdig med at ælte, når dejen 

vil trække sig sammen lige som en 

elastik. 

Gær får dejen til at hæve. Når dejen 

hæver, er gluten som balloner, der 

pustes op og gør brødet luftigt. 

Når dejen har hævet, bokser du i den. 

Så bliver gluten som flere og større 

balloner. Nu skal brødene formes og 

hæve lidt mere. 


Når brødet bager, bliver glutenballonerne 

større. Inde i den varme 

ovn bliver gluten tør og hård, det 

gør, at luften fra ballonerne ikke 

forsvinder. 

Derfor kan man sommetider få brød 

med huller i! 


Kan man blive syg af korn? 

Dette afsnit skal have sit særlige fokus, hvis der er en eller flere elever i klassen med allergi 

overfor korn eller gluten. Hvis eleven selv vil, kan han eller hun fortælle, hvordan det er at 

have allergi og hvad der er nødvendigt at forholde sig til. 

http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003214/rapport.pdf 

http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Coeliaki/Coeliaki.htm 


kan man blive syg af korn? 

Nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de 

spiser noget bestemt. Selvom korn er sundt, kan nogle mennesker 

have allergi overfor korn og kan ikke tåle det. Det er mest 

almindeligt kun at have allergi over for en kornart – oftest hvede. 

Denne allergi er meget sjælden. 

Gluten-allergi 

Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel 

er der meget gluten i spelt, men der kommer ikke så mange 

balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor, nogen siger: 

”jeg får ondt i maven af hvidt brød. men ikke af speltbrød eller 

rugbrød.” Det er ikke allergi, men der er forskel på, hvordan 

menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har forskellige 

mel at vælge mellem. 

Nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg 

eller hvede – heller ikke spelt. De har en sygdom, der hedder 

cøliaki. Det er også allergi over for gluten. Når man har cøliaki, 

kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har 

fjernet gluten fra mel. man kan også bage brød af mel fra kornarter 

uden gluten: majs, hirse og ris. 

Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller, 

der har haft hvede, byg eller rug det samme sted. Derfor kan der 

komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren også specialbehandles, 

før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være 

meget svært at have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil 

dig et lækkert bord med pølse-horn, pizza-snegle, boller og lagkage. 

Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste, 

der har allergi, ved, de får det meget skidt, hvis de spiser det, de 

ikke kan tåle, så de har deres eget mad med til fest. 


DELEmNE 5 

Kulturhistorie 

Indhold: 

• Brød – før og nu 

• Tro og overtro 

• Høstfest 

• Ordsprog og talemåder 


• Evt. ingredienser til brød 


• Tur på museum 

• Læse 

• Evt. bage 

• Undersøgelser 

• Synge 

• Samtale 

• Skrive 


• Høst-fest 

• Hvis i bor tæt på en kirke med kalkmalerier, kan i går derhen og iagttage bondeliv 

• Kan i få kornneg fra landmand, kan i lave ”det sidste neg”. Gør negene fine med kjole, så 

de er parate til høst-fest 


Brød til hverdag og fest 

Dette delemne præsenterer kun en lille brøkdel af de mange historier, der er at fortælle om 

korn - fra bonden til bord. Der vil være stort udbytte af at tage på museum, og det vil være 

et rigtig godt supplement til hele materialet. 

Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil 

være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet 

skoletjeneste, andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger, andre tilbyder også 

hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum. 

Kontakt museet og hør nærmere. 


I dag spises meget hvede-brød. Alligevel vil de fleste mene, at rugbrød er en national-spise 

for danskere. Det skyldes, at rug fra middelalder og indtil første halvdel af 1900-tallet var 

det vigtigste brødkorn. Først fra 1930’erne dyrkede man lige så meget hvede som rug. Men 

rugbrød fortsatte med at være basis-brødet for langt de fleste. 

Afsnittet kan fungere som faglig læsning. 

Hvis I har en tidslinje i klassen, kan i tilføje en rugbrødslinje. 



Først skal du spise rugbrød, så må du få fransk-brød! måske har du 

hørt det fra dine forældre. 

Rugbrød er også sundere end hvidt brød. I dag spiser man meget 

hvidt brød. Det kan godt være sundt, hvis man vælger brød bagt af 

fuldkornsmel. 

