Læs Kim's psykopatiforedrag som PDF-fil hér - tryk på ... - De Sorte Får

De Sorte Får
Mæh mæh mæh…

• Hvem er vi?
START:
• De Sorte Får er en foredragsgruppe bestående af 3 personer, der
samarbejder, omkring oplæg, udannelse og foredrag indenfor
diverse psykiatriske områder. Vi er bestemt ikke ”lam”…
Borderlineforeningen og SIND kender I jo nok til
• Hvem er jeg?
• 34 år – førtidspensionist, arbejder for Borderlineforeningen, MCDD
Foreningen og SIND, samt HWT.dk, som frivillig. I fast forhold på 3.
år, dyrker skydning, fluebinding, bøger, IT og sportsfiskeri. Lider selv
af Asperger Syndrom (autisme), ADHD, kronisk smertesyndrom,
angst, panikangst, skizoid personlighedsstruktur, og Tourette. Jeg
har en skizoid forkærlighed for teoretisk psykiatri og farmakologi.

Hvad ”er” en ”psykopat”?
• En psykopat er en person der lider af enten
Dyssocial personlighedsforstyrrelse eller
Antisocial personlighedsforstyrrelse – vi ser på
begge for, at perspektivere sagen.
• Hvad man nu lider af er bestemt af land og
verdensdel – sjovt ikke?

ICD-10 diagnosekrav - 1:
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse:
• Den diagnose der i dag kommer psykopati nærmest er
Dyssocial og Antisocial personlighedsforstyrrelse. I samme
gruppe er Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
(Narcissisme) og Borderline personligheds-forstyrrelse. APD
har været kritiseret af psykopatiforskeren Robert Hare, der
mener at APD og psykopati ikke er helt det samme, idet alle
psykopater dog opfylder kriterierne for APD, mens ikke alle
der opfylder kriterierne for APD er psykopater. Psykopati er
et snævert begreb.
• Kriterierne for Dyssocial personlighedsforstyrrelse ifølge
ICD-10 er mindst tre af disse:

ICD-10 diagnosekrav – 2:
• - Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
• - Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller
forpligtelser
• - Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
• - Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav
aggressionstærskel
• - Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller
straf
• - Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være
spejlprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne
negative sider, eller handlinger.
• Psykopater mangler empati, og medfølelse overfor deres
medmennesker.

ICD-10 definition dyssocial:
• F60.2 Dyssocial personlighedsforstyrrelse:
• Personlighedsforstyrrelse præget af foragt for sociale
forpligtelser, og hjerteløshed, samt sorgløshed for
andres følelser. Der er tale om grov forskel mellem
adfærd og de fremherskende sociale normer. Adfærden
kan ikke umiddelbart ændres af uheldige erfaringer,
herunder straf. Der er en lav tolerance over for
frustration og en lav tærskel for udledning af
aggression, herunder vold, der er en tendens til at
bebrejde andre, eller at tilbyde plausible
rationaliseringer for adfærden, hvilket bringe patienten
i konflikt med samfundet.

Antisocial personlighedsforstyrrelse
(ikke i DK):
• Antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD eller APD) er defineret i
“American Psychiatric Association's Diagnostic and Statistical Manual”
som:
• "... et omsiggribende mønster af foragt for, og krænkelse af andres
rettigheder, der begynder i barndommen eller tidlig ungdom og fortsætter
ind i voksenalderen”.
• Den enkelte skal være 18 år eller ældre, samt har en dokumenteret
historie om adfærdsforstyrrelser før de fylder 15 år. Personer der lider af
antisocial personlighedsforstyrrelse er undertiden fejlagtigt benævnt, som
"sociopater" og "psykopater". Imidlertid har en overflod af forskning vist,
at antisocial personlighedsforstyrrelse, psykopati, og sociopati er tydeligt
forskellige personlighedsforstyrrelser.

