Klik her for at åbne den vejledende udtalelse (pdf) - Konkurrence

Domea
Att.: Administrerende direktør Jørn Ravn
Borgergade 6
1300 København K.
Klage over Boligforeningen Gives manglende udbud af administrationsopgave
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en klage over den almene
boligorganisation Boligforeningen Gives som følge af manglende
udbud i forbindelse med indgåelse af administrationsaftale med den almene
forretningsførerorganisation Domea s.m.b.a. (herefter Domea).
Det er klagers opfattelse, at Boligforeningen Give er forpligtet til at udbyde
administrationsopgaven efter reglerne i Udbudsdirektivet 1 . Det er i
den forbindelse klagers opfattelse, at Boligforeningen Give er et offentligretligt
organ omfattet af udbudsreglerne, og at der er tale om en tjenesteydelseskontrakt
med en kontraktværdi, der overstiger Udbudsdirektivets
tærskelværdi.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med behandlingen
af klagen indhentet oplysninger fra både Boligforeningen Give samt
Domea. Udtalelsen har ydermere været i høring hos både Domea, Boligforeningen
Give og klager.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har yderligere modtaget bemærkninger
fra Socialministeriet, der er ressortmyndighed for lovgivningen
vedrørende almene boligorganisationer. Socialministeriets notat af 5. februar
2010 er vedlagt som bilag til nærværende udtalelse.
I det følgende har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretaget en vurdering
af, om Boligforeningen Gives indgåelse af en administrationsaftale
med Domea er en kontraktindgåelse, der omfattes af udbudsreglerne.
Sagens faktiske omstændigheder
Almene boligorganisationer kan administrere sig selv og sine boligafdelinger
via opbygning af egen administration og ansat personale. En almen
boligorganisation kan imidlertid også beslutte at lade boligafdelingerne
helt eller delvist administrere af en forretningsfører. En forret-
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts
2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter. Direktivet er implementeret i dansk ret ved
bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004.
9. december 2010
Sag 4/0420-0100-0139
/ KBN/PMK
Deres ref.
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf. 72 26 80 00
Fax 33 32 61 44
CVR-nr. 64 96 46 15
ks@ks.dk
www.kfst.dk
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET

ningsfører kan være en almen forretningsførerorganisation, et alment andelsselskab,
en anden almen boligorganisation med egne boligafdelinger
eller en privat administrator, f.eks. en advokat.
Boligforeningen Give har oprindelig administreret sig selv via egen administration
og personale. I forbindelse med den ansatte forretningsførers
pension ønskede boligorganisationen at lade administrationen af boligorganisationens
boliger overgå til Domea. Domea overtog herefter administrationslokaler
(kontor), og de ansatte medarbejdere fortsatte som ansatte
hos Domea.
Boligforeningen Give har oplyst til styrelsen, at de samtidig med overdragelse
af administrationsopgaven til Domea, på linie med andre almene
boligorganisationer i organisationen, blev medejer af og garanter i
Domea. Desuden har Domea oplyst, at Boligforeningen Gives beslutning
om at købe garantibeviser i Domea blev truffet før den endelige godkendelse
af administrationsaftalen den 28. maj 2008. Styrelsen lægger således
i det følgende til grund, at administrationsaftalen blev indgået på et
tidspunkt, hvor Boligforeningen Give var garant i Domea. Domea påbegynder
administrationen af boligorganisationens boliger den 1. oktober
2008.
Ifølge oplysninger modtaget fra Boligforeningen Give er Domea en almen
forretningsførerorganisation 2 , der er organiseret som en garantiorganisation.
Domea administrerer ca. 32.000 lejemålsenheder (i det følgende
blot benævnt ”boliger”). Domea er selskabsretligt organiseret som
et s.m.b.a..
Den administrerede kreds i Domea
Domea administrerer efter det oplyste boliger for 157 boligorganisationer,
boligforeninger, ejerforeninger, andelsboligforeninger osv. Domea
kan alene administrere de boligorganisationer samt andet støttet byggeri,
som lovgivningen tillader.
Ud af de 157 boligorganisationer mv., der administreres af Domea, er der
100 almene boligorganisationer, der er garanter i Domea. 3 Boligforeningen
Give er blandt de 100 garanter. Ud af de resterende 57 boligorganisationer
mv., der administreres af Domea, er de 20 almene boligorganisationer.
4 Disse 20 er imidlertid ikke garanter i Domea. De resterende 37,
er efter det oplyste ejerforeninger, som typisk ikke har boliger, nogle få
selvejende og kommunale plejecentre og nogle få andelsboligforeninger
2
Almene forretningsførerorganisationer som Domea er ”tomme” administrationsselskaber,
der alene er godkendt til at administrere almene boligorganisationer og andet
støttet boligbyggeri.
3
De 100 almene boligorganisationer råder over 29.300 boliger ud af de 32.000 boliger
Domea administrerer.
4
De 20 almene boligorganisationer råder over ca. 1500 boliger ud af de 32.000 Domea
administrerer.
2/22

med et mindre antal boliger. 5 Disse 37 foreninger m.v. er heller ikke garanter
i Domea.
Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens vurdering
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
alene kan udtale sig vejledende om forståelsen af udbudsretlige
regler. Styrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelse eller give
bindende forhåndsbesked i konkrete sager. Det kan således ikke udelukkes,
at Klagenævnet for Udbud i forbindelse med behandlingen af en
konkret sag vil kunne være af en anden holdning end styrelsen.
Indledningsvist skal det oplyses, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
ved behandlingen af sagen ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt de
af parterne fremsendte oplysninger er i overensstemmelse med anden
lovgivning. Udtalelsen indeholder dog fsva. enkelte punkter et bidrag fra
Socialministeriet vedr. reglerne for almene boligorganisationer.
Boligforeningen Give og Domea er omfattet af almenboligloven samt de
dertil hørende bekendtgørelser. Både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
og Socialministeriets beskrivelse og vurdering af reglerne i denne
udtalelse sker på baggrund af de regler, der var gældende på tidspunktet
for indgåelsen af administrationsaftalen mellem parterne, jf. bl.a. bekendtgørelse
nr. 1118 af 26. september 2007 om lov om almene boliger
m.v. (almenboligloven), bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om
drift af almene boliger m.v. (driftsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse
nr. 633 af 15. juni 2006 om normalvedtægter for en almen forretningsførerorganisation
med indbetalt garantikapital (normalvedtægterne).
Er kontrakten omfattet af udbudsreglerne?
1. Er Boligforeningen Give en ordregivende myndighed?
Udbudsdirektivets art. 1, stk. 9, 3. afsnit, der omhandler definitionen af
begrebet ”offentligretligt organ”, henviser til den ikke-udtømmende fortegnelse
i direktivets bilag III over bl.a. de offentligretlige organer. Ifølge
direktivets bilag III, afsnit II er almene boligorganisationer omfattet af
begrebet ”offentligretligt organ”. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
lægger i det følgende til grund, at Boligforeningen Give er et offentligretligt
organ, og som følge heraf er omfattet af Udbudsdirektivets bestemmelser.
2. Overstiger kontraktværdien den gældende tærskelværdi?
For at kontrakten er omfattet af Udbudsdirektivet, er det en betingelse, at
kontraktens anslåede værdi er over den i 2008 gældende tærskelværdi på
1.535.844 kr. Det følger af det materiale, som styrelsen har modtaget fra
Boligforeningen Give, at det årlige administrationsbidrag vurderes at udgøre
mellem 1,1 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
5
De 37 foreninger råder tilsammen over 1200 boliger ud af de 32.000 boliger Domea
administrerer.
3/22

Ifølge Socialministeriet skal en aftale om administration indgås skriftligt
med fastsættelse af klare opsigelsesregler. Der er ikke regler om administrationsaftalers
maksimale varighed eller om længden af opsigelsesvarsler.
Da der hverken som følge af lovgivningen eller som følge af selskabskonstruktionen
er fastsat en tidsbegrænset kontraktperiode, skal den samlede
kontraktværdi – i forhold til tærskelværdien – fastsættes til den månedlige
værdi ganget med 48. Kontraktværdien er således som minimum
på 4.400.000 kr. (1.100.000 kr./ 12 × 48), og dermed over Udbudsdirektivets
dagældende tærskelværdi.
For at være omfattet af Udbudsdirektivets detaljerede procedureregler
skal der desuden være tale om en tjenesteydelse, der er omfattet af direktivets
detaljerede procedureregler (en såkaldt bilag II A-ydelse), ligesom
der skal være tale om en gensidig bebyrdende aftale.
3. Er der tale om ydelser omfattet af udbudspligten?
Der er tale om en aftale om varetagelse af administrationsopgaver. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at en sådan aftale kan
kategoriseres som en tjenesteydelseskontrakt, der omfattes af Udbudsdirektivet
bilag II A (kategori 14).
4. Er der tale om en gensidig bebyrdende aftale?
Udbudsdirektivet regulerer indgåelse af offentlige kontrakter med én eller
flere økonomiske aktører om levering af blandt andet tjenesteydelser.
Hvad der nærmere skal forstås ved offentlige kontrakter, er defineret i direktivets
art. 1, stk. 2, litra a:
”Ved ”offentlige kontrakter” forstås gensidigt bebyrdende aftaler,
der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en
eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen
af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet
af dette direktiv.”
Når en almen boligorganisation vælger at lade sig administrere af økonomisk
aktør, er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at
der som udgangspunkt er tale om indgåelsen af en gensidigt bebyrdende
aftale. Dermed skal boligorganisationen i forbindelse med indgåelsen af
en administrationsaftale, hvis værdi overskrider Udbudsdirektivets tærskelværdi,
som udgangspunkt følge Udbudsdirektivets procedureregler.
At aftalen skal være ”gensidigt bebyrdende” indebærer imidlertid, at
kontrakter, der udføres af den ordregivende myndighed egne enheder –
dvs. udføres in-house - falder uden for udbudsdirektivets anvendelsesområde.
Spørgsmålet er således, om administrationsaftalen mellem Boligforeningen
Give og Domea skal karakteriseres som en gensidig bebyrdende
aftale, eller om administrationsaftalen kan karakteriseres som en
opgavevaretagelse, der udføres in-house, og dermed ikke er omfattet af
udbudsreglerne.
4/22