For 2000 år siden, da det var jernalder, kom rugen til Danmark. I 

starten dyrkede bønderne ikke så meget af det. Det var vikingerne, 

som levede for cirka 1000 år siden, der begyndte at dyrke meget 

rug. Fra middelalderen, som kommer efter vikingetiden, blev rug 

det vigtigste brødkorn. 

Rug passede godt til jorden i Danmark og blev ikke så let angrebet 

af sygdom som hvede. Derfor blev rugbrød det mest almindelige. 

man spiste meget rugbrød. Til hvert måltid hørte rugbrød. Brød 

fyldte godt i maven. Til hvert måltid hørte også øl. Når man skulle 

brygge øl, brugte man malt fra byg. man kaldte øl for det flydende 

brød. 

Byg blev også brugt til grød, som man spiste meget. 

Når madmor var ved at løbe tør for rugmel, blandede hun byg i 

brød-dejen. Det blev tungt brød og smagte ikke så godt, som når 

det var lavet af rug alene. Nogle steder fik bondemanden rugbrød 

og karlene, der arbejdede for ham, fik rugbrød med byg i. 

Dengang var hvidt brød sjældent. Det var kun til særlige fester 

og højtider, man fik hvidt brød. Det var oftest sigtebrød bagt af 

sigtemel. I sigtemel er der både rug og hvede. man har fjernet 

skallerne. Derfor er det finere. 

Det hvide brød var så fint, at man kaldte en ganske almindelig 

bolle for kage. måske var det kun de rige, der spiste helt hvidt brød 

bagt af hvedemel. 

Rugen var indtil slutningen af 1800-tallet den vigtigste kornart i 

Danmark og den mest dyrkede. 


I slutningen af 1800-tallet skete der mange nye ting. man kunne 

køre i tog og skibene var hurtigere. Derfor blev det også nemmere 

at købe mad, der kom fra andre lande. Nogle af de lande tæt på 

Danmark, som havde købt korn fra den danske landmand, ville 

hellere købe noget fra USA eller Rusland, fordi det var billigere. 

Den danske landmand måtte tænke anderledes. Han ville hellere 

have en masse dyr, så han kunne lave smør, ost og bacon – det 

kunne han sælge! Han havde stadig korn-marker. Nu skulle han 

bruge korn til sig selv og til dyrene. 

Hjemme i køkkenet skete også nye ting. Dengang fik man for 

første gang komfur, hvor der var en lille ovn. Nu kunne madmor 

(bondekonen) bage fint hvidt franskbrød i en lille ovn. Det blev 

også nemmere at købe sukker og krydderier, så hun bagte også 

dejlige kager af det fine hvedemel. Langsomt spiste danskerne mere 

og mere hvedemel. 

I mange hundrede år dyrkede bonden næsten ingen hvede. Han 

dyrkede rug til brød, byg til øl og grød samt havre til dyrefoder. 

I dag dyrkes der i Danmark meget mere hvede en rug, og vi spiser 

rigtig meget hvedemel: boller, pizza, pasta, kager og mere. meget af 

det hvede, der dyrkes, er også til dyrefoder. 


Brødbagning 

Tag en snak med eleverne om udtrykket ”Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en 

springdans”. Indtil 1880’erne var bondesamfundet lig med selvforsyning. Dette holdt i 

mindre grad ved efter den tid, men bonden købte selv mere og mere ind og blev i stedet for 

at skulle være all-round bonde mere specialiseret. I selvforsyningssamfundet var det vigtigt 

at kunne arbejde for sin egen og sin families næring. Hvert familiemedlem havde sine faste 

arbejdsopgaver, men omdrejningspunktet var det samme. Der var stor prestige i at kunne 

sine opgaver, og familien var afhængig af ens indsats. 


– Lav en stor bagedag. Lån skolekøkkenet og bag brød af forskellige kornsorter 

– Spørg om skoleboden vil sælge boller bagt med forskellige kornsorter 

– Måske kan klassen selv lave en bod med boller og kager 

– Hvis I skal på museum, kan det være, at brødbagning er én af aktiviteterne 


Bageopskrift: Hurtige mini-rugbrød 

(det vil sige, de tager stadig 4-5 timer inkl. vente- og hævetid): 

Brød til 20 - ca. 40 stk. 