Antisocial definition/symptomer- 1:
• Karakteristika for personer med Antisocial
personlighedsforstyrrelse:
• Vedvarende løgn eller tyveri
• Tilsyneladende mangel på anger eller empati for andre
• Manglende evne til at opretholde arbejde, eller uddannelse
• Impulsivitet og/eller hensynsløshed
• Mangel på realistiske, langsigtede mål - en manglende evne eller
vedholdende undladelse til, at udvikle og gennemføre langsigtede
planer og mål
• Dårlig adfærdsmæssige kontrol - udtryk for irritabilitet, ærgrelse,
utålmodighed, trusler, aggression og verbalt misbrug, utilstrækkelig
kontrol af vrede og temperament

Antisocial definition/symptomer-2:
• Adfærdsforstyrrelser siden barndommen
• Tilbagevendende problemer med loven
• Tendens til at krænke grænser og andres rettigheder
• Stofmisbrug
• Aggressive, ofte voldelige adfærd med tilbøjelighed til,
at blive involveret i slagsmål
• Manglende evne til at tolerere kedsomhed
• Ligegyldighed med andres, eller egen sikkerhed
• Vedvarende attitudeproblemer og uansvarlighed
• Problemer med autoritetspersoner

Antisocial iflg. APADSM rev. 4 - 1:
• Iflg. ”American Psychiatric Association's Diagnostic and Statistical
Manual”, fjerde udgave, DSM IV-TR, en udbredt manual til
diagnosticering af psykiske lidelser, defineres antisocial
personlighedsforstyrrelse (i Axis II Cluster B) Som:
• A) Et udbredt mønster af foragt for og andres rettigheder
indtræder siden en alder af 15, som anført af tre (eller flere) af
følgende:
• manglende overensstemmelse med social normer med hensyn til
lovlig adfærd som angivet ved gentagne gange at udføre
handlinger, der er grund til at anholde;
• bedragerisk adfærd, løgnagtig adfærd, brug af aliaser, eller
bedragelse af andre for personlig profit eller fornøjelse
• impulsivitet eller manglende langsigtet planlægning

Antisocial iflg. APADSM rev. 4 - 2:
• irritabilitet og aggressivitet, hvor der forekommer gentagne tilfælde af fysiske
slagsmål eller overfald på andre
• hensynsløs ligegyldighed over for andres og egen sikkerhed, konsekvent
uansvarlighed, hvor der forekommer gentagne overtrædelser af at opretholde
et arbejde, eller oflyde økonomiske aftaler
• mangel på anger, som defineres ved være ligeglad med, eller rationalisere på
det, at have såret, mishandlet eller stjålet fra andre
• B) Personen er mindst 18 år.
• C) Der er tegn på adfærdsforstyrrelser med debut før 15. år.
• D) Forekomsten af antisocial adfærd er ikke begrænset forekommende under
en skizofren psykose/forløb, eller under en manisk episode.
• Bedrag og manipulation betragtes som væsentlige elementer i forstyrrelsen.
Derfor er det vigtigt at stille diagnosen ved, at indsamle materiale fra andre
kilder end den enkelte der skal diagnosticeres.
• Det er et krav for DSM-IV, at en diagnose af en specifik
personlighedsforstyrrelse også opfylder et sæt generelle kriterier for
personlighedsforstyrrelser.

Årsager til psykopati:
• Årsagerne til psykopati er dels arvelige, dels erhvervede. Mange
psykopater har i barndommen været udsat for manglende eller
ustabil omsorg, f.eks. pga. alkohol- eller stofmisbrug hos
forældrene.
• Man har ved undersøgelser af psykopaters hjerner, bl.a. vha. EEG,
fundet forskellige afvigelser, herunder mønstre i hjerneaktivitet, der
minder om dem, man ser hos børn. Man har også påvist manglende
angst hos psykopater i smerteforsøg.
• En forklaring på psykopaters afvigende adfærd er kortikal
umodenhed, hvilket vil sige at deres hjerneudvikling (på specifikke
områder) ikke har nået voksent stade, hvilket manifesterer sig i
kortsigtet og egoistisk adfærd, ligesom man ser hos børn. En anden
er under-arousal hypotesen. Ifølge denne har psykopater et sænket
niveau af arousal (opmærksomhed/-vågenhed) i visse
hjerneregioner. Dette bevirker, at de aktivt må opsøge stimulation
for ikke at kede sig.