5. In-house begrebet
Det retlige grundlag for in-house reglen er, at en ordregivende myndighed
ikke kan indgå en gensidigt bebyrdende aftale med sig selv. Kontrakter,
der indgås inden for samme myndighed, er således at betragte
som in-house produktion og falder derved uden for udbudsreglernes anvendelsesområde.
EU-domstolen har i sag C-107/98 af 18. november 1999, Teckal (herefter
Teckal-dommen), endvidere udvidet in-house reglen således, at denne
også kan finde anvendelse på kontrakter indgået mellem en ordregivende
myndighed og en fra denne myndighed selvstændig juridisk enhed. Dette
kræver dog, at den selvstændige juridiske enhed både med hensyn til beslutningskompetence
og i økonomisk henseende er så knyttet til den ordregivende
myndighed, at det modsvarer en intern arbejdsdeling i myndigheden.
Følgende forhold er ifølge Teckal-dommen afgørende for anvendelsen
af denne in-house undtagelse, jf. præmis 50:
- ”at den lokale myndighed underkaster den pågældende virksomhed
en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne
tjenestegrene, og
- at den pågældende virksomhed udfører hovedparten af sin virksomhed
sammen med den eller de lokale myndigheder, den ejes
af.”
Disse forhold benævnes henholdsvis ”kontrolkriteriet” og ”virksomhedskriteriet”.
For at vurdere, hvorvidt Boligforeningen Give kan overdrage administrationsopgaven
til Domea uden forudgående udbud, er det derfor nødvendigt
at afgøre, om både kontrolkriteriet og virksomhedskriteriet er opfyldt
i forholdet mellem Boligforeningen Give og Domea.
Det skal bemærkes, at EU-domstolen har gjort det klart, at in-house kontrakter
er en undtagelse til udbudsreglerne, hvorfor reglen skal fortolkes
indskrænkende, jf. C-410/04, ANAV, jf. præmis 26.
5.1. Opfyldelsen af kontrolkriteriet
Kontrolkriteriet indebærer, at den ordregivende myndighed skal underkaste
den selvstændige virksomhed en kontrol, der svarer til den kontrol,
myndigheden fører med sine egne tjenestegrene.
Det er endnu ikke fastslået i praksis, hvornår en almen boligorganisation
udøver en kontrol med en selvstændig almen forretningsførerorganisation
som Domea, der svarer til den kontrol, boligorganisationen fører med
egne tjenestegrene.
I det følgende foretages denne konkrete vurdering ud fra en række momenter,
der er fundet relevante i indeværende sag. De relevante momen-
5/22

ter kan variere fra sag til sag, og der vil således altid skulle fortages en
konkret vurdering af, om kontrolkriteriet er opfyldt. Denne vejledende
udtalelse tager alene stilling til, hvorvidt administrationsaftalen indgået
mellem Domea og Boligforeningen Give kan anses for in-house, idet de
konkrete omstændigheder alene relaterer sig til oplysninger fra henholdsvis
Boligforeningen Give og Domea. Denne udtalelse er således ikke
udtryk for en generel godkendelse af Domeas aftaler, eller administrationsaftaler
mellem andre almene boligorganisationer og almene forretningsførerorganisationer.
5.1.1. Besiddelse af Domeas kapital
EU-domstolen har i deres retspraksis lagt vægt på myndighedens 6 besiddelse
af kapitalen i den kontraherende virksomhed. EU-domstolen har
bl.a. udtalt følgende i C-340/04 af 11. maj 2006, Carbotermo (herefter
Carbotermo-dommen), jf. præmis 37:
”Den omstændighed, at den ordregivende myndighed, alene eller
sammen med andre offentlige myndigheder, besidder den samlede
kapital i et kontraherende selskab, tyder på, uden at være afgørende,
at denne ordregivende myndighed udøver en kontrol med dette
selskab, der svarer til den, som den fører med sine egne tjenestegrene.”
[Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens understregning].
EU-domstolen har bl.a. gentaget dette i dom af 10. september 2009, sag
C-573/07, Sea, jf. præmis 45.
Domea har oplyst til styrelsen, at ejerkredsen i Domea udelukkende består
af de 100 almene boligorganisationer, som også er garanter i Domea.
Boligforeningen Give er en del af denne ejerkreds, som har indskudt den
samlede ansvarlige kapital i Domea, og som dermed i fællesskab ejer den
samlede kapital. Denne omstændighed tyder på, at kontrolkriteriet er opfyldt.
Socialministeriet har imidlertid oplyst følgende til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vedrørende anvendelse af begrebet ejerkreds og muligheden
for besiddelse af den ansvarlige kapital:
”Ministeriet kan oplyse, at almene boligorganisationer, herunder
forretningsførerorganisationer, er selskabsretligt atypiske, og det
anførte moment fra EF-domstolspraksis om besiddelse af virksomhedens
samlede kapital vanskeligt kan overføres til det almene område
uden videre. I juridisk henseende kan man ikke tale om en
ejerkreds, der besidder den samlede ansvarlige kapital i almene
boligorganisationer, som det er tilfældet i selskaber efter selskabslovgivningen.”
Der er således efter Socialministeriets opfattelse ikke på det almene om-
6 I det følgende sidestilles Boligforeningen Give med myndigheden.
6/22

åde tale om en ejerkreds, der besidder den samlede ansvarlige kapital i
boligorganisationen, og som har ret til at få denne udbetalt ved likvidation,
når evt. øvrige kreditorer er tilgodeset. I en forretningsførerorganisation
med indbetalt garantikapital besidder garanterne
garantikapitalen. Det er kun denne kreds, der kan indløse deres garantibeviser
og få del i (nogle af) organisationens midler ved en evt. likvidation
og omvendt miste deres indskudte kapital ved en sådan. Garanterne
kan desuden få udbetalt udbytte. Garantikapitalen udgør dog historisk set
kun en marginal del af den samlede ansvarlige kapital.
På baggrund af det af Socialministeriet oplyste, har Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vurderet, at det ikke kan tillægges betydning, at Boligforeningen
Give er en del af en ejerkreds i Domea, der har indskudt
den samlede ansvarlige kapital.
Af EU-domstolens retspraksis følger, at en ordregivende myndigheds hele,
delvise eller endog meget begrænsede ejerskab over en selvstændig
juridisk enhed ikke er en forudsætning for at kunne statuere, at in house
begrebets kontrolkriterium konkret er opfyldt. Domstolen har alene tilkendegivet,
at ejerskab indgår som et vigtigt parameter, men ikke en forudsætning
for opfyldelsen af kontrolkriteriet. Efter Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens vurdering er dette ensbetydende med, at en almen
forretningførerorganisation også kan anses for at udføre opgaver inhouse,
såfremt kontrol- og virksomhedskriteriet konkret er opfyldt i forholdet
mellem den almene boligorganisation og den almene forretningsførerorganisation.
Af Carbotermo-dommen (præmis 37) og af EU-domstolens praksis i eksempelvis
dom af C-458/03 af 13. oktober 2005, Parking Brixen (herefter
Parking Brixen-dommen), (præmis 65), fremgår, at man ved bedømmelsen
af, om kontrolkriteriet er opfyldt:
”Skal tage samtlige relevante lovbestemmelser og faktiske omstændigheder
i betragtning. Det skal fremgå af undersøgelsen, at
den pågældende kontraherende virksomhed er underlagt en kontrol,
der gør det muligt for den ordregivende offentlige myndighed
at påvirke virksomhedens beslutninger. Indflydelsen skal være bestemmende
såvel i forhold til de strategiske målsætninger som i
forhold til de vigtige beslutninger.” 7
I det følgende skal rækkevidden af den konkrete kontrol derfor vurderes.
Her er det relevant at se på kravene til den enkelte myndigheds selvstændige
kontrol (afsnit 5.1.2), mulighederne for fælleskontrol (afsnit 5.1.3.),
samt hvad der skal til, før myndigheden/myndighederne konkret udøver
den fornødne kontrol over den kontraherende virksomhed (afsnit 5.1.4.).
7 EU-domstolen fandt under henvisning til den manglende konkrete kontrol i Parking
Brixen-dommen, at aftalen ikke var omfattet af in-house reglen, selvom den kontraherende
virksomhed var fuldt ud ejet af den kommune, den indgik kontrakt med.
7/22

