Cand.ling.merc barberes ned - CBS OBSERVER

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n o k t o b e r 2 0 0 9 

CBS OBSERVER 7 

Cand.ling.merc barberes ned 

Fra 2012 eksisterer den gamle cand.ling.merc. ikke mere. Uddannelsen bliver erstattet af tre nye overbygninger, hvoraf den 

ene formentlig stadig vil give titlen cand.ling.merc. 

b o r tg a n g 

Af Mikkel Røddik 

Foto: Rie Neuchs 

Det er især det store frafald, der har 

været medvirkende til, at uddannelsen 

bliver lagt om. I 2008 havde 

både bachelor- og kandidatdelen det 

største frafald i landet med hele 44 

procent for sidstnævnte. 

Ifølge CBS’ prodekan for uddannelse, 

Sven Bislev, har cand.ling. 

merc.-uddannelsen, der indeholder 

en meget stor buket af valgmuligheder 

for de studerende, desuden 

været meget kostbar at drive for 

CBS. De små taxametre tillader ikke 

at operere med så små hold, som 

der er tale om. 

- Hvis dimittenderne var blevet 

revet væk på arbejdsmarkedet, 

havde det været en anden sag – og 

så havde søgningen og gennemførelsen 

nok også været bedre. Men 

cand.ling.merc.-dimittender har haft 

relativt svært ved at finde de rigtige 

job efter endt uddannelse, siger 

Sven Bislev. 

Den gamle cand.ling.merc., som 

var en paraply over alle specialiseringerne 

inden for CBS’ erhvervssproglige 

BA-uddannelser, vil 

blive erstattet af overbygninger for 

de nye BA-uddannelser: Engelsk 

& Organisationskommunikation 

(EOK), Interkulturel Markedskommunikation 

(IMK) samt BA 

Area Studies. Man har fra dekanatets 

side fundet det nødvendigt at 

give uddannelserne en ny profil, 

da de gamle ikke appellerede til de 

nye studerende. 

Håber man har set rigtigt 

Hvor cand.ling.merc. tidligere 

indeholdt et spor, hvor man kunne 

blive translatør i alle sprogene, vil 

Cand.ling.merc.-uddannelsen er på vej væk som overbygning på alle de erhvervssproglige BA-uddannelser. Titlen vil dog fra og med 2012 sandsynligvis 

stadig eksistere som overbygning til BA i Engelsk & Organisationskommunikation. 

det nu kun blive videreført som et 

overbygningstilbud til EOK og altså 

kun i engelsk. For IMK og BA Area 

Studies vil overbygningerne formentlig 

blive oprettet i samarbejde 

med de erhvervsøkonomiske overbygninger. 

Førstnævnte kan eksempelvis 

give adgang til cand.merc. 

(kom), mens en mulig kandidat for 

Area Studies vil være cand.merc. 

(int.) Business Language & Culture. 

Intet er dog endeligt afgjort endnu, 

og der arbejdes stadig på at finde 

de rigtige løsninger. 

Det store optag på de nye 

bacheloruddannelser giver Sven 

Bislev og resten af ledelsen grund 

til optimisme på vegne af de nye 

overbygninger. I år var ansøgertallet 

nemlig så stort, at adgangsbegrænsningen 

trådte i kraft, og Sven 

Bislev håber, at det er et tegn på, at 

man har set rigtigt med hensyn til 

de nye uddannelsers profil og ind- 

hold. Ifølge uddannelsesdekanatet 

satser man på at have de forskellige 

ordninger og tilbud på de nye 

overbygninger parat i løbet af det 

kommende studieår. 

1 

Læs mere side 8-11 

o p e n a cc e s s - 2 c a n d . m e r c - 4 - 7 k a r i k a t u r - 1 4 - 1 5 s e i d e n f a d e n - 1 6 - 1 7 i n e n g l i s h - 2 4 - 2 8 

Du har kun 14 dage, så du kan lige så godt være i god tid! 

CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig 12.892 kroner om måneden i indtægt, hvis du står 

uden job i en periode. HUSK, at du skal være meldt ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. 

Afslutter du inden for seks måneder, kan du forhåndsindmelde dig helt uforpligtende. Vi giver dig de bedste odds for en god 

karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 32.000 højtuddannede – inkluderet i kontingentet. 

Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk 

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 

115-maj09-ann_kraemmerhuset_70x21 1 02-06-2009 09:36:56

2 

Du gik måske og troede, at universiteter 

havde ret til deres egen 

forskning – eller måske rettere til 

publiceringen af deres egen forskning. 

Men sådan har det faktisk 

ikke været. Indtil nu. 

Som studerende ved man ofte 

ikke nok om de vigtige mekanis- 

mer, der driver et universitet; 

presset på professorer for at 

publicere, taxametersystemet 

og ikke mindst publikationsprocessen. 