Ret ”tørre tal” omkring psykopati:
• Hvor mange lider af psykopati og kønsfordelingen:
• Mænd: 3% (tal fra USA, antisocial)
• Kvinder: 1% (tal fra USA, antisocial)
• Fordelingen kendes ikke i Danmark, da
psykopatirelaterede lidelser kun behandles i
Retspsykiatrien. Årsberetningen fra Retspsykiatrisk
Klinik for 2008 siger følgende:
• 15 personer (= 8.33% af obs. i 2008) havde Dyssociale
Personlighedsforstyrrelse. 53 havde skizofrene lidelser
(= 26.11%) (29.44% hvis incl. Skizotypisk Sindslidelse)
udaf totalt 180 observerede patienter.

De forskellige ”former” for psykopati:
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse
• Antisocial personlighedsforstyrrelse (ikke i
DK)

Psykopatibegrebets udvikling:
• Karakterafviger
• Utilregnelig
• ”Klinisk” psykopati
• Retslig psykopati
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse
• Antisocial personlighedsforstyrrelse (ikke i DK)
• I dag er dette personlighedsforstyrrelser:
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse
Antisocial personlighedsforstyrrelse (ikke i lande
der bruger ICD-10)

Video – YES! – multimedia!:
• Vi video frem fra England – psykopaters
hjerner – ny viden:
• http://www.reuters.com/article/video/idUSTR
E5764NI20090807?videoId=109329
• Frontallapperne der styrer impulsivitet er ikke
”godt forbunde”t med den ”kortikale del” der
styrer følelser og empati.

Pause efter teori – Juhuu!
• Så er der pause, efter den megen teori…

Hvordan finder man ud af, om man er i
kontakt med en psykopat?
• Ofte er der temmelig tydelige symptomer på
psykopati hos den pårørende. Man kan gå til
egen læge og konsultere denne, eller selv læse
bøger, om personlighedsforstyrrelse, læse på
Wikipedia dansk+engelsk, samt rådføre sig
med en psykiater, eller en rådgiver i en
patientforening, eller hos et offentligt tilbud,
som en PsykInfo. Vi ser på cases for, at
perspektivere…

3 cases vedrørende psykopati:
• Psykologen Axel Larsen beskriver tre cases. Fælles for
de tre psykopater er, at de er arbejdsløse, har tendens til
tyveri og anden kriminalitet, har tendens til
alkoholmisbrug og udnytter og bedrager deres
medmennesker. F.eks. føler de alle tre nærmest stolthed
over, at de ved at være på socialhjælp har "fundet ud af
systemet". En af dem holder endda foredrag, omkring
"det at være kriminel".
• Kriminalitet er ofte en del af et kaotisk livsmønster,
hvor der er mange drømme, men hvor der mangler
egentlige overordnede livsplaner. Et andet symptom på
dette er at der ofte er dårlige eller ingen
uddannelsespapirer.

Yderligere info til cases:
• Lægen Henrik D. Poulsen beskriver psykopater, der er
farlige og voldelige. Nogle psykopater er farlige forbrydere,
f.eks. Peter Lundin, eller Marc Dutroux, mens andre er højt
agtede samfundsborgere, der f.eks. begår økonomisk
kriminalitet.
• Undersøgelser af fængselspopulationer (indsatte) viser at op
til 70 % af de indsatte er antisociale.
• I befolkningen regner man med at 4-5 % kan karakteriseres
psykopat/antisocial, mens dette blandt personer i
lederstillinger er væsentligt højere - nemlig op til 10 %.
Psykopater/antisociale kan sagtens være samfundsmæssigt
velfungerende - og da heller ikke alle er kriminelle.

