Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer

from cbsobserver.dk More from this publisher

27.07.2013 Views

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen februar 2009 cbs OBSERVER 1 Få er uenige om, at det af og til kniber med evnen til at formidle på engelsk på universiteterne, men uenigheden om, hvor langt man skal gå for at sikre fagligheden på dansk er stor. Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet Gennem det meste af januar rasede der en sprogstrid om de danske universiteters øgede brug af engelsk som forsknings- og undervisningssprog. Et flertal uden om regeringen ville have skrevet ind i universitetsloven, at universiteterne skal forske og undervise på dansk, men Socialdemokraterne trak sig sprogforbistring Af Bjørn Hyldkrog Tal dansk! Skriv dansk! Folketingspolitikerne bød universiteterne på noget af en optakt til forårssemesteret. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vedtog en beretning i Folketingets Kulturudvalg, som skulle pålægge regeringen at ændre universitetsloven, så universiteternes undervisning og forskningspublicering på dansk blev sikret ved lov. Universitetsrektorerne var ufor- sonligt imod tanken, og det samme var videnskabsminister Helge Sander – begge parter med henvisning til, at brugen af engelsk som arbejdssprog på universiteterne er en af forudsætninger for, at Danmark kan klare sig i en globaliseret verden. Selv CBS Students’ formand, Henrik Thorn, gik i brechen for brugen af engelsk på CBS og endte i debat med Dansk Folkepartis Søren Krarup, en af de centrale initiativtagere til Kulturudvalgets beretning, i DR2aktualitetsprogrammet Deadline. Kravet endte med at falde som krav, fordi Socialdemokraterne ikke ville bryde universitetslovsforliget – og videnskabsministeren kunne nøjes med at indkassere en henstilling, som han ikke har i sinde at følge. Debatten er dog kun sparket til hjørne. Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, har meldt ud, at hun har i sinde at fortsætte drøftelserne om sprogproblemerne. Et 12-siders sprogtema CBS OBSERVER har observeret processen. CBS OBSERVER er avis for en stærkt internationalt orienteret business school med rigtig mange udenlandske studerende og stadig flere engelsksprogede uddannelser. Vi bringer derfor en halv avis, skre- studenterklager - 2 sparc - 4 citatrekord - 6-7 thuli - 20 extracurricular ects - 23 Men det er nu rart at have dem. CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kr. 12.828 om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. Det giver dig tid og overskud til at fi nde det rigtige job. HUSK blot at melde dig ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Vi giver dig også de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk vet på både dansk og engelsk, om problemstillingen – med indspark fra politikeren og sprognævnsdirektøren over CBS’ ledelse, sprogsupportere og internationale VIP’er til de studerende. Den øgede brug af engelsk på CBS, især i undervisningen, er ikke uden afledte problemer og udfordringer. Undervisernes engelskkundskaber står for skud. De studerendes egne kan der også sættes spørgsmålstegn ved. Undervisning på et fremmedsprog giver et videnstab – men den intensive brug af Engelsk på højt niveau gennem uddannelsen er i sig selv samtidig direkte kompetencegivende for kandidaterne. Det er CBS forpligtet til at forholde sig til. Men udgør CBS’ praksis en trussel for dansk som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne? 4.980 af CBS’ bachelorstuderende er i gang med en uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk. Kun 1.570 bachelorstuderende går på et engelsksproget studie. På kandidatniveau er 3.475 af CBS’ studerende i gang med en dansksproget uddannelse, mens 2.687 er i gang med en engelsksproget. Og af CBS’ 458 fuldtidsansatte forskere og undervisere underviser de 400 på dansk. 1 KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING foto: morten andersen, fotomani.dk Læs mere side 8-19 87-jan09-ann_kraemmerhuset_70x251 1 27-01-2009 11:34:17

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen februar 2009

cbs OBSERVER 1

Få er uenige om, at det af og til kniber med evnen til at formidle på engelsk på universiteterne, men uenigheden om, hvor langt man skal gå for at sikre fagligheden på dansk er stor.

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet

Gennem det meste af januar rasede der en sprogstrid om de danske universiteters øgede brug af engelsk som

forsknings- og undervisningssprog. Et flertal uden om regeringen ville have skrevet ind i universitetsloven,

at universiteterne skal forske og undervise på dansk, men Socialdemokraterne trak sig

sprogforbistring

Af Bjørn Hyldkrog

Tal dansk! Skriv dansk! Folketingspolitikerne

bød universiteterne på

noget af en optakt til forårssemesteret.

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne,

SF og Enhedslisten

vedtog en beretning i Folketingets

Kulturudvalg, som skulle pålægge

regeringen at ændre universitetsloven,

så universiteternes undervisning

og forskningspublicering på

dansk blev sikret ved lov.

Universitetsrektorerne var ufor-

sonligt imod tanken, og det samme

var videnskabsminister Helge

Sander – begge parter med henvisning

til, at brugen af engelsk

som arbejdssprog på universiteterne

er en af forudsætninger

for, at Danmark kan klare sig i

en globaliseret verden. Selv CBS

Students’ formand, Henrik Thorn,

gik i brechen for brugen af engelsk

på CBS og endte i debat med

Dansk Folkepartis Søren Krarup,

en af de centrale initiativtagere til

Kulturudvalgets beretning, i DR2aktualitetsprogrammet

Deadline.

Kravet endte med at falde som

krav, fordi Socialdemokraterne ikke

ville bryde universitetslovsforliget

– og videnskabsministeren kunne

nøjes med at indkassere en henstilling,

som han ikke har i sinde at

følge. Debatten er dog kun sparket

til hjørne. Socialdemokraternes

forskningsordfører, Kirsten Brosbøl,

har meldt ud, at hun har i sinde at

fortsætte drøftelserne om sprogproblemerne.

Et 12-siders sprogtema

CBS OBSERVER har observeret processen.

CBS OBSERVER er avis for

en stærkt internationalt orienteret

business school med rigtig mange

udenlandske studerende og stadig

flere engelsksprogede uddannelser.

Vi bringer derfor en halv avis, skre-

studenterklager - 2 sparc - 4 citatrekord - 6-7 thuli - 20 extracurricular ects - 23

Men det er nu rart at have dem.

CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kr. 12.828 om måneden i indtægt, hvis du står

uden job i en periode. Det giver dig tid og overskud til at fi nde det rigtige job. HUSK blot at melde dig ind i CA a-kasse

senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Vi giver dig også de bedste odds for en god karriere via coaching,

relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

vet på både dansk og engelsk, om

problemstillingen – med indspark

fra politikeren og sprognævnsdirektøren

over CBS’ ledelse, sprogsupportere

og internationale VIP’er til

de studerende.

Den øgede brug af engelsk på

CBS, især i undervisningen, er ikke

uden afledte problemer og udfordringer.

Undervisernes engelskkundskaber

står for skud. De studerendes

egne kan der også sættes

spørgsmålstegn ved. Undervisning

på et fremmedsprog giver et videnstab

– men den intensive brug af

Engelsk på højt niveau gennem

uddannelsen er i sig selv samtidig

direkte kompetencegivende for

kandidaterne. Det er CBS forpligtet

til at forholde sig til.

Men udgør CBS’ praksis en trussel

for dansk som forsknings- og undervisningssprog

på universiteterne?

4.980 af CBS’ bachelorstuderende

er i gang med en uddannelse, hvor

undervisningssproget er dansk. Kun

1.570 bachelorstuderende går på et

engelsksproget studie. På kandidatniveau

er 3.475 af CBS’ studerende

i gang med en dansksproget uddannelse,

mens 2.687 er i gang med en

engelsksproget. Og af CBS’ 458 fuldtidsansatte

forskere og undervisere

underviser de 400 på dansk. 1

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

foto: morten andersen, fotomani.dk

Læs mere side 8-19

87-jan09-ann_kraemmerhuset_70x251 1 27-01-2009 11:34:17

2

Året startede ikke på nogen behagelig

måde for medarbejderne i

CBS’ studieadministration. Hen over

tre dage kunne de på DR’s nyhedsflader

høre eller læse, at deres

ansvarsområde ’sejlede’, og at der i

CBS’ administration herskede ’kaotiske

forhold’. Videnskabsministeren

reagerede prompte med krav

om en redegørelse, og Dansk

Folkepartis uddannelsesordfører,

Martin Henriksen, gik så vidt som

til endnu en gang at kræve CBS sat

under administration. Semantikken

blev så skarp, at CBS Studentsformand

Henrik Thorn på

cbsobserver.dk følte sig forpligtet

til at give udtryk for, at kritikken

var skudt over mål.

Det centrale kritikpunkt var fejl i

karakterer og eksamensbeviser, og

det er noget, CBS’ uddannelsesdekan

Jan Molin ikke sidder overhørig:

- Vi tager de studerendes klager

om fejl i karakterer og eksamensbeviser

dybt alvorligt. Jeg er personligt

meget optaget af de studerendes

retssikkerhed – og hvad der

for mig var et meget vigtigt aspekt

af kritikken var, at en del af de studerende,

der havde henvendt sig til

Danmarks Radio, allerede mente, at

de havde henvendt sig til CBS om

deres problemer uden resultater,

siger Jan Molin og understreger:

- De studerende kan forvente

samme kvalitetssikring af CBS’

centrale ydelser over for dem, som

alle andre borgere kan forvente

fra enhver anden offentlig myndighed.

Med det sagt, så er vi ikke

skruet anderledes sammen and alle

andre – man kan ikke forvente nul

fejl. Det er en illusion at forvente,

at noget som helst administrativt

system, bemandet af mennesker,

kan tilbyde nul fejl. Det er derfor,

der er de klage- og ankeinstanser,

der er – og det vigtigste er, hvad vi

gør for at rette eventuelle fejl.

Hurtig problemløsning

Det officielle CBS’ umiddelbare

reaktion på kritikken var at gennemgå

alle sager der blev nævnt

i pressen og samtidig etablere en

mail-hotline, exams@cbs.dk, som

en fælles indgang til alle henven-

delser om problemer med karakterer

og eksamensbeviser.

Studerende blev så opfordret til

at henvende sig – enten ad den vej

eller ved at rekvirere en blanket fra

eller henvende sig i Informationen

på Solbjerg Plads. Her er en af

medarbejdernes centrale funktioner

at hjælpe studerende med problemer

på rette vej videre ind i CBS’

administration.

- I den første bølge har vi koncentreret

os om de studerendes

retssikkerhed – at CBS’ afgørelser

og dokumentation står til troende.

Det, vi modtog gennem vores

klage-hotline, viste sig at være forholdsvist

lettilgængelige fejl at rette.

Ingen er blevet smidt fejlagtigt ud

af studiet eller har fået inddraget

eksamensbeviser, fortæller Jan

Molin og uddyber:

- Mailadressen, exams@cbs, er

ikke kun en postkasse, den er et

diagnoseapparat – og vi har oprettet

en arbejds-

gruppe, der

analyserer alle

indkomne klager.

For de studerende

er det vigtigt

at få hurtigt svar

på deres klager

og løst deres

problemer, og

det gør de. Min

hovedinteresse er

at få afdækket,

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

Studieadministrative fejl og rettelser

CBS’ service over for de studerende har stået meget for skud gennem de seneste år. De studerendes utilfredshed spænder

sig fra sene aflysninger eller flytning af undervisning over tilsvarende underretninger om eksamener til sjusk med

karakterer og eksamensbeviser. Det var især det sidste, CBS blev kritiseret for i DR’s radioaviser i januar.

Uddannelsesdekan Jan Molin forholder sig til kritikken

fejlretning

Af Bjørn Hyldkrog

Tegning: Niels Poulsen

cbs observer

Næste deadline 12. februar

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til red.observer@cbs.dk

1

om der sker systematiske fejl, eller

om det drejer sig om enkeltstående

fejl, forklarer Jan Molin.