Med hensyn til 

det sidste har det hidtil været 

sådan, at en universitetsforsker 

publicerede sin forskning i så anerkendt 

et tidsskrift, som artiklen nu 

kunne bære – og i processen afgav 

sin og og dermed deres universitets 

ophavsret til artiklen. 

Artiklen kunne nu så købes tilbage 

af selvsamme professor eller 

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n 

Fri og åben adgang til CBS’ forskning 

Fremover vil CBS, som det første danske universitet, påkalde sig retten til at bruge de tidsskriftsartikler, som CBS’ forskere 

har publiceret. Ved at arbejde for “Open Access” kan højskolen undgå at skulle betale udenlandske forlag i dyre domme for 

at kunne bruge egen forskning online og i undervisningen. 

f o r s k n i n g s f o r m i d l i n g 

Af Ida Lunde Jørgensen 

Foto og manipulation: Rie Neuchs 

universitet til undervisningsbrug og 

vidensdeling. 

Bølgen fra Berlin 2003 

Over de seneste år er der sket 

et voldsomt skred i værdikæden 

omkring publikationsprocessen. I 

april 2008 underskrev CBS “The 

Berlin Declaration on Open Access 

to Knowledge in the Sciences 

and Humanities”. Deklarationen 

udsprang af en konference om fri 

og øget adgang til viden på Max 

Planck instituttet i 2003. Siden 2003 

har mere end 240 universiteter og 

videnskabelige institutioner underskrevet 

en aftale om at arbejde for 

fri og øget adgang til viden (se 

boks). 

Skredet er en del af en større 

bevægelse. Som man kan læse i de 

første linjer af Berliner deklarationen 

har ”internettet fundamentalt 

set ændret de praktiske og økonomiske 

realiteter for distribution af 

viden og kulturel arv”. 

Professor Morten Ougaard 

fra CBS Institut for Interkulturel 

Kommunikation og Ledelse synes 

umiddelbart, at grundtanken er rigtig 

god: 

- Ideen om, at viden skal være 

svært tilgængelig og dyr, er jo helt 

forkert og strider jo mod universitetets 

grundprincip om at producere 

viden til samfundet, påpeger 

Morten Ougaard. 

Under løbende forhandling 

Harvard er blandt de universiteter, 

der har været med til at tage 

udfordringen op, og i februar 2008 

sendte universitetet chokbølger 

igennem landets øvrige eliteuniversiteter 

ved at implementere en 

Open Access-politik. Nu markerer 

CBS sig ved at være foregangsuniversitet 

i Danmark. 

Det lyder alt sammen flot – frit 

tilgængelig viden for alle. Men i 

praksis vil der både på CBS og 

Harvard være intense forhandlinger 

om, hvordan politikken implementeres 

– og mange respekterede 

tidsskrifter vil kæmpe bravt for at 

sikre, at deres ret til copyright på 

artiklerne ikke forsvinder. 

- Dette vil have meget betydelige 

konsekvenser for forlagene. 

Tidsskrifter er jo dyre at publicere 

og beror på betalt adgang, forklarer 

Morten Ougaard, der ud over at 

være forsker også er leder af den 

engelsksprogede kandidatuddannelse 

i International Business and 

Politics. Han har dermed indsigt 

i samspillet imellem business og 

politik – og er der noget, som open 

access er, er det en politisk beslutning, 

der særligt vil få indflydelse 

på forlagsverdenen som business. 

Ikke uden problemer 

En mere kritisk holdning er at 

finde hos to af CBS mest fremtrædende 

forskere, hvad publikation 

angår, nemlig professorerne Peter 

Maskell fra Institut for Innovation 

og Organisations økonomi og 

Nicolai Foss, centerleder for 

Center for Strategic Management & 

Globalization. 

- Hvis indholdet i bøger og tidsskrifter 

er gratis tilgængeligt, vil 

ingen kunne leve 

af at udgive det. 

Det betyder, at 

konkurrencen i 

forskersamfundet 

og selektionen 

af artikler mellem 

fremragende 

og middelmådige 

tidsskrifter 

risikerer at forsvinde. 

Og det 

er megadårligt, 

siger CBS’ mest 

citerede forsker, Peter Maskell. 

- Open access-tankegangen er 

meget naiv og ser helt bort fra, at 

vældig meget af den forskning, der 

publiceres i tidsskrifterne, i forvejen 

publiceres i form af arbejdspapirer, 

der kan downloades, påpeger den 

ligeledes kritiske Nicolai Foss. 

Ifølge CBS 

Biblioteks chef- 

konsulent Leif 

Hansen vil dette 

dog ikke være et 

stort problem i 

praksis: 

- Hvis det 

giver problemer 

for forskerne i 

forbindelse med 

publikation i 

bestemte tidsskrifter, 

er der 

mulighed for at 

gøre en undtagelse. 

