Det paradoksale samfund - Køb bogen på gyldendal.dk

Indhold
Forord 9
Introduktion 13
Problemet om forholdet mellem individ og samfund 14
Et paradoksalt samfund? 16
Samfundet i dag 19
Paradoksbegrebet 24
Real konstruktivisme – konstruktionernes realitet 31
Iagttagelser af første orden og iagttagelser af anden orden 33
Bogens struktur 36
Del I. Dualismer og paradokser
Kapitel 1. Dualismer i sociologien 41
Det moderne samfund som kontekst for sociologien 43
Marx, Durkheim og Weber 47
Aktuel tidsdiagnose. Frie strukturer og bundne individer 52
Formuleringen af struktur/aktørproblemet som problem 55
Fem dualismer i sociologien 57
Individ og samfund 59
Frihed og determinisme 65
Strukturer og aktører 67
Makroniveau og mikroniveau 68
Objektivisme og ikke-objektivisme 72
Kortlægning af sociologiske koncepter 74

Kapitel 2. Nyere teoretiske positioner 77
David Lockwood. Kobling mellem objektive strukturer
og kollektive aktører 77
Anthony Giddens. Kyndige sociale aktørers rekursive praksis 79
Karin Knorr Cetina. Metodologisk situationalisme: Aktører i
mikrosituationer 85
Jürgen Habermas. Differentiering og asymmetri mellem objektivitet
og forståelse 88
Pierre Bourdieu. Objektivitet og subjektivitet i kampen om
værdsættelse 93
Fra dualismer til paradokser 97
Kapitel 3. Systemteoretisk iagttagelse: Paradokser trænger sig på 99
Luhmanns systemteori 100
Kommunikationen kommunikerer 101
Paradokset om regler og regelbrug 104
Strukturer og aktører som kommunikative konstruktioner 106
Interaktion, organisation og samfund 109
Fra objektivisme/ikke-objektivisme til iagttagelser af iagttagelser 112
Del II. Differentiering og integration
Kapitel 4. Velfærdsstatens krise og forandring 115
Ulighed, kompensation og rationel planlægning 117
Social marginalisering og udstødning 119
Det nye velfærdssamfund: Mobilisering af individerne 120
Kapitel 5. Differentieringer og integrationer 125
Sameksistensen af differentieringsformer 129
Fælleskaber, argumentationsfora og strukturelle koblinger 135
Kapitel 6. Eksklusioner og inklusioner 141
Funktionel differentiering og eksklusion 145
Velfærdsstatens eksklusioner og inklusioner 147

Del III. Normativitet
Kapitel 7. Normer: Et begrebs fødsel og død 153
Klassiske normopfattelser 158
Normbegrebet i behavioristisk sociologi 165
Interaktionismens normbegreber 169
Fra normer til normativitet 171
Kapitel 8. Livsverdener, livsformer og livsstile 173
Livsverdenen 174
Forholdet mellem system og livsverden 176
Forskelssættelse af det konkrete sociale liv 181
Iscenesættelser: Subkulturer, livsstile og livshistorier 184
Det moderne liv mellem åbning og lukning 186
Kapitel 9. Konventionalitet, fakticitet og refleksivitet 189
Forandringer i primære processer 190
Aktuel normativitet 194
Konventionalitet 196
Fakticitet 198
Refleksivitet 201
Kapitel 10. Livet i parcelhuset: Et hus midt i verden 205
En indfoldet orden af iagttagelser 205
Normativitet
i paracelhuset 208
Lukning og åbning 216
Del IV. Samfundets individ
Kapitel 11. Narcissisme og autopoiesis 221
Forhistorien 223
Narcissismedebatten 226
Fra narcissisme til reduktion af kompleksitet 228
Autopoiesis, selvreference og narcissisme 230
Kapitel 12. Det moderne individs paradokser 233
Individualitet som forsvindingspunkt 236

Pendulbevægelsen mellem eksklusion og inklusion 239
Paradokset i den højst personlige kommunikation 244
Paradokser og afparadoksering 247
Kapitel 13. Stigningsforholdet mellem individ og samfund 249
Et paradoksalt stigningsforhold 250
Afparadoksering: Interpenetration 253
Individet som grænsebegreb 256
Afslutning: Paradokser i sociologiens samfund 259
Centrale paradokser i sociologien 259
Samfundets selvparadoksering 263
Moder og udvikling i sociologien 265
Litteratur 269
Navneregister 285