• 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl) 

• 3 dl kogende vand 

• 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl) 

• 50 g gær 

• 3½ dl kærnemælk 

• 200 g hvedemel (ca. 3½ dl) 

• 1 spsk groft salt 

• 1 kg groft rugmel 

• Pensling 

• Smeltet smør 

Bagetid: 

Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200° og bag i ca. 40 min. 

Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min. 

Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og 

lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri. 

Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en 

håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er 

ret fast – så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen 

til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca. 

34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med 

en træspatel dyppet i koldt vand. Lad dejen efterhæve tildækket et 

lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte 

led og 7 gange på den lange – i alt 40 minirugbrød. Pensl med 

smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede 

brød fra hinanden. 

Kilde: Karolines Køkken 


Bageopskrift: franskbrød 

http://www.arla.dk/opskrifter/Franskbrod1/ 

Brød til 6 - ca. 12 skiver 

• 50 g smør 

• 4 dl mælk 

• 1 dl tykmælk 

• 25 g gær 

• 2 tsk sukker 

• 1 tsk fint salt 

• 800 g hvedemel 

• Pynt: 

• Hvedemel 

Bagetid: 

Sæt brødet i kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. ½ time. 

Smelt smørret i en gryde og tag gryden fra varmen. Tilsæt 

mælken. Hæld blandingen i en stor røreskål og tilsæt tykmælken. 

Smuldr gæren og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker 

og salt. Tilsæt ¾ af hvedemelet og slå dejen godt sammen med en 

grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret). 

Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 

1 time. 

Skrab dejen ud af skålen med en dejskraber og læg den på et 

meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af 

melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord. Form dejen til et 

stort, rundt brød og anbring det på en bageplade med bagepapir. 

Dæk brødet med et viskestykke og lad det efterhæve i ca. ½ time. 

Drys brødet med et tyndt lag mel og rids brødet med en skarp 

kniv. Bag brødet nederst i ovnen, til det er gyldent. Lad brødet 

køle af på en bagerist. 

Tips: 

Af hvedemelsdej kan der tilberedes forskellige slags brød blot ved at 

udskifte halvdelen af hvedemelet med andre meltyper. 

Tilberedningen af dejen er den samme som i grundopskriften. 

Grovbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g rugmel, ½ dl 

hørfrø og 1 dl solsikkekerner. 


sigtemelsbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g sigtemel. 

søde frugtboller (24 stk.): Erstat 2 tsk sukker med ½ dl sukker. 

Tilsæt 1 dl hakkede hasselnøddekerner (ca. 50 g), 2 dl rosiner (ca. 125 g) 

og ½ dl hakket pomeransskal (ca. 40 g). Bagetid: Se under boller. 

flutes (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. Efter forhævning: Se 

æltning af franskbrød. Del dejen i 3 dele og rul dem til tykke 

pølser a ca. 40 cm. Sno pølserne og læg dem på en bageplade med 

bagepapir. Dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30 

min. Bag flutene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°. 

Boller (24 stk.): 

Tilbered 1 portion gærdej. Sæt den til forhævning i ca. 1 time. Ælt 

derefter dejen som til et franskbrød. Del dejen i 3 lige store dele og 

rul dem til tykke pølser. Skær hver pølse over på midten. Del igen 

hvert stykke på midten, indtil der er kommet 8 stykker dej ud af 

hver pølse. Tril dejstykkerne til runde kugler og fordel dem på to 

bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. under 

et viskestykke. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem 

midt i ovnen. Lad bollerne køle af på en bagerist. 

Bagetid: Sæt den første plade boller i en kold ovn. Indstil ovnen på 

200° og bag i ca. 25 min. Sæt næste plade i den varme ovn og bag i 

ca. 20 min. Bollerne er fryseegnet. 

Pizzabunde (3 stk.): 

Tilbered 1 portion gærdej, men erstat halvdelen af hvedemelet med 

400 g pizzamel. 

Efter forhævning: Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°. 

Skrab dejen ud på et meldrysset bord med dejskraberen og del den 

i tre lige store portioner. Rul hver portion ud til en rund plade (ca. 

30 cm i diameter). Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og 

kom pizzafyld på. 

forslag til fyld (1 bund): 1 dl pizzasauce (fx færdigkøbt), 150 g 

kogt skinke i tynde strimler og 100 g Karolines PizzaOst. Træk 

bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag 

pizzaen midt i ovne i ca. 20 min. 

frysning: Pizzabundene kan fryses ubagte, uden fyld. 