Så vil vi 

arbejde videre 

på, om vi ikke 

kan få Open Access ind i senere 

aftaler med forlaget. Det er under 

ingen omstændigheder et middel 

til at forhindre publicering, men 

‘Ideen om, at viden skal 

være svært tilgængelig og 

dyr, er jo helt forkert og 

strider jo mod universitetets 

grundprincip om at producere 

viden til samfundet. 

Morten Ougaard 

professor, IKL 

‘Hvis indholdet i bøger 

og tidsskrifter er gratis 

tilgængeligt, vil ingen 

kunne leve af at udgive det. 

Det betyder, at konkurrencen 

i forskersamfundet og 

selektionen af artikler 

mellem fremragende og 

middelmådige tidsskrifter 

risikerer at forsvinde. 

Og det er megadårligt. 

Peter Maskell 

professor, INO 

målet er at sikre den størst mulige 

udbredelse af forskningen på CBS, 

påpeger Leif Hansen. 

Ifølge chefkonsulenten vil brugen 

af tillægskontrakter dog være med 

til at gøre over- 

gangen til Open 

Access lettere, da 

standardkontrakter 

imellem forlæggere 

og universiteter 

normalt 

ikke indeholder 

muligheden for 

Open Access. 

Ikke uden 

løsninger 

Både professor 

Morten Ougaard og chefkonsulent 

Leif Hansen er af den opfattelse, at 

der er noget mærkeligt i, at forskningen 

i dag ikke er frit tilgængelig: 

- På institutioner som CBS, der 

er finansieret af staten, og Harvard, 

som jo er en non profit organisation,forekommer 

det mig 

mærkeligt, at 

der ikke per 

definition skal 

være fri adgang 

til den producerede 

viden, siger 

professor Morten 

Ougaard. 

Chefkonsulent 

Leif Hansen 

påpeger, at Open 

Access politikken 

kan gøre forlagene 

mere innovative 

i kampen 

for at udvikle 

nye forretningsmodeller, 

der både sikrer 

deres fortsatte eksistens og giver 

mulighed for Open Access. 

1 

Principper for Open Access 

• CBS og CBS-forskere er forpligtet til at formidle deres forskningsresultater 

så bredt som muligt. 

• Open access inkluderer fri adgang til fuldtekstudgaver af alle 

videnskabelige artikler og papers. 

• Princippet bygger på, at alle publikationer skal kunne læses og 

distribueres uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner. 

• I det omfang forskeren er tvunget til at afgive dele af eller hele sit 

copyright til en udgivelse, skal forskeren stadig forbeholde sig ret 

til, at en version af arbejdet kan publiceres i CBS open access-arkiv 

(OpenArchive@CBS) 

• Alle CBS-forskere opfordres til også at gøre artikler udgivet før 

open access-politikkens vedtagelse tilgængelige i OpenArchive@ 

CBS, hvis der ikke er noget juridisk, som hindrer dette. 

• Open access-politikken søger også at øge forskernes indflydelse 

på vilkårene inden for akademisk publicering, dvs. så der etableres 

kollektive aftaler for fri adgang til forskningen. 

Kilde: www.cbs.dk/forskning/menu/open_access_politik

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 0 9 3 

MENNESKER 

MED AMBITIONER 

Økonomer med mod og drivkraft 

Vi har en vision om at levere stabil energi uden 

CO 2 . Det er ambitiøst, og selvom det ligger årtier 

ude i fremtiden, har vi travlt. Derfor har vi brug 

for endnu ere menne sker, der deler vores 

ambitioner og kan forvandle tanke kraft til 

handlekraft – deriblandt økonomer. 

Som økonom i DONG Energy er du med til at skabe 

den vigtige sammenhæng mellem analyse og 

forretning, som bidrager til at realisere vores vision 

og tegne frem tiden. Det er nemlig vores arbejde 

med markedet og porteføljen, der danner grundlag 

for vores strategier og langsigtede investeringer. 

Det kræver indsigt og stærke kompetencer fra din 

side – og spillerum fra vores. Derfor vil du hos os få 

både udfordringer, ind ydelse og gensidig sparring 

fra stærke fagkolleger. 

Klik ind på dongenergy.com og læs mere om 

en arbejdsplads, der hilser dine ambitioner 

velkommen. 

Læs meget mere om mennesker, ambitioner og jobmuligheder på dongenergy.com/job

4 

Overfyldte undervisningslokaler, 

lørdagsundervisning og undervisere, 

der kunne smøres ud som et meget 

tyndt lag smør på et meget stort 

brød. Udsigten til en sand invasion 

af studerende på cand.merc.-linjerne 

i år – og endnu flere til næste år, 

hvis udviklingen fortsatte – kunne 

ligne enhver studieleders, undervisers 

eller studerendes mareridt. 

