islandshunden - torhan.dk

islandshunden
MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDEKLUB
2
ISSN 1601-278X 14. ÅRGANG NR. 2 2010
Islandsk Fårehund - kulturarv eller?
Præsentation af Hyrdeudvalg
Beskyttelse af genetisk variation
Nyt fra og om ISIC

islandshunden
MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDKLUB
Ansvarshavende redaktør
Svend Brandt Jensen
Redaktion
Wilfred Olsen
Bøjdenvejen 69, 5750 Ringe
Tlf.: 62 27 27 54
Mail: blad@islandshunden.dk
Layout og grafiker
Klaus Thiesen
Teglgårdsvej 98, 5500 Middelfart
Tlf: 28 73 40 38
Mail: grafiker@islandshunden.dk
Tryk
HS Tryk & Sats, Østergade 40,
9800 Hjørring
Islandshunden er Islandsk
Fårehundeklubs medlemsblad. Artikler,
annoncer, bekendtgørelser m.v. fra ikke
medlemmer bringes kun i det omfang,
redaktionen/bestyrelsen vurderer, at det
har almen interesse for medlemmerne.
Indlæg og artikler i bladet udtrykker ikke
nødvendigvis bestyrelsens eller
redaktionens mening. Eftertryk er kun
tilladt med kildeangivelse og kun efter
forudgående aftale med redaktionen.
Indlæg til bladet sendes til redaktionens
e-mail adresse.
Alt billedmateriale sendes til 
grafikeren.
Digitale billeder giver den bedste kvalitet.
Send dine billeder til bladet i største
opløsning. Send pr. mail, men hvis billedfilen
er for stor, send på CD eller DVD.
Formatet der giver den bedste kvalitet er
TIFF. Papirbilleder modtages gerne.
Når du sender billeder er det bedst ikke
at efterbehandle billedet i et fotoprogram,
men send dem ubehandlede.
Vil du tegne en annonce i
Islandshunden?
Færdigt annoncemateriale kan afleveres
elektronisk – på diskette eller via e-mail til
redaktionen. Reproklar papiroriginal kan
også anvendes. Redaktionen hjælper
gerne med at udforme en annonce.
Priser på annoncering kan findes på
hjemmesiden: www.islandshunden.dk
Islandshunden nr. 3, har deadline den
1. maj, og forventes postomdelt primo
juni.
2
Formand
Svend Brandt Jensen, Møllemosen 131,
2760 Måløv
tlf: 44 65 82 08,
mail: formand@islandshunden.dk
Næstformand
John Alkærsig Petersen, Roostvej 7,
6535 Branderup J.
tlf: 76 75 80 08,
mail: naestformand@islandshunden.dk
Kasserer
Laila Didriksen, Pilevænget 14,
4930 Maribo
tlf: 54 78 21 00,
mail: kasserer@islandshunden.dk
Bankkonto: 0676-5366273303,
Girokonto: 16565350
Sekretær
Helle Juul Pedersen
Fridasminde 9, Romalt, 8960 Randers SØ
tlf: 86 40 35 15
mail: sekretaer@Islandshunden.dk
Bestyrelsesmedlem
Nina Vejstrup, Thorsvej 31,
3300 Frederiksværk
tlf: 47 72 05 78,
mail: best@islandshunden.dk
1. Suppleant
Heidi Poulsen
Ternemosen 36, 2670 Greve
tlf: 31 26 55 09
E-mail: 1-suppleant@islandshunden.dk
Telefontid til bestyrelse, udvalg
og redaktion:
Hverdage mellem kl. 19.00 og kl. 20.30.
Udstillingsudvalg:
John Alkærsig Petersen
tlf: 76 75 80 08,
mail: show@islandshunden.dk
Avlsudvalg:
Else Westermann
tlf: 97 96 50 23,
mail: avl@islandshunden.dk
UHM udvalg:
Ulla Sonne
tlf: 45 88 79 16,
mail: ullasonne@mail.dk
Hyrdeudvalg:
Karina Didriksen
tlf: 54 84 30 05.
mail: karina@radstedlund.dk
LP/Rally udvalg:
Helle Juul Petersen
tlf: 86 40 35 15 / 23 65 51 95,
mail: lydighed@islandshunden.dk
Agilityudvalg:
Nete Trorup
tlf: 26 16 40 91,
mail: agility@islandshunden.dk
Klubbutik:
Anne Marie Vanderhoef & Lars Nielsen
tlf: 98 38 92 91,
mail: webbutik@islandshunden.dk
Hvalpeanviser:
Bente Roger
tlf: 41 19 28 00,
mail: bente.roger@gmail.com
Konto: 9364-0004164342

Indholdsfortegnelse
Side 4 Gammel Hund
6 Musejagt
10 Kulturarv
12 Nyt fra og om ISIC
13 Nye medlemmer
14 Genetisk variation
16 Kennel præsentation
19 Nyt fra Klubben
20 Hyrdeudvalget
22 Rally reslutater
23 Nyt fra DKK
24 Udstillingsresultat
25 Nyt fra Regionerne
28 Opdrættervejviser
29 Sundhedsresultater
31 Udstillingskalender
Forsidebillede:
Askur og Hermina
Foto:
Hans Thollef Bergan
Leder
Klubbens ordinære generalforsamling har netop været
afholdt i Korsør, og der er kommet nye ansigter i bestyrelsen.
Udskiftning hen ad vejen sikrer, at der kommer nye
ideer og tanker til, samtidig med at kontinuiteten bevares.
Den nye bestyrelse bliver præsenteret i det næste nummer
af Islandshunden.
Det kom som et chok for os alle, da vi hørte at klubbens
sekretær Jørgen Christensen, Nykøbing Mors pludselig
var afgået ved døden den 1. februar. To dage tidligere
havde han deltaget på udstillingen i Fredericia, og ingen
kunne forestille sig, at det var sidste gang de skulle være
sammen med Jørgen. Wilfred Olsen, som har kendt Jørgen
fra længe før Islandsk Fårehundeklub blev stiftet, har
skrevet nekrologen, som bringes i dette nummer.
Der er blevet taget godt imod den nye udgave af Islandshunden,
og overgangen er gået glat set i lyset af, at der
samtidig er skiftet både redaktion og grafiker/layouter. Fra
bestyrelsens side er vi godt tilfredse med det, vi har set
indtil nu; der er i hvert fald lagt en god linje, både indholdsmæssigt
og grafisk.
Bladet er medlemmernes blad, og redaktionen modtager
fortsat gerne indlæg om og fotos af islandske fårehunde.
Har du en god historie eller et godt billede af din hund,
finder du redaktionens adresse på siden overfor.
På gensyn når det engang er blevet sommer!
Svend Brandt Jensen
3

Det er ikke så svæ
– når man først får de
Dette udsagn henviser til vores islandske fårehund
Surtsey’s Kvika, som for kort tid siden
fyldte 15 år, og vist må gå under
betegnelsen gammel.
Artiklen og foto af
Vibeke Jacobsen
Netop denne tilstand, at være
gammel er det som overskriften
henviser til, det som Kvika efterhånden
har lært.
Den flittige læser med god
hukommelse, vil nok kunne
huske at jeg et par gange før har
berettet om Kvika. Kvika vi fik
som omplaceringshund for 12 år
siden, Kvika som kun kan sove
under en tændt lampe, Kvika
som desværre er lettere dement
og nu, Kvika som efterhånden
har fundet ud af at leve et liv, og
forhåbentlig er godt liv som gammel
hund.
Dement:
Sidste år deltog Kvika i en undersøgelse
ang. demens, her fik
vi konstateret at hun er dement.
Dette indebærer at hun ofte reagerer
mærkeligt om natten. Hun
er bange og urolig for mørket.
Noget vi har afhjulpet ved altid
at have et tændt lys i stuen om
4
natten.
Hun har glemt tidligere indlært.
Håndtegnene for ”sit”, ”dæk”
osv. er glemt. Før var hun meget
påpasselig m.h.t. veje, og især
meget trafikerede vej - nu som
dement er det os der må være
påpasselige, da hun uden skrupler
kan finde på at løbe direkte
ud på en vej….
På Landbohøjskolen hvor undersøgelser
ang. demens foregik,
blev vi spurgt om de måtte
bruge Kvika til videre undersøgelse,
hvilket ville indebære at
hun skulle i narkose for at få en
hjernescanning. Dette har vi nu
besluttet at hun ikke skal alligevel,
da risikoen for narkosen er
for stor, når man tager hendes
alder i betragtning.
Motion:
Kvika er i fin form. Heldigvis, for
som vores dyrlæge udtaler – hun
holder sig så godt fordi hun er
holdt i gang. Hun er lidt magelig
og vil rigtig gerne nyde livet
hjemme på et blødt underlag.
Dette får hun også lov til, når blot
hun deltager i familiens daglige
gåture. Hvilket indebærer: En
mindre morgentur, en lang tur på
godt en time, som regel sidste
på eftermiddagen og så en lille
aftenlunter. Ud over dette, de
ca. 20-25 gange om dagen hvor
hun må/skal ud og gø ad et par
forbipasserende fugle.
Nogle dage mener Kvika selv,
at hun stadig er ung og frisk og i
stand til at piske af sted ud over
terrænet, men når man er 15
år, har gigt og andre skavanker
giver det bagslag i kraft af ømme
og stive ben – som så senere må
masseres og ofte trædes i gang
den efterfølgende morgen.
Adfærd:
Som de fleste andre ældre
hunde – har Kvika også tilegnet