Endnu bedre information

Hotlinen har siden sin etablering

modtaget under 20 henvendelser –

et overskueligt antal set i forhold

til, at CBS håndterer 45-50.000

eksamener om året. Det har desuden

vist sig, at der ikke er tale

om nogen store, overordnede

systemfejl – det har drejet sig om

en række enkeltsager, der alle er

enten løst eller i færd med at blive

løst. En tredjedel af henvendelserne

til hotlinen kommer fra utålmodige

studerende, der ikke var klar over,

at ministeriets eksamensbekendtgørelse

anviser en behandlingstid for

karakterer på seks uger.

- Det at de studerendes manglende

indsigt i, hvordan tingene

hænger sammen, tager vi på vores

kappe. Det er noget, vi informerer

grundigt og tydeligt om, men åbenbart

ikke grundigt og tydeligt nok,

siger marketingchef Janie Huus

Tange og fortæller videre:

- Vi er i færd med at etablere et

nyt e-campus, og der vil vi gøre os

endnu mere umage for at informere

om, hvordan de studerende kan

klage og hvornår de kan forvente et

svar. Desuden bliver klage-hotlinen

en permanent kanal – et fast element

i vores løbende kvalitetssikring af

vores service over for de studerende.

Se selv, sådan

SKAL det være!

Endelig!

Det nye eCampus, der vil blive

lanceret i marts – og som ikke må

forveksles med SiteScape – vil byde

på en række konkrete forbedringer,

der skal gøre CBS’ kommunikation

til de studerende endnu mere målrettet

og relevant. Den vil blandt

andet indeholde aktuel information

om studierne, så som flytning af

lokaler og undervisningstidspunkter.

Langsigtede løsninger

Som man kan læse ud af case-artiklen

på side 4, så har studerende,

der henvender sig med et problem,

i hvert fald hidtil kunne opleve

CBS’ håndtering af det som noget

af et forhindringsløb. Og utilfredse

studerende skelner ikke mellem de

problemer med karakterer og eksamensbeviser,

der aktuelt har været

blæst om i medierne, og problemer

med lokaler, aflysninger, eksamensflytninger

og lignende. De vil bare

have bedre service – og den vil Jan

Molin hjertens gerne yde, men hverken

han eller de studieadministrative

medarbejdere kan trylle:

- De studerende retter deres frustrationer

mod i forvejen pressede

medarbejdere, der sideløbende har

travlt med at håndtere konsekvenserne

af for eksempel systemnedbrud.

Mange af vores frontlinjemedarbejdere

står som oftest og skal

håndtere problemer, de selv ingen

indflydelse på – så som at undervisere

flytter undervisningen, eller

Ja, jeg synes

stadig det er

for dårligt, at der

overhovedet kan

komme stavefejl i

et eksamensbevis!

at eksamener er blevet flyttet med

kort varsel siger uddannelsesdekanen

og understreger:

- Jeg er personligt dybt taknemmelig

over den indsats, medarbejderne

i studieadministrationen

løbende leverer. Det har været både

ubehageligt og ufortjent for dem at

skulle høre i medierne, at det hele

sejler. Det er en absurd formulering

i forhold til, hvor mange studerende,

vi betjener, og eksamener, vi

gennemfører.

Uddannelsesdekanen påpeger, at

næsten samtlige studieadministrative

opgaver – fra lokalebookinger

over flytning af undervisning til

eksamener er et sammenrend af

flere interessenter. Derfor har en

arbejdsgruppe under studieadministrativ

chef Rie Snekkerup siden

oktober afdækket årets studieadministrative

gang på CBS. Dens

opgave er at beskrive alle opgaver,

rutiner og procedurer med henblik

på at finde frem til flaskehalsene

og komme med løsningsforslag.

Arbejdsgruppen skal afrapportere

i slutningen af januar, hvorefter

dens redegørelse skal til behandling

i CBS’ bestyrelse, der har afsat

30 millioner kroner til at styrke de

administrative processer i 2009 og

2010. Investeringen skal fordeles på

fire områder: Økonomistyring, HR,

IT og intranet.

cbs observer 1 februar 2009 3

in

Deeper

Learn to Swim

Water

The consulTing business is abouT people –

this is why we invite you to meet us at the following events:

We pride ourselves in being among the few firms

to have established and defined the business of

management consulting. A.T. Kearney recruits

consultants for our Copenhagen office, who wish

to make a difference to our clients.

Please sign up at: www.careercenter.cbs.dk/events

We are looking forward to meeting you!

For more information: Please contact our recruiting coordinator, Lene Nielsen at +45 3369 3053 or by email to lene.nielsen@atkearney.com.

Do also visit us at www.atkearney.dk.

4

Emil Siercziynski blev færdig som

bachelor i begyndelsen af august

2008, men det er først nu i januar

2009 at han har fået et eksamensbevis,

han kan vise til sin arbejdsgiver.

Som en del andre studerende i

det seneste års tid har han på egen

krop mærket konsekvensen af, at

CBS’ studieadministrative system,

SPARC, måtte tages alt for hurtigt

i brug som stu-

dieadministrativt

arbejdsredskab.

At der skulle

gå fem måneder

efter hans

sidste eksamen

på et valgfag

under Summer

University

skyldes endnu

en SPARCbørnesygdom.

SPARC kunne

ikke finde ud af,

hvilken karakter,

der skulle stå på eksamensbeviset,

fordi, Emil havde fået to karakterer

i faget, der nu skulle omregnes til

en.

- Efter at have ventet i tre måneder

på karakteren, skrev jeg til Det

internationale Kontor, der lovede

at sende beskeden videre til valgfagssekretariatet.

Efter yderligere

ti dage og ingen respons skrev

jeg endnu en mail og fik samme

besked. Så ringede jeg til valgfagssekretariatet

og fik endelig noget

at vide: SPARC kan ikke regne gennemsnittet

ud mellem en mundtlig

og en skriftlig karakter – og vi taler

om gennemsnittet af to 7-taller, fortæller

Emil.

Fem måneders ventetid

SPARC-systemet skal håndtere cirka

45.000 eksamenskarakterer om året.

Derfor fandt Emil det dybt besynderligt,

at det ikke kunne beregne

gennemsnittet af blot to af dem.

Han fortæller videre, hvordan valgfagssekretariatet

lovede at sende

sagen videre til CBS IT, der ville se

på den ved lejlighed – men den lejlighed

bød sig vist aldrig.

En måned senere, i begyndelsen

af januar 2009, tog en noget oprevet

Emil Siercziynski så kontakt

med projektlede-

ren for SPARC,

studiechef

Annette Juhl

Hansen, der et

par timer senere

havde rettet

problemet. Det

var så det, og

Emil var både

taknemmelig og

imponeret over

den effektivitet,

Annette Juhl

Hansen udviste

set i forhold til

det forudgående forløb. Men synes

dog, at han som minimum godt

kunne have fået sig en undskyldning

med i købet:

- Jeg hørte ikke så meget som et

kvæk fra nogen som helst om undskyldninger

for den inkonsistente

kommunikation eller for den forsinkede

karaktergivning. Det synes jeg

simpelthen er for ringe, siger Emil

Siercziynski.

På det tidspunkt havde Emil for

længst fået sig et job, men havde

det ikke været for en overbærende

arbejdsgiver, kunne fejlen i SPARC

snildt have forhindret ham i at

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

Det SPARCer ikke helt endnu

Det studieadministrative system, SPARC, rundede sidst i 2008 sin etårs fødselsdag. For CBS er SPARC på en og samme tid

et ønskebarn og et problembarn, men det har haft for mange børnesygdomme, og det har stået på længe. Symptomerne er

dyb frustration og stor irritation over konkrete problemer hos de studerende

karakterafvigelse

Af Martin Kølbæk

Foto: Liselotte Østergaard

Det var ikke med CBS’ gode vilje

– hverken i CBS IT eller studieadministrationen

– at man var nødt

til at tage det stadig forholdsvist

nye studieadministrative system i

brug, før man reelt var klar til det.

Systemet var ikke færdigudviklet,

da det nye karaktersystem blev

vedtaget i Folketinget og skulle

træde i kraft med næsten øjeblikkelig

virkning. Men der var intet

valg. Det gamle studieadministrative

system, HSAS, kunne ikke

håndtere det nye karaktersystem.

- Min vurdering er, at hoved-

‘Så ringede jeg til

valgfagssekretariatet og

fik endelig noget at vide:

SPARC kan ikke regne

gennemsnittet ud mellem

en mundtlig og en skriftlig

karakter – og vi taler om

gennemsnittet af to 7-taller.

Emil Siercziynski

Bachelor fra CBS, 2008

komme ud på arbejdsmarkedet. Han

forstår stadig ikke, hvordan CBS’

studieadministrative medarbejdere

kan have så svært ved at sætte sig

Hjulskifte i overhalingsbanen

målsparc

Af Bjørn Hyldkrog

parten af de problemer, vi slås

med, knytter sig til at gennemføre

en så radikal studieadministrativ

systemændring på så kort tid, som

vi er blevet tvunget til. Vi har i

princippet skulle skifte hjul, mens

vi kører i fuld fart ned ad motorvejen

– CBS kan ikke lukke sit

studieadministrative system ned i

tre måneder, siger uddannelsesdekan

Jan Molin.

Ifølge dekanen er det ærgerligt,

at SPARC skulle få så uheldig

opstart. Det er stort set ikke systemet

i sig selv, der ikke fungerer

hensigtsmæssigt – det gør præcist,

hvad det bliver bedt om. Men det

afdækker skånselsløst, hvis en

studieordning ikke er konsistent

opbygget, eller hvis der er blevet

tastet noget forkert ind. Som kon-

Emil Siercziynski er glad over at have fået sit eksamensbevis, men forstår

stadig ikke, at det kan tage CBS’ flere måneder at løse et enkelt problem.

sekvens er CBS nu sideløbende

i færd med at standardisere sine

kombinationsuddannelsers studiebeskrivelser

og rutiner.

- CBS’ diversitet og mange kombinationsstudier

gør, at vi var nødt

til selv at udvikle et mere komplekst

studieadministrativt styringssystem

end det, som hovedparten

af de øvrige universiteter benytter

sig af. Det har ikke været omkostningsfrit

for nogen af de berørte

parter, siger Jan Molin og påpeger:

- Om meget kort tid vil alle

fejlene være afdækket og rettet,

men det vil kræve tolerance og

tålmodighed indtil da. Til gengæld

vil der som bonus begynde at

komme funktioner og services,

der aldrig har kunnet lade sig

gøre før. 1

i de studerendes sted, at et enkelt

problem, som en studiechef kunne

løse på et par timer, kunne få lov til

at cykle rundt så længe, før der blev

taget hånd om det.

Rydder stadig op

I den anden ende af problemstillingen

sidder studiechef Annette Juhl

Hansen, der under hele forløbet har

siddet med hovedpinen.

- Vi er stadig i gang med den

oprydningsfase, hvor alle de gamle

karakterer fra det forrige studieadministrative

system skal overføres

til SPARC. Der er som sådan ikke

flere fejl i SPARC- systemet, men

der er en masse data, der stadig

mangler at føres ind, forklarer

Annette Juhl Hansen.

Flaskehalsen i SPARC-systemet

er det samme, som der er ved det

meste software: det kan ikke løse

problemer egenhændigt. Man må

fortælle det meget præcist, hvordan

alle opgaver skal løses – som i

sagen med at regne gennemsnittet

af to karakterer ud.

- Emil er desværre en af de

studerende, der er ramt af vores

mangel på et kontrolsystem, der

fanger de fejl, der er i systemet.