5.1.2. Betydningen af kontrolandelens størrelse
Spørgsmålet er, om antallet af ordregivende myndigheder, der udøver
den konkrete kontrol, herunder størrelsen af den enkelte myndigheds
kontrolandel, er afgørende i forhold til opfyldelse af kontrolkriteriet. Det
vil sige, om den enkelte myndighed (Boligforeningen Give) kan være i
besiddelse af den fornødne kontrol uanset størrelsen af den kreds, der
samlet udøver kontrol.
I forslag til afgørelse fremsat d. 1. juli 1999 til Teckal-dommen 8 , udtaler
Generaladvokat Cosmas følgende i præmis 61:
”…jeg finder det usandsynligt, at man for så vidt angår AGAC,
som er et konsortium, der er stiftet af 45 kommuner i Reggio Emilia,
og som er en særskilt juridisk person, kan hævde, at Viano
kommune udøver en kontrol over dette konsortium, der svarer til
den, som en myndighed udøver over et internt organ.”
Konkurrencestyrelsen har da også tidligere udtalt i vejledende udtalelse
af 4. marts 2003, Jysk Miljølaboratorium, der omhandler en situation,
hvor den kontraherende virksomheds ejerkreds bestod af 12 kommuner,
at:
”…en deltagende kommune synes allerede pga. antallet af aktionærer
ikke at kunne underkaste selskabet en kontrol, der svarer til
den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene”.
Det afgørende i såvel Generaladvokat Cosmas forslag som Jysk Miljølaboratorium-udtalelsen
er, at den enkelte myndighed ikke bevarer en
selvstændig kontrol over den kontraherende virksomhed pga. ejerkredsens
størrelse.
Domea administrerer 157 boligorganisationer m.v. – heriblandt Boligforeningen
Give – der umiddelbart potentielt har mulighed for at udøve
kontrol over Domea. På den baggrund kunne det derfor tyde på, at Boligforeningen
Give ikke er i stand til at opfylde kontroldirektivet og udøve
den fornødne selvstændige kontrol over Domea.
Retspraksis har imidlertid udviklet sig siden da. EU-domstolen lægger i
Tragsa-dommen i 2007 op til en mindre restriktiv bedømmelse af, om
den enkelte myndigheds selvstændige kontrol med den kontraherende
virksomhed er afgørende for opfyldelse af kontrolkriteriet. Dommen tager
stilling til betydningen af den enkelte myndigheds kontrolandel –
dvs. i hvor stort omfang skal den enkelte myndighed have kontrol over
8 I Teckal-dommen er Viano kommune en af i alt 45 kommuner, der er gået sammen
om at stifte konsortiet AGAC, hvis formål er at levere tjenesteydelser inden for bl.a.
opvarmning.
8/22

den kontraherende virksomhed, hvilket svarer til at tage stilling til antallet
af myndigheder, der udøver kontrollen.
EU-domstolen finder i Tragsa-dommen, at kontrolkriteriet er opfyldt i
forhold til fire selvejende regioner, der er medejere af den kontraherende
virksomhed, uanset det forhold, at disse regioner hver især besidder en
yderst begrænset andel af kapitalen – alene 0.25 % hver – i den kontraherende
virksomhed (Tragsa). EU-domstolen vægter således ikke den enkelte
myndigheds mulighed for kontrol, men anlægger en mere samlet
bedømmelse i forhold til ejerkredsen som helhed, hvor de enkelte ejerandeles
størrelse som udgangspunkt er underordnet.
Størrelsen af den enkelte myndigheds kontrolandel synes således ikke at
være afgørende for opfyldelse af kontrolkriteriet. Det er herefter Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det forhold, at Domea administrerer
157 boligorganisationer m.v., der alle umiddelbart potentielt har
mulighed for at udøve kontrol over Domea, ikke automatisk udelukker,
at kontrolkriteriet er opfyldt i forhold til administrationsaftalen indgået
mellem Boligforeningen Give og Domea.
Antallet af myndigheder, der udøver kontrollen, synes som en konsekvens
heraf heller ikke at være afgørende, jf. nærmere nedenfor.
5.1.3. Betydningen af fælleskontrol
I tråd med den manglende betydning af kontrolandelenes størrelse åbner
den seneste retspraksis fra EU-domstolen op for en mildere bedømmelse
i forhold til opfyldelsen af kontrolkriteriet. EU-domstolens praksis går
således i retning af, at det er tilstrækkeligt for opfyldelse af kontrolkriteriet,
at de ordregivende myndigheder udøver den fornødne kontrol over
den kontraherende virksomhed i fællesskab, såkaldt fælleskontrol.
I C-324/07 af 13. november 2008, Coditel (fremover Coditel-dommen),
udtaler EU-domstolen følgende, jf. præmis 50 og 54.
”…såfremt flere offentlige myndigheder ejer en koncessionshavende
enhed, til hvilken de overdrager udførelsen af en af deres public
service-opgaver, kan den kontrol, som de offentlige myndigheder
fører med denne enhed, føres i fællesskab af dem.”
”… i de tilfælde, hvor en offentlig myndighed tilslutter sig et interkommunalt
andelsselskab, hvis deltagere alle er offentlige myndigheder,
med henblik på at overdrage dette selskab driften af en offentlig
tjeneste, kan den kontrol, som de myndigheder, der er tilsluttet
dette selskab, fører med det, for at kunne betragtes som svarende
til den kontrol, de fører med egne tjenestegrene, føres i fællesskab
af disse myndigheder, som i givet fald træffer afgørelse ved
stemmeflerhed.” [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fremhævninger].
9/22

Det bemærkes, at Generaladvokat Trstenjak i sit forslag af 4. juni 2008
til afgørelse af Coditel-dommen giver udtryk for muligheden for fælleskontrol,
jf. præmis 72 og 73. 9
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at denne dom
kan fremhæves til støtte for, at det ikke har betydning for kontrolkriteriets
opfyldelse, at kontrollen udøves af ordregivende myndigheder i fællesskab.
Herefter skal det vurderes, om Boligforeningen Give konkret udøver den
fornødne kontrol over Domea, der gør, at kontrolkriteriet kan siges at
være opfyldt.
5.1.4. Vurderingen af en række momenter af betydning for kontrolkriteriets
opfyldelse
Nedenfor redegøres der for en række momenter, der belyser, om Boligforeningen
Give udøver den fornødne konkret kontrol over Domea. Der
skal således foretages en konkret vurdering i lyset af disse momenter. De
relevante momenter kan variere fra sag til sag, og der vil således altid
skulle fortages en konkret vurdering af, om der er den fornødne konkrete
kontrol.
Kontrol over Domeas opgaveløsning
Domea har oplyst til styrelsen, at Domea skal arbejde indenfor de rammer,
som besluttes på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet,
hvor garanterne har den afgørende indflydelse. Domea har som følge
heraf ikke nogen selvstændige beslutningskompetencer.
EU-domstolen har i Tragsa-dommen 10 præmis 60 opstillet to betingelser,
der i dommen skal tillægges betydning ved vurderingen af, om de fire
regioner udøvede den fornødne kontrol over Tragsa:
a) ”At Tragsa er forpligtet til at gennemføre de bestillinger, som
overdrages selskabet af de offentlige myndigheder, herunder de
selvstyrende regioner og
9
Under henvisning til bl.a. Tragsa-dommen og Generaladvokat Cosmos forslag til
Teckal-dommen udtaler Generaladvokat Trstenjak følgende: ”Af redegørelsen vedrørende
retspraksis for så vidt angår størrelsen på selskabsandelene kan det såvel systematisk
som på grund af anvendelsen af flertalsformen i ordlyden af det andet Teckalkriterium
– ”såfremt den pågældende person udfører hovedparten af sin virksomhed
sammen med den eller de lokale og regionale myndigheder, den ejes af” – grammatisk
udledes, at de pågældende offentlige organer ikke nødvendigvis skal råde over en
fuldstændig individuel kontrolbeføjelse, men at det derimod er tilstrækkeligt, at
der udøves en kollektiv og flertalsstyret kontrol.” [Konkurrencestyrelsens fremhævning].
10
Tragsa er et statsligt selskab, hvis hele kapital er ejet af det offentlige. Den spanske
stat ejer 99 % og 1 % ejes af 4 regioner.
10/22