t
t lært!!
sig sine egne rettigheder og
vaner. Bl.a. kender hun et lille fif
med lige at snuppe lidt af Lunas
(vores anden hunds) mad, når
hun passerer forbi for at indtage
sin egen. Hun har også hurtigt
fundet ud af at naboen ofte
har noget spiseligt (til fuglene)
liggende tilgængeligt. Derfor
afprøver hun ofte sin chance for
at stikke af, og komme hen til
naboen. Her er hun ret snu og
forstår ganske lydløst at lunte af.
En løsning som vi synes fungerer,
er en klokke som Kvika har
i halsbåndet. Dette gør, at hun
som ofte afslører sig selv, når
hun prøver at luske af og så kan
vi hurtigt få fat i hende.
Døv:
Desværre er hun inden for de
sidste ca. 3 år blevet døv. Noget
der i starten var rigtig svært for
hende, men heldigvis noget hun
efterhånden har lært at leve
med.
Derfor kan hun jo ikke høre når
vi kalder på hende, men hun kan
se på os når vi med fagter gør
hende opmærksom på at hun er
på afveje. – lige så ofte kigger
hun på os med et glimt i øjet, og
løber af sted alligevel. Så er det
om at få det lange ben foran og
af sted.
Når hun er ude i haven, ved hun
godt hvem der bestemmer hvornår
hun skal komme ind – hun
gøer bare heftigt for at gøre os
forståeligt at nu må havedøren
gerne åbnes, så indgangen er
passabel - men der kan godt
gå 5-6 minutter før det behager
dronningen at komme ind – der
er altid lige et eller andet der
absolut lige må undersøges,
eller også kan det være svært
lige at løsrive sig. Dette kan godt
være lidt svært for os tobenede,
om natten, når den varme dyne
kalder….
Forståeligt nok, er de gode gåture
uden snor nu minimale – men
heldigvis er der endnu steder
hvor det kan lade sig gøre.
Tænder :
Når en hund bliver gammel, ændrer
den ofte tandstilling. Dette
er også sket for Kvika. Resultatet
har været en underlæbe som
konstant blev bidt op af en hjørnetand.
I samråd med dyrlægen,
har hun fået hjørnetanden slebet
ned, så den ikke konstant bides
ned i underlæben. Såret har godt
nok været lang tid om at læges,
men efterhånden er det ved at
være pænt. Det skal dog lige
tilføjes at Kvika endnu har alle
tænder.
Hierarki:
Kvika har altid været øverst
i hierarkiet i vores dyreflok,
som består af to-tre katte og to
hunde. Den anden hund vi har,
er hendes egen hvalp Luna,
som efterhånden er 9 år. Kvika
og Luna har altid haft det godt
sammen, men der har ikke været
tvivl om hvem der bestemte. Hvis
tingene ikke lige gik efter Kvikas
hoved, var det blot en lille løftet
overlæbe, der fortalte Luna at det
hun gjorde ikke var i orden – og
så var det om at rette ind. Sådan
er det ikke mere. Luna har stille
og roligt overtaget, ikke på en
hård måde, med nu er der ikke
tvivl om hvem der bestemmer.
Kødben o. lign. spises sammen
i haven, men Kvika har lært at
tage sine forholdsregler – langt
væk fra Luna, så hun ikke kan
erobrer begge ben. Den eneste
som Kvika stadig bestemmer
lidt over, er vores halvvoksne og
sidst ankomne kat på 11 måneder.
Hvis noget går Kvika på eller
hun frustreres over et eller andet
kan det gå ud over katten, den
får et nap og et fur, så den lige
sættes på plads.
Vibeke Jacobsen
5

Blod på tanden…
En fredelig
søndag
eftermiddag
endte med drab
i det
sønderjyske…
Offeret
var en mus…
Hvem havde troet det. En fredelig
Islandsk Fårehund, som gerne
deler ALT med familiens børn
KAN rent faktisk slå ihjel, når
den vel at mærke bliver kraftigt
opfordret til det. Sagen var den,
at vi havde set en
lille mus i vores have. Fint nok,
der kunne jeg vel ikke sige
så meget til, at den levede…
Hundene syntes dog ikke det var
OK, at musen sad og kiggede
ind til dem igennem vinduet, så
de tændte lidt af og gøede, når
musen var for fræk.
Men så en dag, mens vi skulle
have Adrian og barnevogn ind fra
middagsluren, løb musen med
ind i stuen…. Ja, OK, HER
stopper min tolerance over for
naturen så! Hundene blev pudset
på musen, men de kunne bare
ikke få fat i den selvom vi løftede
stole, kravlegård, kasser med legetøj
og andet. Døren stod åben
6
Foto’s: Jonna Søberg Hansen
imens, og så valgte musen at
tage flugten. EFTER den havde
løbet tværs hen over mine tæer!
Så langt så godt…
Men musen havde åbenbart bestemt
sig for, at det da var meget
rart at bo under grillen på vores
lune overdækkede terrasse, så
kort efter sad den IGEN og kiggede
ind af vinduet til hunden…
Så var min og hundenes tålmodighed
opbrugt, og hundene blev
sendt i haven med følgende
kommando: ”Tag den så! Find
musen!!!”.
Selv fulgte jeg efter i klipklapper
og strømper… i sne… og forsøgte
at tage lidt billeder… Ikke
nemt må man sige, men to vilde
hunde og en vild mus…
Musen havde som sagt forskanset
sig under grillen, men
mindstemanden, Barki, fik med
lidt tilløb, klemt sig ned under
grillen og jaget musen ud. Tror
han forsøgte at fange musen der
inde, men den lille langhalede
var jo hurtig, og pladsen trang for
Barki.
Så af sted hen langs husmuren
det gik i en klump med to hunde
og en mus,
og mit gæt er, at det var Charmor
der gjorde en ende på musen
efter et
par forsøg og lidt hæppen fra
mor, så skulle jeg da ikke slå den
ihjel!
Charmor var i hvert fald meget
interesseret i sit bytte, og ville
ikke sådan lige slippe det igen,
men skulede efter Barki, som om
han tænkte:
”Du får den ikke, den er min!”.
Jeg var på et tidspunkt bange
for, at Charmor rent faktisk
kunne finde på at sluge musen,
så der måtte en ret
fast: ”Slip!” kommando til, og det

gjorde han så, men lå så og vogtede
over sit bytte i stedet for. Vi
fik lige taget et par billeder af den
lille jagtparade, og sikrede vi
os lige, at musen var helt død
(metoden er vist ligegyldig) og
musen blev smidt væk.
Derefter fik begge hunde et røget
okseøre som tak for indsatsen,
og freden har igen sænket sig i
det lille hjem. Ja, stort set med
det samme havde vi igen vores
lille fredelige familiehund. Men
jeg skal bare sige:
”Skal vi finde musen?”. Så er de
klar begge to.
Hvis vi ser på UHM testen, så fik
Charmor for øvrigt kommentaren
”Starter, men afbryder. Fuldfører
ikke” i Jagt – Fart og ”Overser
bevidst. Når ikke frem til byttet”
ved Jagt – Fangst. Barki fik
”Starter og fuldfører med høj fart”
i Jagt – Fart, og først ”tager ikke
byttet.
Snuser ikke til byttet” og anden
gang ”Tager ikke byttet, men
snuser til byttet”. Man må sige, at
ved Charmor, så var det da bare
en RIGTIG mus
der skulle ha’ været i den anden
ende af snoren ved UHM testen,
og gerne en, som havde tirret
ham lidt gennem vinduet først…
Sidste krølle på historen er så, at
Charmor vist skulle ha’ ”indhente
tilladelse til at regulere bestanden”
inden han satte tænderne
i den
lille fætter… Men vi henholder
os til, at hvis vi kan ”påvise at
dyrene
udgør en væsentlig gene, eller
gør stor skade på afgrøde eller
bevoksning” for så måtte han
godt sætte en stopper for musen
narrestreger. Er sikker på, at
Charmor anså det som en
”væsentligt gene”
når musen spankulerede rundt
uden vinduet og han ikke kunne
komme efter
den. Hvad med en kat forøvrigt…
mon den også indhenter
tilladelse først…
En times tid senere, sagde min
datter Stella: ”Hvor er musen
henne?”.
Svaret var: ”Den er gået hjem…”,
men det svar var ikke godt nok,
for modsvaret var: ”Musen var
inde i Charmors mund…”…
Hmm… hvordan forklarer
man så lige en 2½ årig den del
af tilværelsen…
Hilsen
Jonna Søberg Hansen og de
to ”storvildtjægere” hunde
Oskadraumur Biti Barki
og Rekikelin Charmor.
7

8
En god hundeven og kammerat har forladt os
Det var med stor sorg, at
vi mandag den 1. februar
2010 modtog budskabet om
Jørgen Christensens pludselige
død.
Vi vil mindes Jørgen for
hans utrolige hjælpsomhed
og gode venskab i og
omkring Islandsk Fårehundeklub
og den Islandske
Fårehund.
Første gang, vi mødte
Jørgen, var i januar 1988 i
forbindelse med et skue, arrangeret
af den lokale DKK
Kreds i Jørgens hjemby,
Nykøbing Mors.
Jørgen var på det tidspunkt
meget aktiv i den lokale
håndboldklub og var selvfølgelig
også forbi den lokale
sportshal den dag, da byen
havde inviteret hundefolk fra
nær og fjern til skue.
Jørgen blev betaget af racen
og fik sin første Islandske
Fårehund, Kalle, for mere
end 20 år siden.
Jørgen var en stor personlighed
med mange interesser.
En af Jørgens nye interesser
blev hundeudstillinger, som
han siden deltog flittigt i.
En anden af Jørgens store
interesser var de årlige træf,
og Jørgen har deltaget på
samtlige Islandske Fårehun-
detræf, siden vi startede på
Mickleits Camping i 1992.
Jørgen blev hurtig en stor
kapacitet for afholdelse og
afvikling af træf i Islandsk
Fårehundeklub. Jørgen var
altid klar med en hjælpende
hånd, og hvis vi manglede
et stykke værktøj, kunne vi
altid finde hjælp hos Jørgen.
Også alle ”hundebørnene”
har nydt Jørgens gode humør
og åbne arme både på
træf og udstillinger.
Da de var små, var de altid
et smut forbi Jørgen og
Annelise til en lille snak, en
god vittighed eller bare en
hyggelig stund.
Som unge mennesker kiggede
de ofte forbi Jørgen og
Annelise for at dele et par øl
og få sig en snak om livet og
dets finurligheder.
De sidste par år lagde
Jørgen også et stort stykke
arbejde i bestyrelsen for Is-
landsk Fårehundeklub, først
som suppleant og senest
som sekretær.
Med de efterfølgende
hunde, Tyron, Obba Oddny,
Skeggi og sidst men ikke
mindst E-Eyja, mødte vi
Jørgen som den allermest
morgenfriske udstiller, der
altid var på pletten på udstillinger
over hele landet - af
og til også i udlandet.
Få dage før Jørgens pludselige
død, havde vi fornøjelsen
af at være sammen med
Jørgen, Annelise og deres
hunde på dette års første
udstilling.
Hjemme hos os – og hos
andre Islandske Fårehundeejere
- står der et stort
minde om Jørgen, nemlig
Jørgens karakteristiske
”Stenhunde”, et unikt stykke
håndarbejde, som Jørgen
ligeledes mestrede og delte
med os andre.
Jørgen vil blive savnet af
mange, unge som ældre.
Vores bedste og varmeste
tanker går til Annelise samt
familien.
Paw, Lille Nikolej, Linea,
Nicolaj, Oliver, Ulrikke og
Wilfred