Dem ser vi i sagens natur først, når

det er for sent, fortæller Annette

Juhl Hansen og forklarer, hvordan

SPARC-systemet afviger fra dets

forgænger:

- Før i tiden behøvede man ikke

at tænke meget på, om den prøve,

man skulle registrere, hørte til

under den ene eller den anden studieordning.

Det skal man i SPARC

– og karakterer, der efter systemets

logik stammer fra en forkert studieordning,

kan derfor ikke bare trækkes

over. Det var altså den dårlige

datadisciplin, der kunne lade sig

gøre i det gamle system, der gjorde,

at studerende har måtte vente alt

for længe på deres karakterer.

I bagklogskabens lys

Roden til de langsomme fremskridt

er ifølge studiechefen, at man

undervurderede omfanget af, hvad

der skulle til for at håndtere systemets

implementering. På grund af

SPARC-systemets meget præcise

opdeling i studieordninger, måtte

flere studieadministrative medarbejdere

lære systemet, og til det

formål er der skrevet manualer,

udprintet checklister og lavet kurser.

Ting der alle sammen tager tid,

som kun kan trækkes fra den tid,

der ellers ville være blevet brugt

på at rette de fejl og mangler, der

altid vil være, når man tager et nyt

system i brug.

- Det kommer ikke bag på mig,

hvor meget der stadig mangler. Set

i bagklogskabens klare lys kunne vi

have undgået en hel del problemer

og sparet meget ved at have tilført

ekstra ressourcer til implementeringen

af SPARC fra starten, mener

Annette Juhl Hansen.

For enden af tunnelen

Efter et år med SPARC er det rimeligt

at stille spørgsmål om, hvornår

overgangsproblemerne vil være

overstået en gang for alle. Ifølge

Annette Juhl Hansen nærmer man

sig et svar:

- Forhåbentligt bliver vi endeligt

færdige med at overføre de gamle

karakterer en gang i løbet af foråret.

Når vi har gjort det, kan vi

fokusere på at videreudvikle systemet

og tilføje de nye funktioner,

vi hele tiden har ønsket os – det

drejer sig for eksempel om, at studerende

skal kunne melde sig til

eksamener, valgfag og sågar semestre

via internettet.

Med mindre der dukker nye,

uforudsete forhindringer op, kan

CBS’ studerende – og studieadministrative

medarbejdere – se frem til

i den nære fremtid at have lagt de

værste problemer bag sig. Efter et

år med frustration og hårudrivning

vil det være en kærkommen forandring

endelig at begynde at se gnisten

i SPARC, frem for problemerne.

cbs observer 1 februar 2009 5

læst på cbsobserver.dk

redigeret af dalia siwan

Panel nedsat til evaluering af universiteterne

Videnskabsminister Helge Sander har offentliggjort

det uafhængige internationale ekspertpanel,

der skal evaluere universiteterne

og ikke mindst vurdere effekterne af universitetsloven

fra 2003. De fem eksperter er dr.

Agneta Bladh, rektor ved Kalmar Universitet

CBS Students skal have ny formand

CBS Students er gået en lidt utraditionel vej

for at finde sin nye formand. Hvor mange

studenterorganisationer finder sin formand

blandt de i forvejen aktive, har CBS Students

valgt at oprette en ”jobannonce” på e-campus.

Studenterorganisationen søger ifølge

annoncen en formand, der er en ”aktiv og

udadvendt person, der kan udtale sig på

vegne af alle de studerende i mange forskellige

sammenhænge (…)”.

(formand), professor Georg Winckler, rektor

ved Wiens Universitet, dr. Abrar Hasan, uafhængig

rådgiver, professor Elaine El-Khawas

fra George Washington University og professor

Peter Maassen fra Oslo Universitet.

05.12.2008

Christian Kryger, bestyrelsesmedlem i CBS

Students og studenterpolitisk aktiv på CBS i

en række år, forklarer, at annoncen måske er

udtryk for, at man har en lidt anden organisationsopfattelse

end andre studenterorganisationer,

idet man i CBS Students ikke kun ser

de studenterpolitisk aktive, men alle studerende

som medlemmer. Fristen for at sende

en motiveret opstilling sluttede den 2. februar

2009. 27.01.2009

Tre CBS-studerende tog Venture Cup-præmier

Der var CBS-studerende på to af de hold, der

løb med præmierne for de bedste forretningsideer

i den regionale Venture Cup-finale i

København den 11. december 2008. Ifølge

regionslederen hos Venture Cup i København,

Michael Bak, har der været et meget højt

niveau på forretningsideerne i år.

Vinderholdet, der blandt andet fik en

check på 25.000 kroner, består af: Pranjul

Shah, ph.d.-studerende på DTU Nanotech.

Kristina Aggergaard, kandidatstuderende

på DTU Nanotech. Paw Linnemann Larsen,

MSc in Management of Innovation and

Business Development-studerende på CBS.

Martin Sørensen, kandidatstuderende på

DTU Nanotech. Desuden var der også

CBS-deltagelse i holdet på tredjepladsen,

Tæmple: Gabriele Dingelyte, som læser cand.

merc. (Strategic Market Creation), og Dovile

Akuckaite, som læser cand.merc. (Applied

Economics and Finance).

12.12.2008

Endeligt resultat fra CBS’ styrelsesvalg

CBS Students snart forhenværende formand,

Henrik Thorn, blev topscorer ved de studerendes

valg til bestyrelsen.

Henrik Thorn fik 275 stemmer og skal

sammen med Uffe Gade repræsentere de

studerende i CBS’ bestyrelse. Samtidig blev

Maja Nyvold, Christian Refshauge og Robin

Bentley valgt som studenterrepræsentanter

Lektor vandt cbsobserver.dk’s konkurrence

Det blev en af CBS’ lektorer, Mark Lorenzen

(M.Sc., Ph.D.) fra Institut for Innovation og

Organisationsøkonomi, der løb med hovedgevinsten

– en MacBook – i cbsobserver.

dk’s store julekonkurrence. Den 23. december

2008 svarede Mark Lorenzen rigtigt på

spørgsmålet: ”Hvilke to af CBS bacheloruddannelser

fik store fald i ansøgertallet i 2008,

cbsobserver.dk selv klarede sig nu også ganske

pænt i forbindelse med webavisens julekonkurrence.

Et af formålene med konkurrencen

var at tiltrække abonnenter til webavisens

nyhedsbrev. Dem er der nu – efter godt

en måned – 1.350 af. Nyhedsbrevets modtagere

er også vindere. De vil fremover kunne

efter at Videnskabsministeriet skærpede optagelseskravene

til universitetsuddannelserne i

Danmark?”.

Mark Lorenzen svar var nummer 4416

blandt de i alt 4566 svar, der kom ind i forbindelse

med julekonkurrencens 24 spørgsmål.

05.01.2009

1.350 abonnenter til cbsobserver.dk’s nyhedsbrev

nøjes med at modtage et enkelt nyhedsbrev

om ugen frem for – som det var tilfældet

gennem december – et (eller nogen gange

flere, beklager) om dagen. Her er hovedgevinsten

øget indsigt i, hvad der rører sig i og

omkring CBS’ verden.

05.01.2009

Slut med anonyme kommentarer på webavisen

cbsobserver.dk’s redaktionen er glad for de

mange kommentarer, der kommer til nyhederne

og her generelt oplevet debatten som

særdeles lødig. Men påfaldende mange af

kommentarerne er blevet skrevet af ’anonymous’!.

Derfor skal man nu give sig til kende

med navn og e-mail, hvis ønsker at kommentere

på artiklerne eller deltage i debatten på

cbsobserver.dk. E-mail-adressen vil dog ikke

CBS’ nuværende intranet, ’Inside’, er forældet

og trænger til en grundig opdatering. Derfor

bliver der i øjeblikket arbejdet på et nyt

intranet med brugervenlighed i centrum for

at lette de daglige arbejdsopgaver for medarbejderne.

Undersøgelser har vist, at det nuværende

intranet ikke er et effektivt nok arbejdsredskab

for medarbejderne, og derfor er der ble-

til Akademisk Råd. Samtlige indvalgte studerende

er valgt på CBS Students’ lister.

På VIP-siden blev Keld Laursen, David

Lando, Thomas Riis, Peter Bogetoft, Susanne

Beckmann, Arnt Lykke Jacobsen, Niels

Åkerstrøm, Martin Jes Iversen og Signe

Vikkelsø indvalgt i Akademisk Råd.

5.12.2008

kunne ses af andre end redaktionen.

Det er redaktionens håb, at det vil gøre

debatten endnu mere perspetiverende og saglig,

at det fremgår tydeligt, hvem man debatterer

med. Hvis man har et meget påtrængende

behov for at kommentere anonymt, bedes

man kontakte redaktionen på red.observer@

cbs.dk. 05.01.2009

Nyt intranet på vej til CBS’ medarbejdere

vet nedsat en projektgruppe til at iværksætte

en ny løsning, som hvis alt går efter planen,

er klar til brug den 1. april 2009.

I første omgang vil det nye intranet blandt

andet indeholde en opdateret telefonbog.

Derudover lover projektgruppen, at det bliver

aldeles lettere at begå sig samt gemme og

publicere information på det nye intranet.

03.12.2008

ISBN 978-87-629-0331-9

1. udgave 2008

249 sider – hæftet

Pris kr. 400,- (inkl. moms)

Handelshøjskolens Forlag

ISBN 978-87-574-1942-9

1. udgave 2009

238 sider – hæftet

Pris kr. 430,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

ISBN 978-87-574-1865-1

1. udgave 2008

170 sider – hæftet

Pris kr. 325,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

ISBN 978-87-574-2016-6

1. udgave 2008

210 sider – hæftet

Pris kr. 325,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Design & Branding

Midler til målet?

af Cecilie Skovsbøl Andersen

& Birgitte Wandall Grandjean

Design og Branding – midler til målet? rummer

inspirerende nytænkning om, hvordan virksomheder

konkret formår at kommunikere strategisk,

kreativt, differentieret og fokuseret.

Forfatterne har en ny og forfriskende tilgang til

at forene det visuelle med det verbale, det

emotionelle med det rationelle og det kreative

med det strategiske. Alt sammen for at illustrere,

hvordan virksomheder bedst opbygger

og revitaliserer stærke og unikke vinderkoncepter.

Balanceret lederskab

Fra vision til virkelighed

af Richard Ledborg Hansen,

Jan Toftholm Andersen & Claus Valentiner

Denne bog er et praktisk anvendelsesværktøj

for ledere i en omskiftelig og foranderlig hverdag.

Bogen fokuserer på de processer, der skaber

rammen for forandringer. Den kombinerer traditionel

management-tænkning med et organisationspsykologisk

forståelsesapparat. Resultatet

er en række modeller, som lederen kan anvende

direkte i sit forandringsarbejde – og dermed

bedre forstå medarbejderne, sig selv og

den proces lederen på en gang skal styre og

være en del af.

Ledelsens indvendighed og etik

af Ole Dissing

Ledelsens indvendighed og etik er mest af alt

en bog om ordentlighed. Den beskriver, hvordan

etikken opstår og konstrueres, når værdierne

taler med den forretningsmæssige virkelighed.

Bogen beskriver med udgangspunkt i

det intuitive, hvilke alternative ledelseskompetencer,

der er mulige og nødvendige i den nye

virkelighed og hvordan disse kan tilføre ånd til

måden, hvorpå man driver virksomhed.

Med en række filosofiske begreber inviterer

bogen ind til et anderledes univers, der kan

anvendes i en nuanceret, mere bredspektret

og mere etisk ledelsesform.