) at Tragsa ikke har mulighed for frit at fastsætte takster for selskabets
foranstaltninger, og at dets forbindelse til de nævnte regioner
ikke er af kontraktmæssig karakter.”
I forhold til nærværende problemstilling gennemgås disse to betingelser
nedenfor.
Ad. a) Er Domea forpligtet til at udføre de bestillinger, som overdrages
fra Boligforeningen Give?
Spørgsmålet er for det første, om Domea er forpligtet til at gennemføre
de bestillinger, som overdrages til virksomheden fra Boligforeningen
Give.
Socialministeriet har oplyst følgende til styrelsen:
”Almene boligorganisationer [som Domea] skal efter reglerne
administrere i overensstemmelse med de enkelte administrerede
boligorganisationers beslutninger, der har de samme kompetencer
som inden beslutningen om administration, fx kompetencen til at
indgå aftale om forhøjet kommunal anvisning til de ledige boliger,
fleksibel udlejning, sælge ejendom, nedrive m.v.” [Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens indføjelse].
Domea har samtidig oplyst til styrelsen, at Domea - på samme måde som
en almen boligorganisations interne administration - er forpligtet til at
udføre alle de bestillinger, som Domea efter almenboliglovgivningen har
ret til at udføre. Desuden har Domea oplyst, at Domea har pligt til at udføre
de bestillinger, som overdrages til virksomheden fra de administrerede
organisationer. På det foreliggende grundlag lægger Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen således til grund, at den første betingelse er opfyldt.
Ad. b – første led) Kan Domea frit fastsætte sine takster?
Ifølge Socialministeriet skal almene boligorganisationer efter reglerne i
driftsbekendtgørelsen altid budgettere kostægte ved fastsættelsen af administrationsbidrag,
dvs. vederlaget for administration skal svare til udgifterne
ved administrationen.
Boligforeningen Give har samtidig oplyst til styrelsen, at Domea i henhold
til lovgivningen om almene forretningsførerselskaber er et nonprofit
foretagende, som afregner sine ydelser til omkostningsbaserede
priser. Domea har altså, i henhold til disse oplysninger, ikke frihed ved
fastlæggelsen af taksterne for sine ydelser. Styrelsen lægger derfor til
grund, at den første del af den anden betingelse også er opfyldt.
Ad. b – andet led) Har forbindelsen mellem Domea og Boligforeningen
Give ”kontraktmæssig karakter”?
EU-Domstolen uddyber ikke nærmere i Tragsa-dommen, hvad der ligger
i, at enhedens forbindelse til myndigheden ikke må være af kontrakt-
11/22

mæssig karakter.
Domstolen fremhæver, at et lovkrav kan være ensbetydende med, at den
juridiske enheds forhold til de offentlige myndigheder ikke er af kontraktmæssig
karakter. Udbudsreglerne forudsætter da også indgåelsen af
en kontrakt mellem mindst to selvstændige juridisk enheder, der er i
stand til at træffe beslutninger uafhængigt af hinanden 11 . Dette betyder,
at parterne grundlæggende selv kan bestemme, om de ønsker at indlede
eller afslutte et kontraktforhold eller forhandle om indholdet af de ydelser,
der skal leveres, og de takster der skal finde anvendelse 12 . Til forskel
herfra er en ordregivende myndigheds forhold til sine interne enheder ikke
reguleret ved en kontrakt, der har karakter af en privatretlig aftale.
Det er således umiddelbart Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse,
at forbindelsen mellem Boligforeningen Give og Domea ikke er af
kontraktmæssig karakter.
Samlet set er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfattelse, at Domeas
mulighed for selvstændigt at disponere over opgaveløsningen er
begrænset. Dette tyder således på, at Boligforeningen Give udøver en
kontrol over Domea der indebærer, at kontrolkriteriet konkret er opfyldt.
Kontrol via deltagelse i Domeas ledende organer
EU-domstolen har lagt vægt på, at de ordregivende myndigheder har
kontrol over den kontraherende virksomheds ledelse, særligt bestyrelsen.
I Coditel-dommen 13 udtaler domstolen følgende i præmis 34:
”Den omstændighed, at Brutélés besluttende organer er sammensat
af repræsentanter for de offentlige myndigheder, der er tilsluttet
selskabet, tyder på, at sidstnævnte kontrollerer Brutélés besluttende
organer og således er i stand til at udøve bestemmende indflydelse
såvel i forhold til de strategiske målsætninger som i forhold
til denne virksomheds vigtige beslutninger.”
I Carbotermo-dommen var det en klar svækkelse af kontrollen, at de ordregivende
myndigheder ikke var en del af den kontraherende virksomheds
bestyrelse. 14
11 Jf. eksempelvis Domstolens dom i sag C-107/98, Teckal, præmis 51.
12 Jf. Domstolens dom i sag C-295/05, Tragsa, præmis 54, og Domstolens dom i sag C-
220/06, Asociación Profesional de Empresas de Reparto y Manipulado de Correspondencia,
præmis 55.
13 I Corditel-dommen er de ordregivende myndigheder en del af det kontraherende selskabs
besluttende organer, herunder en del af selskabets bestyrelse.
14 Domstolen udtaler følgende i Carbotermo-dommen præmis 38: ”Det fremgår af sagen,
at AGESP Holdings og AGESP´s vedtægter giver hvert af disse selskabers bestyrelse
de mest vidtgående beføjelser med hensyn til selskabets ordinære og ekstraordinære
drift. Disse vedtægter forbeholder ikke Busto Arsizio kommune nogen særlig kontrolbeføjelse
eller stemmeret, der kan begrænse den handlefrihed, der er tillagt disse
bestyrelser.”
12/22

De 157 boligorganisationers mv. der potentielt har mulighed for at udøve
kontrol med og deltage i Domeas ledelse vil således have betydning for,
om der udøves en kontrol, der svarer til den kontrol, en ordregivende
myndighed udøver over dens egne tjenestegrene.
Vedrørende organisering af ledelsen i Domea har Socialministeriet oplyst
følgende:
”Ministeriet kan oplyse, at der i en forretningsførerorganisation
med indbetalt garantikapital er 2 besluttende organer: øverste
myndighed og organisationsbestyrelsen. Øverste myndighed er efter
almenboliglovens § 10, stk. 2, et valgt repræsentantskab. Øverste
myndighed består af organisationsbestyrelsen og mindst 1 repræsentant
for beboerne fra hver af datterorganisationernes og de
administrerede organisationers bestyrelse, jf. almenboliglovens §
11, stk. 1, 2 pkt., samt normalvedtægternes § 4, stk. 2. Det er øverste
myndighed, der vælger alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer.
Garantforsamlingen vælger et eller flere medlemmer.
Herudover vælges bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med
vedtægterne, jf. almenboliglovens § 33, stk. 1.
Det er øverste myndighed, der varetager organisationens overordnede
og tværgående anliggender, herunder bl.a. boligorganisationens
administrations og byggepolitik, erhvervelse eller salg af boligorganisationens
ejendomme, iværksættelse af nyt byggeri, godkendelse
af regnskab og beretning, jf. driftsbekendtgørelsens § 6.
Det er organisationsbestyrelsen, der har det overordnede juridiske
og økonomiske ansvar for organisationens drift, herunder for udlejning,
budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og
den daglige administration, jf. driftsbekendtgørelsens § 12. Strategiske
målsætninger for virksomheden og vigtige beslutninger anses
således for at finde sted i øverste myndighed. Organisationsbestyrelsen
kan dog være overladt at træffe mere konkrete beslutninger
inden for deres bemyndigelse. Det følger af § 8 i driftsbekendtgørelsen
samt §§ 13-17 i normalvedtægterne, at der - udover
de 2 nævnte besluttende organer - findes en garantforsamling, som
består af garanterne. Garanternes indflydelse begrænser sig i dag
til, at der afholdes en årlig garantforsamling, hvor garanterne kan
vælge et mindretal af medlemmerne til organisationsbestyrelsen.
Derudover træffer garantforsamlingen beslutning om udbetaling af
udbytte under nærmere betingelser. Beslutning om udbetaling af
udbytte kan dog tilsidesættes af øverste myndighed, der har kompetencen
til endeligt at godkende organisationens regnskab og dermed
en foreslået overskudsdisponering, jf. driftsbekendtgørelsens §
6, stk. 3, samt normalvedtægternes § 4, stk. 4. Der udbetales kun i
meget begrænset omfang udbytte til garanterne.
Kredsen af garanter anses efter ministeriets opfattelse ikke for at
have besluttende indflydelse i fællesskab på en forretningsførerorganisations
beslutninger. Det er derimod den samlede kreds af
13/22

administrerede boligorganisationer, herunder datterorganisationer,
der er repræsenteret i øverste myndighed, der kan ses for at
have besluttende indflydelse. Garantforsamlingen anses i dag for
et organ med meget begrænset indflydelse på virksomhedens
drift.” [Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens understregning og
fremhævning].
Herudover har Boligforeningen Give oplyst, at Domeas repræsentantskab
er selskabets øverste myndighed. Repræsentantskabet (øverste
myndighed) består af medlemmer fra de i alt 157 boligorganisationer,
som Domea administrerer. Hver boligorganisation har ret til maksimalt 7
medlemmer i repræsentantskabet, og der kan vælges én repræsentant for
hver påbegyndt 200 lejemålenheder i drift. Antallet afhænger dermed af
boligorganisationens størrelse. Repræsentantskabet består af 230 pladser,
hvoraf de 157 boligorganisationer besidder størstedelen af pladserne med
undtagelse af 4 pladser i organisationsbestyrelsen, jf. næste afsnit. På
nuværende tidspunkt, har Boligforeningen Give to medlemmer i repræsentantskabet.
Organisationsbestyrelsen, der har den overordnede ledelse af Domea og
er ansvarlig for driften, består af 15 medlemmer, hvoraf de 11 medlemmer
skal være beboere fra de 157 boligorganisationers bestyrelser. På
nuværende tidspunkt har Boligforeningen Give ingen repræsentant i
Domeas bestyrelse.
Ifølge Domeas oplysninger deltager de 100 boligorganisationer, der er
garanter i Domea, desuden i den årlige garantforsamling, hvor de får forelagt
en virksomhedsberetning samt tager stilling til udbetaling af udbytte.
Garanterne kan desuden stille forslag til beslutning vedrørende
Domeas virksomhed.
Domea har imidlertid oplyst, at de 37 foreninger m.v. (der ikke er almene
boligorganisationer, jf. afsnit 1) ikke har bestemmende indflydelse på
Domea. Det er alene de 120 almene boligorganisationer, som kan deltage
i Domeas øverste myndighed. Ifølge Domea er der altså ingen indflydelse
fra disse 37 foreninger. De har desuden ikke indskudt kapital i Domea,
og de betyder marginalt i forhold til Domeas samlede produktion.
Socialministeriet har desuden oplyst, at ejerforeninger, som Domea administrerer
som sideaktiviteter, ikke kan være repræsenteret i øverste
myndighed. Kun organisationer mv., som Domea kan administrere som
sit hovedformål, kan have repræsentation i den øverste myndighed. I det
følgende lægges disse oplysninger til grund. Boligforeningen Give er således
en del af kredsen på 120 almene boligorganisationer, der via deltagelse
i repræsentantskabet har mulighed for at udøve kontrol over Domea.
Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående,
at de 120 almene boligorganisationer råder over langt størstedelen
14/22