Efter frysning: Lad en pizzabund tø op på bagepapir i ca. 1 time 

ved stuetemperatur. Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°. 

Fordel pizzafyld på bunden, træk bagepapiret med pizzaen over på 

den forvarmede bageplade og bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min. 

Kilde: Karolines Køkken 


Brødbagning 

Det var madmor og den unge pige (egen datter eller tjenestepige), 

der skulle lave dej og forme brød. Én gang om måneden bagte de 

10 store rugbrød. Det var nok til en familie, der havde en karl og 

tjenestepige og bedsteforældre boende. At bage rugbrød tager to 

dage. Den første dag skulle dejen blandes i et stort dej-trug. 

Pigen her hjælper sin mor med brødbagningen og lærer selv at blive en 

god bager og dermed hustru. 

Et gammelt ordsprog siger: ”Man skal kende en pige i et dej-trug 

og ikke i en springdans”. Det betyder, at når den unge mand skulle 

kigge efter en pige, han ville giftes med, var det vigtigt, at hun 

var god til at bage brød. Det var ikke så vigtigt, om han havde 

forelsket sig i hende til en fest. 

De brugte 

50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er 

dej fra sidste bagning. Hvert brød vejede 6-7 kg. 

Faderen skulle lave bål i den store ovn, når brødet skulle bages. Det 

var meget vigtigt, at en glød ikke fløj op i strå-taget, for så kunne 

der gå ild i huset. 

Det tog mange timer at lave den rette varme i oven, og manden 

kunne blive sur, hvis ikke brødene var formet færdig, når ovnen 

havde den rette varme. 


Ved Guds hjælp 

Den gamle landbokultur er fyldt med folkeskikke. Mange ritualer og skikke var folketro, men 

man søgte også beskyttelse gennem den kristne Gud. I gamle kirker, hvor man er heldig at 

kunne se kalkmalerier, vil man se, at bonde-livet er meget afbilledet. 


Ved Guds hjælp 

Bondens søn skulle selv blive bonde engang. Vigtigt var det, at han 

kunne få gode rugmarker. Derfor skulle den første-fødte søn straks 

lægges i så-kurven og overhældes med rug-kerner, som blev brugt til 

såning. I enden af hver rugkerne kunne man se et ansigt. Det var 

Vorherres. Det betød, at Gud passede på drengen og markerne. 

Der er så mange ting, der kan gå galt, når man skal dyrke korn. 

Derfor var det godt at bede om hjælp. I kirken kunne man bede til 

Gud. Den dag i dag siger man stadig i kirken i bønnen Fadervor: 

”…giv os i dag det daglige brød”. Det er for at bede Gud hjælpe, så 

vi kan dyrke markerne og få mad nok. 

Før bønderne i Danmark gik i kirke og bad til Gud og Jesus, bad 

de til andre Guder. Vikingerne holdt store fester, hvor de gav gaver 

til guder fra den nordiske mytologi. Frej var en af disse guder. Han 

var den gud, der sørgede for, at kornet voksede godt på markerne, 

og at der kom masser af det. mange gange om året blev der holdt 

sådanne fester. Hver årstid havde sin fest. 

I gamle dage troede man meget på onde væsner. Dem ville man 

holde væk. Hekse og andet trold-folk kunne holdes væk fra 

marken, hvis bonden satte stål i hvert hjørne af marken. Det kunne 

være en nål, en saks eller en kniv – bare det var lavet af stål. Det var 

især op til højtiderne, at man skulle huske at sætte stål. 

Blev man forfulgt af et ondt væsen; en dæmon, en heks, en trold 

eller en underjordisk og ikke kunne løbe fra det, skulle man søge 

ly i rug-marken. Der kunne man blive beskyttet mod det onde. 

Rugen var hellig. 


Høsten 

Hvad betyder det at ”læse” naturen. Måske har nogle af eleverne ”læst” naturen. Et 

eksempel er, at man ved, det bliver regn, når svalerne flyver lavt (fordi de flyver efter 

lavtflyvende insekter). Gå gerne udenfor og fornem vejret. Lav for sjov en vejr-prognose for i 

morgen. Tjek med vejr-udsigten i avisen eller på DMI’s hjemmeside. Hvem får ret? 