Det fik tidligt på sommeren cand. 

merc.-studienævnet til at gå til CBS’ 

direktion og bestyrelse og bede om 

at få indført adgangsbegrænsning, 

så man kunne sikre studiekvaliteten. 

Og det skulle gå stærkt med 

en beslutning, da adgangskravene 

for 2010-optaget skulle meldes ud 

senest den 1. september, hvis man 

skulle overholde reglerne. 

Invasionen der forsvandt 

Da studienævnet gik til CBS’ ledelse 

i juni, var der udsigt til et optag på 

cirka 2.000 studerende på cand. 

merc.-linjerne – eller omkring 700 

flere end sidste år. Studieleder lektor 

Henrik Sornn-Friese fortæller, at 

optaget af studerende fra EU-lande 

er vokset eksponentielt de senere 

år, og derfor kunne man forudse 

endnu flere studerende til næste år, 

faktisk helt op til 3.000 studerende, 

hvis den eksponentielle udvikling 

fortsatte. 

Det viste sig dog, at mange af de 

udenlandske studerende – uvist af 

hvilke årsager – valgte at takke nej 

til deres studieplads, selv om de var 

blevet optaget. Dermed var det i 

sidste ende kun omkring 1.400 studerende, 

der begyndte på studiet. 

Dette tal svarer faktisk til den kvote 

for 2010, som bestyrelsen – efter 

indstilling fra direktionen – besluttede 

den 31. august. 

Så det er ikke sikkert, at 

adgangsbegrænsningen vil kunne 

mærkes, men CBS har brug for et 

redskab til at håndtere situationen, 

hvis folk ikke melder fra, som de 

gjorde i år. Og så længe der mangler 

både undervisere og lokaler, har 

der været bred enighed i organisationen 

om, at adgangsbegrænsning 

var løsningen. Også cand.merc. 

(pol.) har fået en adgangsbegrænsning 

på 120 optagne, da uddannelsesdekanatet 

kunne se, at der 

også her var risiko for kapacitetsproblemer. 

Krav håndhæves fra 2010 

For de fleste af CBS’ studerende 

sker der ikke nogen 

ændringer i 2010. HA – Almen 

Erhvervsøkonomi, HA (IB) og HA 

(SEM) giver direkte adgang til cand. 

merc., og det vil de også gøre fremover. 

Det har de studerende ifølge 

uddannelsesbekendtgørelserne 

retskrav på. Og de studerende 

på CBS’ øvrige HA-kombi nations - 

uddannelser har i hvert fald i 2010 

samme adgang til cand.merc. som 

hidtil. Hvad der derefter skal ske, 

er endnu uvist. 

En arbejdsgruppe med repræsentanter 

fra cand.merc.-studienævnet, 

kombinationsuddannelsernes studienævn, 

cand.soc.-studienævnet, 

uddannelsesdekanatet, Admissions 

Office og CBS Students skal udarbejde 

en eller to løsningsmodeller, 

som kan vedtages på studieledermødet 

medio november, fortæller 

uddannelsesdekan Jan Molin. 

Han mener, at der er behov for 

en bred diskussion, når udvalget 

skal se på administrationen af 

fremtidens adgang til cand.merc.. 

Udvalget skal komme med bud på 

ikke blot adgangskrav, men også 

implementering og tidsplan. 

- Det eneste, der ligger fuldstændigt 

fast, er adgangskravene i 2010. 

Det er vigtigt, at udvalget arbejder 

hurtigt, så studienævnene tidligt 

kan fortælle deres studerende, 

hvilke krav der vil gælde, fastslår 

Jan Molin. 

For alle øvrige studerende vil 

de hidtidige krav om 120 ECTS 

bestået inden for en række specifikke 

erhvervsøkonomiske fag blive 

håndhævet fra og med 2010. Hvis 

der er flere ansøgere, der opfylder 

disse krav, end der er pladser på 

cand.merc., vil ansøgerne blive 

optaget efter deres uvægtede 

karaktergennemsnit inden for disse 

fag. Efter at optagelsen således er 

afgjort, fordeles de optagne på linjer 

efter de eksisterende kriterier. 

- Med disse adgangskrav kan vi 

sikre en fornuftig dimensionering 

af uddannelserne, og både direktion 

og bestyrelse har været enige i, 

at det var nødvendigt, fortæller prodekan 

for uddannelse Sven Bislev. 

Både kortsigtede og 

langsigtede problemer 

På cand.merc. er der tilfredshed 

med, at adgangsbegrænsningen 


Kun plads til 1.400 nye stud.merc. om året 

Selv om cand.merc. studiets bebudede meroptag på 700 studerende i år alligevel ikke blev til noget, indfører CBS adgangsbegrænsning 

på linjerne til næste år. CBS’ egne bachelorstuderende vil dog i første omgang ikke komme til at mærke det 

b e g r æ n s e t a d g a n g 

Af Torkil Bang 

foto: liselotte østergaard 

Cand.merc.-studieleder Henrik 

Sornn-Friese havde udsigt til en 

sand invasion. Derfor gik studienævnet 

til CBS’ ledelse for at få indført 

adgangsbegrænsning fra 2010. 

blev indført. 