Forord
Denne bog afspejler forandringer i sociologien fra 1963 til 2003. I 1963
begyndte jeg at læse sociologi på Københavns Universitet ved et institut,
som var stærkt præget af amerikansk positivisme. I foråret 1969 blev positivismen
så at sige forkastet fra den ene dag til den anden og i løbet af et
par år erstattet af en lige så enerådende, men stærkt internt splittet marxisme.
Universitetsmarxismens relative dominans havde imidlertid en kort
levetid og var allerede i slutningen af 1970’erne præget af træthed. Herefter
syntes der at opstå en slags fagligt moratorium.
Mange af ideerne til bogen kan føres tilbage til denne tid omkring
1980, hvor såvel positivismen som marxismen havde udspillet deres dominerende
positioner. På det tidspunkt samledes en gruppe af sociologer
i Århus om en fælles idé, der kan formuleres således: Samfundet forandrer
sig og kalder sig selv senmoderne, postmoderne eller senkapitalistisk.
Den gamle sociologi, hvad enten den var af positivistisk, fænomenologisk
eller marxistisk støbning, slår ikke længere til. En ny sociologi
må udvikles, men hvordan? Aspekter af denne faglige tidsånd forsøgte
jeg at beskrive i artiklen: „Forude venter en teknisk og videnskabelig revolution“
(1982a). Gruppen bestod ud over undertegnede af Peter Gundelach,
Filip Kruse, Søren Peter Olesen, Suna Kate Palsholm, Tove Rasmussen,
Ole Riis og Torben Berg Sørensen, og den førte sig med en vis
opmærksomhed frem i danske sociologkredse under navnet: „Sociologerne
i Århus og omegn“. Vi arbejdede uhøjtideligt, brain-stormpræget
og med et gedigent indslag af socialt samvær, men gruppen førte ikke
umiddelbart til synlige resultater.
Mere resultatorienteret var derimod en mindre gruppe bestående af
Peter Gundelach, Jens Tonboe og undertegnede, som samledes med ambitionen
om at skrive en bog om det nye samfund og den nye sociologi,
hvilket naturligvis hurtigt viste sig at være alt for ambitiøst. Resultatet
9

lev i stedet en antologi med titlen Sociologi under forandring (1990)
med bidrag fra en lang række danske sociologer. Et andet resultat var en
projektgruppe bestående af Suna Kate Palsholm, Gorm Harste og undertegnede,
som samarbejdede om en undersøgelse af det almindelige
hverdagsliv, et samarbejde, som resulterede i publikationen Et hus midt i
verden (1987). I hele denne periode har Dansk Sociologforenings mange
faglige aktiviteter, som reflekterede periodens nybrud i faget, og hvor jeg
deltog aktivt i årene 1977-1989, også sat sig mange spor.
Fra 1993 til 1998 deltog jeg i en projektgruppe, som blev kaldt Center
for integration og differentiering (CID), hvor formålet var at studere
ændrede strukturer i produktion, arbejde og hverdagsliv. Denne projektgruppe
arbejdede under den paraply, som udgjordes af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråds initiativområde om social differentiering
og integration, og den afspejlede den øgede interesse for social
udstødning, som var blevet sat på dagsordenen af EU’s politiske overvejelser.
I denne gruppe var deltagerne John Andersen, Birte Bech-Jørgensen,
Anette Borchorst, Jørgen Elm Larsen, Iver Hornemann Møller
og Gunnar Olafsson. Dette betød, at jeg blev konfronteret fagligt med
nogle af de sociale realiteter, som jeg ellers i nogen grad havde skudt i
baggrunden i en optagethed af abstrakt teori, normativitet, hverdagsliv
og individualisering.
Det har også betydet meget, at jeg i 1995 mere eller mindre tilfældigt
begyndte at oversætte bøger om og af Niklas Luhmann. Det forekommer
mig, at Luhmanns måde at tænke sociologi på er den største provokation
til sociologisk nytænkning, man kan forestille sig.
Den sidste faglige sammenhæng, der skal nævnes her, og som i de seneste
år har været meget inspirerende, er deltagelse i redaktionsarbejdet i
tidsskriftet Distinktion, som startede i 2000. Initiativet til tidsskriftet kom
fra Christian Borch, Holger Højlund, Lars Bo Larsen, Lars Thorup Larsen
og Svend Roald Thorhauge, som alle var seniorstuderende ved Institut
for Statskundskab i Århus. Jeg er blevet imponeret af det høje faglige
niveau, bredden i den faglige orientering i de nyeste tendenser inden for
samfundsteorien og de næsten uforsonlige kvalitetskrav, der kendetegner
denne gruppe.
Sideløbende med alt dette har jeg prøvet at orientere mig i de skif-
10