Islandsk Fårehund
– En Islandsk kulturarv eller ?
Formanden for den svenske
Islandske Fårehundeklub, Ami Roth,
har skrevet denne artikel, og bragt den
i det svenske klubblad.
Redaktionen har efter aftale med Ami
Roth, valgt at bringe den
– i dette nummer af Islandshunden.
Teksten er oversat fra svensk til dansk,
af Wilfred Olsen.
Jeg har, som formand for SIFK
(Svensk Islandsk Fårehunde
Klub) fået kendskab til at der
findes nogle opdrættere i USA,
som har startet er form for samarbejde.
De kalder sig ISIB (Icelandic
Sheepdog International
Breeders) – som i både forkortelse
og navn, til forveksling minder
om det internationale samarbejde,
ISIC 1 (Icelandic Sheepdog
International Cooperation)
Som I forhåbentlig alle kender
til, så er de lande vi samarbejder
med internationalt, knyttet til
ISIC. Det internationale samarbejdsorgan
ISIC, startede for
15 år siden, på initiativ af den
daværende formand for både
HRFI (Islandsk Kennelklub) og
DÍF (Specialklubben for Islandsk
Fårehund, i Island). Formålet
med dette samarbejde er, at
bevare racen som en del af den
islandske kultur med respekt
for beskrivelsen i racens standard,
udarbejdet af hjemlandets
10
ansvarlige organisation, Islandsk
Kennelklub.
Opdrættere i ISIC regi, registrere
sine hvalpe i deres respektive
hjemlandes kennelklubber og
følger den standard som er
besluttet i racens hjemland, og
godkendt af FCI (Fédération
Cynologique Internationale –
sammenslutningen af nationale
kennelklubber, i internationalt
regi).
For den Islandske Fårehund er
det hjemlandet/oprindelseslandet
Island, som har ansvaret. Det
betyder at det kun er Island og
den islandske kennelklub som
har ansvaret for racens standard.
Det betyder, at alle ændringer i
standarden lun kan iværksættes
af den islandske kennelklub
HRFI, for derefter at godkendes
i FCI.
I USA, som ikke er fuldgyldigt
medlem af FCI, er raceansvaret
anderledes organiseret. Her er
det raceklubben som har ansvaret
for racestandarden, og
der kan findes flere raceklubber
for samme racer. Det kan altså
hænde, at der findes flere og
uens standarder for den samme
hunderace. Naturligvis skaber
dette en del forvirring.
Den 1. juni i år, bliver ISSA 2 (Icelandic
Sheepdog Association of
America) fuldt anerkendt af AKC 3
(American Kennel Club), som
den officielle raceklub for den
islandske fårehund. Det betyder
også, at det bliver AKC som udsteder
stambøger for racen, fra
og med den 1. juni 2010. Racen
bliver efterfølgende berettiget til
at deltage på officielle udstillinger,
i hyrdehundegruppen, pr. 30.
juni 2010.
På trods af, at der findes omkring
6.000 levende islandske
fårehunde på verdensplan, har
vi en race som har en relativ lille

Foto: Helle Juul Petersen
avlsbase (der er meget få hunde
som er oprindelsen for de hunde
der findes).
Hvis de hunde vi opdrætter, havner
udenfor FCI, er de ”borte” for
altid og muligheden for genetisk
spredning risikerer at gå fortabt.
Hvalpe eller deres afkom registreret
i ikke anerkendte organisationer
kan aldrig overføres til
FCI regi. Disse hunde kan derfor
efterfølgende betegnes som
blandingshunde.
ISIB skriver på deres hjemmeside:
”The Icelandic Sheepdog
International Breeders web site
is a central website providing
web addresses for breeders who
are willing to import and export
Icelandic Sheepdog puppies”.
Man kan stå på deres liste,
uanset hvilket land kennelnavnet
er registreret i. Det lyder vældig
uskyldigt.
Teksten på deres hjemside er
meget tillidsvækkende. Men
klikker man sig videre på et af de
Foto: Anne Marie
links som er på ISIB’s hjemmeside,
opdager man at en af deres
opdrættere har noget der ligner
hans egen standard. Et eksempel
fra hans standard: På chokoladefarvede
hunde foretrækker
den amerikanske opdrætter
ravfarvede øjne på brune hunde,
noget som er helt fejlagtigt i
henhold til hjemlandets og FCI’s
standard. En anden opdrætter
planlægger at opdrætte brune og
hvide islandske fårehunde, fordi
de er så ekstremt sjældne.
I USA er det kun ISAA som er
samarbejdspartner (omkring den
islandske fårehund) med AKC,
og er også med i ISIC samarbejdet.
Hvis du, som opdrætter, har fået
en henvendelse fra et andet
land, om at købe hund af dig, er
det en god idé at du tager kontakt
med den officielle islandske
fårehundeklub i det pågældende
land. Det kan være betryggende
at vide, at hvalpekøberen har
eventuelle referencer i søsterklubben.
Du kan få hjælp til at finde adresser
på søsterklubberne hos
formanden i din egen specialklub.
(Svend Brandt Jensen –
formand@islandshunden.dk)
¹ Island/DÍF, Norge/NIHK,
Danmark/IF, Tyskland (DCNH),
Finland/Islanninkoirat, Holland/
VdIH-NL, USA (ISAA), Canada
(CISC), Schweiz og Sverige/
SIFK.
² Icelandic Sheepdog Association
of America indgår i ISIC
³ American Kennel Club er “moderorganisation”
til ISAA
Se også artiklen på næste side
(side 12)
11

Forfatter: ISIC/C – Hans-Åke Sperne
Det internationale samarbejde
mellem de enkelte landes
specialklubber for islandske
fårehunde sker gennem sammenslutningen
Icelandic Sheepdog
International Cooperation
(forkortet ISIC). Mellem de årlige
seminarer, som finder sted den
sidste weekend i oktober, holdes
samarbejdet kørende ved en komité
bestående af tre personer,
nemlig Guðrún R. Guðjohnsen,
Island (formand), Hans- Åke
Sperne, Sverige (sekretær) og
Wilfred Olsen, Danmark (kasserer).
På ISIC komiteens møde
den 2-3. marts 2010 blev der
fulgt op på en række spørgsmål
og opgaver, som var rejst og sat
i gang på seminaret på Island i
efteråret 2010 (se Islandshunden
nr 5/2009).
Der følges fortsat op på organiseringen
i de enkelte lande,
samt undersøges, om der klubber
indenfor FCI-samarbejdet,
som varetager interesser for
islandske fårehunde rundt om i
Europa. Foreløbig vil der blive
taget kontakt til Belgien, Frankrig
og Italien, således at også disse
lande kan få mulighed for, på
den ene eller den anden måde,
at blive tilknyttet ISIC-samarbejdet.
Der har endvidere været
taget kontakt til den canadiske
kennelklub for at høre, om og
12
Nyt
fra og om
hvordan en eventuel klub for
islandske fårehunde er organiseret
dér – dette forhold er ikke
afklaret endnu.
I et internationalt samarbejde vil
der hele tiden være forhold som
skal undersøges eller tydeliggøres.
De fleste ting klares ”hen ad
vejen”, men nogle tager længere
tid at behandle end andre. Ideen
er jo, at vi forsøger at handle og
agere ens i de enkelte ISIClande,
selv om vi har vores egne
(og de nationale kennelklubbers)
regler at tage hensyn til. Et
eksempel er mulighederne for
at få overført hunde fra andre
organisationer, således at de
kan få en FCI-stambog. Her er
reglerne ikke ens overalt, og lige
præcist dette område følges tæt,
idet ingen kan være interesseret
i at anvende hunde i avlen, hvor
oplysninger om aner ikke er helt
sikre.
Den internationale database for
islandske fårehunde er stadig
under opbygning, og arbejdet
er forholdsvis omfattende. Fra
dansk side har vi ikke nået alt
det vi havde regnet med, med
arbejdet går i den rigtige retning.
Det der tager tid er at rette oplysninger
om hunde tilbage i tiden
ind, således at de bliver entydige
i databasen og dermed optræder
én gang. I alle lande sidder de
respektive avlsudvalg nu og inddaterer,
og arbejdet skulle gerne
være nået et langt skridt videre
– ja, måske endda være afsluttet
– når vi mødes til det næste
seminar.
Hvad angår databasen (i edbprogrammet
Lathunden) aftalte
udvikleren af dette, Per-Erik
Sundgren, inden sin død, at den
svenske brugshundeklub SBK
skulle være ansvarlig for dens
videre drift og udvikling. Der er
taget kontakt til SBK for fortsat
at kunne anvende programmet i
ISIC-regi.
På seminaret i efteråret blev det
aftalt, at hjemmesiden skal udvikles.
I den forbindelse blev der
nedsat en arbejdsgruppe som
skulle arbejde videre med dette.
Der er allerede indsamlet ideer
og hjemmesiden er blevet opdateret
på enkelte punkter, men de
er stadig plads til forbedringer,
og der er også lovet hjælp fra
forskellig side, både til indhold,
teknisk hjælp og oversættelser.
Men flere forslag er velkomne,
så kom endelig frem med ideer
og synspunkter! Hjemmesiden
finder du på http://www.icelanddog.org/
og forslag kan sendes
til Islandsk Fårehundeklub, som
formidler dem videre til arbejdsgruppen
Foto: Ágúst Ágústsson
Dansk bearbejdning: Svend Brandt Jensen

isic foundation
lottery
To support the Foundation of Isic
Iceland Sheepdog International Cooperation
000516 000516
www.icelanddog.org Price € 10.-
Name:
Adress:
City:
Country:
Email:
Lotteri til støtte
for det
internationale
samarbejde i ISIC
Du kan læse mere om lotteriet på ISIC´s hjemmeside http://icelanddog.org/sider/lottery.html
Nye medlemmer
Alle nye medlemmer ønskes hjertlig velkommen i Islandsk Fårehundeklub
Lone Webbe Nordskrænten 55 2980 Kokkedal
Bibi Lindschouw Ågerupvænge 154, Ågerup 4000 Roskilde
Jacob Sloth Carlsen Gimsinghoved 12, 1. dør 114 7600 Struer
Karina Westerling Strandgården 41 2680 Solrød Strand
Anita Søs Rask Kildebo 8B 4622 Havdrup
Camille Rasch Stenmarken 52 2860 Søborg
Peter Rørmand Jensen Carl Jensens Vej 33 8260 Viby J
Lise Jonassen Elleparken 7 8520 Lystrup
Birgit Hasselager Bygaden 40 3250 Gilleleje
Elisabet Simen Kirsebærbakken 1 2830 Virum
Johan Rosenring Andebøllevej 26 5492 Vissenbjerg
Kirsten Hansen Åmøllevej 26 9560 Hadsund
Esben Dahl-Nielsen Østre Paradisvej 69 2840 Holte
Bente Falkerham Holstengade 2 D 24937 Flensburg
Søren Juul-Sømod Juulsgårdsvej 61 5700 Svendborg
Bettina Løvstrøm Pedersen Lærkehegnet 115 2670 Greve
Anne Marie Toft Hansen Holmbjergvej 87 8420 Knebel
Leo Lützen Colbjørnsensvej 25 5000 Odense C
Anna-Grethe Lützen Colbjørnsensvej 25 5000 Odense C
Ellen Hannah Rue Eugène Denis 4 B 1160 Bruxelles
Marianne Johnsen Ved Munkevænget 6 4660 St. Heddinge
Christina Husum Haugårdvej 7 9632 Møldrup
Hanne Holmsgaard Blystøbervej 5 9490 Pandrup
Pia Nielsen Jacob Paludans Vej 12 8600 Silkeborg
Bente Sonne Hedgaard Kullinggade 8 5700 Svendborg
Otto Larsen Brüchersvej 24 4900 Nakskov
Lisbeth Gersel Pedersen Overblikket 3 3460 Birkerød
Lars Aagerup Grønbrovej 6 4262 Sandved
Dennis Lauritzen Kildetoften 14 2680 Solrød Strand
Bente Berthelsen Ingemannsvej 6 4600 Køge
Gitte Holch Struntze Flintemosevej 6A 7433 Tappernøje
Jane Sørensen Skrøbelev Hedevej 13B 5900 Rudkøbing
Mie Andersen Byledsgade 40 3700 Rønne
Mette Broberg Violvej 2 7800 Skive
Lissi Felletoft Østerbyvej 9, Tjørring 7400 Herning
Annie Berg Kristensen Kærsangervej 6 8300 Odder
Anne Karstoft Møller Karlslundvej 7, Neder Fløjstrup 8330 Beder
Grethe Pettersen Solstrandveien 261 N 9020 Tromsdalen
Susanne Dannaher Toftevænget 80 5700 Svendborg
Steen Simon Jensen Pragtstjernevej 6 9800 Hjørring
Heidi Lindholm Rasmussen Olufsvej 25 2100 København Ø
13