Hvordan skelnes de forskellige
krydsrelevante diagnoser fra hinanden? - 1
• Autismetilstande; uden socialtræning og
psykoedukation+mestrings-strategier, samt uden
diagnose og korrekt interaktion med den handicappede
• Mental retardering; medfødt hjerneskade
• Emotionel ustabil personlighedsstruktur/forstyrrelse,
herunder Borderline
• Simpel skizofreni
• Skizotypisk sindslidelse
• Tidlig skade

Hvordan skelnes de forskellige
krydsrelevante diagnoser fra hinanden? - 2
• Medicinsk ubehandlet ADHD (DuPaul testskema, sektion 3)
• ADHD uden psykoedukation+mestringsstrategier og
socialtræning
• ”Dårlig opdragelse” uden tillært evne til, at forstå grænser
og socialt samspil
• Misbrug + ”skjult misbrug” (benzodiazepinafhængighed)
• Der er ingen evidens for comorboditeten mellem psykopati,
ADHD, autisme og andre lidelser, rent ”teknisk”, eller
genetisk.
• Dog er der stor evidens for, at disse lidelser og handicaps
ofte optræder sammen hos patienten. Derfor kendes de
tekniske årsager til dette, endnu ikke videnskabeligt.

Hvordan skelnes de forskellige
krydsrelevante diagnoser fra hinanden? - 3
• Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R) (Robert
Hare)
• DuPaul test for ADHD
• Aspie-Quiz for Asperger Syndrom
• AQ-test for anden autisme
• ILC-90, 120, 240 osv. Diagnoseskemaer
• Scanning af hjernen
• EEG af hjernen
• Personlig samtale med patienten (altid!)

PCL-R Test - generelt:
• Psykopati bliver oftest udredt vha. PCL-R, som er en klinisk test med
20 punkter. Hver af punkterne i PCL-R scores med tre point (0, 1, 2)
på en skala med to faktorer (som DuPaul-ADHD’ s 3 sektioner). PCL-
R Faktor 2 er forbundet med impulsiv vrede, angst, øget risiko for
selvmord, kriminalitet, samt impulsiv vold.
• PCL-R Faktor 1, er derimod forbundet med udadvendthed og
positive indflydelse. Faktor 1, de såkaldte ”kerne” i
personlighedstræk i psykopati kan være et gode/en fordel for
psykopaten (i form af ikke-afvigende sociale funktioner).
• En psykopat vil score højt indenfor begge faktorer, mens en person
med APD kun vil score højt i Factor 2-delen af testen. Patientens
baggrundshistorie, samt et semistruktureret interview indgår også i
analysen.

Testskemaeksempel:
• Vis DuPaul testskema frem (ikke en ”bogus”
test) (fysisk skema i kopi)
• Vis RDOS NET Aspie-Quiz frem (heller ikke en
”bogus” test) Vis online
• Vis PsychCentral ADD/ADHD-Test frem ( slet
ikke en ”bogus” test) Vis online

Pause!
• Endnu en pause – vild luksus, hvad?

”Typisk psykopatisk adfærd” - 1:
• Lunefuld eksplosiv adfærd af uforudsigelig type,
særligt indenfor punkter der er ulogiske for den/de
pårørende eller omgivelserne.
• Manipulerende, beregnende, diktatorisk adfærd.
Total mangel på empati overfor andre, mens
psykopaten selv kan føle sig pinligt berørt over
andres adfærd.
• Total mangel på forståelse overfor straf og
konsekvenser.