tende store navne, som dukkede op med løfter om beskrivelse af et nyt
samfund og en ny sociologi: Habermas og Foucault, som har fulgt mig
siden studietiden, senere Giddens og som nævnt Luhmann. Sidst men
ikke mindst skal nævnes Bourdieus teorier. Som en art klangbund under
alt dette har der ligget en aldrig svigtende inspiration fra Erving Goffmans
yderst originale analyser af ansigt til ansigt-samhandlen i samfundets
offentlige rum.
Et resultat af disse mange processer, som her blot er gennemgået summarisk,
forelægges hermed. I bogens afslutning vil jeg kommentere sociologiens
udvikling ud fra de erfaringer, jeg har gjort om modestrømninger
og forandringer i disciplinen. Siden slutningen af 1980’erne har
jeg skrevet en række artikler om forskellige emner i tilknytning til de
nævnte faglige sammenhænge inden for temaerne: Struktur- og aktørteori,
normativitet, differentiering og integration samt individualisering.
Jeg har i flere år forestillet mig at samle artiklerne til en bog, men først
inden for de seneste år er nøglen til et gennemgående tema for en sådan
bog dukket op, nemlig paradoksbegrebet.
Der er seks personer, som jeg vil takke særligt. Gorm Harste har med
sin omfattende viden om sociologi, politologi, historie og filosofi været
en uudtømmelig kilde til inspiration for mig i de sidste 20 år, og igennem
mange år har utallige inspirerende faglige drøftelser med Peter Gundelach
(siden 1970), Erik Christensen (siden 1974), Iver Hornemann Møller
(siden 1988) og Lars Bo Kaspersen (siden 1990) været af stor betydning.
Jeg vil også takke Stefan Hermann: Tændsatsen til ideen om en
bog om det paradoksale samfund opstod i et samarbejde om grundundervisningen
i sociologi på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet,
som vi i december 2000 rundede af med en oversigt over faget netop
ved hjælp af paradoksbegrebet.
Jørgen Elklit og Svend Roald Thorhauge har taget sig tid til at læse
et tidligt udkast til bogen, og jeg er taknemmelig for deres meget nyttige
og omhyggelige kommentarer. Jeg vil også takke Christian Borch, Anette
Borchorst, Bente Halkier, Stefan Hermann, Gorm Harste, Lars Bo Kaspersen,
Jørgen Elm Larsen, Lars Thorup Larsen, Carsten Bagge Laustsen,
Jørn Loftager og Marie Østergaard, der har kommenteret enkelte
kapitler. Ingen af disse har naturligvis noget som helst ansvar for de
11

mangler, der stadig måtte være i bogen. Christian Borch har med vanlig
omhu udarbejdet navneindex, og sidst men ikke mindst vil jeg takke Ole
Gammeltoft, Hanne Salomonsen og Marius Hansteen fra Hans Reitzels
Forlag, som igennem flere år har bidraget med tålmodighed, mange opmuntringer
og konstruktive forslag.
Bogens grundstamme er som nævnt tekster skrevet over en længere
periode. Flere af disse tekster er blevet stærkt omarbejdet her, andre
er suppleret med nyt materiale og nye synspunkter, og endelig er der
helt nyskrevne kapitler og passager. Bogen bygger på følgende tekster:
Mortensen 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1999, 2000a, 2000b samt
Mortensen/Palsholm/Harste 1987.
12
Nils Mortensen
Århus, november 2003