Regulering af arbejde og velfærd

– mod nye arbejdsdelinger mellem

staten og arbejdsmarkedets parter

af Mikkel Mailand

Der har i Danmark traditionelt eksisteret en relativt

skarp arbejdsdeling mellem staten på

den ene side og fagforeninger og arbejdsgiverforeninger

på den anden side. Igennem analyser

af områderne efteruddannelse, aktivering

og familie/arbejdsliv diskuterer denne bog, om

arbejdsdelingen er under forandring, nærmere

bestemt, om der er tegn på øget overlap mellem

hvad staten regulerer, og hvad parterne

regulerer.

Bogen bygger på 40 interviews med centralt

placerede embedsmænd og repræsentanter

fra arbejdsmarkedets parter.

Handelshøjskolens

Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk

nyt

juridisk

forlag

6

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

CBS’ mest citerede forsker

Forskere i universitetsverdenen kæmper med at gøre sig synlige og publicere deres forskning, så den kan blive læst – og

ikke mindst brugt – af andre forskere. Det kan være svært, for nylig blev professor Peter Maskell fejret for at opnå 1000 ISI-

citationer som den første på CBS nogensinde

Om professor Peter Maskell har set lyset, eller om han bare er kommet i

søgelyset, må man selv læse ind i billedet. Men at nå op på over 1000 ISI

citationer som den første forsker er noget særligt - og nok også et godt

eksempel, der er værd at bestræbe sig på at efterleve.

ISI citationer

Institute for Scientific Information (ISI) er en bibliografisk databasetjeneste,

der omfatter over 14.000 akademiske tidsskrifter, hvoraf de samfundsvidenkabelige

er samlet i databasen Social Science Citation Index

(SSCI). Disse datakilder, der er tilgængelige elektronisk via biblioteket,

giver mulighed for måling af citationer af artikler de enkelte tidsskrifter,

der dermed kan rangordnes indenfor de enkelte fagområder.

SSCI gør det også muligt for en samfundsforsker at identificere, hvilke

artikler der har været nævnt oftest, og hvem der har nævnt dem. Kilde:

(http://en.wikipedia.org/wiki/Institute_for_Scientific_Information)

forskerportræt

Af Dalia Siwan

Fotos: Rie Neuchs

Langt den meste forskning, som

forskere prøver at få publiceret, når

aldrig frem til publikation og ender

hengemt i skrivebordsskuffer. Oven

i købet er det kun en meget lille

del af de publicerede forskningsartikler,

der nogensinde bliver læst

– eller i hvert fald brugt – af andre.

Forskningen kommer i de relevante

tidsskrifter og lignende publiceringskanaler,

men står så blot ubenyttet

hen. Det betyder imidlertid

ikke at den nødvendigvis dør:

- Meget kan gå hen og få en genfødsel

på et eller andet tidspunkt,

hvor det pludselig bliver relevant.

Eller det kan man i hvert fald håbe

på, siger Peter Maskell, professor

ved Institut for Innnovation og

Organisations-økonomi. Efter et

stort grin ryster han let på hovedet

og fortæller:

- Det, mit institut har fremhævet

er, at der sidder 1000 forskere på…

jeg ved ikke hvor mange universiteter

i verden, som mener, at det,

som jeg har skrevet, er vigtigt nok

til at anvende og

citere.

Peter Maskell

har otte primære

forskningsområder,

hvoraf de

mest citerede

arbejder kan

findes i forskningsområderne:

Cluster theory

and analysis og

Localized learning

and growth.

Peter Maskells

og Anders

Malmbergs artikel

”Localised

learning and

industrial competitiveness” fra 1999

er topscorer med 250 ISI citationer.

Inden for samfundsvidenskaben

er det kun enkelte forskere, der har

flere ISI-citationer (se faktaboks for

definition) end Peter Maskell. De

mest citerede publicerer artikler,

der placerer sig i de faglige grænseflader

mellem discipliner som statistik

og samfundsvidenskab eller

statistik og økonomi, det er ofte

forskere, der udvikler metoder, som

kan anvendes meget bredt af andre

forskere.

Målestok for anvendelse

Når man måler forskningens anvendelse,

undersøger man, om andre

forskere citerer den. Derfor er citationerne

et centralt succeskriterium

for den enkelte forskers forskning.

- Det er et underligt mål… et

meget ufuldstændigt mål, men det

er det bedste, vi har i øjeblikket.

Der er ikke nogen entydig sammenhæng

med forskningens kvalitet i

sig selv – det kan

enhver jo sige sig

selv. Men man

kan sige, at det

dokumenterer,

at ens forskning

påvirker forskersamfundets

videre udvikling

og dynamik siger

Peter Maskell og

fortsætter:

- Hvis ingen

læste eller brugte

mit arbejde, så

havde det ingen

indflydelse på

noget, men i det øjeblik nogen

arbejder med videre med det i

‘Det (ISI citationer 1) er

et underligt mål… et

meget ufuldstændigt mål,

men det er det bedste, vi

har i øjeblikket. Der er ikke

nogen entydig sammenhæng

med forskningens kvalitet i

sig selv – det kan enhver jo

sige sig selv. Men man kan

sige, at det dokumenterer,

at ens forskning påvirker

forskersamfundets videre

udvikling og dynamik.

deres eget arbejde, påvirker min

forskning forskersamfundets videre

udvikling.. Og da alle forskere jo

meget gerne vil indgå i sådan nogle

diskussioner – sætte deres eget fingeraftryk

og sørge for at skubbe til

forskningsfronten i en eller anden

retning – så har denne opgørelsesmåde

vundet indpas.

Citatets sneboldeffekt

Det øjeblik, man som forsker først

bliver citeret én gang, er der større

og større chance for at blive citeret

igen. Selv mener

Peter Maskell, at

der nogle gange

også blot er tale

om, at man som

forsker kan være

heldig at komme

med et bidrag,

der rammer en

debat lige på det

tidspunkt, hvor

den tager af og

letter:

- I mit tilfælde

stod det for

eksempel ikke i

kortene, at lige

dén artikel ville

ramme

ind så godt, eller at dén bog ville

blive citeret så meget, i forhold til

så meget andet. Hvis jeg ser på

min samlede produktion, så er der

noget, der efter min egen opfattelse

er enormt klogt, som ingen citerer,

og så er der andet, som jeg aldrig

havde regnet med at blive citeret

så meget for, siger Peter Maskell og

uddyber:

- Der kan man også tale om en

sneboldeffekt. Når læsere inden for

et fagområde ser mange artikler

med samme reference, så er der

større sandsynlighed for, at de går

tilbage og læser den artikel, der

refereres til. Jeg tror yderligere, at

der er en second loop – altså at

nogle af disse læsere også underviser

og dermed formidler stoffet

videre, så en ny gruppe også bliver

eksponeret.

Learning by frustration

Da Peter Maskell startede på sin

egen forskeruddannelse, var der

ikke nogen vej-

‘Jeg skrev på et

skandinavisk sprog,

fordi jeg mente, at jeg

havde en forpligtelse til at

bidrage til styrkelsen af

ledning, og der

var heller ikke

nogen peers

(fagfæller, der

bedømmer om

en artikel kan

nordisk faglitteratur. antages til pub-

Jeg brugte al min energi licering i et tids-

på at skrive kapitler til skrift, og som,

bøger, der kom i bittesmå

oplag på obskure forlag.

Jeg har kort sagt tæsket

rundt i årevis i noget, som

har været pløkåndssvagt.

hvis den ikke

er hel god nok,

kommer med

ændringsforslag

1 ). Derfor

føler han i dag

en forpligtelse

til at sikre, at nye generationer bliver

bedre stillet i udgangspunktet,

cbs observer 1 februar 2009 7

end han selv var – og at de ikke

behøver løbe ind i helt så mange

frustrationer, som han mener at

have pådraget sig selv:

- Jeg skrev på et skandinavisk

sprog, fordi jeg mente, at jeg havde

en forpligtelse til at bidrage til styrkelsen

af nordisk faglitteratur. Jeg

brugte al min energi på at skrive

kapitler til bøger, der kom i bittesmå

oplag på obskure forlag. Jeg

har kort sagt tæsket rundt i årevis

i noget, som har været pløkåndssvagt,

beretter en pludselig animeret,

næsten oprørt professor og

tilføjer:

- Det er det, der er problemet

med at være storebror i en eller

anden forstand. Man skal finde

nogle veje fremad uden selv at

have lokale forbilleder til, hvordan

det skal gøres.

Det tager Peter Maskell sig så tid

til at være. Tid er der ellers altid

for lidt af i hans liv. Maskell har

travlt. Meget travlt. For ud over

forskningen har professoren i dag

sin undervisning og administrative

arbejde som forskningscenterleder

og fungerer desuden i bestyrelser

for erhvervsvirksomheder i

Danmark og i udlandet.

- Det handler om at skære alt

det fra, som man nemt spilder sin

tid med, herunder meget pjat. Jeg

tager for eksempel nødigt telefonen

medens jeg skriver, men samler

1. Kom tidligt i gang

Start allerede som studerende med at lave en tidsskriftsartikel.

Prøv at få en artikel publiceret i specialeperioden,

også selvom det er i et elendigt tidsskrift

– så vænner du dig til formen og til at præcisere dit

argument efter håndværkets regler. Det tager alenlang

tid at lære, og resultatet i starten er ofte ringe.

Først efter meget træning er det muligt at strukturere

en artikel hurtigt, når en god ide dukker op.

2. Skriv på engelsk

Det at skrive engelsk er ikke en oversættelse af

dansk. Gå i gang med at tage en engelsksproget

uddannelse, helst med udvekslingsophold i engelsksprogede

lande. Der er ingen vej udenom. Det

samme gælder også i danske virksomheder, for du

kan ikke være helt i dit eget lille miljø og samtidig

gøre din forskning troværdig. Desuden er ordforrådet

meget større på engelsk, og der skal du have

en fornemmelse for sproget, så du kan være præcis.

Det samme gælder sætningsopbygningen og måden

at argumentere på. Englænderne mener for eksempel

tit, at danske artikler er tunge og svære at komme

igennem, fordi de meget bedre kan lide et luftigt og

legende sprog – og det kræver tid at indfange.

3. Fornem feltet

Det har stor betydning, hvordan du målretter din

idé til en sulten eller en mæt læserkreds. Kig på

modtagerne. Når du står med din pakke, så se, hvor

den mest vil ryge ind som ren gospel. Sådan en fornemmelse

for et fagområde tager (igen) tid at dyrke.

Specielt dynamikken. Hvad er det, der skal til, for at

tingene kan rykke? Når Peter Maskell i dag skriver

noget inden for et fagområde, så ved han for eksempel,

hvem der også er i gang med et eller andet – og

om det, de andre er i gang med, er bedre og mere

”sexy”, eller at det, som han overvejer at bakse med,

ligger ”way beyond”.

helst voicemail et par gange om

dagen, så går det tit hurtigere. Alle

dem, som jeg ikke mener er hastende,

ringer jeg til lidt i fire, for så er

de også mere korte i spyttet. Det er

sådan nogle små trick, der gør mig

i stand til at hente meget arbejdstid

ind, fortæller Peter Maskell, der

også er en meget aktiv deltager i

internationale faglige konferencer.

Fra produktion til formidling

Sceneskift. Peter Maskell sidder på

Kilen omgivet af studerende, der i

små klynger sidder ved bordene og

arbejder, mens

lyset flimrer lok-

kende ind gennem

de smalle

glaspartier.