- Vi har fået det, som vi ville 

have det, konstaterer studieleder 

og formand for cand.merc.-studienævnet 

Henrik 

Sornn-Friese, der 

forklarer, at der 

var to hovedårsager 

til, at 

man ønskede at 

begrænse adgangen 

til cand. 

merc.-linjerne: 

- Først er der 

det kortsigtede 

problem, at vi 

simpelt hen ikke 

har kapacitet 

til at modtage 

så mange studerende, 

som 

der var udsigt 

til i år og næste 

år. Det ville så kunne løses ad åre 

med flere bygninger, ansættelser og 

så videre. Og den type strategiske 

‘Jeg er tilfreds med, at vi 

fandt en løsning, der ikke 

lader de studerende, der 

kommer ind på cand.merc. 

uddannelsen, i stikken. Der 

er desværre grænser for, 

hvor mange studerende der 

kan proppes ind i en 

forelæsningssal. 

Thomas Edvardsen 

næstformand i cand.merc.studienævnet 

beslutninger for CBS hører i sagens 

natur ikke til i studieledelsen, siger 

Henrik Sornn-Friese og fortsætter: 

- Men mere langsigtet ønsker vi 

at kvalitetssikre 

uddannelsen. Vi 

er nødt til med 

en rimelig sikkerhed 

at have et 

overblik over det 

kommende års 

optag i god tid, 

også så vi kan 

give studerende 

hurtig besked, og 

på den måde øge 

sandsynligheden 

for, at vi får de 

rette studerende, 

Studielederen 

bakkes op af 

næstformanden i 

studienævnet, 

stud.merc. Thomas Edvardsen: 

- Jeg er tilfreds med, at vi fandt 

en løsning, der ikke lader de stu- 

derende, der kommer ind på cand. 

merc.-uddannelsen, i stikken. Der 

er desværre grænser for, hvor 

mange studerende der kan proppes 

ind i en forelæsningssal, siger studenterrepræsentanten, 

der samtidigt 

peger på, at der er et pædagogisk 

hensyn at tage: 

- Særligt på kandidatstudierne er 

det vigtigt, at holdene ikke bliver 

for store. Jo mere kompliceret stoffet 

bliver, desto vigtigere er det, 

at de studerendes spørgsmål ikke 

drukner i mængden. Det er meget 

svært at opnå dialogbaseret uddannelse, 

hvis holdene er for store, 

fastslår Thomas Edvardsen. 

1 

grafik: rené lynge, grafisk bureau


l æ s t p å cbsobserver.dk 

Ledelsespuljen revideres 

CBS’ årlige ledelsespulje på 15 millioner 

kroner er i værste fald disponeret de næste 

tre år frem. Da puljen blev gennemgået ved 

CBS’ bestyrelses årlige strategimøde den 31. 

August, stod det klart, at der fra den årligt 15 

millioner store dispositionspulje til særlige 

projekter ved rektorskiftet den 31. juli var 

givet tilsagn om 46 millioner kroner i 2009- 

2011. Det kunne bestyrelsen ikke acceptere. 

Samtlige godkendte projekter for 2009 

bliver derfor nu gået efter i sømmene med 

Øget dimittendledighed 

Tal fra DJØF og arbejdsløshedskassen CA 

viser øget dimittendledighed for cand.merc.er. 

Tallene fra CA, hvor de fleste CBS-dimittender 

hører til, er dog ikke så dramatiske som for 

DJØF. Ifølge CA er dimittendledigheden vokset 

fra 25 procent ved årsskiftet til 33 procent 

ultimo august. Specialkonsulent Finn Kjerulff 

Hansen fra Career Center på CBS mener ikke, 

at stigningen er decideret alarmerende, men 

understreger, at ledigheden muligvis kan 

stige yderligere, da en del vil dimittere i de 

Må ikke ansætte topstuderende 

Lovgivningen forhindrer CBS Executive i 

at fastansætte 25-årige Olesya Dovgan fra 

Usbekistan, efter hun er færdiguddannet 

som cand.merc., hvor hun i øjeblikket har et 

imponerende karaktersnit 10,43. Hun er ansat 

som studentermedhjælper, og CBS Executive 

vil gerne tilbyde hende en fast stilling som 

studiekoordinator, men det må de bare ikke. 

For at få arbejdstilladelse i Danmark som 

international studerende skal jobbet enten 

findes på den særlige liste over erhverv, der 

mangler arbejdskraft, eller have en årsløn på 

over 375.000 kr. 