Når det er høst-tid, vil bonden gerne have tør-vejr. Hvornår vil han gerne have et andet vejr? 

Mon børnene kender andre vejrvarsler end de to, de præsenteres for i teksten? 

Per Fængselsdag 1/8 hedder sådan for at minde, at apostlen Peter, i Jerusalem, blev kastet i 

fængsel af Kong Herodes, men en engel fik ham befriet. 

Litteratur: 

Carsten Lingren: Vejrvarsler og himmeltegn 

Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler 

Jesper Theilgaard: 50 vejrvarsler 

Marken er mejet er en sang fra 1868. Snak med eleverne om ordene. At man skal lade noget 

ligge til fuglen og den fattige kan føres tilbage til Det Gamle Testamente, 3. Mosebog (19, 

10): ”Heller ikke må du holde efterhøst eller samle de nedfaldne bær i din vingård; til den 

fattige og den fremmede skal du lade det tilbage”. Den fremmede er blevet til fugl i sangen. 

Høsten er Guds gave til alle. 

Syng sangen og gennemgå svære ord. 

Andre aktivitetsforslag: 

– Måske kan i få lidt korn-strå fra en landmand. Lav små ”det sidste neg”. 

– Planlæg en høstfest. Pynt op med neg og blomster. 


Høsten 

En mejetærsker er en stor maskine, 

der kan tre ting på én gang. Den kan 

meje, den kan tærske, og den kan 

rense. I gamle dage skulle man lave 

én ting ad gangen. 

  

meje betyder at skære stråene. 

Tærske betyder at slå kernerne ud af 

aksene. 

Rense er at fjerne avner, der sidder 

uden på kernerne. 


  

Her mejes. Mændene skærer stråene 

med segl. Konerne binder neg. 

Mændene tærsker med plejl. På væggen 

hænger et sold (sigte), som de bagefter 

skal have kornet op i, så de kan rense 

avnerne fra. 

Høsten er en særlig tid. Spørg bare en landmand. Det er 

spændende, hvor meget korn, man får ud af et helt års arbejde. 

Nogle år er gode høst-år, andre er ikke så gode. En moderne 

landmand vil hele tiden tjekke vejr-udsigten. ”Bliver det snart 

godt høst-vejr?” Tør-vejr er meget vigtigt. I gamle dage, hvor vejrudsigten 

ikke fandtes, ”læste” man naturen, og man tog varsler. 

Regnede det 1. august mente man, at det ville regne hele august 

og det ville ikke være godt for høsten. Regn 1. august var i det hele 

taget ikke godt. ”Per Fængsels regn gør rugen klejn”. Den 1. august 

hed Per Fængsels dag. 

”majs kulde giver laderne fulde”. Det betyder, at hvis det var regnvejr 

i maj måned, ville høsten blive god i august og september. 

Bonden ville dengang og nu selvfølgelig gerne have et godt resultat. 

Ud af én kerne vokser én plante. Hver plante får et aks med kerner 

i. Antallet af kerner kaldes fold. Kan du regne ud, hvor mange 

kerner bonden fra sangen har i en havre-plante? 

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa, 

mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. 

Bonden kalder dem for mine Fold. 

Gud velsigne ham, den Bondeknold! 


Det er også vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. En 

moderne landmand mærker på kernerne, men han kan også måle 

med et lille apparat, hvor fugtigt kornet er. Hvis det er for fugtigt, 

koster det penge at tørre det, så han vil hellere have, at det har den 

helt rigtige fugtighed. 

Dengang bonden ikke havde moderne apparater, måtte han bruge 

andre metoder. Han tog sin hat og slog den over nogle rug-aks. 

Hvis der faldt to kerner ned i hatten, var det for tidligt at høste, 

hvis der faldt tre deri, var det rette tid. 

Bonden ville gerne vide om han fik en god høst, og om det var 

havre, byg eller rug, der gav bedst. Til jul satte han derfor tre 

portioner grød foran hunden; en havre-grød, en byg-grød eller ruggrød. 

Den portion, hunden spiste først, fortalte, hvilken korn-art, 

der ville give det bedste udbytte. 