af pladserne i repræsentantskabet, herunder over 11 ud af 15 pladser i organisationsbestyrelsen.
Medlemskabet af Domeas repræsentantskab giver Boligorganisationerne
mulighed for at påvirke beslutninger vedrørende Domeas overordnede og
tværgående anliggender, herunder administrations og byggepolitik, erhvervelse
eller salg af ejendomme, iværksættelse af nyt byggeri, godkendelse
af regnskab og beretning mv. Det er således umiddelbart Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens vurdering, at dette tyder på, at de 120 almene
boligorganisationer udøver bestemmende indflydelse på Domeas
strategiske målsætninger og vigtige beslutninger. Dermed er dette et
element, der peger i retning af, at Boligforeningen Give udøver en kontrol
over Domea, der indebærer, at kontrolkriteriet konkret er opfyldt.
Kontrollen via Boligforeningen Gives medlemskab af Domeas repræsentantskab
vil dog være påvirket af de afstemningsregler der gælder for repræsentantskabet.
Det skal derfor vurderes, om stemmerettighederne der
følger af medlemskabet af repræsentantskabet konkret giver mulighed
for at udøve den bestemmende indflydelse, jf. nærmere nedenfor.
Det skal bemærkes, at Domea som nævnt ovenfor yderligere administrerer
boliger for 37 ejerforeninger, selvejende og kommunale plejecentre
og andelsboligforeninger. Disse foreninger m.v. deltager ikke i repræsentantskabet.
Da de heller ikke er garanter, deltager de derfor heller ikke i
garantforsamlingen. Betydningen af, at 37 foreninger mv. ikke har mulighed
for at udøve kontrol over Domea via deltagelsen i Domeas ledelse
eller på andre måder i øvrigt, gennemgås nedenfor i afsnittet om virksomhedskriteriet.
Stemmerettigheder
Af Coditel-dommen følger, at det bl.a. er afgørende, at de ordregivende
myndigheder kan træffe afgørelse ved stemmeflertal i den kontraherende
virksomhed, jf. præmis 54.
Socialministeriet har vedrørende stemmerettigheder oplyst følgende til
styrelsen:
”Efter reglerne træffes beslutninger i repræsentantskabet og organisationsbestyrelsen
som altovervejende hovedregel blandt de tilstedeværende
ved almindelig stemmeflertal. Der er dog særlige
regler om kvalificeret flertal blandt såvel fremmødte som afgivne
stemmer ved repræsentantskabets beslutning om ændring af vedtægterne
eller opløsning af forretningsførerorganisationen.”
Ifølge notat Domeas advokatfirma LETT fremgår det af Domeas vedtægter,
at hver repræsentant har én stemme, og at beslutninger – på nær om
ændring af vedtægterne, eller opløsning af selskabet – træffes ved almindeligt
stemmeflertal. Domea har desuden oplyst følgende:
15/22

”Beslutning om opløsning af selskabet eller en vedtægtsændring
kræver at 2/3 af stemmerne er til stede, og at 2/3 af de afgivne
stemmer er for forslaget. Hvis der ikke er mødt 2/3 af stemmerne,
holdes der umiddelbart efter et nyt møde, hvor det alene kræves, at
2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.”
Domeas vedtægter afspejler på dette punkt helt normalvedtægterne.
På det foreliggende grundlag er det samlet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurdering, at Boligorganisationen Give har bestemmende indflydelse
på strategiske målsætninger og vigtige beslutninger i Domea.
Såfremt der er privat medejerskab af Domea, kan der dog ikke være tale
om in-house opgaveudførelse, jf. nærmere nedenfor.
5.1.5. Privat deltagelse
EU-domstolen har afvist, at kontrolkriteriet kan være opfyldt, når der er
privat medejerskab af den selvstændige juridiske person, jf. Stadt Halle,
C-26/03 af 11. januar 2005 (herefter Stadt Halle-dommen). 15 EUdomstolen
udtaler følgende i Stadt Halle-dommens præmis 49:
”Derimod udelukker den omstændighed, at en privat virksomhed
ejer en andel af kapitalen i et selskab, som den pågældende ordregivende
myndighed også ejer en andel af, under alle omstændigheder,
at den ordregivende myndighed kan udøve en kontrol over dette
selskab, som svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene,
også selvom den private virksomheds andel kun er en
minoritetsandel.” [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens understregning].
EU-domstolen slår hermed fast, at selv en minoritetsandel 16 af privat kapital
i den kontraherende virksomhed udelukker, at kontrolkriteriet kan
være opfyldt.
EU-domstolen har senest i C-576/07 af 10. september 2009 Sea (herefter
Sea-dommen) udtalt, at privat kapital i den kontraherende virksomhed
under alle omstændigheder udelukker en opfyldelse af kontrolkriteriet
(præmis 46). Den blotte mulighed for privat kapital i virksomheden udelukker
imidlertid ikke kontrol (præmis 51), men hvis der i kontraktens
løbetid indtræder privat kapital, kan dette gøre det nødvendigt at foretage
udbud (præmis 53).
15 Udover Stadt Halle-dommen har EU-domstolen bl.a. taget stilling til betydningen af
privat medejerskab i følgende sager: C-231/03 Coname-dommen, C-220/05 Jean Auroux-dommen,
C-410/04 ANAV-dommen og C-458/03 Parking Brixen-dommen.
16 Byrådet i Stadt Halle gav selskabet RPL Lochau til opgave at udarbejde et projekt for
bl.a. bortskaffelse af kommunens affald uden forudgående udbud. Selskabet RPL Lochau
var for 24,9 % vedkommende ejet af et privat anpartsselskab.
16/22

Baggrunden for, at privat kapital er til hinder for opfyldelse af kontrolkriteriet,
udtrykker EU-domstolen i præmis 50-51 i Stadt Halle-dommen:
”[…] forholdet mellem en offentlig myndighed, som er en ordregivende
myndighed, og dets egne tjenestegrene styres af hensyn og
krav, som tjener forfølgelsen af almene formål. Derimod styres
private investeringer i virksomheder af overvejelser, som tjener
private interesser og forfølger formål af en anden karakter.
For det andet bemærkes, at tildelingen af en offentlig kontrakt til
en halvoffentlig virksomhed uden afholdelse af et udbud er i strid
med målsætningen om en fri og ufordrejet konkurrence samt med
princippet om ligebehandling af de interesserede parter, som er
fastsat i direktiv 92/50 [tjenesteydelsesdirektivet], for så vidt som
en sådan fremgangsmåde bl.a. giver den private virksomhed, som
ejer en andel af den halvoffentlige virksomhed, en konkurrencefordel.”
[Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilføjelse].
Spørgsmålet er, om dette har betydning for in-house vurderingen i nærværende
sag. Som tidligere nævnt er det Socialministeriet vurdering, at
der ikke på det almene område er tale om en ejerkreds. Socialministeriet
har angivet følgende:
”Ministeriet kan oplyse, at almene boligorganisationer, herunder
forretningsførerorganisationer, er selskabsretligt atypiske, og det
anførte moment fra EF-domstolspraksis om besiddelse af virksomhedens
samlede kapital kan vanskeligt overføres til det almene område
uden videre. I juridisk henseende kan man ikke tale om en
ejerkreds, der besidder den samlede ansvarlige kapital i almene
boligorganisationer, som det er tilfældet i selskaber efter selskabslovgivningen.
Almene boligorganisationers kapital kaldes egenkapital. Egenkapitalen
er reguleret i driftsbekendtgørelsens § 33 og består for forretningsførerorganisationers
vedkommende af en evt. arbejdskapital
og af et evt. oprindelig indskudt kapitalgrundlag. Herudover
udgøres egenkapitalen af midler i dispositionsfonden, hvis kommunalbestyrelsen
har fastsat et maksimum for organisationens arbejdskapital,
eller hvis organisationen har besluttet at etablere en
dispositionsfond. Om der er et oprindeligt indskudt kapitalgrundlag
afhænger af den konkrete organisationsform for boligorganisationen.
Forretningsførerorganisationer kan efter almenboliglovens § 9
være organiseret som selvejende boligorganisationer, andelsboligorganisationer
eller garantiorganisationer. I forretningsførerorganisationer
organiseret som en garantiorganisation har garanterne
indskudt et beløb mod at få garantibeviser, som udgør garantikapitalen.
I selvejende forretningsførerorganisationer er der ikke
indskudt nogen oprindelig kapital. De stiftes principielt uden kapi-
17/22