Naturlig beskyttelse af genetisk variation.
Foto: Betina Pahl
Originaltekst af
Per-Erik Sundgren - juli 2006
Oversat fra engelsk af NSP
- juli 2008 / november 2009
14
Introduktion
Instruktioner i at bevare genetisk
helbred er blevet diskuteret
indgående i Sverige i forbindelse
med udviklingen af race specifikke
genetiske strategier. Hvorfor
er race specifikke strategier
overhovedet blevet nødvendige
indenfor hunde avl? I naturen er
der ikke nogen speciel strategi
der sørger for at racerne bliver
ved med at være sunde og raske
over længere perioder. Grunden
til at mange af de nedarvede
sygdomme ses i mange af de avlede
hunde er at mange avlere,
fordi de enten af uvidenhed, på
grund af ekstreme avls metoder,
eller fordi mange konkurrencer
tvinger dem til at nedbryde de
beskyttende barrierer naturen,
igennem millioner af år, har opbygget
ved hjælp at en naturlig
udvælgelses proces. Hvilke barrierer
skal vi vide noget om for at
forhindre at begå de fejl?
Cellen
Kroppen på et dyr er i virkeligheden
opbygget af milliarder af
celler. Båndet mellem forskellige
generationer er dog kun en
enkelt celle – det befrugtede æg.
Derfor skal alle der er involveret
i avl af dyr vide i det mindste
lidt om hvordan det befrugtede
æg er beskyttet mod genetiske
sygdomme.
Gener – protein opskrifter
Et gens generelle funktion er at
være en opskrift for cellerne på
hvordan de skal ”bygge” specifikke
proteiner. Der er omkring
30-40 tusinde genpar og lige så
mange forskellige typer protein
kan blive ”bygget” af cellen. Vi
har alle behov for et skelet,
muskler, nervesystemer, lever,
nyrer og alle de andre indre organer.
Vi har også behov for en
lang række hormoner, enzymer
og signalstoffer for at få vores
kroppe til at fungere.
Det ville alt sammen være meget
simpelt hvis der aldrig var
forandring i omgivelserne. Der
ville ikke være noget behov for at
ændre på opskrifterne til at lave
et specifikt protein.
Alle arter har dog for at tilpasse
sig omgivelserne, fjender osv.
lært at ændre på disse opskrifter.
For at gøre det er arterne nød
til selv at ændre deres fysik og
mentale karakteristika. Det er
derfor nødvendigt at det genetiske
system kan ændre sig.
I celleniveau er truslen fra evige
fjender ekstrem stor. Utallige
mikroorganismer og vira angriber
vores kroppe dag og nat. På
grund at meget hurtige generationsskift
kan disse fjender nå at
ændre deres angrebsmetoder
mange gange i løbet af større
dyrs levetid. For at forsvare sig
mod dette konstante angreb har
hvert individ brug for et forsvarssystem
som er så unikt som
overhovedet muligt. Ellers vil et
gennemført angreb på et individ
hurtigt kunne sprede sig.
Gensystemet er afhængigt af 3
tilsyneladende uforenelige krav:
A. Stabilitet til at sørge for at all
organer og systemer fungerer
korrekt.
B. Balanceret variation af hele
arten for at gøre det muligt at
arten kan ændre sig i forhold til
omgivelser i forandring.
C. Individuel variation der skal
beskytte hvert individ mod sygdomme
og infektioner.
Igennem de første 3-4 milliarder
år på Jorden var der ikke meget
komplicerede væsner end encellede
organismer. Deres normale

eproduktion foregik ved hjælp af
ikke seksuel celledeling.
DNA molekylet, det grundlæggende
element i gener er en
forbavsende stabil kemisk sammensætning
som ved fordobling
overføres i lige mængde til begge
nye celler efter en celledeling.
Efter en sådan celledeling har
begge celler en identisk genetisk
opbygning. Men hvis alle celler
har ens genetisk opbygning kan
der ikke finde nogen genetisk
ændring i forhold til en ændring
af omgivelserne. En pludselig
ændring af DNA molekylet eller
et enkelt gen kan blive døden
for et enkelt individ, eftersom et
vitalt protein pludselig vil ophøre
med at blive produceret. Et
enkelt sæt DNA molekyler eller
gener har på den måde seriøse
ulemper, både for individet men
også for den længerevarende
udvikling af arten. Kun meget
simple organismer kan overleve
uden en sådan mulighed for at
ændre den genetiske variation.
Køn og duplikation af arvemasse
Efter flere milliarder år fandt naturen
en løsning på det sårbare
celle delings system. Celler med
identisk genopbygning gik sammen
to og to og lavede dermed
en ny celletype med en ny type
arvemasse der bærer en kopi
af hvert enkelt gen. Dermed
havde de alle en præcis kopi
af proteinopskrifterne, hvis de
andre skulle blive beskadiget af
en eller anden grund. Celler af
den type er meget hårdføre over
for skade mod et enkelt gen da
der altid vil være en identisk kopi
der vil sørge for at produktionen
af det specifikke protein vil blive
opretholdt.
Celler med kopier af arvemassen
kan ikke formere sig vha. simpel
celledivision. For at sørge for at
mængden af DNA, og dermed
den rigtige mængde gener, er
den samme generation efter
generation er cellerne nød til at
gennemgå to stadier: I det første
stadie deler cellerne sig i to, hver
med halvdelen af den samlede
DNA. På det andet stadie smelter
to halve celler sammen i en
befrugtning og laver dermed en
hel celle der er i stand til at bære
arvemasse med kopier af alle
gener.
Et system med to køn har en andel
vigtig fordel. På det tidspunkt
hvor germeter(kønsceller) bliver
lavet, vikler DNA molekylerne
sig rundt om hinanden. Som alle
ved kan det være ret kompliceret
at udrede tråde der er viklet
sammen. Det er også i disse
celler hvor kromosompar skilles
og bytter plads. Dette kaldes
”krydsning” Takket være ”krydsning”
opstår nye genkombinationer
hver generation – i alle
individer inden for alle dyreracer
der har to køn. Køn har derfor
to vigtige funktioner: beskyttelse
af genskade og bedre genetisk
variation i forhold til en skiftende
omverden.
De fleste(men ikke alle) kromosomændringer
er skadelige. Hvis
der blot er tale om en lille ændring
i opbygningen af et protein
pga. mutation(pludselig ændring
i generne) kan det nye protein
klare sig godt på trods af ændringerne.
I nogle enkelte tilfælde
kan det nye protein medføre direkte
fordele for dyret. Sådanne
fordele viser sig sjældent med
det samme, men vil medføre senere
”krydsning”, omarrangering
af gener langs kromosomerne.
I de tilfælde hvor kromosomændringerne
er en fordel for dyret
vil det få stærkere genmateriale
til at videregive til næste generation,
dette vil måske resultere
i mere eller stærkere afkom. I
tilfælde hvor kromosomændringerne
er en ulempe for dyret vil
afkommet være dårligere stillet
end andre af samme race, og vil
derfor ved naturlig udvælgelse
uddø.
Forsættes i næste nummer af
Islandshunden
Foto Klaus Thiesen
15

16
præsentati
af kennel g
Præsenteret af: Else & Kate Palmquist
Hvad er historien bag Kennelnavnet
?
Da vi skulle vælge kennelnavn,
tog vi bl.a. udgangspunkt i navnet
Geitir, idet vi fik vores første
IF fra denne kennel.
Der udover havde vi på daværende
tidspunkt, 2 tæver, som
var henholdsvis barn og barnebarn
af vores hanhund Njall.
Vi valgte derfor Kennelmærket
Geysir, som betyder springkilde/
udspring, i 1993, da vores
kennel tog udspring i den første
IF fra kennel Geitir og Njall´s
afkom.
Hvor længe har I opdrættet IF?
Vi fik vores første kuld d. 15/2-
1994, bestående af 1 korthåret
rødbrun hanhund, Geysir´s
Baldur.
Hvorfor blev det IF?
Vi fik vores første Islanske Fårehund;
(Geitir) Andi; i 1982, forud
for denne havde vi haft Rottweiler,
Grand Danois og Tysk
Langhåret Hønsehund. Vi har
altid arbejdet med hundene; med
Rottweileren gik Else til politihundetræning;
med Grand Danois
gik Else til lydigheds- og jagttræning;
med den Tysk Langhåret
Hønsehund gik Leif (mand/far) til
lydigheds- og jagttræning.
Vi lærte den Islandske Fårehund
at kende, ved at nabogården ved
vores sommerhus fik nye beboere:
Ivan og Lisbeth Fencker som
havde to islandske Fårehunde;
Loa fra Olafsvøllum og Salkavalka,
kaldet Salka. Når Ivan kom til
kaffe hos os, var Salka altid lige i
hælene på ham.