”Typisk psykopatisk adfærd” – 2:
• Eksempler fra mor:
• ”kylling” (urimelige dominerende,
manipulerende situationer)
• ”flytte langt ud på landet” (isolation)
• ”stor sten på vejen”
• ”indkøbsvognsituationen”

”Atypisk psykopatisk adfærd” – 1:
• 3 eksempler på det der kaldtes ”retslig
psykopati” før i tiden.
• Atypisk psykopatisk adfærd – sociopati med
antisocial- og dyssocial forstyrrelse, samt
forstyrrelse af sexuelle preferencer.
• Nutidige eksempler på ”ultrapsykopater”/svært
forstyrrede personer, samt sociopati:

”Atypisk psykopatisk adfærd” – 2:
• Josef Fritzl har ansøgt om benådning, da han nu har lært af sine fejl og kan være en stor gode for
samfundet. Vurderet narccistisk, sexualforstyrret, antisocial, sociopatisk, dyssocial og farlig for
omgivelserne. Baggrunden for lidelsen er voldsomt omsorgssvigt og fysiske overgreb i barndommen
og ungdommen. Dømt til forvaring på hospital på livstid uden mulighed for benådning eller udgang.
• Peter Lundin (alias Bjarne Skounborg, alias Niels Shaftner) har ansøgt om benådning, da han mener
han kan medvirke til, at stoppe den globale opvarmning med sine nye kompetencer, han har lært i
fængslet. Lægen Sten Levander gav Lundin en score på 39 point på den såkaldte "psychopathychecklist",
som har en skala fra 0-40. Den psykologiske baggrund for lidelsen er ukendt, da Lundin
ikke har været udsat for overgreb I hverken barndom, ungdom, eller voksenliv. Han har dog afsonet
næsten 7 år af en 20-års dom for drab på sin egen mor I et amerikansk fængsel, hvilket vel er
traumatiserende nok I sig selv. Hans far hjalp ham med, at dække over mordet på sin egen kone,
hvilket er suspekt i sig selv. Vurderet dyssocial og farlig for omgivelserne. Idømt 3 gange livstid
(tidsubestemt straf), der kun kan benådes af dronningen/kongen, hvilket kan ske efter afsoning af
minimum 36 års straf, eller når personen er fyldt 71 år.
• Palle Foged Sørensen. Skød (og dræbte) 4 unge betjente i to omgange, da han blev stoppet af
patruljebiler, efter en indbrudstourné sammen med sin kammerat Norman Lee Bune. Ikke normal
adfærd når man bliver stoppet af ordensmagten. Afsonede 32 år og 8 måneder. Benådet da han fyldte
71 år, udsluset til en af Kriminalforsorgens pensioner. Ansøgte gentagne gange om benådning, uden
resultat.

Hvad kan man gøre i mødet med en
psykopat?
• Dette kommer helt an på situationen og
psykopatens adæfrd, samt sværhedsgraden af
vedkommendes lidelse og påvirkning på
dennes omgivelser.
• De førnævnte eksempler er absolut ikke
”dagligdagens psykopat” – ”han” er nok
nærmere din chef, bankrådgiver, eller har et
enkeltmandsfirma.

Hvordan passer man bedst på sig selv?
• Dette kommer igen an på, i hvor svær grad
psykopaten er ramt af sin lidelse,
vedkommendes sygdomserkendelse og hvilken
form for relation man har til personen.

Behandling af psykopati:
• Vi ser nærmere om behandlingen af
psykopati…

Behandling af psykopati – træning 1:
• Socialtræning og/eller medikamentel behandling. I svære
tilfælde domsanbringelse/tvangsanbringelse og medicinsk
tvangsbehandling .
• Man kan evt. forsøge, at benytte former for socialtræning, som
man giver til eks. vis autister og personer med ADHD, dog
skal man huske at dyssociale godt forstår de sociale strukturer,
men ikke tager hensyn til de gældende og gænge regler og
normer for social adfærd og omgang med andre.

Behandling af psykopati – træning 2:
• Et ”belønningsbaseret” behandlingsmetode der bruges i
Holland, England og USA vides, at have en effekt på visse
patienter, hvis man har tiden, rammerne og ressourcerne til,
at udføre behandlingen. Denne behandling skal gives som
tvangsbehandling i fængsler, eller på lukkede institutioner.
• Man benytter et hierarkisk system med ”frihedsgrænser
under ansvar”, hvor psykopaten opnår en belønning; altså
en frihedsgrad. Overtræder patienten de gældende regler,
rykker denne ned til nulpunktet igen. Behandlingen kan tage
overmåde lang tid og skal udføres under meget stramme
regler og struktur.