Mændene høster med le. Kvinderne binder neg. Alle deltog i 

høstarbejde. Det var almindeligt at tage sit fine tøj på, selvom det var 

hårdt, varmt og beskidt arbejde. Men høsten var jo en fest, og til fest 

skal man have fint tøj på. 

Kornet skulle stå på marken og tørre helt færdigt. Kernerne var 

stadig på aksene. Aksene var på stråene. Stråene var bundet i neg. 


Af hver korn-sort, man havde på markerne, blev de allersidste strå 

samlet i ”det sidste neg”. Negene blev bundet og pyntet som små 

dukker. Der var meget sjov og grin, når negene blev lavet. Det var 

bare ikke så sjovt at være den pige, der skar det sidste neg. man 

lavede sjov med, at den unge pige, der skar det sidste neg, skulle 

giftes med en gammel mand, eller måske blev hun slet ikke gift. 

Til høstfesten kunne alle se hvilke tre piger, der havde de sidste 

neg. Pigerne skulle danse med det sidste neg til høst-festen, og hele 

næste år blev man kaldet enten: havre-kælling, rug-kælling eller 

byg-kælling. 

  

Billedet til venstre er fra historie-online. Negene. Findes på 

Kalundborg og Omegns Museum. 

Maleriet til højre: Sidste vognlæs. På læsset er også ”Det sidste neg”. 

Enhver høst sluttede med, at alle blev indbudt til høst-fest. Loen blev 

pyntet op med blomster. Der var spillemandsmusik og dans. 


Når der blev høstet, skulle man lade noget ligge til fuglene, og til 

de fattige. Det kan I synge om i sangen her: 

Marken er mejet 

Marken er mejet, og høet er høstet, 

kornet er i laderne, og høet står i hæs. 

Frugten er plukket, og træet er rystet, 

og nu går det hjemad med det allersidste læs. 

Rev vi marken let, 

det er gammel ret, 

fuglen og den fattige skal også være mæt. 

Rev vi marken let, 

det er gammel ret, 

fuglen og den fattige skal også være mæt. 

Loen vi pynter med blomster og blade, 

vi har georginer og bonderoser nok. 

Børnene danser allerede så glade, 

alle vore piger står ventende i flok. 

Bind så korn i krans, 

hurra, her til lands 

sluttes altid høsten med et gilde og en dans. 

Bind så korn i krans, 

hurra, her til lands 

sluttes altid høsten med et gilde og en dans. 


Udtryk, talemåder og ordsprog 

Snak med eleverne om betydningen af gamle ordsprog og nye udtryk. Lad dem skrive en 

lille historie eller tegn en tegning over et af dem. 

”Som man sår, så høster man” (”Man høster, som man sår”) 

Man får resultat efter den arbejdsindsats, man yder. 

”Slå ikke større brød op, end du kan bage” 

Gå ikke i gang med et større projekt, end du kan overkomme at gøre færdigt. 

”Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid” 

At ville gøre to ting på samme tid, selvom det ikke kan lade sig gøre. 

Her er nogle moderne udtryk: 

Kage-arm 

Man har ingen armkræfter. Hentyder til, at man spiser kage i stedet for rugbrød. 

Rugbrødsmotor 

At bruge sin krop. En cykel har rugbrødsmotor, fordi det er en selv, der skal bruge energi for, 

at den kører. 

Ryg-rad som en spaghetti 

Man har ingen vilje-styrke. 


udtryk, talemåder og ordsprog 

Korn, brød og mel har altid fyldt meget i sproget. 

En hest spiser havre. Nogle gange får den også rugbrødsstykker. 

Kender du udtrykket ”hestens fødselsdag”. Det siger man til en 

person, der har skåret en meget tyk skive rugbrød: ”Nå, det er nok 

hestens fødselsdag i dag!” 

Se om du kan finde ud af, hvad andre udtryk betyder. 

Her er nogle gamle ordsprog, som stadig bliver brugt af nogle 

voksne: 

”Som man sår, høster man” (”man høster, som man sår”) 

”Slå ikke større brød op, end du kan bage” 

”Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid” 

Her er nogle moderne udtryk: 

Kage-arm 

Rugbrødsmotor 

Ryg-rad som en spaghetti 


udtryk, talemåder og ordsprog 

Tegn et af udtrykkene fra teksten.

Korn/Hvede, havre, byg og rug (lærer+elev+opgaver)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?