on
eysir
Til sidste var det dog sådan at
Salka kom længe før Ivan, og
nogle gange kom hun alene på
besøg, og gik så selv hjem efter
et stykke tid.
D. 08-03-1982 fik Salka et kuld
hvalpe. I dette kuld var der en
brun hanhund Andi, som Ivan
ikke fik solgt som 8 ugers hvalp.
Da sommeren kom, og Ivan og
Salka kom til kaffe, medbragte
de nu også Andi. Leif begyndte
lidt efter lidt at ringe til Ivan og
spørge om Andi ikke kom på
besøg. Og som ca. 4 mdr. var
Andi stadigvæk ikke solgt, og vi
endte med at købe vores første
Islandske Fårehund.
Da den islandske fårehund er en
arbejdshund, begyndte Leif at gå
til lydigheds- træning med Andi.
Igennem træningen fik vi kontakt
med en anden Islandsk Fårehund,
Njall, som var importeret
fra Island. Njall’s ejere havde
nogle problemer med Njall, og
ønskede at vi hjalp dem med
disse problemer. Enden
på dette blev dog, at vi d. 31-december
1982 overtog Njall.
Herefter blev resten af familien
solgt til den Islandske Fårehund,
og vi har ikke haft andre racer
siden.
Hvor mange kuld IF har I
lavet?
Kennel Geysir er en lille familiær
kennel med stue opdræt af
islandske fårehunde.
Vi har indtil nu lavet 8 kuld, med i
alt 25 hvalpe.
Hvad lægger I vægt på i Jeres
avl? /Hvordan prioriterer I
sundhed, genetik, udseende,
egenskaber m.v. ??
Vi er så heldige at have haft IF
siden 1982, d.v.s. vi har fulgt
racen i mange år og derfor også
har haft mulighed for at følge
mange generationer af IF’er. Da
der på det tidspunkt ikke fandtes
”hundedatabaser” som der er nu,
samlede vi selv alle de informa
tioner vi kunne vedr. hvalpekuld,
HD-resultater, levealder og
sygdom.
Disse informationer ligger stadigvæk
til grund for vores avl i dag.
Dog er det blevet betydelig lettere
at indhente informationerne
via www.hundeweb.dk og ISIC.
Vi lægger stor vægt på at avlshundene
er sunde, velfungerende
og racetypiske; kort sagt et
smukt sind i en smuk krop.
Når vi vælger kombinationer til
avl, bruger vi lang tid på at finde
”den rigtige”. ”Den rigtige” hanhund
er for os, en hanhund som
ikke har de samme ”skønhedsfejl”
som tæven, og er en hund
som virker selvsikker, nysgerrig
dog uden at være aggressiv, lige
som standarden foreskriver. (Det
samme gælder selvfølgelig også
for tæven).
Da vi er en familie som knytter
os meget til vores hunde, er det
også meget vigtigt for os at hundens
levealder bliver høj. Gennemsnitsalderen
for de hunde vi
har haft i kennelen er 14 år (de
ældste blev 17 år og den yngste
blev 11 år) og når vi vælger
hanhund til vores tæve, prøver vi
at finde udaf hvor gamle forældrene/bedsteforældrene
til hanhunden er blevet, idet vi
mener at levealderen også er en
arvelig ting.
Har I en favorithistorie om en
af jeres IF?
Da vi startede med at have
”vores egne” IF’er på forskellige
tidspunkter af vores liv, Else i
1983 og Kate i 1990, har vi valgt
at fortælle hver vores favorithistorie.
Else’s favorithistorie kan kun
handle om Njall, som var Else’s
første IF, og kunne egentlig
have været taget udaf historien
om den grimme ælling. Else
lærte Njall, som var importeret
fra Island, at kende da hans
daværende ejere havde nogle
problemer med ham, og ønskede
hjælp. Vi kunne dog ikke
hjælpe med de problemer, som
de daværende ejere havde, og
17

enden på dette blev, at Else blev
ringet op d. 31/12-1982, idet Njall
sad på af et internat og havde
prøvet at bryde ud af sit bur og
derved knækket en tand. Hans
daværende ejere havde på det
tidspunkt opgivet Njall, og Else
blev derfor stillet overfor det valg,
at hun overtog Njall med det
samme ellers blev han aflivet.
Else overtog en hund, som var
al for tyk og med meget filtret
pels. Da Else gik i gang med
pelsplejen af Njall, fandt hun til
sin store overraskelse et pighalsbånd
filtret så meget ind i pelsen,
at man ikke kunne se han bar
et halsbånd. Efter en tid valgte
Else at udstille Njall ,og i starten
fik han 2 pr. idet han var rød og
langhåret, og da de fleste Islandske
Fårehunde i Danmark på
det tidspunkt var korthåret, blev
Njall’s hårlængde vurderet som
en fejl. Men Else og Njall fortsatte
med at udstille og Njall endte
med at blive en stor udstillingsstjerne,
så sent som i en alder af
11 år blev Njall BIR. Men hans
bedste resultat var dog i 1987 på
en DKK-udstilling i Otterup, hvor
han blev BIG1.
Kate’s favotithistorie handler om
Prud (som var et barnebarn af
Njall). Kate var ikke den store tilhænger
af udstillinger førend hun
fik Prud. – faktisk syntes Kate at
det var spild af tid at udstille, og
hun ville hellere arbejde med lydighed.
Men Kate’s favorithistorie
skal dog alligevel handle om den
gang Prud og Kate var af sted på
en udstilling. På denne udstilling
regnede det helt vildt ,og på det
tidspunkt var det ikke ”moderne”
med at have udstillingstelt og
udstillingsbure, så både Kate og
Prud var meget våde. Prud fik
da noget af tiden til at gå med at
hoppe rundt i vandpytterne, men
Prud’s store glansnummer var
dog, lige i det øjeblik Kate/Prud
blev kaldt ind i ringen at smide
sig i en mudderpøl, og rulle sig
til dommerens stor begejstring.
18
Dommeren klappede i hænderne
og sagde højlydt: ”Se det
er en rigtig Islandsk Fårehund”.
Derefter bad dommeren os løbe
en omgang i ringen, og da vi
kom hen til hende sagde hun:
”Nu skal I se” og viste at Prud
var helt tør i underulden, som en
IF’er med den rigtige pels skal
være. Prud endte med at få sit
sidste cert. på denne udstilling
og blev Dansk Champion på
dagen.
Hvad er jeres favorithundeaktivitet
??
Med en så alsidig race som den
Islandsk Fårehund har vi dyrket
en del forskellig aktiviteter. Vi har
dyrket/dyrker lydighed, agility og
udstilling. Men vores favorithundeaktivitet
må være dagligdagen
med vores IF, hvor vores hunde
bliver aktiveret med forskellige
”lege” bla. Har Driva lært at
hente Kate’s Astma-spray, og
Brella/Driva samler alle hundenes
madskåle ind efter spisetid.
Det sjoveste er dog de ting
hundene har lært sig selv, bla. at
fortælle hvornår de synes Kate
skal i seng, ved at komme gående
med Kate’s nattøj i munden
– især gerne når der er besøg.
Hvad er det mest stolte øjeblik
i Kennelens historie??
Det mest stolte øjeblik var da
kennelens første hvalp blev født,
idet dette var begyndelse på
kennel Geysir.
Derudover var vi meget stolte,
dengang vi tog til Norge med
Prud som var 8 år gammel, og
der var to danske hunde tilmeldt
udstillingen Orri Av Isheim og
Prud. Prud gik hen og blev BIR
og Orri blev BIM, og alle nord
mændene blev sure.
Favorithunden indtil nu. Hvilken
hund er det og hvorfor ??
Alle som har haft mere end en IF,
vil vide hvor svært det vil være
at vælge blot en favorithund, idet
det fantastiske ved denne race
er at der ikke er to hund som er
ens, og det derfor er svært at
vælge blot en frem for en anden.
Hvad er jeres ønske for fremtiden
for jeres kennel / Hvad er
det næste der skal ske ??
Vi håber at få et kuld hvalpe i
2010, og vores største ønske
er at vi også for de fremtidige
hvalpe finder nogle gode og
blivende hjem, hvor de vil sprede
ligeså meget glæde, som de har
gjort hos os.

Informationer
fra klubben
Der har senest været afholdt bestyrelsesmøde den
9. januar 2010, og de vigtigste beslutninger fra dette
møde blev bragt i forrige nummer.
Produktionen af dette blad er sket inden generalforsamlingen
den 27. marts, og den første information om
sammensætningen af den nye bestyrelse kan derfor
findes på klubbens hjemmeside. En reportage fra generalforsamlingen
og en nærmere præsentation af den
nye bestyrelse bringes i Islandshunden nr 3/2010, som
udkommer i starten af juni.
Ledig stilling
Den opslåede stilling som klubbutikbestyrer er stadig
ledig, så hvis du/I har lyst og plads til at drive denne del
af klubbens virksomhed, hører vi gerne fra dig/jer. Se
annoncen i Islandshunden nr 1/2010.
ISIC seminaret 2009
I Islandshunden nr 5/2009 var der en større artikel om
ISIC-seminaret på Island. Her skrev vi bl.a., at man kan
få flere oplysninger om arbejdet i ISIC (forkortelsen står
for ”Icelandic Sheepdog International Cooperation”)
og seminaret i 2009 ved henvendelse til formanden for
klubben eller til avlsudvalget (Else Westermann). Dette
gælder stadigvæk, så hvis du vil vide mere om hvad der
er behandlet på seminaret, er du velkommen til at ringe
eller sende en mail.
”Andre”
Af og til hører vi om andre personer, som ønsker at
arbejde med islandske fårehunde udenfor samarbejdet
i de enkelte landes specialklubber og således også det
internationale samarbejdsforum ISIC. Vi har valgt at
undlade at omtale disse grupper af ejere/opdrættere af
islandske fårehunde med navn, for ikke at skabe interesse
for deres virke. Ofte opstår sådanne grupperinger,
fordi man ønsker at gøre tingene anderledes, f.eks.
fordi man ønsker at fremavle bestemte typer hunde
(farver). Men lige så ofte sander initiativerne til, fordi der
ikke er fornøden opbakning fra andre ejere/opdrættere.
Når jeg alligevel nævner dette, er grunden, at vi gerne
vil opfordre vores medlemmer til at være skeptiske, hvis
de modtager henvendelser af den ene eller anden karakter,
som ikke helt passer ind i den måde, vi har valgt
at arbejde på. Hvis man er tvivl om personer, der henvender
sig om det ene eller andet – som oftest drejer
det dog sig om avl herunder anvendelse af hanhund –
står bestyrelsen og avlsudvalget gerne til rådighed med
råd og vejledning. Og drejer det sig om henvendelser
fra udlandet har vi jo netop vores internationale netværk
i ISIC at trække på
Foto:
19

Jeg hedder Svend Brandt
Jensen.
Jeg har været med i hyrdearbejdet
så længe denne aktivitet
har eksisteret i klubben. Først
som deltager hos Jette Gram
i Albertslund og derefter som
deltager i - og arrangør af - regionale
arrangementer på Sjælland,
og endelig som en del af hyrdeudvalget,
som jeg satte i gang for
nogle år siden.
Hyrdeudvalget blev nedsat for at
kunne tilrettelægge og gennemføre
hyrdeanlægsbeskrivelser
på en mere systematisk måde.
Klubben har hele tiden været
interesseret i at følge med i, om
racen har bevaret de ”oprindelige
egenskaber”, hvor en af disse
er evnen til at hyrde, og i den
forbindelse ønsket at tilbyde
hyrdeanlægsbeskrivelser som en
af mange klubaktiviteter.
Undervejs har jeg forsøgt at
gøre mig klogere på området,
først – sammen med Karina og
hendes bedre halvdel Ken – ved
at overvære en hyrdeanlægsbeskrivelse
i Sverige, og siden ved
at deltage i AMU-kursus over
flere hele dage, hvor vi lærte at
arbejde med hyrdehunde som en
del af et husdyrhold (målgruppen
var ganske vist en anden end
hobbyfolket, men sjovt var det).
Efter besøget i det svenske
20
Hyrdeudvalget
Præsentation af Hyrdeudvalget
Karina Didriksen
Svend Brandt Jensen
Else Westermann
oversatte vi deres skema, og
anvendte det de næste par år i
Danmark. Erfaringen viste dog,
at skemaet, som var udarbejdet
til brug for beskrivelse af västgötaspids,
nok ikke på alle punkter
passede helt til den islandske
fårehund, og sammen med Jette
Friis-Jensen fik vi udviklet den
metode – herunder et nyt skema
- der anvendes nu.
Jeg vil anbefale alle at få deres
hund hyrdeanlægsbeskrevet. For
det første er det interessant at
se, hvordan ens hund reagerer
på får, når den så ansigt til ansigt
med dem. Ikke alle hunde er lige
modige første gang, men mange
bliver mere interesseret når de
har prøvet det et par gange. For
det andet er det også en stor
fornøjelse at følge med som
tilskuer, for her får man virkelig
lejlighed til at se og forstå, hvad
der skal til for at flytte eller samle
en flok får. Og hundene? De er
meget trætte bagefter!
Jeg hedder Karina Didriksen
og har været en del af hyrdeudvalget
fra dets start af, de sidste
par år som formand for udvalget.
Min interesse for hyrdning fik jeg
for 6 år siden, hvor jeg begyndte
at hyrde med min IFer. Vi, både
hunden og jeg, blev hurtigt bidt
af at hyrde, hvilket førte til at vi
for 3½ år siden fik vores egne
får, i dag tæller besætningen
knap 50 dyr. Jeg syntes, at det
er vigtigt at man bruger sin hund/
aktiverer den og hyrdning er bare
noget helt speciel t. Desuden er
det vigtigt at huske på, at IFeren
er en brugshund og dette skulle
vi gerne bevare. Et af udvalgets
første mål var at lave en hyrdebeskrivelse
som specifikt retter
sig mod IFere og få beskrevet
så mange hunde som muligt for
at se om vores IFere stadig har
hyrdeinstinkt og hvilke. Vi ønsker
at man i fremtiden vil bruge