Behandling af psykopati – medicin:
• Man kan medicinsk behandle udadreagerende
adfærd med forskellige typer medicin. Her anvendes
ofte høj dosis af ældre typer antispykotika
(neuroleptika/nervemedicin), eks. vis Nozinan,
Leponex, samt stemningsstabili-serende midler mod
impulsivitet og antidepressive midler for, at påvirke
serotoninsystemet.

Hvor kan en psykopat selv få hjælp?
• Kun under Retspsykiatrien, som enten afsoner
af straf, eller domsanbragt til behandling .

Kan psykopati helbredes?
• Biologisk betinget psykopati – nej. Kan kun bedres
med kraftig medicinsk behandling (eks. vis Nozinan i
højdosis – ofte givet med tvang og som depotinjektion).
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse – ja og nej, da
effekten er meget individuel. I dag ved man, at
serotoninsystemet har en betydning for dyssocial
personlighedsforstyrrelse. Derfor giver man
antidepressiver og stemningsstabiliserende midler, mod
adfærden samt impulsiviteten der ligger til lidelse.
• En direkte kur, medicin, eller terapi der kan helbrede er
endnu ikke udviklet, eller opdaget - desværre.

Pause!
• Endnu en gang ”Silence of The Lambs”…

Hvad er følger af en anden persons
psykopati?
• Typiske ”følgeskader” af at have været ”ramt af en andens psykopati”:
• Fysisk vold, psykisk vold, voldtægt, seksuelle overgreb, PTSD, angst,
selvmord, tidligt skadede børn, evasiv personlighedsforstyrrelse, ængstelig
personlighedsforstyrrelse, emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse,
for højt BT, mavesår, dyssocial personlighedsforstyrrelse, antisocial
personlighedsforstyrrelse, narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Hvordan har psykopaterne det selv
med deres lidelse? - 1:
• Ganske udmærket, da de i hovedreglen er helt uden sygdomserkendelse og
totalt ligeglade. Derfor trives de ganske udmærket med deres egen sygdom.
• Citat:
• ”Det er alle andres skyld, de kan bare lade være med, at provokere eller
selv lægge op til konflikten”.
• Der ses ofte en total mangel på empati, indlevelsesevne, samt en evne til
forstå egne handlingers konsekvenser for andre mennesker. Oftest
negligeres love og regler – såvel socialt, som for de i samfundet gældende
love og regler.
• Psykopaten har oftest ingen reel sygdomserkendelse, selvom personen
erkender sygdommen fuldt ud. – og derfor er vedkommende uinteresseret i
behandling, da vedkommende er enten dybt ligeglad med de problemer
personen forvolder for andre, eller ikke selv kan se, hvorfor en ændret
adfærd har positiv effekt for vedkommende (kerneproblem i lidelsen).

Hvordan har psykopaterne det selv
med deres lidelse? - 2:
• Eksempel:
• Typisk ses det, at psykopater ser ægteskaber eller parforhold, som et
samarbejdsforhold, uden de føler kærlighed eller er i forholdet for, at få
opfyldt de samme interpersonelle mekanismer, som ikke-psykopater.
• Citat fra en person jeg kender med diagnosen Dyssocial
personlighedsforstyrrelse:
• ”I alle de år jeg var gift med min kone så jeg vort forhold, som et
samarbejde, om at få hjem, hus, familie, økonomi og børn, som alle
andre mennesker. Jeg så det ikke som et personligt givende forhold på
det parforholdsmæssige plan overhovedet. Jeg ville opnå det samme,
som andre mennesker og min familie, udfra de normer jeg er vokset op
med. Det personlige eller menneskelige havde ringe, eller ingen
betydning for mig. Dog er jeg meget glad for mine børn og har et
voksent, ligeværdigt forhold med dem og jeg er stadig gode venner
med, samt omgås min ekskone”.