talindskud. I forretningsførerorganisationer organiseret som andelsboligorganisationer
har medlemmerne indskudt en organisationsandel.
Hvis der findes et oprindeligt kapitalgrundlag, f.eks. garantikapital
i en forretningsførerorganisation med indbetalt garantikapital, vil
dette typisk kun udgøre en mindre post af egenkapitalen. Dette vil
konkret kunne ses af boligorganisationens regnskab. For at den
samlede ansvarlige kapital kun udgøres af garantikapitalen, som
man kan sige indskyderne/garanterne ejer, kræves, at der ikke findes
hverken arbejdskapital eller dispositionsfond. I selvejende forretningsførerorganisationer
er der som nævnt ikke et oprindeligt
kapitalgrundlag.
I tilfælde af likvidation af en forretningsførerorganisation anvendes
organisationens midler efter driftsbekendtgørelsens § 99 til betaling
af gæld. I forretningsførerorganisationer med indbetalt garantikapital
vil garanterne få indløst deres garantibeviser. Overskydende
beløb ved en likvidation anvendes herefter til bygge- og
boligformål efter Velfærdsministeriets (nu Indenrigs- og Socialministeriets)
bestemmelse.
Der er således efter ministeriets opfattelse ikke på det almene område
tale om en ejerkreds, der besidder den samlede ansvarlige
kapital i boligorganisationen, og som har ret til at få denne udbetalt
ved likvidation, når evt. øvrige kreditorer er tilgodeset. I en
forretningsførerorganisation med indbetalt garantikapital besidder
garanterne garantikapitalen. Det er kun denne kreds, der kan indløse
deres garantibeviser og få del i (nogle af) organisationens
midler ved en evt. likvidation og omvendt miste deres indskudte
kapital ved en sådan. Garanterne kan desuden få udbetalt udbytte.
Garantikapitalen udgør dog historisk set kun en marginal del af
den samlede ansvarlige kapital.”
Domea er en almen forretningsførerorganisation, der er organiseret som
en garantiorganisation. På baggrund af det af Socialministeriet oplyste,
udgør Domeas garantikapital af de beløb, garanterne har indskudt mod af
få garantibeviser. Denne garantikapital udgør dog potentielt kun en del af
den samlede ansvarlige kapital. Som oplyst af Socialministeriet kræves
det, for at den samlede ansvarlige kapital kun udgøres af garantikapitalen,
at der ikke findes hverken arbejdskapital eller dispositionsfond.
Domea har den 9. december 2010 oplyst, at ”…der ikke findes nogen
form for privat kapital i Domea. Garanterne i Domea er alene boligorganisationer,
som er omfattet af lov om almene boliger, og kontrollen
kan alene udøves af Domeas øverste myndighed, som alene har repræsentanter
for boligorganisationer omfattet af lov om almene boliger.”
18/22

Herudover har Domea gengivet et uddrag af § 3 stk.3 i Domeas vedtægter:
Ӥ 3 Stk. 3 Alene almene boligorganisationer, der administreres
af boligorganisationen, har ret til at eje garantibeviser.”
Domea fremhæver, at det heraf fremgår, at det kun er almene boligorganisationer,
som kan indskyde kapital i form af garantibeviser. Desuden
har Domea tilkendegivet, at der ikke findes andre måde, hvorpå der kan
indskydes ansvarlig kapital i Domea. På baggrund af det oplyste lægger
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens til grund, at der ikke er et privat
medejerskab af Domea. Dette forhold er således ikke til hinder for opfyldelsen
af kontrolkriteriet.
5.1.6. Delkonklusion vedrørende kontrolkriteriet
På det foreliggende grundlag er det samlet set Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
umiddelbare opfattelse, at Boligforeningen Give er i besiddelse
af en sådan kontrol over Domea, at kontrolkriteriet må antages at
være opfyldt.
Spørgsmålet er dernæst om virksomhedskriteriet er opfyldt, jf. nærmere
nedenfor.
5.2. Virksomhedskriteriet
Ifølge virksomhedskriteriet skal den pågældende virksomhed udføre hovedparten
af sin virksomhed sammen med den eller de lokale myndigheder,
den kontrolleres af 17 . Andre aktiviteter må alene have en marginal
karakter, jf. Carbotermo-dommen præmis 63.
Formålet med virksomhedskriteriet er at sikre, at kontrakter, der indgås
med virksomheder, der kontrolleres af en eller flere myndigheder, er underlagt
udbudsreglerne i det omfang, virksomheden er aktiv på markedet
og således kan konkurrere med andre virksomheder. En virksomhed berøves
nemlig ikke nødvendigvis sin handlefrihed, alene fordi de beslutninger,
der vedrører virksomheden, kontrolleres af andre, hvis den stadig
kan udøve en væsentlig del af sin økonomiske aktivitet med andre aktører,
jf. Carbotermo-dommen præmis 60 og 61.
17 Af den danske oversættelse af Teckal dommens virksomhedskriterium fremgår det således,
at det er et krav, at hovedparten af virksomheden udføres sammen med den eller
de lokale myndigheder, ”den ejes af”. En umiddelbar forståelse heraf medfører, at den
ordregivende myndigheds fuldstændige ejerskab af den selvstændige juridiske enhed er
en forudsætning for anvendelse af in-house reglen. I den engelske udgave af Teckal
dommen er de 2 kriterier imidlertid formuleret anderledes. Kontrolkriteriet er formuleret
således: ”…the local authority [shall ] exercise[] over the person concerned a control
which is similar to that which it exercises over its own departments and”. Virksomhedskriteriet
er formuleret således: “that person carries out the essential part of its
activities with the controlling local authority or authorities.”. Der tages således udgangspunkt
i, at Virksomhedskriteriet skal opfyldes af de kontrollerende myndigheder.
19/22

Som anført direkte i Carbotermo-dommens præmis 70, er der under henvisning
til ordlyden af virksomhedskriteriet ingen tvivl om, at kravet om
hovedparten af sin aktivitet ikke nødvendigvis skal opfyldes i forhold til
den ene eller den anden af de myndigheder, der udøver kontrol, men kan
opfyldes i forhold til samtlige disse myndigheder.
Virksomhedskriteriet er således opfyldt, hvis Domea udfører hovedparten
af sine aktiviteter for de 120 almene boligorganisationer, der kontrollerer
Domea.
I Tragsa-dommen fastslog domstolen, at idet Tragsa i gennemsnit udførte
mere end 55 % af sin virksomhed med de selvstyrende regioner og ca. 35
% med staten, blev hovedparten af Tragsas virksomhed udført sammen
med ejerkredsen (i alt 90 %). Der kan efter styrelsens opfattelse ikke siges
noget generelt om, hvilken procentvis andel der udgør en tilstrækkelig
”hovedpart”. Det er dog styrelsen vurdering, at der ikke generelt kan
stilles krav om 90 %.
Boligforeningen Give har oplyst til styrelsen, at den alt overvejende del
af Domeas virksomhed består i at levere ydelser til de 100 almene boligorganisationer,
der er garanter i Domea. Domea har yderligere oplyst, at
det kun er en lille del af Domeas ydelser, som leveres til de resterende 57
boligorganisationer m.v., der ikke er garanter i Domea.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må således ud fra det af Boligforeningen
Give og Domea oplyste lægge til grund, at Domea udfører hovedparten
af sin virksomhed for de 120 almene boligorganisationer, der
kontrollerer Domea, og at Domeas udførelse af administration for 37
ejerforeninger, selvejende og kommunale plejecentre og andelsboligforeninger
alene har marginal karakter. Samlet set er det således vurderingen,
at virksomhedskriteriet må anses for opfyldt.
Sammenfatning
For at betragte en kontrakt som in-house i forholdet mellem to selvstændige
juridiske enheder, er det for det første afgørende, at den ordregivende
myndighed udøver en kontrol med den kontraherende virksomhed,
der svarer til den kontrol, myndigheden udøver med egne tjenestegrene.
Den fornødne kontrol kan dog udøves af flere ordregivende myndigheder
i fællesskab, dvs. som fælleskontrol.
Opfyldelsen af kontrolkriteriet er betinget af, at de administrerede boligorganisationer
skal have bestemmende indflydelse i forhold til strategiske
målsætninger og vigtige beslutninger i Domea. Følgende momenter
er i den konkrete sag fundet afgørende for, at kontrolkriteriet anses for
opfyldt:
- At Domea har pligt til at udføre bestillinger fra de 120 almene
boligorganisationer.
- At Domea har ikke frihed til at fastsætte sine egne takster.
20/22