denne beskrivelse som et avlsredskab,
så netop hyrdeinstinktet
bliver bevaret i vores race. På
længere sigt håber vi at kunne
præsentere en DKK godkendt
hyrdeprøve og hvem ved måske
kåring af årets IF hyrdehund i
klub regi. Derfor håber jeg også
at flere IF folk begynder at hyrde
med deres hund og kommer til
at opleve denne helt specielle
følelse der er, når samarbejdet
mellem hund, får og hyrde går op
i en højere enhed.
Jeg hedder Else Westermann,
gift med Kurt. Vi er begge er gået
på pension
Vi har opdrættet islandske
fårehunde i 20 år og har p.t. 5
voksne hunde og et kuld hvalpe
på 5.
Jeg er uddannet mentalbeskriver
af DKK og arrangerer UHM i
Jylland. Desuden tager jeg ud og
laver hvalpetests.
Jeg er medlem af hyrdeudvalget
og mental beskriverudvalget og
er formand for avlsudvalget.
Som medlem af hyrdeudvalget
er jeg med til at beskrive hundenes
arbejdsegenskaber, når
vi afholder ”hyrdetests”. På sigt
håber jeg på at kunne finde fælles
profiler på hunde med gode
arbejdsegenskaber i unghundementalbeskrivelsen,
som beskriver
hundens basale instinkter.
At være medlem af mentalbeskriverudvalget
og hyrdeudvalget giver
en god baggrund for at være
formand for avlsudvalget, idet
jeg i praksis ser mange hunde
i forskellige situationer. Det er
vigtigt i vores valg af avlspartner
at sørge for at få ”hele hunden”
med. Eksteriør, sundhed, mentalitet
og arbejdsegenskaber.
Jeg har selv en IF, som har supergode
hyrdeinstinkter, men det
kniber lidt med lydigheden, så vi
er ikke kommet så langt endnu.
Jeg har dog ikke opgivet træningen,
men da vi ikke selv har får,
er jeg afhængig af at ”låne”.
Årets Agilityhund
i Islandsk
Fårehundeklub, 2009:
Westmanna’s
Sindri Ilingur
Opdrætter: Else & Kurt
Westermann
Ejer: Helle Ebdrup &
Ralph Christensen
Tusinde tak for de varme hilsner ved
Jørgens død og bisættelse
Annelise
21

nyt fra lp/rally udvalget
22
RESULTATER RALLY-LYDIGHED
STOUBY 6. MARTS 2010
Begynder:
1. Ruhåret Hønsehund, Sheila (99 point) - Eva Schmidt Nissen
2. Rhodesian Ridgeback, Ökensandens Poma von Yesekani (98 point) - Lene Tornkjær
3. Islandsk Fårehund, Oskadraumur Biti Breki (95 point) - Heidi Poulsen
4. Shetland Sheepdog, Bødskov’s Pang (90 point) - Søren Ravn
5. Islandsk Fårehund, Sagahundens Fengur (89 point) - Gunilla W. L. Holm
Øvet:
1. Islandsk Fårehund, Surtsey’s Prins (94 point) – Helle Juul Pedersen
2. Kooiker Hondje, Vitovani’s Belladonna De Bel’tar (93 point) - Jette Østergaard
3. Islandsk Fårehund, Oskadraumur Ern Eydi Gauti (88 point) - Heidi Poulsen
4. Islandsk Fårehund, Tøtrup’s Bersi (79 point) - Helle Juul Pedersen
Ekspert:
1. Border Collie, Kewstock Over The Moon (96 point) – Leif Rognæs
2. Old English Sheepdog, Enchant Upon a Star (95 point) – Henriette Trimarchi
3. Shetland Sheepdog, Poulsgaards Lonely Blue Star (85 point) – Pia Fischer-Henrichsen
4. Islandsk Fårehund, Kraut (84 point) – Helle Juul Pedersen
5. Islandsk Fårehund, Ingemanns Iljan (82 point) – Kathrine Vesterager
Champion:
1. Ej stambogsført, Nemo (98 point) - Pia Fischer-Henrichsen
Ny dansk champion, DKCH Surtseys
Örn (Surtsey’s Lubbi Lettir
Loki – Ishundur’s Gæfa)
Opdrætter:
Wilfred & Ulrikke Olsen
Ejer: Lisbeth & Bjarne Nielsen,
Slagelse.
Tænk dig om før parring
Af Vibeke Knudsen,
kommunikationskonsulent
i DKK
Hvis du planlægger et kuld
hvalpe
At opdrætte et kuld hvalpe er en
stor oplevelse. Det er også et
stort ansvar – både for hvalpene
i kuldet og for racen. Dansk
Kennel Klub (DKK) og racens
specialklub har i fællesskab
fast-lagt nogle regler for opdræt.
Det er DKK, som udsteder
stambøgerne og derfor er det
også DKK’s opgave at sikre, at
reglerne bliver overholdt.
Du skal vide, hvad du gør
I de fleste racer skal forældredyrene
til dit kommende kuld
opfylde nogle avlskrav – typisk
nogle sundhedskrav. På DKK’s
hjemmeside under punktet avl og
opdræt kan du finde de til enhver
tid gældende krav. Vær opmærksom
på, at der en gang i mellem
ændres på kravene.
Du skal sikre dig, at både tæve
og hanhund opfylder de aktuelle
krav. Forældredyrene skal have
et officielt resultat af de pågældende
krav registreret hos DKK,
før du bruger dem til par-ring.
Det er ikke godt nok, at de bliver

nyt fra dansk kennelk klub
Har du en god hundehistorie eller et forslag til et interessant emne?
DR1 Aftenshowet har hver tirsdag kl. 18-18.30 dyr på programmet og DU kan være med til at sætte dit præg på
programmet.
Hvis du har et spørgsmål om hunde, hundeadfærd, sundhed eller sygdom - eller spørgsmål om andre dyr - så kan du
sende det til DR1 Aftenshowet via nedenstående link.
Hvis du og din hund kan noget særligt, hvis du har oplevet noget spændende eller interessant med din hund, hvis du
har gode ideer til aktivering eller træning eller et interessant emne dyrepanelet bør tage op, så send en mail om dette
til Aftenshowet. Du kan også optage en lille film eller vedhæfte relevante billeder.
DU kan altså være med til at sætte dit præg på indholdet i Aftenshowets dyrepanel-program om
tirsdagen.
Send ideer via dette link:
http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Kontakt/Mailforms/20100102204956_1.htm
Eller send mail og fotos til: aftenshowet@dr.dk
Opfordringen er hermed givet videre. Aftenshowet håber at høre fra jer!
Med venlig hilsen
DANSK KENNEL KLUB
Lise Lotte Christensen
Adfærdskonsulent
undersøgt, inden du en gang
skal registrere hvalpene. Hele
idéen er jo nemlig, at du som
opdrætter skal vide, hvad du har
med at gøre, inden hun-dene bliver
parret. Det kunne jo være, at
et af resultaterne var af en sådan
karakter, at par-ringen mellem de
to påtænkte forældredyr slet ikke
burde finde sted.
Udenlandsk hanhund
Hvis du parrer din tæve med en
udenlandsk hanhund, skal dén
også opfylde de danske krav. Du
skal selv fremskaffe dokumentation
for, at hanhunden opfylder
de krav, der gælder for ra-cen
f.eks. med hensyn til præmiering,
HD-status, AD-status eller
øjenstatus. DKK godkender ikke
alle former for præmieringer
og veterinærundersøgelser fra
udlandet. Derfor er det altid en
god idé at bede hanhundeejeren
om at sende dig ovenstående
dokumentation, så du i god tid
kan spørge DKK, om hanhunden
kan godkendes, før du benytter
ham til din tæve.
Det koster et gebyr at få udenlandske
hunde tjekket og/eller
lagt ind i edb-systemet: (pr. 1.
januar 2010) 270 kr. for DKKmedlemmer,
380 kr. for specialklub-medlemmer
og 650 kr. for
ikke-medlemmer.
Husk også, at du skal have kopi
af hanhundens stambog og
skriftlig dokumentation for hvem
der ejer hanhunden og derfor må
underskrive parringsbeviset.
Hvorfor så meget ”bøvl”?
Hvis du synes, der er mange
regler, så tænk på, at reglerne
er der for at opnå to ting: 1) at
der bliver avlet fysisk og mentalt
sunde, racetypiske hunde og
2) at man kan stole på oplysningerne
på DKK’s hundeweb og
i en DKK stambog Det sidste er
ingen selvfølge i en tid, hvor man
på diverse kreative hjemmesider
bare kan bestille en ”stambog”
med de oplysninger, som man
selv indtaster!
DKK har en parringsaftale, som
du og hanhundeejeren kan
benytte, når I aftaler de praktiske
og økonomiske vilkår for parringen.
Er du i tvivl om noget med
reglerne, kan du altid kontakte
DKK. Har du brug for konkret
avlsvejledning, så kontakt din
specialklub.
23