Professoren har

noteret med tilfredshed,

at hans

resultater ikke

er uafhængig af

hans erfaring

som underviser:

- Det er sjovt

at omgås studerende, og man bliver

skærpet i sin egen forskning. Når

jeg går fra undervisningen, så kan

jeg undertiden nærmest vride min

skjorte, fordi jeg har været så meget

på, fortæller Peter Maskell og fortsætter:

- Noget jeg elsker i undervisningssituationen,

er at møde stu-

‘Det er sjovt at omgås

studerende, og man

bliver skærpet i sin egen

forskning. Når jeg går fra

undervisningen, så kan jeg

undertiden nærmest vride

min skjorte, fordi jeg har

været så meget på.

derende, der er kloge, tænksomme

og skarpe, men ikke altid lige godt

forberedte, og som derfor let stiller

”tåbelige” spørgsmål. Bagefter

er der sommetider et eller andet i

text book svaret, der skurrer i mit

indre øre, selv om det overordnet

set er helt korrekt. Nogen gange får

man så fat i en ende, hvor man kan

se, at der er noget ufuldstændigt

i den måde, som textbook-svaret

er skruet sammen på – at der er

en nuance eller et element eller

afgrænsning, som ikke er i orden

og som kan udfoldes forskningsmæssigt.

Det,

synes jeg, er

tæskeskægt.

Udtrykket

hos den 54årige

professor,

understreger en

begejstring over

at befinde sig på

den rette hylde i

tilværelsen - en

begejstring, der

sikkert også

medvirkede til at gøre ham til årets

underviser på cand. merc. og senest

som initiativtager til og leder af

MSocSc in Management of Creative

Business Processes under cand.soc.

studienævnet.

Syv skarpe til forskerspirerne

Peter Maskell har reflekteret lidt over citationsmønstrene for hans

eget arbejde og kommer med gode råd til studerende, der drømmer

om en karriere som forsker

4. Nyt er godt

Kvaliteten skal være i orden, men der skal også være

en nyhedsværdi, en ny vikling eller en ny tilgang.

Eller brug noget, der er meget velkendt på ét område,

over på et andet område, hvor det er helt ukendt.

Det handler om, at du skal tænke innovativt. Der

er ingen idé i at gentage samme pointer, som andre

allerede har fremført.

5. Less is more

Der findes, ifølge Peter Maskell, et hierarki i publiceringer:

Det laveste er et working paper, fordi der

næsten ikke er nogen kvalitetskontrol. Det næste er

at få en artikel i en bog, fordi bøger tit er meget løst

strukturerede. Derfor lyder hans råd til CBS’ studerende:

- Skriv artikler! Tidsånden er nærmest ikke til

andet. Lær at skrive formen. Det er svært. Det kan

jeg også se, når jeg har store opgaver og kandidatafhandlinger.

Det er få, der fra begyndelsen forstår, at

’Less is more!’. Du skal putte det hele i kværnen og

så slibe ned til det essentielle.

6. Ram relevansen

Nogle temaer interesserer omverden mere end andre.

Selv om du har samme kvalitet i dine artikler, kan

du måske aldrig lykkes i nogen områder, hvorimod

du i andre kan få omverdens interesse. Derfor skal

du lære – hvis du er i et felt, hvor du bliver ved med

at slæbe dig rundt uden opmærksomhed – at du er

nødt til at finde noget andet at bruge dine evner på.

7. Bliv eksponeret

Deltag i så mange faglige arrangementer i Danmark

og udlandet, som du overhovedet kan – allerede nu

mens du er studerende. Tag ud og se girafferne. Hør

efter hvor de lægger vægten, hvad de finder vigtigt.

Det lærer du enormt meget af.

1

Fra sten til samfund

CBS mest citerede professor,

Peter Maskell, læste oprindeligt

kulturgeografi på Københavns

Universitet. Han ville være geolog

og til Grønland og hamre i

sten, men blev studenterpolitisk

aktiv og derigennem mere samfundsorienteret.

Han var i Afrika,

men vendte tilbage og blev forsker.

Derefter var det som om

karrieren fandt sin egen rytme.

I dag er Peter Maskell professor

ved Institut for Innovation og

Organisationsøkonomi (INO) og

blandt andet også forskningsle-

der for DRUID (- et tværuniversitært

center inden for Industrial

Dynamics), formand for bestyrelsen

for DIME (EUs Network of

Excellence on the Dynamics of

Institutions & Markets in Europe)

og reviewer for en lang række

tidsskrifter og adskillige forlag.

Peter Maskell har det med sin

karriere, som han har det med

det danske samfund; der skal

ske noget! Det er frem over stepperne,

ellers bliver vi sat af.

Forskningsområder, citationer og

publiceringer

Peter Maskells forskningsområder med det gennemsnitlige antal citationer

per citeret publikation:

• Clustertheoryandanalysis:27citationer.

• Concepts,methods,casestudies:9citationer.

• Environment, planning, infrastructure: 0 citationer.

• Globalization,outsourcing&knowledgeflows:4citationer.

• Highereducationandeconomicdevelopment:7citationer.

• IndustrialDynamics:3citationer.

• Localizedlearningandgrowth:41citationer.

• Socialcapitalandinstitutionalcompetitiveness:8citationer.

Samlet gennemsnit: 20 citationer per citeret publikation

De fire mest citerede arbejder:

Bathelt,H., Malmberg,A. and Maskell,P. (2004): Clusters and

Knowledge: Local buzz, global pipelines and the process of knowledge

creation. Progress in Human Geography 28 (1): 31-56. 145 citationer.

Malmberg,A. and Maskell,P. (2002): The elusive concept of localization

economies: towards a knowledge-based theory of spatial clustering.

Environment and Planning A 34 (3): 429-449. 148 citationer.

1

Maskell,P. and Malmberg,A. (1999): Localised learning and industrial

competitiveness. Cambridge Journal of Economics 23 (2): 167-185. 250

citationer.

Maskell,P. et.al. (1998): Competitiveness, localised learning and regional

development. Specialisation and prosperity in small open economies,

London: Routledge. 174 citationer.

De 1000 citerede artikler

Samtlige Peter Maskells 1000 citerede artikler kan findes på:

http://www2.druid.dk/conferences/userfiles/file/pm/Citing.pdf

8

Søren Krarup fra Dansk Folkeparti

er en central initiativtager til arbejdet

med en ny betænkning om en

dansk sproglov:

- Efter nytår mødes Folketingets

Kulturudvalg for at vedtage en

betænkning, der stiller krav om

lovgivning, siger Søren Krarup, der

lægger vægt på, at lovgivning er et

vigtigt redskab for at sikre det danske

sprog:

- Der, hvor man kan, skal lovgiver

lave bindende regler. Det har

større vægt end henstillinger og

målsætninger. Offentlige myndigheder

skal forpligtes over for det danske

sprog, så det danske sprog ikke

ender med at vige for det engelske,

siger Søren Krarup.

Vil styrke og udvikle dansk

Dansk Folkeparti mener, at regler

er nødvendige for at styrke

og udvikle det

danske sprog og

modvirke at det

danske sprog

taber til engelsk.

- Sproget udvikler

sig, og tonen

i landet kan lovgiver

ikke gøre

noget ved. Men vi

kan som lovgivere

sætte grænser

for, hvordan det

offentlige bruger

sproget. De grænser

arbejder vi med nu i Folketinget.

Om det så lige bliver med en egentlig

sproglov eller på anden vis, er

det, som udvalget sidder og arbejder

med nu i den betænkning, vi udformer,

siger Søren Krarup.

Hvis ikke det danske sprog

sikres, så er der ifølge Dansk

Folkepartis forslag til forberedelse

af en sproglov fra 2006 risiko for,

at dansk gradvist hører op med at

være et sprog, der er brugbart i

videnskabelig sammenhæng og til

videnskabelige formål. En sproglov

skal sikre, at dansk blandt andet

anvendes inden for forskning og

uddannelse.

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

Lovlig dansk sprogpolitik forude

Hvis det står til en stor del af Folketingets partier, så skal der værnes bedre om det danske sprog på universiteterne.

På CBS kan det få mærkbare konsekvenser – både for sprogpolitikken og for de engelsksprogede uddannelser.

Nogle politikere vil ændre meget, andre lidt – men alt tyder på, at der er ændringer på vej

modersmålslov

Af Christina D. Tvarnø

foto: per morten abrahamsen, scanpix. fotomanipulation: morten andersen, fotomani.dk

Holger Danske, Danmarks helt egen variant af Arthur-legenden, hvor den sovende helt vil vågne op til dåd,

når riget stander i våde. Også kendt som Oger le Danois - og her gengivet som Holger Danglish.

‘Det er utrolig groft med

rene engelske uddannelser

uden dansk. Det betyder, at

dansk bliver et almuesprog,

fordi det ikke bruges til at

formidle dansk forskning,

Søren Krarup

MF (DF) og medlem af

Folketingets Kulturudvalg

- Det er utrolig groft med rene

engelske uddannelser uden dansk.

Det betyder, at dansk bliver et

almuesprog, fordi det ikke bruges

til at formidle dansk forskning,

siger Søren Krarup og fortsætter.

- Dansk

Folkeparti vil

blive ved med

at arbejde for

en lovgivning,

der sikrer, at det

danske sprog

ikke udvandes.

Der er kun ét

modersmål, og

det er det sprog,

man taler bedst

og mest præcist.

Jeg vil håbe, at

jeg kan slå et

hul i muren og sikre, at dansk ikke

skubbes ud af universiteterne. Det

er åndelig uvidenhed, at alt skal

være på engelsk.

Ruten tilbage til HHK

Hvis principperne i Dansk

Folkepartis forslag til forberedelse

af sproglov fra 2006 kom til at

gælde, kunne det betyde, at CBS

igen kom til at hedde HHK – hvis

der da er nogen, der stadig kan

huske, hvad den forkortelse står

for. Det fremgår nemlig specifikt af

de indledende bemærkninger, at:

”Når Handelshøjskolen i

København uden nogen reel drøf-

telse med omverdenen ændrer sit

navn til ”Copenhagen Business

School” … så kan en sproglov

ændre på dette og kræve respekt

for og anvendelse af det danske

sprog.”

Ud over princippet om, at alle

offentlige institutioner i Danmark

(herunder CBS) skal bære et dansk

navn, er det også et grundlæggende

princip i Dansk Folkepartis forslag

til sproglov fra 2006, at dansk

skal være det eneste officielle og

offentlige sprog i Danmark, og

at al offentlig tjeneste og administration

skal foregå på dansk.

Fremmedsprog kan kun anvendes

i undervisning og eksamination i

fremmedsprog og kun undtagelsesvis

ved foredrag og konferencer.

Når CBS i sin sprogpolitik

bestemmer, at dansk og engelsk

er ligestillede, og at den stærke

internationale profil skal styrkes

og udbygges, så kan et lovindgreb,

der bygger på de principper, Dansk

Folkeparti foreslår, betyde vidtgående

konsekvenser for CBS’ prioritering

og ligestilling af engelsk.

Regeringsudspil på vej

Om det kommer så vidt er dog

ikke sikkert. Bente Dahl, kulturpolitisk

ordfører for Det Radikale

Venstre, er også med i Folketingets

Kulturudvalg og har deltaget i

sprogforhandlingerne. Men det

Radikale Venstre har lige trukket

sig fra dem.

- Regeringen har oplyst, at den

kommer med en køreplan og et

sprogpolitisk udspil om kort tid. Så

vi afventer regeringens udspil og

går med i forhandlingerne om sproget

på de danske universiteter, når

vi kender regeringens dagsorden,

siger Bente Dahl og fortsætter:

- Vi er meget interesserede i en

bred debat om det danske sprog,

og Det Radikale Venstre arbejder

for, at vi ikke indskrænker det danske

eller det engelske eller andre

sprog. Vi skal sikre, at også det

danske sprog udvikler sig, men vi

vil ikke gøre det på bekostning af

andre sprog i universitetsverdenen.