- At Domea ikke har en selvstændig beslutningskompetence.
- At de 120 almene boligorganisationer udøver kontrol gennem
Domeas ledelse, da de besidder størstedelen af de 230 pladser i
repræsentantskabet (øverste myndighed) og 11 ud af 15 pladser i
organisationsbestyrelsen, herunder:
- At bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet og er ansvarlig
for driften.
- At de 120 almene boligorganisationer har kompetencen til at
træffe beslutningerne om Domeas virksomhed, herunder opløsning
af selskabet og ændringer af vedtægterne.
For at betragte en kontrakt som in-house i forholdet mellem to selvstændige
juridiske enheder, er det for det andet afgørende, at den pågældende
virksomhed udfører hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller
de myndigheder, den kontrolleres af. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
lægger ud fra det af Boligforeningen Give oplyste til grund, at
Domea udfører hovedparten af sin virksomhed for de 120 almene boligorganisationer,
den kontrollere Domea.
I henhold til ovenstående er det på det foreliggende grundlag Konkurrence–
og Forbrugerstyrelsens samlede vurdering, at Boligforeningen Gives
kontraktindgåelse med Domea om administration af boligorganisationen
uden forudgående udbud ikke var i strid med udbudsreglerne, idet opgaveudførelsen
umiddelbart kan karakteriseres som in house produktion..
Klagenævnet for Udbud
Konkurrence– og Forbrugerstyrelsen skal endvidere for god ordens skyld
gøre opmærksom på, at enhver med retlig interesse heri har mulighed for
at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet kan afgøre
en sag i realiteten. I særlige tilfælde kan Klagenævnet erklære en kontrakt
for uden virkning eller pålægge en økonomisk sanktion, annullere
ulovlige beslutninger eller pålægge ordregiver at lovliggøre en udbudsforretning.
Nævnet kan tillige i visse tilfælde pålægge udbyderen at udrede
en erstatning til den eller de parter, der har lidt et økonomisk tab
som følge af fejl begået under udbudsprocessen.
Klagenævnets adresse er: Klagenævnet for Udbud, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Kampmannsgade 1, 1780 København V.
De kendelser, klagenævnet afsiger, kan ses på hjemmesiden:
www.klfu.dk.
Det koster 4000 kr. i gebyr at indgive klage til Klagenævnet for Udbud.
Får man medhold i en klagesag, kan nævnet beslutte, at udbyder skal betale
et beløb til klager til dækning af sagsomkostningerne.
Offentliggørelse
Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen skal afslutningsvis henlede opmærksomheden
på, at styrelsen agter at offentliggøre denne udtalelse på
21/22

styrelsens hjemmeside www.kfst.dk. Såfremt der måtte være bemærkninger
til dette, bedes disse være styrelsen i hænde inden 10 arbejdsdage
fra modtagelsen af denne udtalelse.
Såfremt der måtte være spørgsmål til denne udtalelse, er I velkommen til
at kontakte Peter Kring på e-mail pmk@kfst.dk.
Med venlig hilsen
Peter Moesgaard Kring
Specialkonsulent
Tlf. direkte 72268124
pmk@kfst.dk
22/22

Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Bemærkninger til Konkurrencestyrelsens udkast til vejledende udtalelse
vedr. klage over en almen boligorganisations manglende udbud af
administrationsopgave
Indenrigs- og Socialministeriet har ved e-mail af 29. januar 2010 modtaget
Konkurrencestyrelsens udkast til vejledende udtalelse vedr. klage over en
almen boligorganisations (Give Boligforenings) manglende udbud i forbindelse
med indgåelse af administrationsaftale med en almen
forretningsførerorganisation (Domea s.m.b.a.). Konkurrencestyrelsen har bedt
om Indenrigs- og Socialministeriets eventuelle bemærkninger til udkastet som
ressortmyndighed for lovgivningen vedrørende almene boligorganisationer.
1. Hjemmelsgrundlag
Indenrigs- og Socialministeriet kan indledningsvist oplyse, at almene
boligorganisationer er omfattet af almenboligloven samt de dertil hørende
bekendtgørelser. Ministeriet forudsætter, at den vejledende udtalelse fra
Konkurrencestyrelsen skal udarbejdes på baggrund af de regler i lovgivningen,
der var gældende på tidspunktet for den endelige indgåelse af
administrationsaftalen den 28. maj 2008 mellem Give Boligforening og Domea.
Dette kan med fordel præciseres i den vejledende udtalelse.
Ministeriets bemærkninger tager derfor også udgangspunkt i tidligere
lovbekendtgørelse til almenboligloven samt bekendtgørelser til loven, jf.
bekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2007 om lov om almene boliger m.v.
(almenboligloven) samt bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om drift af
almene boliger m.v. (driftsbekendtgørelsen). Domea er efter det oplyste en
forretningsførerorganisation, der er organiseret som en garantiorganisation,
hvorfor ministeriets bemærkninger desuden knytter sig til bekendtgørelse nr.
633 af 15. juni 2006 om normalvedtægter for en almen
forretningsførerorganisation med indbetalt garantikapital (normalvedtægterne).
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail ism@ism.dk
www.ism.dk
5. februar 2010
J.nr. 2009-1481

Det bemærkes, at der særligt pr. 1. januar 2010 er sket væsentlige ændringer i
bl.a. organiseringen af de almene boligorganisationer, herunder hvem der f.eks.
er repræsenteret i øverste myndighed. Ministeriet har ikke taget hensyn hertil i
sin vejledende beskrivelse af reglerne.
2. Administrationsaftaler
Ministeriet kan indledningsvist oplyse, at der findes forskellige typer af almene
boligorganisationer, der i hovedsagen kan opdeles i 2 hovedtyper:
boligorganisationer med egne boligafdelinger (selvejende boligorganisationer,
andelsboligorganisationer eller boligorganisationer med indbetalt garantikapital),
og boligorganisationer uden egne boligafdelinger (forretningsførerorganisationer
og andelsselskaber). Der er forskelle i reglerne mellem de forskellige
organisationstyper.
Almene boligorganisationer med egne boligafdelinger kan administrere sig selv
via opbygning af egen administration og ansat personale. En almen
boligorganisation kan efter driftsbekendtgørelsens § 27, stk. 1, beslutte at lade
afdelingerne helt eller delvist administrere af en forretningsfører. En
forretningsfører kan være en almen forretningsførerorganisation, et alment
andelsselskab, en anden almen boligorganisation med egne boligafdelinger
eller en privat administrator, f.eks. advokat. Når en boligorganisation vælger at
lade sig administrere, skal de gældende udbudsregler følges.
En aftale om administration skal efter driftsbekendtgørelsens § 12, stk. 3,
indgås skriftligt med fastsættelse af klare opsigelsesregler. Der er ikke regler
om administrationsaftalers maksimale varighed eller om længden af
opsigelsesvarsler. Efter § 28 i driftsbekendtgørelsen skal der altid budgetteres
kostægte ved fastsættelsen af administrationsbidraget, dvs. vederlaget for
administrationen skal svare til udgifterne til administrationen.
Forretningsførerorganisationer med indbetalt garantikapital kan som led i sin
virksomhed stifte og adoptere datterorganisationer, jf. normalvedtægternes § 2,
stk. 1. Datterorganisationer er selvstændige boligorganisationer med egne
boligafdelinger. Forretningsførerorganisationen har mulighed for indflydelse på
datterorganisationen via repræsentation i datterorganisationens bestyrelse.
Datterorganisationen kan til enhver tid opbygge egen administration eller vælge
at lade sig administrere af en anden administrator som beskrevet ovenfor.
2

Det følger af almene boligorganisationers hovedformål i almenboliglovens § 6,
stk. 1, at boligorganisationer kan administrere andre almene boligorganisationer
samt andet støttet byggeri. Det er for almene forretningsførerorganisationer
med indbetalt garantikapital anført i normalvedtægternes § 2, stk. 3, hvem
forretningsførerorganisationer nærmere bestemt kan administrere. Den kreds af
organisationer m.v., som forretningsførerorganisationer lovligt kan administrere,
omfatter også f.eks. pensionskasser, når disse ejer ældreboliger.
Boligorganisationer, der administrerer andre boligorganisationer m.v., skal
administrere i overensstemmelse med de enkelte administrerede
boligorganisationers beslutninger, der har de samme kompetencer som inden
beslutningen om administration, fx kompetencen til at indgå aftale om forhøjet
kommunal anvisning til de ledige boliger, fleksibel udlejning, sælge ejendom,
nedrive m.v.
En aftale om administration fratager således ikke boligorganisationerne deres
karakter af selvstændige almene boligorganisationer med ansvar for opførelse
og drift af boligerne. Det kan dog i mere eller mindre omfang være overladt til
administrationen at træffe beslutninger inden for givne rammer/politik, der er
fastsat af den administrerede boligorganisation.
Såvel almene boligorganisationer med egne boligafdelinger som almene
boligorganisationer uden egne boligafdelinger er underlagt offentligt tilsyn af
den kommune, hvori organisationen ifølge vedtægterne har hjemsted, jf.
almenboliglovens § 164 samt driftsbekendtgørelsens §§ 108 og 109.
3. Den ansvarlige kapital i en almen boligorganisation
I udkastet til vejledende udtalelse lægger Konkurrencestyrelsen på baggrund af
udtalelser fra Domea og Give Boligforening til grund, at der er 100 garanter i
Domea, herunder Give Boligforening, og at de i fællesskab ejer den samlede
kapital og dermed kan anses for at være en ejerkreds i kraft af garanternes
indskud af garantikapital. Domea administrerer bl.a. også 20 andre almene
boligorganisationer, der ikke er garanter, men i et vist omfang
datterorganisationer, men disse regnes efter det oplyste ikke som en del af
ejerkredsen.
Ministeriet kan oplyse, at almene boligorganisationer, herunder
forretningsførerorganisationer, er selskabsretligt atypiske, og det anførte
moment fra EF-domstolspraksis om besiddelse af virksomhedens samlede
kapital kan vanskeligt overføres til det almene område uden videre. I juridisk
3