Hvordan har psykopaterne det selv
med deres lidelse? – 3:
• Beskeden fra min fars psykiater til ham og min
fars svar/reaktion – fortæl.

Hvordan har psykopaterne det selv
med deres lidelse? – 4:
• Det ses oftest at psykopater kun frygter døden,
sygdomme, mangel på status og ensomhed. Psykopater
har ofte en meget stor omgangskreds, da de derved kan
undgå udadreagerende adfærd ved at sprede kontakten
over mange mennesker.
• Dette er fordi psykopater oftest har store sociale
kontaktbehov, så de kan vise omverden deres
kompetencer og derved få anerkendelse og opfyldt
basale sociale behov. Man skal dog huske, at
psykopatens måde at indtage dette på er voldsomt
forskellig fra det ”normale” menneskes.

Hvordan har psykopaterne det selv
med deres lidelse? - 5
• Psykopaten ser forhold til andre mennesker,
som en nødvendighed for selv, at kunne opnå
enten praktiske fordele eller nødvendigheder.
Disse forhold opfattes af psykopaten som
”give-and-take” relationer .
• Dog opfattes en psykopat ofte af andre
personer, som rar, venlig, hjælpsom,
arbejdsom, pligtopfyldende og meget
intelligent.

Hvordan har psykopaterne det selv
med deres lidelse? - 6
• ”Jeg får noget ved at yde eller gøre noget,
hvor det jeg gør, må gøres på en sådan
måde, så jeg rent faktisk får, eller opnår det
jeg vil have for min egen skyld”.
• Dette kan vel siges at være kerneproblemet i
hele lidelsen…

Kort pause…
• Vi hviler lige alle sammen ørerne, mens Det
Sorte Får stopper for vandfaldet af turbosnak,
om komplicerede fagtermer (gaaaab)…
Ørepropuld kan nappes fra pelsen, hvis du tør!

Omgang med psykopater:
• Hvad gør man i diverse situationer, hvor man
er sammen med en psykopat?

Hvordan siger man fra og sætter
grænser?
• Kontant og kraftigt. Man sætter rimelige spilleregler og grænser op
på en for en selv, samt psykopaten respektfuld og ”mødende” måde.
• Disse fraviger man IKKE på nogen måde. Man må ikke udvise
svaghed, eller ”åbne døre”, endsige bare små sprækker, da
psykopaten enten vil benytte disse til, at gradbøje regler/grænser,
eller manipulere en til det vedkommende vil uden man selv
bemærker det! (meget vigtigt punkt!) Man må huske på, at
psykopater oftest kun er i parforhold, venneforhold eller
arbejdsforhold fordi de selv får noget ud af dette (status, penge, løn,
lever op til samfundsnorm, eller indlært familienorm).
• Eksempel – ”ambassadepapirer”.

Hvordan kommer ud af et forhold med
en psykopat? - 1
• Dette kommer an på graden af psykopatens sygdom og evt.
voldelige tendenser.
• Parforhold:
• Løber skrigende væk, men på en sådan måde, så psykopaten selv
opfatter, at det er fordi man ikke selv er god nok til vedkommende.
• Overvej voldsomt de eventuelle konsekvenser af din handling, da
man oftest udsættes for dødstrusler og vold – i nogle tilfælde bliver
folk dræbt.
• Citat fra mor:
• ”Lusk langsomt af, men gør det på en måde, så psykopaten bliver i
troen på, at han/hun selv har valgt situationen.

Hvordan kommer ud af et forhold med
en psykopat? - 2
• Eksempel: skilsmissebrevet og min fars
reaktion (han ville skilles, men da min mor
skrev under, så var ”alt” hendes skyld
• Eksempel: Gamle breve da jeg flyttede og
min far fandt disse - beret.
• Citat: ”Jeg kigger en gang til hendes side,
så er hun tilbage hos mig!”.

Familieforhold:
• Sætter grænser og regler op og holdes disse
ikke, så afbryder man kontakten totalt og for
altid, for sin egen skyld.