Foto: Helle Juul Petersen
24
Foto: Jonna Søgård Foto: KIm Kim Belza
udstillings
resultat
DKK International,
Fredericia 30. januar 2010.
BIR: Ganti Sif, opdrættet og
ejet af Nina Vejstrup.
BIM: Geislandi Bessi,
opdrættet af
Jeanette Nielsen – ejer:
Anne Marie Vanderhoef

nyt fra regionerne
Sjælland & Øer
Nina Vejstrup
Tlf.: 47 72 05 78
E-mail: vejstrup-huus@mail.dk
Søndag 25. april 2010, kl. 14:00
Gåtur i Præstevangen, Hillerød
Præstevangen er en hundeskov
som ligger lige op til Hillerød by.
Vi mødes ved parkeringspladsen
på Københavnsvej (Kongevejen,
rute 201), på venstre side
når du kommer fra København;
det er den sidste P-plads inden
bygrænsen og 200 meter før
benzintanken (KRAK kort 65,
B5). Undervejs skal vi besøge
Fantasiens Ø. Husk eftermiddagskaffen
og vand til hundene.
Hundene må gå løse i skoven,
så tæver i løbetid kan ikke deltage
på denne tur.
Turguide: Nina Vejstrup, 20 87
43 78, e-mail: vejstrup-huus@
mail.dk
Søndag 23. Maj 2010, kl. 11:00
Gåtur på Sydsjælland
Gåturen bliver på Sydsjælland
med medbragt mad som vi vil
nyde undervejs. Turen er endnu
ikke helt fastlast og vil derfor
blive annonceret senere på
hjemmesiden. Dem der ikke har
mulighed for at komme på nettet,
er meget velkommen til at ringe
til os.
Turguider: Marianne og Henning
Madsen, tlf. 61 26 50 83, e-mail:
pausefisken@hotmail.com
Lørdag 19. juni 2010, kl. 13:00
Aktivitetsdag i Herringløse
En islandsk fårehund elsker at
arbejde, så kom og se hvad fanger
jeres interesse. Du kan bl.a.
Prøve kræfter på agilitybanen,
se hvad rally lydighed er, blive
introduceret til klikkertræning
eller forbered dig på en udstilling
med lidt ringtræning.
Husk godbidder og evt. legetøj,
så I er klar til at cirkulerer rundt
blandt de forskellige aktiviteter.
Løbske tæver bedes blive
hjemme.
Kaffe og kage bedes medbragt.
Arrangementet foregår på Kalkgravsvej
15, Herringløse, 4000
Roskilde.
Ved spørgsmål kontakt Nete
Trorup 26 16 40 91 eller nete@
oskadraumur.dk
Fyn
Erna Lehmann
Tlf.: 20 22 27 18
E-mail: fyn@islandshunden.dk
Lørdag 5. juni 2010, kl.14:00
Gåtur i Elmelunden.
Vi mødes Ravnebjerggyden på P
pladsen ved nr. 48, 5491 Blommenslyst
Der er en lille hundeskov hvor
hundene kan krudte af og så kan
vi gå en tur i området
Husk forplejning til 2 & 4 benede
Erna Lehmann - 20 22 27 18,
fyn@islandshunden.dk
Jylland - Nord
Lars Trolle Nielsen
Tlf.: 98 38 92 91
E-mail: vanderhoef@gvdnet.dk
Søndag 11. april 2010, kl. 14:00
Gåtur omkring Store Økssø
Vi går en tur rundt om Store
Økssø. Turen er på 3-3,5km,
hvorefter vi nyder vores medbragte
kaffe og kage.
Kørselsvejledning: Kør af
motorvejen ved frakørsel 31 ”
Nibe/Støvring ” . Fortsæt forbi
Støvring over hovedvej 180, til
Skørping.
Følg hovedvej 519 til venstre ind
i Skørping, hen over jernbanen
og til højre ud af byen igen. Søen
ligger for enden af ” Turistvejen
” . På hovedvejen er der et skilt
mod Store Økssø. Husk vand og
poser til hundene.
Turguide: Jacob. Ring 31 21 33
56 ved spørgsmål.
Søndag 30. maj 2010, kl. 14:00
Gåtur i Hammer Bakker
Vi mødes på p-pladsen i Hammer
Bakker på Søhusvej /
Gennem Bakkerne. Hvis man
kommer fra motorvejen, skal
man tage afkørsel 19, kør ind til
Vodskov. I den næste rundkørsel,
kører I ad 1 vej Vodskovvej,
derefter 2 vej på venstre hånd
Vodskov Kirkevej op til rundkørsel.
Tag 2 vej og kør ad Gennem
Bakkerne ca. 2,6km. Der
kommer så en p-plads lige efter
Søhusvej. Turen foregår med
snor på. Turen er ca. 5 km. lang.
Husk kaffe og kage, samt poser
og vand til hundene. Ring 22 90
17 12 ved spørgsmål.
Turguide: Anne Marie og Lars.
Søndag 20. juni 2010, kl. 11:00
Gåtur på Egholm
Mødested ved færgelejet, Skydebanevej
22, 9000 Aalborg, hvorfra
der er afgang til Egholm kl.
11:00. Vi mødes kl. 10:45 uden
bil.. Pris er tur / retur pr. barn 8
kr. og voksne 16 kr.
Vi går en tur rundt på Egholm.
Der er en tur på 8,8 km., som
kan klares på ca.4 timer + frokost.
Eller vi kan tage den på 6,6
km., som tager ca. 2,5 time + fro-
25

nyt fra regionerne
kost. Vi vælger turen på dagen.
Hver i sær tager selv madpakker
og drikkevarer med. Husk vand
og poser til hunden. Hundene
skal være i snor!!
Turguide: Anne Marie og Lars
Jylland
Øst/Midtjylland
Helle Juul Pedersen
Tlf.: 23 65 51 95
E-mail: oest@islandshunden.
dk
Søndag 25. april 2010, kl. 14:00
Fussingø Skov ved Randers
Vi mødes på P-plads ved søen.
Herefter går vi langs søen til
skoven, hvor hunde må gå løse.
Medbring gerne kaffe/the/vand
og kage til jer selv samt poser
og vand til hunden. Gå-turen
varer ca. en lille time, hvorefter vi
slutter tilbage på P-pladsen. Her
nyder vi den medbragte kage/
kaffe mv. Husk løbske tæver,
desværre ikke kan deltage!
Kørselsvejledning: Kør mod Fussingø
Slot, som ligger mellem
Randers og Viborg. Hvis man
26
kommer af motorvej E45, drejes
fra ved frakørsel 40 (Randers C)
mod Viborg (hovedvej 16). Efter
ca. 6 km drejes til venstre mod
O. Fussing (Fussingø). P-plads
ligger tv efter ca. 2,5 km. Vi
håber at se rigtig mange mennesker
og hunde. Hvis jeres hunde
er glade for vand, så husk også
håndklæder, da vi normalvis afsluttet
turen med et hunde-bad i
Fussingø Sø lige ved P-pladsen,
hvor vi drikker kaffe.
Søndag 23. maj 2010, kl. 14:00
Silkeborg Gåtur – Kalgårdsvej
Vi mødes i bunden af Kalgårdsvej
(blind vej), der er en sidevej
til Vestergade. Kalgårdsvej ligger
lige ved Vestergade Hallen. Gåturen
er i en hundeskov omkring
søen, så der bliver masser af
mulighed for at bade (for hundene
primært) og gå uden snor.
Turen er ca. 8 km lang og vi vil
nyde medbragt kaffe/the/kage på
Økobasen. Husk vand og poser
til hundene samt snor (da vi undervejs
skal have hundene i snor
et kort stykke) og evt. håndklæde.
Tæver i løbetid har desværre
ikke adgang, men ellers håber vi
nyt fra re
at se rigtig mange til en hyggelig
gåtur i forhåbentlig dejligt vejr.
Søndag 20. juni 2010, kl. 14:00
Dollerup Bakker – Hald Sø ved
Viborg
Nu er der mulighed for en dejlig
lang gåtur i skønne omgivelser
ved Dollerup bakker samt i skoven
omkring og langs Hald Sø.
Det er en skøn tur, hvor hundene
kan gå løse det meste af tiden.
Efter turen kører vi og hundene
ned til bade-broen ved Hald Sø,
hvor hunde (og evt. mennesker)
kan få sig en forfriskende dukkert
i Danmarks reneste sø. Vi
mødes ved P-pladsen overfor
Dollerup Kiosken, Ravnstrupvej
76, 8800 Viborg. Herfra vil vi
køre et lille stykke til en anden
P-plads mellem kiosken og
”Niels Bugges Kro”, hvorfra stien
til skoven ligger. Turen varer et
par timer og undervejs vil vi nyde
vores medbragte kaffe/the/kage
(der er masser af steder med
bænke/borde på ruten). Husk
at medbringe kaffe/the/kage og
vand samt poser til hundene. Der
er toiletter ved kiosken, så vi gør
holdt forbi kiosken, før vi kører

gionerne
til bade-broen. På gensyn til en
dejlig dag i forhåbentlig skønt
vejr. Løbske tæver bedes dog
venligst blive hjemme. Ellers er
alle MEGET velkomne.
Jylland – Syd,
Midt & Vest
Heidi Nikolajsen
Tlf.: 76 75 80 08
E-mail:syd@islandshunden.dk
Ny kontaktperson søges –
kontakt Heidi eller bestyrelsen
for yderligere oplysninger
Fredag 30. april 2010, kl. 17:00
Ribe
En byvandring i Ribes gamle
gader. Vi mødes på den store
P-plads i den sydlige ende af
byen (ved siden af Ribe Byferie).
Så går vi ad zig-zag kurs gennem
de gamle gader, til vi når ud
til Slotsbanken. Her er et terræn,
hvor hundene kan slippes fri og
tumle sig. Der er ikke indhegnet,
men arealet er afgrænset af
åen på de to sider. Tilbagevejen
lægger vi så vi kommer forbi den
nyt fra regionerne
smukke Domkirke.
Kaj Lauritzen 29 40 59 23, kaj@
op87.dk
Lørdag 29. maj 2010, kl. 11:00
Stensbæk Plantage.
Parkeringspladsen ved ”Goliaths
Hoved” ved vejen mellem Arnum
og Enderupskov. Her starter vi
med at hundene kan få krudtet
brændt af i den dejlige hundes-
kov, der findes på stedet. Derefter
går turen ud over heden,
hvorefter vi vender tilbage til
hundeskoven igen ad bagvejen.
Medbring lidt nem grillmad, som
kan tilberedes på grillen ved
siden af hundeskoven. Jeg medbringer
kullene.
Kaj Lauritzen 29 40 59 23, kaj@
op87.dk
27