Fart og Thembo på Solbjerg Plads 

Der var fart over feltet, da rektor Johan Roos 

skød Campus Relay 2009 i gang for derefter 

selv at løbe første tur for direktionsholdet. 

Vinderne fra ’Team Thembo’ kommer fra CBS 

og består af løbere, der kender hinanden fra 

atletikklubben Sparta. De slog blandt andre 

Team Danmark-gymnasiet Falkonergården, som 

ellers hentede vinderpokalen hjem sidste år. 

Nogle hold havde gjort en del ud af 

påklædningen, ikke mindst HA(psyk.)-holdet 

’Hold ud!’, der var klædt ud som superhelte 

Kvinderne stiller for lave lønkrav 

Kvindelige studerende på de danske handelshøjskoler 

har væsentligt lavere forventninger 

til deres løn efter endt uddannelse end deres 

mandlige medstuderende. Det viser en ny 

undersøgelse fra CA a-kasse, og eksperter 

mener, at det skader dem til jobsamtalerne. 

Hvor 68 procent af kvinderne på CBS, ASB 

og de tilsvarende uddannelser på Aalborg 

Universitet forventer at få under 30.000 i 

månedsløn på deres første arbejdsplads, er 

det lige omvendt for mændene. Her regner 

66 procent med at få over 30.000. Kvindernes 

beskedenhed kan resultere i, at de også i 

praksis får en lavere startløn: 

- Dine forventninger er med til at sætte 

Flere vindere i Venture Cup 

Den landsdækkende idékonkurrence Venture 

Cup har ændret konceptet og introducerer 

nu fem nye industrispecifikke konkurrencer. 

Ændringen er kommet efter feedback fra deltagere, 

partnere og sponsorer. Tidligere har 

alle skullet konkurrere i én samlet konkurrence, 

men med fem sideløbende underkonkurrencer 

har et langt bredere spektrum af studerende 

end tidligere mulighed for at deltage. 

- Vi ønsker at målrette vores arbejde for at 

finde de bedste idéer og start-ups indenfor 

fagspeficikke områder, så det matcher marke- 

r e d i g e r e t a f t o r k i l b a n g 

henblik på at få puljen til at holde budgettet 

i 2009 og fremover. Universitetsdirektør 

Peter Pietras fortæller, at der alene i år er 

givet tilsagn, der disponerer over dobbelt så 

meget, som ledelsespuljen er budgetteret til. 

Det blev desuden besluttet at ændre selve 

konceptet for puljen – efter den nye rektors 

tiltræden. De nye principper vil blive diskuteret 

i bestyrelsen og Akademisk Råd. 

03.09.2009 

kommende uger. Det overrasker ham ikke, at 

ledigheden blandt CBS-dimittender fortsat er 

lavere end for resten af landet. 

- Vi ligger traditionelt godt i ledighedsstatistikkerne, 

hvor vi – bortset fra cand.polit. 

erne fra Københavns Universitet – er dem 

med den laveste dimittendledighed. Det spiller 

naturligvis ind, at de fleste arbejdspladser 

er i Københavnsområdet, siger han. 

28.09.2009 

- Jeg blev meget skuffet, da jeg fandt ud af 

det, og faktisk også en smule chokeret over 

det. Jeg kan godt forstå, at der måske tidligere 

har været nogle, der har prøvet at snyde 

systemet, men jeg mener, at hver sag burde 

vurderes selvstændigt siger Olesya Dovgan, 

der mener at de stramme regler får Danmark 

til at fremstå fremmedfjendsk 

De Radikale vil have ændret lovgivningen, så 

alle internationale studerende kan få arbejdstilladelse, 

men det har beskæftigelsesminister 

Inger Støjbjerg (V) ingen intentioner om. 

27.08.2009 

og -heltinder, mens CBS Sport Ski gjorde 

reklame for den årlige skitur ved – ud over 

den elektroniske depeche – at bære et par 

ski rundt på løbeturen. 

En række hold blev diskvalificeret, fordi de 

ikke fik registreret den elektroniske depeche 

ved et af kontrolpunkterne. Blandt de hold, 

der på den måde gik glip af en samlet tid, 

var Johan Roos og den øvrige direktionsgang. 

16.09.2009 

overliggeren for dit lønkrav og dermed for 

den løn, du ender med at få. Hvis kvinder 

forventer mindre, bliver deres lønkrav nok 

også lavere end mændene med de høje 

forventninger, siger Lars Moesgaard som er 

udviklingschef i CA a-kasse. 

- Kvinderne kender ikke deres markedsværdi 

på samme måde som mænd, så de 

lider mest under, at mange firmaer for tiden 

så at sige prøver at sætte prisen ned, siger 

specialkopnsulent Finn Kjerulff Hansen fra 

Career Center, der godt kan nikke genkendende 

til det billede, undersøgelsen tegner. 