1

Pastor Søren Krarup, Dansk Folkeparti, er af den mening, at al offentlig

tjeneste og administration skal foregå på dansk - også på universiteterne.

cbs observer 1 februar 2009 9

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, byder på velmente

forslag til, hvordan der skal værnes om dansk på universiteterne.

danskificering

Af Christina D. Tvarnø

Foto: Rie Neuchs

I de seneste år er der sket en rivende

udvikling i udbuddet af engelsksprogede

uddannelser på universiteterne.

Særligt inden for områderne

natur, teknik og erhvervsøkonomi.

På DTU er det toneangivende

sprog på alle kandidatuddannelser

i dag engelsk. Også CBS er ganske

godt med i denne udvikling.

Af CBS’s officielle sprogpolitik

fremgår det, at CBS er et dansk universitet

med en stærk international

orientering inden for forskning og

uddannelse. Det understreges desuden,

at CBS er blandt de førende i

Danmark, hvad angår engelsksprogede

uddannelser og undervisning

på engelsk. Ifølge sprogpolitikken

skal CBS’ stærke internationale profil

fortsat forbedres og udbygges

ved at benytte dansk og engelsk

som ligestillede arbejdssprog i både

uddannelse, forskning og administration.

CBS’ stigende brug af engelsk

som arbejds- og uddannelsessprog

kan måske vise sig at være en

forkert beslutning, hvis man lytter

til medlemmerne i regeringens

sprogudvalg. Sprogudvalget blev i

efteråret færdig med en rapport om

det danske sprog, ”Sprog til tiden”.

Rapporten blev udarbejdet, fordi

Dansk Folkeparti allerede i 2006

var ude med riven efter for meget

engelsksproget undervisning på

universiteterne. Regeringen nedsat-

te derfor et sprogudvalg, der blandt

andet skulle vurdere udviklingen af

det danske sprog på universiteterne

og se på, om det var nødvendigt

med lovregler.

Sænker det faglige niveau

Tal fra Videnskabsministeriet viser,

at en fjerdedel af universitetsuddannelserne

– 198 ud af 810 videregående

uddannelser – i 2007 var

engelsksprogede. På CBS er der

flere engelsksprogede uddannelser

end gennemsnittet – et hurtigt kig

på cbs.dk viser, at ti bacheloruddannelser

er på dansk mod syv

på engelsk, og at der på kandidatniveau

er der 11 dansksprogede

uddannelseslinjer og 19 engelsksprogede.

Det huer ikke sprogudvalget.

Af sprogudvalgets rapport fremgår

det blandt andet, at det går ud

over formidlingen, når undervisning

udelukkende foregår på engelsk.

Kernepunktet i argumentationen

for bindende bestemmelser er, at

brugen af dansk som hovedregel

ikke må afskaffes i uddannelser,

hvis kandidater er beskæftiget i en

dansk sammenhæng. Rapporten

undtager dog uddannelser, der

gennemføres i samarbejde med

en udenlandsk institution, uddannelser,

der er indført specifikt med

henblik på international rekruttering,

og uddannelser under en vis

størrelse, hvor brugen af to sprog

vil give anledning til uforholdsmæssige

udgifter eller administrative

problemer.

Ifølge rapporten falder udbyttet

af undervisningen og det faglige

Man kan godt være

international på dansk

De seneste tyve års internationalisering og globalisering har medført,

at stadig mere af universiteternes undervisning foregår på engelsk.

Men denne udvikling kan være på vej mod at blive vendt.

Fra politisk side barsles der med lovregler, der skal sikre det danske

sprog som undervisnings- og forskningssprog på universiteterne

niveau, hvis for meget af undervisningen

foregår på engelsk.

Sprogudvalgets rapport henviser

blandt andet til empiriske studier,

der viser, at engelsk som undervisningssprog

kan medføre, at det

samlede faglige niveau synker, fordi

hverken studerende eller undervisere

behersker engelsk så godt, som

de behersker deres modersmål.

Dansk som forskningssprog

Det er ikke kun inden for undervisning,

at sprogudvalget fremhæver

vigtigheden af at værne om det

danske sprog. Forskningssproget

bør heller ikke kun være på

engelsk. Sprogudvalget mener, at

dansk videnskabsformidling skal

prioriteres højere og at danske forskere

fortsat også skal kunne publicere

på dansk.

I takt med globaliseringen

skal forskere naturligvis kunne

udveksle og diskutere deres viden

på engelsk. Men det er et centralt

argument, at et vigtigt formål for

dansk forskning er at formidle

videnskabelige resultater til den

danske befolkning og bidrage til

den danske debat. Desuden skal

danske forskningspublikationer

understøtte den forskningsbaserede

undervisning på universiteterne og

dermed højne det faglige niveau.

- Det er vigtigt for det danske

samfund, at forskningen også

diskuteres på dansk og med veldefinerede

danske udtryk og ikke

kun på engelsk. Derfor skal lysten

til at bruge dansk som forskningssprog

øges, og det er universiteternes

forpligtelse at skabe rammer

for at bruge dansk i formidlingen

af forskningen, siger direktør for

Dansk Sprognævn og medlem af

sprogudvalget, Sabine Kirchmeier-

Andersen, der har en fortid fra CBS

– nærmere betegnet på Institut for

Datalingvistik, hvor hun har været

adjunkt, lektor og institutleder.

Den frivillige vej gik ikke

Det danske sprog kan ifølge rapporten,

”Sprog til tiden”, sikres gennem

bindende bestemmelser i universitetsloven.

Det kunne der dog

ikke opnås enighed om i sprogudvalget.

Formanden for Dansk

Sprognævn (og medlem af sprogudvalget)

Niels Davidsen-Nielsen –

tidligere professor i engelsk på CBS

– har i den sammenhæng udtalt, at

man længe har ønsket at sikre det

danske sprog ved hjælp af sprogpolitikker,

det vil sige ad frivillighedens

vej, men at dette ikke har

vendt udviklingen, hvorfor næste

skridt må være at indføre bindende

bestemmelser i universitetsloven.

Sabine Kirchmeider-Andersen forklarer,

at flertallet af sprogudvalgets

medlemmer ikke er imod globalisering

og internationalisering, og at

et lovindgreb, der sikrer det danske

sprog, ikke skal betragtes som rettet

imod engelsk:

- Vi anerkender behovet for

engelsk i et globalt samfund. Men

universitetsloven bør indeholde

konkrete lovregler, der sikrer, at

de studerende fortsat har mulighed

for at reflektere over deres fagområde

på dansk. Der er ikke tale

om, at alle kurser skal udbydes på

begge sprog, men universiteterne

skal gøre rede for, hvordan de vil

sikre dansk,

siger Sabine

Kirchmeier-

Andersen og fortsætter:

- Her må de

gerne være kreative.

Man kunne

jo for eksempel

sikre, at der på

hver engelsksprogedeuddannelse

også er

mindst et kursus

på dansk, eller

at der tilbydes

danske kurser

som supplement

til rent engelsksprogedeuddannelser.

Man kan

også arbejde med

parallelsproglig

undervisning,

hvor man for

eksempel systematisk introducerer

nye begreber og deres definitioner

på både dansk og engelsk – eventuelt

i uddannelsens e-læringsrum.

På den måde ville man også sikre,

at udenlandske lærere og studerende

får lettere ved at lære dansk

og får lyst til at blive og arbejde i

Danmark.

Op mod økonomi

og bibliometri

De mange engelsksprogede uddannelser

og linjer på CBS vil blive

påvirket mærkbart af et lovindgreb,

der kræver dansk som sprog på

uddannelsen. Som minimum lægger

sprogudvalget op til, at uddannelser

enten skal indeholde dansksprogede

fag eller tilbyde dansksprogede

fag sideløbende med den

engelsksprogede undervisning.

Kravene kan blive aktuelle for CBS’

syv bacheloruddannelser og 19

kandidatlinjer på engelske, og det

vil være meget omkostningsfuldt at

løfte en sådan opgave.

I forhold til de økonomiske

udfordringer nævner rapporten

”Sprog til tiden” dog, at et lovindgreb,

der forpligter universiteterne

til at videreudvikle det danske fag-

‘Det er vigtigt for det

danske samfund, at

forskningen også diskuteres

på dansk og med

veldefinerede danske udtryk

og ikke kun på engelsk.

Derfor skal lysten til at bruge

dansk som forskningssprog

øges, og det er

universiteternes forpligtelse

at skabe rammer for at bruge

dansk i formidlingen af

forskningen.

Sabine Kirchmeier-Andersen

direktør for Dansk

Sprognævn, tidligere lektor

og institutleder ved CBS

sprog, kan understøttes af et særligt

sprogtaxameter, så der bliver økonomisk

råderum til at arbejde med

både dansk og engelsk på samme

tid.

- I praksis vil det betyde, at fag-

og studieansvarlige skal tænke over,

hvilke fag, der er særligt vigtige for

det danske samfund, og hvilke fag

der skal undervises i på dansk. Det

er også vigtigt at henvise til danske

lærebøger i undervisningen, siger

Sabine Kirchmeier-Andersen.

Et krav om at anvende danske

lærebøger støder dog ind i endnu

et problem.

Videnskabs-

ministeriet har

fremlagt et forslag

til en bibliometriskindikator,

som fastsætter,

hvilke point

forskerne kan få

for deres forskningspublicering.

Og her gives de

fleste point til

engelsksprogede

artikler i de bedste

tidsskrifter.

Dermed giver

den bibliometriske

indikator

ingen incitamenter

for forskerne

til at udarbejde

dansksprogede

lærebøger, når

hele deres bag

vedliggende forskning er blevet formuleret

og udgivet på engelsk.

- Det er et stort problem, at

Videnskabsministeriets økonomiske

incitamentstruktur på alle områder

systematisk favoriserer engelsk,

siger Sabine Kirchmeier-Andersen,

og pointerer:

- Det er meget vigtigt, at

Videnskabsministeriet også anerkender,

at det skal være meriterende

at publicere på dansk. Ellers er

der stor risiko for, at vi mister de

danske artikler og lærebøger, og

det understøtter ikke det danske

sprog i undervisningen.

10

Danmark er et lille land og et

lille sprogområde. Danmark er på

ingen måde selvforsynende, men er

afhængig af at kunne gøre sig internationalt.

Det er dansk erhvervsliv

om nogen meget bevidst om, og

ingen af de danske flagskibsvirksomheder

arbejder kun nationalt.

De agerer på en global markedsplads,

hvor engelsk er forretningssproget

– til gavn for Danmarks

betalingsbalance. Danmark har krav

på at få mest muligt ud de ressourcer,

det danske samfund sætter af

til universiteternes uddannelser og

forskning, og det forpligter CBS til

at prioritere forsknings- og uddannelsessproget

efter relevans for

aftagerne.

Og så værner CBS’ sprogpolitik i

øvrigt om dansk.

For CBS’ Vice President

for International Affairs, Sven

Junghagen, er Handelshøjskolens

ambassadør over for de universiteter

og business schools verden

over, som CBS har udvekslings-,

uddannelses- og forskningssamarbejder

med. Som han oplever

virkeligheden, er den strategiske

satsning på internationalisering

og engelsksprogede uddannelser

den eneste rigtige vej frem. Hvilket

sprog, uddannelser skal undervises

på, eller forskning skal publiceres

på, skal prioriteres efter relevans

for aftagerne.

- CBS har respekten for det danske

sprog og behøver ikke nogen

lov for at fastholde denne respekt.

CBS’ sprogpolitik meget eksplicit

– dansk og engelsk er sidestillede

som arbejds- og uddannelsessprog.

Vi forholder os meget bevidst til

vores forpligtelser over for det danske

sprog og tilbyder alle udenlandske

medarbejdere og studerende

– både udvekslings- og fuldtidsstuderende

– danskundervisning, siger

Sven Junghagen og fortsætter:

- Men vi må og skal have det

internationale miljø. Den engelsksprogede

undervisning er en

grundlæggende forudsætning for, at

vores danske studerende efter endt

uddannelse har de bedste mulige

forudsætninger for at agere i en

international sammenhæng til gavn

for dansk erhvervsliv og Danmark.