Arbejdsforhold - 1:
• Som kollega, eller ansat:
• Man siger op og finder et andet job, eller
skifter afdeling.

Arbejdsforhold – 2:
• Som leder eller arbejdsgiver:
• Man fyrer psykopaten, der så oftest mener, at
dette er fordi chefen og kollegaerne slet ikke kan
se vedkommendes fortræffelige egenskaber og de
derfor ”smider guld på gaden”. Psykopater skifter
meget ofte job ret tit, selvom de har gode
kvalifikationer og mange forsk. Uddannelser og
kurser – oftest med ret gode karakterer indenfor
ledelse og logistik, struktur, mv.

Venneforhold:
• Det samme som ovenstående – dog ofte
nemmere, at komme ud af og væk fra, end
parforhold og familieforhold.

Børns samvær med en psykopat:
• Bør på det kraftigste undgås, men kan være
meget svært da psykopater oftest har høj IQ og
er mestre i, at ”skifte ham” og tilpasse sig
situationen og manipulere sig frem til det
resultat de ønsker.
• Beret om min egen sag og konsekvenserne af
dennes udfald, samt myndighedernes, lægernes
og Politiets reaktioner på samkvemsretsvurdering.

Hvor får man hjælp som pårørende?:
• Egen læge, psykiater, psykolog, behandlingspsykiatrien,
PsykInfoer, krisecentre, forsk.
rådgivninger og patientforeninger :
• SIND’s pårørenderådgivning – tlf. 86 12 48 22
• Bedre Psykiatri,
• DE9
• Gallo, mfl.

Hvor kan en psykopat selv få hjælp?:
• I Danmark kun under Retspsykiatrien. Behandling
tilbydes ikke på Klinik for
Personlighedsforstyrrelser, eller på psykiatriske
hospitaler, da man ikke har rammerne eller
ressourcerne til denne type patienter.
• Eksempel på tidligere medicinsk behandling:
• ”Javel doktor” medicinen der i dag er forbudt, at
bruge, under henvisning til patient- og
menneskerettighederne.

Hvad gør man hen efter man har brudt
kontakten/forholdet med en psykopat?
• Går i behandling selv for de problemer man nu
måtte have fået. Bliver man udsat for chikane,
eller vold kan man søge hjælp på et
krisecenter, hos kommunen, Politiet, mv.

Min personlige beretning, om at være
pårørende til en psykopat:
• Her kommer så Kim’s personlige beretning
(sjovt nok – nej ikke)…

Min personlige beretning om, at være
pårørende til en person med psykopati:
• Følgeskaderne og konsekvenser for mig ved, at
have været pårørende til en psykopat
• Følgeskaderne for min mor ved, at have været
pårørende til en psykopat
• Følgeskaderne for mine søskende ved, at have
en mor der har været pårørende til en psykopat
(dette emne uddybes IKKE på nogen måde af
hensyn til mine søskende)

Debat og spørgsmål:
• ”Spørgekassen” tømmes – nogen der har
tændstikker? (ej pjat).
• Besvarelse af spørgekassens indhold

Hvor finder jeg viden?:
• Bøger: ”Personlighedsforstyrrelser”, ”Livet tæt
på”, ”Psykopatiske chefer”, ”Kvinder der lever
livet farligt”, ”Charmør og Tyran”,
”Psykopater-Fanatikere”, ”Psykopater”.
• Nettet: Wikipedia.org leksikon,
NetPsykiater.dk, Netdoktor.dk, PsykNet.dk

Yderligere?:
•Andet fra publikum?

Tak for i dag:
• Tak for Jeres tid og opmærksomhed - det
glæder mig I gad lytte til mit oplæg og
beretning. Jeg håber I fik noget ud af
arrangementet.

Spørgsmål:
• Kan stilles på E-mail – OG KUN PÅ E-MAIL
til:
• kim@desortefaar.dk
• © Copyright 2010 Kim F. Petersen