henseende kan man ikke tale om en ejerkreds, der besidder den samlede
ansvarlige kapital i almene boligorganisationer, som det er tilfældet i selskaber
efter selskabslovgivningen.
Almene boligorganisationers kapital kaldes egenkapital. Egenkapitalen er
reguleret i driftsbekendtgørelsens § 33 og består for
forretningsførerorganisationers vedkommende af en evt. arbejdskapital og af et
evt. oprindelig indskudt kapitalgrundlag. Herudover udgøres egenkapitalen af
midler i dispositionsfonden, hvis kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum
for organisationens arbejdskapital, eller hvis organisationen har besluttet at
etablere en dispositionsfond. Om der er et oprindeligt indskudt kapitalgrundlag
afhænger af den konkrete organisationsform for boligorganisationen.
Forretningsførerorganisationer kan efter almenboliglovens § 9 være organiseret
som selvejende boligorganisationer, andelsboligorganisationer eller
garantiorganisationer. I forretningsførerorganisationer organiseret som en
garantiorganisation har garanterne indskudt et beløb mod at få garantibeviser,
som udgør garantikapitalen. I selvejende forretningsførerorganisationer er der
ikke indskudt nogen oprindelig kapital. De stiftes principielt uden kapitalindskud.
I forretningsførerorganisationer organiseret som andelsboligorganisationer har
medlemmerne indskudt en organisationsandel.
Hvis der findes et oprindeligt kapitalgrundlag, f.eks. garantikapital i en
forretningsførerorganisation med indbetalt garantikapital, vil dette typisk kun
udgøre en mindre post af egenkapitalen. Dette vil konkret kunne ses af
boligorganisationens regnskab. For at den samlede ansvarlige kapital kun
udgøres af garantikapitalen, som man kan sige indskyderne/garanterne ejer,
kræves, at der ikke findes hverken arbejdskapital eller dispositionsfond. I
selvejende forretningsførerorganisationer er der som nævnt ikke et oprindeligt
kapitalgrundlag.
I tilfælde af likvidation af en forretningsførerorganisation anvendes
organisationens midler efter driftsbekendtgørelsens § 99 til betaling af gæld. I
forretningsførerorganisationer med indbetalt garantikapital vil garanterne få
indløst deres garantibeviser. Overskydende beløb ved en likvidation anvendes
herefter til bygge- og boligformål efter Velfærdsministeriets (nu Indenrigs- og
Socialministeriets) bestemmelse.
Der er således efter ministeriets opfattelse ikke på det almene område tale om
en ejerkreds, der besidder den samlede ansvarlige kapital i boligorganisationen,
4

og som har ret til at få denne udbetalt ved likvidation, når evt. øvrige kreditorer
er tilgodeset. I en forretningsførerorganisation med indbetalt garantikapital
besidder garanterne garantikapitalen. Det er kun denne kreds, der kan indløse
deres garantibeviser og få del i (nogle af) organisationens midler ved en evt.
likvidation og omvendt miste deres indskudte kapital ved en sådan. Garanterne
kan desuden få udbetalt udbytte. Garantikapitalen udgør dog historisk set kun
en marginal del af den samlede ansvarlige kapital.
Hvis man skal fortolke EF-domstolspraksis om en ejerkreds ind i det almene
system, skal man efter ministeriets opfattelse lægge vægt på den kreds, der har
bestemmende indflydelse i organisationen, altså dispositionsret. Det afgørende
i relation til bestemmende indflydelse vil være den konkrete repræsentation i de
besluttende organer. Reglerne for repræsentation i de besluttende organer er
gennemgået nedenfor. Repræsentation er et tæt lovreguleret område af hensyn
til at sikre beboerne flertal i de besluttende organer. Det at være garant giver i
denne sammenhæng ingen eller kun en marginal større indflydelse end andre
administrerede boligorganisationer.
4. Bestemmende indflydelse i en almen boligorganisation
I udkastet til vejledende udtalelse anfører Konkurrencestyrelsen, at ejerkredsen
på de 100 almene boligorganisationer, der er garanter, har afgørende
indflydelse såvel i forhold til de strategiske målsætninger som i forhold til
virksomhedens vigtige beslutninger. Dette argumenteres ud fra
sammensætningen af Domeas repræsentantskab og bestyrelse. Domeas
ledelse består således af repræsentantskabet, hvor ejerkredsen på de 100
almene boligorganisationer, der er garanter, besidder 206 ud af 230 pladser, og
af bestyrelsen, hvor ejerkredsen besidder 11 ud af 15 bestyrelsesposter. Give
Boligforening har ingen repræsentant i bestyrelsen.
Konkurrencestyrelsen lægger desuden vægt på, at ejerkredsen på de 100
almene boligorganisationer, der er garanter, deltager i den årlige
garantforsamling, hvor de får forelagt virksomhedsberetning, tager stilling til
udbetaling af udbytte samt kan stille forslag til beslutning vedr. Domeas
virksomhed.
Ministeriet kan oplyse, at der i en forretningsførerorganisation med indbetalt
garantikapital er 2 besluttende organer: øverste myndighed og
organisationsbestyrelsen. Øverste myndighed er efter almenboliglovens § 10,
stk. 2, et valgt repræsentantskab. Øverste myndighed består af
organisationsbestyrelsen og mindst 1 repræsentant for beboerne fra hver af
5

datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelse, jf.
almenboliglovens § 11, stk. 1, 2 pkt., samt normalvedtægternes § 4, stk. 2. Det
er øverste myndighed, der vælger alle eller flertallet af bestyrelsens
medlemmer. Garantforsamlingen vælger et eller flere medlemmer. Herudover
vælges bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med vedtægterne, jf.
almenboliglovens § 33, stk. 1.
Det er øverste myndighed, der varetager organisationens overordnede og
tværgående anliggender, herunder bl.a. boligorganisationens administrations-
og byggepolitik, erhvervelse eller salg af boligorganisationens ejendomme,
iværksættelse af nyt byggeri, godkendelse af regnskab og beretning, jf.
driftsbekendtgørelsens § 6. Det er organisationsbestyrelsen, der har det
overordnede juridiske og økonomiske ansvar for organisationens drift, herunder
for udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den
daglige administration, jf. driftsbekendtgørelsens § 12. Strategiske
målsætninger for virksomheden og vigtige beslutninger anses således for at
finde sted i øverste myndighed. Organisationsbestyrelsen kan dog være
overladt at træffe mere konkrete beslutninger inden for deres bemyndigelse.
Det følger af § 8 i driftsbekendtgørelsen samt §§ 13-17 i normalvedtægterne, at
der - udover de 2 nævnte besluttende organer - findes en garantforsamling,
som består af garanterne. Garanternes indflydelse begrænser sig i dag til, at
der afholdes en årlig garantforsamling, hvor garanterne kan vælge et mindretal
af medlemmerne til organisationsbestyrelsen. Derudover træffer
garantforsamlingen beslutning om udbetaling af udbytte under nærmere
betingelser. Beslutning om udbetaling af udbytte kan dog tilsidesættes af
øverste myndighed, der har kompetencen til endeligt at godkende
organisationens regnskab og dermed en foreslået overskudsdisponering, jf. §
driftsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, samt normalvedtægternes § 4, stk. 4. Der
udbetales kun i meget begrænset omfang udbytte til garanterne.
Kredsen af garanter anses efter ministeriets opfattelse ikke for at have
besluttende indflydelse i fællesskab på en forretningsførerorganisations
beslutninger. Det er derimod den samlede kreds af administrerede
boligorganisationer, herunder datterorganisationer, der er repræsenteret i
øverste myndighed, der kan ses for at have besluttende indflydelse.
Garantforsamlingen anses i dag for et organ med meget begrænset indflydelse
på virksomhedens drift. Dette bør efter ministeriets opfattelse afspejles i
Konkurrencestyrelsens udtalelse.
6

5. Stemmerettigheder
I udkastet til vejledende udtalelse behandles stemmerettigheder som afgørende
moment i EF-domstolspraksis. Ministeriet kan oplyse, at efter § 9 og § 12, stk.
3, i normalvedtægterne træffes beslutninger i repræsentantskabet og
organisationsbestyrelsen som altovervejende hovedregel blandt de
tilstedeværende ved almindelig stemmeflertal. Der er dog særlige regler om
kvalificeret flertal blandt såvel fremmødte som afgivne stemmer ved
repræsentantskabets beslutning om ændring af vedtægterne eller opløsning af
forretningsførerorganisationen.
Hvis ministeriets bemærkninger giver anledning til spørgsmål, er
Konkurrencestyrelsen velkommen til at kontakte ministeriet for yderligere
oplysninger.
Med venlig hilsen
Mette Rudbeck
Specialkonsulent
7