Den kompetence understøttes bedst

gennem undervisning på engelsk.

Kvalitet og kvalitetssikring

Sven Junghagens arbejde og

ansvarsområde gør, at det nok ikke

er særligt overraskende, at han har

de holdninger, han har. Men de

bygger på en meget pragmatisk

logik. CBS’ internationale virke

og renommé er værdiskabende

for både de studerende og dansk

erhvervsliv, og engelsksprogede

uddannelser er en forudsætning for

den værdiskabelse:

- CBS har en international orientering

med regional forankring.

Danmark og det danske sprog

er vigtige og ikke noget, CBS på

nogen måde vender ryggen til, men

hvis vi som business school skal

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

Som CBS’ V ice President

for International

Affairs er Svend Junghagens

holdning til,

hvilket arbejdssprog

der skal gælde på

CBS i forhold til både

forskning og undervisning

velsagtens en

given sag. Han mener

selvfølgelig, at det skal

være det mest relevante

sprog for det pågældende

fagområde.

CBS’ uddannelser værner om Danmark

Sven Junghagen, CBS’ Vice President for International Affairs, betragter den verserende debat om at værne om det danske

sprog på universiteterne gennem lovgivning som mere ideologisk end fornuftsbaseret. Formålet med CBS’ uddannelser er

at uddanne kandidater, hvis kompetencer gavner dansk erhvervsliv og Danmark – på bundlinjen

den globale vinkel

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchs

bidrage til sikre de bedst mulige

kompetencer til et stedse mere

internationalt orienteret dansk

erhvervsliv, skal vi selv være på forkant,

hvad international orientering

angår, siger Sven Junghagen.

CBS er dog samtidig forpligtet til

at tilbyde de studerende de fagligt

bedst mulige uddannelser. Et af kritikpunkterne

mod engelsksprogede

uddannelser er, at det sænker det

faglige niveau, hvis ikke undervisningen

foregår på det sprog, både

underviserne og de studerende er

bedst til. Sven Junghagen anerkender

problemstillingen:

- Hvis du har en underviser, der

underviser på et sprog, der er fremmed

for vedkommende selv – og

som underviser et publikum på et

sprog, der er et fremmedsprog for

dem, er der en reel risiko for, at der

vil være et indholdstab. Det forholder

vi os til, siger Sven Junghagen

og forklarer:

- Vi forholder os på CBS meget

bevidst til de risici, der er forbundet

med den engelsksprogede

undervisning. De undervisere, der

underviser på andre sprog end

deres eget, bliver monitoreret og

– hvis niveauet ikke er tilfredsstillende

– tilbudt coaching og undervisning.

Vi kan ende med at gå i

dialog med den enkelte underviser

med henblik på at sikre, at de kun

underviser på dansk.

Ej et spørgsmål

om enten-eller

Sven Junghagen understreger, at det

på CBS sagtens kan lade sig gøre at

gennemgå et helt bachelor- og kandidatforløb

på dansk. Han understreger

også, at uddannelser inden

for fagområder som for eksempel

regnskab og jura, hvis kandidaters

kompetencer et rettet mod danske

forhold og danske regler, per definition

er på dansk.

- Det er ikke et spørgsmål om

enten-eller. Det må og skal være

både-og. Når dansk er det mest

relevante sprog at undervise på,

skal der undervises på dansk, og

når engelsk er mest relevant, skal

der undervises på engelsk. Vi forholder

os på CBS nemlig også til,

om vi har råd til at lade være, når

nu al Danmarks velfærd bygger på

udveksling med omverdenen, og

Danmarks konkurrencedygtighed

er afhængig af vores kandidaters

evner til at begå sig sprogligt,

fagligt og kompetencemæssigt,

bemærker Sven

Junghagen.

‘Hvis du har en

lærer, der underviser på et

sprog, der er fremmed for

vedkommende selv – og

som underviser et publikum

på et sprog, der er et

fremmedsprog for dem, er

der en reel risiko for, at der

vil være et indholdstab. Det

forholder vi os til.

Samme prioritering

med

forskning

Sven Junghagen

har samme

holdning når

det gælder

forskningsformidling

– når

dansk er det

mest relevante

sprog at formidle

på, skal

der formidles

på dansk, og

når engelsk er

mest relevant, skal der formidles på

engelsk:

- Vi agerer som erhvervslivets

universitet på et internationalt

vidensmarked, og for at modtage

skal man også have noget at byde

på – den udveksling må nødvendigvis

håndteres på et mere udbredt

sprog end dansk. Engelsk er ikke

det eneste sprog – forskere kommunikerer

også indbyrdes på tysk,

fransk og engelsk. Men på CBS

beskæftiger mange af de mest

centrale forskningsfelter sig med

et internationalt orienteret eller

Sven Junghagen

Vice President for

International Affairs

globalt erhvervsliv, hvis lingua

franca er engelsk, fortæller Sven

Junghagen og understreger:

- Selvfølgelig skal der forskes på

dansk og formidles forskning til

Danmark. Men der er gode grunde

til, at forskere – især på CBS – vælger

at publicere deres forskning

på engelsk, selv om de har tænkt

deres store tanker på dansk. Hvis

de ønsker at bidrage til forskningsfeltet

med noget af betydning, så

må de gøre det på det mest fremherskende

sprog, som den ypperste

forskning inden for feltet foregår på

internationalt –

og for CBS’ forske-

re er det engelsk.

Det må og skal vi

ikke bare forholde

os til, men handle

proaktivt på for

ikke at svigte det

danske samfund.

Sven Junghagen

påpeger, at stort

set ingen erhvervsledere

læser forskningstidsskrifter.

De læser digests

som ’Ledelse &

Erhvervsøkonomi’,

hvor forskningen

formidles på dansk

– det er relevant

forskningsformidling, selv om

det ikke er egentlig forskningspublicering.

Han påpeger også, at når

CBS’ forskere på baggrund af deres

forskning går i de danske medier

som eksperter eller deltager i den

danske debat, så gør de også det

på dansk.

- Jeg har stor respekt for dem,

der vil værne om det danske sprog,

men det må ikke ske på bekostning

af Danmarks interesser som samfund,

mener Sven Junghagen.

cbs observer 1 februar 2009 11

Sproget er ikke den største udfordring

De engelsksprogede uddannelser er en klar styrke for CBS, og de er kommet for at blive, mener uddannelsesdekan

Jan Molin. Han anerkender, at ”det multikulturelle auditorium” giver udfordringer af såvel sproglig som pædagogisk

karakter – som CBS løbende arbejder på at håndtere stedse bedre

sprogkompetencer

Af Ingrid Amelie Thorn

Foto: Liselotte Østergaard

For CBS er de engelsksprogede

uddannelser en klar styrke, mener

uddannelsesdekan Jan Molin.

Han glæder sig derfor over forskningsminister

Helge Sanders svar til

Socialdemokraterne om sprogpolitikken

på uddannelsesområdet.

Socialdemokraternes ønske om

at beskytte dansk som uddannelsessprog

er i strid med

Danmarks internationaliseringsstrategi,

var ministerens konklusion.

Engelsksprogede uddannelser er

nødvendige, og hvis uddannelsesinstitutionerne

skulle udbyde parallelle

kurser på dansk og engelsk, ville

de simpelt hen gå konkurs. Den

udlægning er Jan Molin helt enig i:

- CBS har en udvekslingsordning

med over 400 universiteter verden

over. Det er helt unikt og kan kun

lade sig gøre i kraft af den brede

vifte af engelsksprogede uddannelser,

som CBS udbyder. Målet er

at tiltrække mange udenlandske

studerende, idet de indholdsmæssigt

bidrager til studierne. CBS’

udenlandske studerende er samtidig

en forudsætning for, at danske

studerende kan udveksles til andre

universiteter, eftersom udvekslingsaftaler

er gensidige, forklarer Jan

Molin og fortsætter om rekrutteringen

af udenlandske forskere (og

dermed forskningsbaserede under-

Engelsk giver diversitet og styrke i forskningen

CBS’ satsning på engelsk som forskersprog er nødvendig, hvis danske forskere skal klare sig i den internationale liga,

mener forskningsdekan Alan Irwin. Det danske sprog er for småt til international forskning, og danske forskere er derfor

nødt til at mestre engelsk, både til publikationer og på internationale seminarer

parallelle sprog

Af Ingrid Amelie Thorn

Foto: Rie Neuchs

CBS’ sprogpolitik er en styrke, fastslog

forskningsdekan Alan Irwin

i sin nytårstale til medarbejderne.

Han udfordrede selv de sproglige

barriere ved at holde halvdelen af

talen på dansk – uden at læse op,

som han senere understregede:

- Der var masser af fejl, selv om

den skriftlige tale var grammatisk

korrekt. Men det var netop min

pointe at vise danskerne, at man

ikke skal være bange for at kaste

sig ud i det, siger Alan Irwin og

understreger:

- Danskerne er generelt meget

gode til engelsk, men det er min

erfaring, at de er lidt tilbageholdende

af frygt for at begå sproglige

fejl. Man skal huske på, at der er

en tolerance over for udlændinge,

visere) til CBS:

- Det er et afgørende konkurrenceparameter,

og da der for

CBS som universitet er en meget

tæt kobling imellem forskning og

uddannelse, er det helt centralt for

os at drage nytte af de udenlandske

forskere til undervisning.

Pragmatisk sprogstrategi

Politikken på CBS er, at flere

uddannelser fremover skal udbydes

på engelsk. Det gælder både

på kandidat- og bachelorniveau.

Men i modsætning til Københavns

Universitet er det ikke en målsætning,

at alle uddannelser med tiden

skal udbydes på engelsk. Der kan

være uddannelser, hvor det kan

være fagligt og indholdsmæssigt

velbegrundet at udbyde dem på

dansk.

Som eksempel nævner Jan Molin

Master programmet i Management

Development (MMD), der handler

om personlig lederudvikling. Her

ville engelsk typisk udgøre en barriere

for de studerende. Så det er

en pragmatisk strategi, hvor man

vurderer sprogspørgsmålet for hver

enkelte uddannelse.

At der så opstår problemer i forbindelse

med de engelsksprogede

uddannelser er ikke til at komme

uden om. Jan Molin påpeger umiddelbart

to, hvoraf sprogkompetencer

er den ene: Svage engelskkompetencer

hos såvel underviserne

som de studerende. Alle mødes

så at sige på udebane, og det gør

det helt centralt, at de nødvendige

og derfor behøver danskere ikke

tale perfekt engelsk. Det er langt

bedre at droppe den sproglige

perfektionisme og i stedet vise sin

entusiasme og personlighed.

Forskningsdekanen mener, at de

sproglige barrierer er overkommelige,

og han foretrækker i stedet at tale

om fordelene ved engelsk og dansk

som parallelle sprog på CBS. Det er

hans klare opfattelse, at videnskapitalen

på CBS styrkes ved at efterleve

den internationale forskningsverdens

engelsksprogede virkelighed.

Internationalt miljø

Alan Irwin påpeger, at universiteter

verden over er i skarp konkurrence

om at tiltrække de bedste forskere,

og CBS ville være ringere stillet,

hvis man var begrænset til kun

at ansætte dansktalende forskere.

Inden for de fleste fagområder foregår

den faglige debat på engelsk,

og danske forskere er nødt til at

publicere på engelsk, hvis de vil

sproglige kompetencer er ’screenet’

hos de studerende, inden de optages

på uddannelsen. Hvad underviserne

angår, bør de sproglige

kompetencer vurderes ved ansættelsen.