29.09.2009 

det og Venturekapitaludbuddet bedre. Det er 

selvfølgeligt også et signal til studerende og 

forskere om, at der nu er øget mulighed for at 

vinde, fordi man nu ’kun’ konkurrerer indenfor 

sit eget område. Det gør det også muligt 

for os at målrette de ressourcer, vi stiller til 

rådighed i form af advisors og jurylige præcis 

inden for vore teams’ kerneområder, fortæller 

Venture Cup-direktør, Tina Thygesen. 

18.09.2009 

1 

ISBN 978-87-574-2018-0 

4. udgave 2009 

707 sider - hæftet 

Pris kr. 690,- (inkl. moms) 

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

ISBN 978-87-629-0358-6 




Handelshøjskolens Forlag 

ISBN 978-87-629-0361-6 





ISBN 978-87-629-0364-7 





Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag 

EU-Konkurrenceret 

Almindelig del 

af Jens Fejø 

Bogen består af to dele, hvor første del behandler 

den almene konkurrenceret. Desuden præsenteres 

og gennemgås procedurereglerne inden 

for EU-konkurrenceretten. 

Bogens anden del angår dels konkurrencerettens 

bestemmelser om aftaler vedrørende produktionen 

og dels reguleringen af distributionen 

af varer og tjenesteydelser i form af eneforhandling, 

franchising m.v. 

Med denne 4. udgave er der sket en opdatering 

med inddragelse af det omfattende nye 

materiale i form af såvel lovgivning som domsog 

kommissionspraksis, der er fremkommet 

siden 3. udgaven fra 2003. 

Håndbog for karrierekvinder 

Hvordan man som kvinde skal bevæge 

sig gennem det professionelle arbejdslivs 

jungle 

af Sanne Udsen & Stina Vrang Elias 

Bogen er en guide til alle karrieremindede 

kvinder med anvisninger på, hvorledes man 

som kvinde bedst muligt tackler de forhindringer, 

man støder på i erhvervslivet, hvor gældende 

regler primært dikteres af mænd. 

Anvisningerne er baseret på forfatternes egne 

såvel som deres kvindelige kollegers erfaringer. 

Bogen behandler bl.a. følgende emner: Jobsøgning, 

kvindelig autoritet, møder og mødedeltagelse, 

forretningsfrokosten, social kapital, 

børn og karriere, chefrollen, affærer og faste 

forhold. 

På ministerens vegne 

At lede og styre i statens tjeneste 

Christian S. Nissen (red.) 

Bogen giver et sjældent indblik i de ofte komplekse 

politiske, økonomiske og organisatoriske 

forhold, der spiller ind, når der skal styres 

og ledes i staten. 

Dette gøres dels gennem en beskrivelse af de 

seneste halvtreds års udvikling på området og 

dels gennem seks forhenværende departementschefer 

og direktørers fremstilling af, hvordan 

ledelse foregår i staten. Der er tale om konkrete 

eksempler, som forfatterne selv har været involveret 

i i forbindelse med deres ledelsesarbejde. 

Kommunikationsfagets håndværk 

og teori 

Henrik Juel (red.) 

At blive god til kommunikation - fagligt og professionelt 

- kræver både håndværk og teori. 

Den gode kommunikatør er åben over for hver 

kommunikationsopgaves særlige karakter, 

målgruppe og medie. Samtidig forholder den 

gode kommunikatør sig teoretisk og kritisk reflekterende 

- også til sin egen rolle. 

I denne bog indvier en gruppe engagerede 

undervisere fra Roskilde Universitets succesfulde 

Kommunikationsuddannelse (cand.comm.) 

læseren i deres arbejdende workshopper og 

fortæller om de faglige principper, om håndværket, 

erfaringerne, teorierne og de aktuelle 

udviklingslinjer. 

Handelshøjskolens 

Forlag 

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø 

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 

forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk 

nyt 

juridisk 

forlag

6 

Studerende, undervisere og administration 

kan alle se frem til en mere 

tydelig opdeling af cand.merc.studiets 

linjer i fremtiden. Siden 

et internt strategiseminar i foråret 

har studienævnet diskuteret mulige 

ændringer af rammerne for den 

fortsatte udvikling af cand.merc.uddannelsen 

og barsler blandt 

andet med en såkaldt klyngemodel 

for uddannelsen. 

Den bebudede klyngedannelse 

har til formål at styrke fagligheden 

og give administrativ synergi. 

Ideen er, at de 14 cand.merc.-linjer 

fremover inddeles i tre fagklynger: 

En for de mere hardcore økonomilinjer 

(Finansklyngen), en for 

de marketingfokuserede linjer 

(Marketingklyngen) og en for de 

linjer, der har organisation, innovation 

og ledelse som omdrejningspunkt 

(Ledelsesklyngen). 