Opdrættervejviseren
KENNEL CARLSHUNDUR - Lone Carlson
Tlf.: 86 24 51 36 • carlshundur@live.dk
KENNEL DILJA (Sverige) – Ingbritt & Bertil Sannel
Tlf.: +46 155 26 06 54 ingbritt.sannel@telia.com www.diljas.se
KENNEL FÁLKASTJÖRNU - Dorthe Friis Reitzel
Tlf.: 97 98 12 65 • dorthe.reitzel@privat.dk www.falkastjornu.dk
KENNEL GEYSIR - Kate & Else Palmquist
Tlf.: 43 64 37 84 •
Kennel@kennel-geysir.dk • www.kennel-geysir.dk
KENNEL GLADUR - Sisse Bøgild
Tlf.: 22 76 02 32 • sisse@owan.dk • www.gladur.dk
KENNEL HI LYDUR - Helene og Michael Hviid Qvistgaard
Tlf.: 46 37 36 13 • helene@hi-lydur.dk • www.hi-lydur.dk
KENNEL ISHEIM (Norge) - Arne H. Tunheim
Tlf.: +47 97 90 11 94 • arne@tunheim.info • www.isheim.net
KENNEL LITGEISLI - Erna Lehmann
Tlf.: 20 22 27 18 • litgeisli@jubii.dk • www.litgeisli.hundesider.dk
KENNEL OSKADRAUMUR - Nete Trorup
Tlf.: 26 16 40 91 nete@oskadraumur.dk www.oskadraumur.dk
Foto:Marianne Madsen
28
KENNEL SOLARGEISLI - Frank Stræde
Tlf.: 62 25 25 81 • solargeisli@mail.dk • www.solargeisli.dk
KENNEL SAGAHUNDEN - Tove M. Christensen
Tlf.: 98 43 94 60 • teamfrigga@gmail.com • www.sagahunden.dk
KENNEL SOLFAXA - Ilse & John Dhiin
Tlf.: 86 99 14 66 • john@dhiin.dk • www.dhiin.dk/islandshunden
KENNEL SUMMARDÁIN - Elspa & Jørgen Metzdorff
Tlf.: 86 12 51 95 summardain@metzdorff.net www.metzdorff.net
KENNEL SÆLGÆTI - John Alkærsig Petersen
Tlf.: 76 75 80 08 • john@alkaersig.dk • www.sælgæti.dk
KENNEL ULLÄLVA (Sverige) - Kullman
Tlf.: +46 19 23 82 26 • arne@tunheim.info • www.ullalva.com
KENNEL WESTMANNA - Else & Kurt Westermann
Tlf.: 97 96 50 23 westmann@post12.tele.dk www.westmanna.dk
Kennelnavne med fed skrift,
har gennemgået
DKK’s Opdrætter uddannelse
Rettelse til sidste nummer, Træf annoncen. Tilmelding skal ske til disse to adresser:
Bjarne Lehmann: bjarne-lehmann@jubii.dk.
Postadressen er: Bjarne Lehmann, Ørbækvej 828 B. st. th. 5220 Odense SØ.

Hanner:
DILJAS FROSTI GRIMUR DK20567/2009 B-B B
(WESTMANNA’S ULLIN-HVITTI (A) – ULLÄLVAS GEIR (A))
MANDSE 20538/2006 A-A A
(GODRUMGÅRD’S SNORRI (A) – DUNA (B))
SIGFUS DK08230/2007 B-C C
(WESTMANNA’S TRYGGUR-HUNI (A) – DISA (B))
Tæver:
ISHUNDUR’S HREMSA HALLA DK18409/2008 A-B B
(ISHUNDUR’S ROSI (B) – SURTSEY’S TRUMBA (B))
SURTSEY’S A-ÁRA DK19357/2007 D-D D
(SURTSEY’S ASKUR ÁRGEISLI (B) – GJÓSKU ÁSA (C))
SURTSEY’S YSSA DK18015/2006 B-B B
(GEYSIR’S DONI (B) – BIBI FRA BJARKARLUNDI (B))
Hvad betyder forkortelserne:
A HD Fri
B Overgangsform
C Mild dysplasi
D Middelsvær dysplasi
E Svær dysplasi
* A eller B
Hanner:
Sundhedsundersøgelser
HD resultater – pr. 28. februar 2010
ARNARSTADA KILJAN DK23234/2008 IT (24.02.10)
(KOLGRÍMUR – LEIRU RUNA GUNN)
GLADUR DREKI 18754/2004 IT (11.12.09)
(WESTMANNA’S SINDRI ILINGUR – SINDRA KYRJA)
GLADUR EINFARI 00069/2006 IT (26.01.10)
(ISHUNDUR’S GOSI – GLADUR BLIDA)
GLADUR FRANDE DK23751/2007 IT (03.12.09)
(GRIMSNES’ NASKUR – GLADUR DUNA)
ISHUNDUR’S TEITUR 08140/2005 IT (18.02.10)
(SURTSEY’S ASKUR ÁRGEISLI (B) – SIFKA (B))
LITGEISLI BJARKE 17094/2006 IT (16.02.10)
(GJÓSKU ARI TRYGGUR – HALGRIMM BJÖRT)
MANDSE 20538/2006 IT (26.01.10)
(GODRUMGÅRD’S SNORRI – DRIFT)
MESTUR 11390/2003 IT (29.01.10)
(GEYSIR’S DONI – FRAMI’S ANVAKA)
PUNAPIHLAJAN ASLAK FENJUSON 07663/2005 IT (10.12.09)
(TUNUTURIKETUN RALLI – TUULENPUUSKAN FENJA)
SURTSEY’S B-BALDUR DK23744/2007 IT (08.12.09)
(TYRI VOM SCHLOSS NEUBRONN – ISHUNDUR’S GÆFA)
SURTSEY’S TJALDUR 13277/2005 IT (29.12.09)
(STRAUKUR – GJÓSKU ÁSA)
SURTSEY’S UGGI 23044/2005 IT (24.02.10)
(SURTSEY’S LUBBI LETTIR LOKI – BIBI FRA BJARKARLUNDI)
SURTSEY’S ÚRBAN 23047/2005 IT (17.02.10)
(SURTSEY’S LUBBI LETTIR LOKI – BIBI FRA BJARKARLUNDI)
TINDUR 03039/2003 IT (12.01.10)
(SOLARGEISLI SAMUR – KLØVERBLAD’S MICHELLE)
For hver hund, bliver der nævnt 3 forkortelser, den første og anden - er henholdsvis
højre & venstre hofte, og den tredje er hundens HD-status.
Det er den laveste klassificering (af højre/venstre), som bestemmer HD-status.
Øjenundersøgelses resultater - pr. 28. februar 2010
Tæver:
DIMMA DK12280/2007 IT (29.01.10)
(WESTMANNA’S TRYGGUR-HUNI – TVÆRSKOV’S FRENJA)
DISA 09412/2006 IT (09.12.09)
(VASKURS FLIBBI JAKISSON – EDDA)
EFI 15097/2005 IT (04.03.09)
(MELRAKKI FRÁ THYTUR STADIR – DRIFT)
GEISLANDI FREYJA 15536/2002 IT (11.12.09)
(SOLARGEISLI LANDI – SOLARGEISLI ALFA)
HI LYDUR HETJA DK09121/2007 IT (05.02.10)
(SURTSEY’S FAFNIR – GODRUMGAARD’S LIPPA)
ISHUNDUR’S PONSA 17661/2006 IT (05.02.10)
(ULVDALENS NARFI – SIFKA)
ISHUNDUR’S TINDRA 08143/2005 IT (12.01.10)
(SURTSEY’S ASKUR ARGEISLI – SIFKA)
MÁNASKÁLAR DÖGUN 18034/2006 IT (10.12.09)
(KIRKJUFELLS KAPPI – KERSINS SALKA)
RØTKJÆR’S LUKKA 01858/2006 IT (22.02.10)
(TØTTRUP’S PAU – RONJA)
SURTSEY’S TRUMBA 13280/2005 IT (05.02.10)
(STRAUKUR – GJÓSKU ÁSA)
SURTSEY’S YSSA 18015/2006 IT (15.12.09)
(GEYSIR’S DONI – BIBI FRA BJARKARLUNDI)
SÆLGÆTI’S UNUN 20817/2005 IT (26.01.10)
(MESTUR – KLØVERBLAD’S MICHELLE)
IT: Intet tegn på arvelig øjenlidelse.
KAT: Katarakt
DIS: Distichiasis
RD: Retinal Dysplasi
WESTMANNA’S SINDRI ILINGUR 12533/2002 IT (11.12.09)
(VIKINGUR AS FRA OLAFSVØLLUM – WESTMANNA’S YLFA STINA)
Listerne bringes med forbehold for fejl i de modtagende oplysningerne.
29

30
vi ønsker os billeder
Vi vil gerne bringe rigtig mange billeder i bladet,
af mange forskellige hunde og situationer hvor
hundene har en fremtrædende rolle.
Vi ønsker dog – at de billeder vi bringer, ikke har
været offentliggjort i andre blade eller på
klubbens hjemmeside.
Redaktionen af Islandshunden.
Klaus Thiesen & Wilfred Olsen
Nyt fra Udstillingsudvalget
I følge det nye udstillingsreglement for 2010, kan
DKK undlade at lave skriftlige kritikker på deres
udstillinger. Der vil naturligvis fortsat blive givet
skriftlige kritikker på udstillinger arrangeret af
Islandsk Fårehundeklub.
På udvalgets vegne
John Alkærsig Petersen

Udstillinger for
ISLANDSK FÅREHUNDEklub 2010
Dato Sted Dommer Anm.frist Arrangør
01.05.10 Hillerød Ove Germundsson, S udløbet DKK int.
26.06.10 Herning - WDS Gert Christensen, DK 30.04.10 DKK int.
15.08.10 Vejen Ole Staunskjær, DK 10.07.10 DKK int.
27.08.10 Trelde - Klub-show Marie Petersen, DK 23.07.10 IF
05.09.10 Silkeborg Nils-Arne Törnlöv, S 01.08.10 Silkeborg
18.09.10 Ballerup Kari Järvinen, SF 14.08.10 DKK int.
09.10.10 Sjælland Vera Hübenthal, S 05.09.09 IF/SAM
06.11.10 Herning Hans Lehtinen, SF 02.10.10 DKK int.
07.11.10 Herning Jørgen Hindse, DK 02.10.10 DKK int.
27.11.10 Årslev - Juleudst. Karl-Erik Johansen, S 23.10.10 IF
Gåtur på Hærvejen
Vi vil gentage succesen fra de seneste år,
med en gåtur med vores dejlige hunde.
Det vil i år blive på hærvejen, hvor vi går
noget af den vej, hvor de i sin tid drev
kvæg.
Det vil foregå i dagene fra 3. til 10. juli
2010.
Overnatningen vil blive i egne medbragte
telte
Programmet for turen, samt andre praktiske
ting vil blive lagt på hjemmesiden på
et senere tidspunkt.
Tilmelding skal foregå til Heidi Petersen
på heidi@saelgaeti.dk, senest den 1. juni
Ønskes yderligere information kan
hevendelse ske på ovennævnte mail
netværksmøde
omkring avl
Lørdag den 19. juni 2010 kl. 14.00
Erfarings- og netværksmøde omkring avl.
For alle der interesser sig for avl.
Vi udveksler erfaringer og drøfter de
spørgsmål, som de forskellige kommer
med, på dagen.
Der vil være mindst 1 medlem fra avlsudvalget
tilstede. Af hensyn til kaffe og kage, som
vil blive serveret af værten, bedes interesserede
tilmelde sig.
Tilmelding senest 2 dage inden mødet, til
Tove på mail: teamfrigga@gmail.com
Sted: Friggasvej 6, 9900 Frederikshavn.
Husk sidste rettidige indlevering af
billeder eller tekst til
Islandshunden nr. 3, er den 1. maj
31

Retuneres ved varig adresseændring
Afsender:
Islandsk Fårehundeklub
John Alkærsig Petersen
Roostvej 7
6535 Branderup
Vinteren 2010 blev en af de mest snefyldte i mange år, et klima som også
passer de Islandske Fårehunde godt.
Arnarstada Kiljan driver med får, af racen norsk Spælsau, på et snedækket
Sydfynsk landsted.
Fotograf: Wilfred Olsen.
A