Det kan være svært at styre,

men det er institutternes ansvar, at

undervisere på engelsksprogede

uddannelser er kvalificerede rent

sprogligt.

Jan Molin er godt bekendt med

de studerendes kritik af deres

underviseres sprogkompetencer.

Han er så også bekendt med, at

der er tilfælde, hvor underviserne

er nødt til at sænke det sproglige

niveau for at sikre, at flest mulige

studerende kan følge dem rent

sprogligt. Sidstnævnte er selvfølgelig

utilfredsstillende for de sprogligt

stærke studerende, hvilket igen

understreger behovet for en dialog

med partneruniversiteterne om at

styrke deres screening af de studerendes

engelskkundskaber.

Udfordrende pædagogik

Det andet problem er, hvad Jan

Molin kalder udfordringerne ved

”det multikulturelle auditorium”:

- Dansk pædagogik – med stort

fokus på samarbejde og aktiv deltagelse

fra de studerendes side – kan

være en udfordring for både undervisere

og studerende, især hvis de

studerendes kultur er meget fremmedartet

i forhold til den danske.

Det stiller krav til underviseren

og ikke mindst det internationale

kontor om at kommunikere CBS’

læringsstrategi meget klart og tyde-

anerkendes internationalt.

Det samme gælder ved deltagelse

i faglige seminarer, som oftest foregår

i udlandet. Alan Irwin presser

derfor på, når unge danske forskere

præsenterer deres forskning over

for andre forskere eller holder

deres forelæsninger på dansk:

- Jeg synes, at de burde kaste sig

ud i det på engelsk, for typisk skal

de holde den samme forelæsning i

udlandet ved en senere lejlighed, og

så kan de lige så godt gøre det med

det samme, siger han og bemærker:

- Hvis jeg følges med unge forskere

til konference, driller jeg dem

ved at sige, at jeg ikke vil se dem

snakke med hinanden i pauserne.

Konferencer er til for at møde udenlandske

kolleger, og selv om man

ikke kender folk, er det bare om at

kaste sig ud i det. Briter og nordamerikanere

er ofte meget åbne og

uformelle, selv overfor danskere.

Hvorvidt dansk dermed er i fare

for at forsvinde som forskersprog,

Jan Molin mener, at man må tage sprogspørgsmålet op fra uddannelse til

uddannelse - ikke al uddannelse er bedst på engelsk.

ligt ud, siger Jan Molin, der betragter

”det multikulturelle auditorium”

som en langt mere udfordrende

problemstilling end sprogproblemerne:

- Det er vores klare oplevelse, at

problemer af kulturel og pædagogisk

karakter ofte bliver betegnet

som sprogligt betingede, forklarer

han og peger på en række løsninger,

der skal tage hånd om udfordringerne

på de engelsksprogede

uddannelser:

For det første nævner uddannelsesdekanen

adjunktuddannelsen,

der forholder sig til problemstillingen

med henblik på at sikre, at

fremtidige undervisere er bedre

mener Alan Irwin ikke, at han er den

rette til at udtale sig definitivt om:

- Som jeg oplever det er dansk

langt fra dødt som forskningssprog.

Det er dansk, jeg hører i frokostpausen.

Danske forskere diskuterer

deres forskning på dansk, og selv

om de publicerer på engelsk, er

debatten stadig levende på dansk,

bemærker han og påpeger, at CBS’

forskning inden for visse fagområder,

som er tæt knyttet til specifikke

danske forhold – eksempelvis

dele af juraen og dele af regnskabsvæsen

– selvsagt diskuteres og publiceres

på dansk.

Lokal integration

Det er den kulturelle diversitet ved

CBS, der tiltaler Alan Irwin. Han

havde været gæst på CBS flere

gange, før han søgte stillingen som

forskningsdekan:

- En international organisation

som CBS sætter ens egne kulturelle

værdier i perspektiv og udfordrer

rustet til at håndtere de pædagogiske

og sproglige udfordringer.

Dernæst er man i gang med en

undersøgelse af engelskkompetencerne

hos underviserne. Ved

at kortlægge disse, kan man blive

klogere på, hvordan en målrettet

indsats over for underviserne skal

tilrettelægges.

Allerede nu er der tilbud om

supervision på det sproglige område

af engelskkyndige. Jan Molin

understreger dog, at mange af CBS’

undervisere er dygtige til engelsk,

og at supervision og anden sproglig

assistance er et tilbud, der ydes på

baggrund af den enkeltes behov.

1

dem, mener han, men opfordrer

dog udenlandske forskere, der

opholder sig i Danmark i længere

tid, til at lære dansk, så de bedre

kan begå sig i det danske samfund:

- Jeg har altid sagt, at man skal

kunne forstå sproget nok til at

kunne læse avisen i metroen. Hvis

ikke man kan begå sig på nationalsproget,

er man udeladt at det kulturelle

fællesskab, fastslår Alan Irwin.

12

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

cbs observer 1 februar 2009 13

grafik: rené lynge, grafisk bureau

14

Language, it has been said, is the

greatest achievement of man. If

you listen to CBS’ students talking

about the level of English spoken

by their teachers in their spare

time, the greatness of the achievement

was achieved elsewhere in

another context.

If the dissatisfied speak truly, the

level of English taught at CBS is a

resident evil that induces irritation

and headaches. According to them,

the mush of linguistic bastardizations,

awkward stammering and

long-drawn “errrr”s are what finally

stick with them rather than the

course curriculum – resulting in a

general distrust in the overall competences

of those who know, but

cannot say so properly.

It is, however, easy to blame

one’s own shortcomings – be these

poor language skills or poor learning

abilities – on other factors

when in informal conversation with

one’s peers. So CBS OBSERVER

set out to test the level of dissatisfaction

a little more objectively

through a couple of rough and

ready polls on e-Campus and

cbsobserver.dk and also took

contact to a research project on

the subject in possession of results

from a considerably more thorough

survey.

First a quick reservation; The

three surveys (see the three Student

perspective-articles) are all based

more or less on asking students to

give their subjective opinions. All

they can do is to indicate whether

or not there is a problem that

needs to be adressed by CBS.

Commented critique

In CBS OBSERVER’s own survey

on cbsobserver.dk, which was

answered by 47 students, just over

half claimed to be dissatisfied with

the quality of the English they are

taught in by their teachers. Several

of the respondents identified poor

pronunciation as a problem, and

one respondent commented:

- Is it too much to ask that a

finance teacher can pronounce the

word “finance” properly?

Another reported criticism was

the lack of important vocabulary

creating a paralyzing factor.

According to one of the comments,

a Dane teaching a course in English

in-house newspaper for copenhagen business school

Linguistic challenges or linguistically challenged

Many of CBS’ students attending study programs or courses taught in English claim that poor language skills on the teachers

side is a major handicap. CBS OBSERVER set out to uncover the extent of this dissatisfaction – and also uncovered

another side the story

By Sebastian Schwolow and

Bjørn Hyldkrog

had to ask Danish students in the

audience for English terms central

to his lecture.

Lost in transfer

Among the critical comments, particularly

poor English skills were

attested to those teachers who had

previously only taught in Danish

– and perhaps the most important

problem expressed in this regard is

the following statement submitted

by one of our respondents:

- If they (the teachers 1 ) )

cannot express themselves sufficiently

in English, it has an impact

on their knowledge on the subject,

causing the students not getting the

most out of it.

The point is clear. Knowledge

that – in an educational environ-

photo: scanpix, photo manipulation morten andersen, fotomani.dk

surveillances The linguistic challenge as symbo-

ment, where the transfer of knowledge

is the crucial objective – is

poorly communicated, teaches very

little. Perhaps that is why over half

of the 993 CBS students responding

to another CBS OBSERVER-poll

on e-Campus expressed that they

considered their study performance

to be adversely affected by their

teachers’ level of English.

Not that bad after all

In the commented survey with

fewest respondents, the students

did not just scorn their teachers’

English skills – they also handed

out praise, even if they did so conditionally:

- The level varies A LOT from

teacher to teacher! There should

have been an option to answer

lised through the most Danish of all

cultural icons - kolonihaven, or the

allotment it’s called in English.

“partially”, is one of the comments

given along with others to the same

effect. While not exactly exuberant,

this kind of comment and the many

people who sent it are a sign that

there’s a flip side to the claims of a

total English flop at CBS.

In a third, somewhat more thorough

survey (the EMHED-survey)

carried out by the Department of

International Language Studies

and Computational Linguistics,

a fair majority of students actually

expressed a positive attitude

towards their teachers and the

English they speak. So the picture

is far from clear.

Blaming the other guy

In all of the surveys, the students

were asked to address their own

English skills. The overall indication

was that CBS students have a considerably

higher regard for their own

language skills than that of their

teachers.

With such a perception of their

own abilities, it is easy to see, how

students must tend to place responsibility

for linguistically challenged

learning with their teachers – after

all, someone must take the blame.

As mentioned above, all three

surveys referred to in this article

can only indicate the extent of

problems with English-language

teaching at CBS. The split between

the expressed satisfaction and dissatisfaction

lies within the 40-60

percent range, with both satisfied

and dissatisfied students in the

majority in different surveys.

The overall indication ends up

somewhere around half and half

– at least an acknowledgment of

there being room for significant

improvement. With CBS’ international

profile and high number of

English-language study programs,

electives and foreign students, the

linguistic quality of CBS’ teaching

ought to be held in higher regard

by its recipients than indicated.

cbs observer 1 february 2009 15

Student perspective – hard data on its way

It is hard to describe the exact relationship

between the educational

quality of CBS English-language study

programs and the linguistic proficiency

of those who teach them. CBS’

Department of International Language

Studies and Computational Linguistics,

however, has been working to shed

light on the issue.

Its research project, EMHED

(English-Medium Higher Education

in Denmark) was initiated because of

CBS’ growing cultural diversity and

increasing number of study programs

offered in English. Both of these

have increased considerably since the

mid-80s, which has led to a situation

where “all institutions are experiencing

problems with the quality of

English-medium degrees and courses”.

These problems manifest themselves

not only in linguistic challenges

for teaching staff, but also in complaints

from students about what they

perceive as “poor” English. Since it is

often unclear, however, what exactly

constitutes “poor” English, the EMHED

project focuses specifically on the

communicative competences of CBS

teachers who are not native English

speakers but teach classes in that language.

Quoted indications

As part of their research, the team

recorded teachers during lectures and

handed out an evaluative questionnaire

to the attending students after

the class. 1794 CBS students answered

the questionnaire and submitted

their opinion about the quality of the

lecture, the teacher and his or her

English skills. In addition, the stu-

dents were asked to assess their own

mastery of the language.

Given the ongoing debate about

the quality of English teaching at CBS,

the ratings submitted by students of

their teachers’ English are especially

interesting. The total results indicate

that 57.6 percent of the teachers

received an explicitly positive evaluation,

whereas only 8.9 percent were

rated negatively. About 24.4 percent

received a 3 on a 5-point scale and

thus constitute the middle ground.

The survey produced another

interesting perspective – one regarding

the way in which students rated

their own language proficiency. An

overwhelmingly confident 87 percent

of the respondents thought they had

a good (29 percent), a very good (41

percent) or an excellent (17 percent)

command of English. Less than 10

percent admitted to poor or sufficient

linguistic competences.

Results in the pipeline

The final results of the project will

not be published until after the summer,

and the researchers are reluctant

to draw any conclusions at this time.

Nonetheless, there are some indications

discernable already now:

Firstly, according to the survey, the

overall proficiency in English among

students enrolled in English-speaking

study programs is very good – if they

do say so themselves. Secondly, the

level of English competencies among

CBS’ teaching staff also seems to be

good, with the majority of those rated

earning positive or at least average

assessments from their students.

1

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer ... View more Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer

Delete template?

Save as template ?

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet - CBS Observer