Synergieffekt ønskes 

Den præcise gruppering af linjerne 

på de tre fagklynger er endnu ikke 

fastlagt – dette skal først drøftes 

med alle linjekoordinatorerne, fortæller 

cand.merc. studielederen: 

- Det ville for eksempel være 

naturligt at inkludere AEF, FSM, 

FIR og ASC i Finansklyngen, mens 

Marketingklyngen i udgangspunktet 

kunne bestå af IMM, MCM, EMF og 

SCM. Men en linje som IMM kunne 

på den anden side også tænkes i 

sammenhæng med Ledelsesklyngen 


Ingen kombinationsgaranti fra 2011 

Bachelorer fra de fleste af CBS’ kombinationsuddannelser vil også blive ramt af adgangsbegrænsningen til cand.merc., 

men først om to år. Hvilke regler der kommer til at gælde fra 2011 er endnu ikke vedtaget 

Næstformand i FLØK-studienævnet, stud.merc.(fil.) Lasse Stær er bekymret over udsigten til at adgangsbegrænsningen 

også kommer til ramme studerende fra kombinationsuddannelserne. 

c a n d . c a n d . i k k e . 


Foto: Liselotte Østergaard 

De studerende, der netop er startet 

på en HA kombinationsuddannelse 

på CBS – bortset fra HA(IB) eller 

HA(SEM) – skal ikke nødvendigvis 

regne med at kunne læse videre 

på cand.merc.-overbygningen. Det 

er en af konsekvenserne af den 

adgangsbegrænsning, der kommer 

til at gælde fra 2010. Det er faktisk 

kun de, der bliver færdige med 

deres bachelor i år, der kan regne 

med at komme ind under de nuværende 

regler. 

Hvad der kommer til at gælde 

Tre cand.merc.-klynger skal styrke fagligheden 

Den endelige gruppering af cand.merc.-linjerne i den bebudede klyngedannelse er endnu ikke fastlagt 

l i n j e s y n e r g i 


fra 2011 og fremover skulle gerne 

ligge klart, når der har været 

afholdt studieledermøde i midten 

af november. Her præsenterer et 

hurtigtarbejdende udvalg en eller 

to modeller, som gerne skulle 

kunne vedtages (se artikel side 4) 

på mødet. Udvalgets kommissorium 

omfatter både adgangskrav, implementering 

og tidsplan. 

Især adgangskravene er et varmt 

emne. Cand.merc.-studienævnet har 

ønsket generelle standardiserede 

regler, der blandt andet skal gøre det 

lettere at administrere flere hundrede 

sager om meritoverførsel årligt: 

- Vi er imødekommende og fleksible, 

men alene når vi taler om 

meritoverførsel har vi i øjeblikket 

over 700 sager om året, som skal 

ordnes af et lille sekretariat uden 

for åbningstiden. Derfor er vi nødt 

til at have nogle klare regler at forholde 

os til, forklarer studieleder 

Henrik Sornn-Friese. 

Hævdvunden praksis 

Et af problemerne er, at der rundt 

omkring på CBS findes mange 

uskrevne aftaler, som er opstået 

som hævdvunden praksis – og 

de vil komme op at vende under 

udvalgsarbejdet: 

- Hele CBS-systemet er syet sammen 

af lokale aftaler. Det gør det 

ekstremt svært at koordinere centralt… 

og de lokale aftaler dukker 

først op, når man forsøger at indføre 

en standardiseret model, fortæller 

uddannelsesdekan Jan Molin. 

Så der er stadig en del at afklare. 

Hovedformålet er at opnå en synergieffekt 

både inden for det faglige 

og inden for det administrative, 

siger Henrik Sornn-Friese og fortsætter: 

- For det første vurderer vi, at linjerne 

inden for de forskellige klynger 

vil have gavn af et samarbejde. 

Man kan for eksempel inden for en 

klynge etablere fælles aftagerpaneler 

og muligvis også alumniforeninger, 

afholde events på tværs af linjerne, 

indføre enkelte fælles kurser 

og gå sammen om markedsføring 

af linjerne i klyngen. For det andet 

vil det give enheder af en størrelse, 

hvor man for eksempel kan lave 

decentral skemalægning, hvor en 

klynge får tildelt to-tre undervisningslokaler, 

som linjerne inden for 

klyngen så selv kan fordele under- 

Dekanens udgangspunkt er, at 

der skal være så meget fleksibilitet 

og transparens for de studerende 

som muligt. Men han regner ikke 

med, at det bliver 

en let fødsel: 

- Merit er en 

meget grundlæggende 

og principiel 

sag – og 

genstand for en 

ofte følelsesladet 

debat, fastslår Jan 

Molin. 

Centralt i de 

oprindeligt foreslåedeadgangskrav 

er, at alle 

studerende, der 

ikke kommer 

fra HA Almen, 

HA (IB) eller HA(sem.) skal have 

opsamlet et bestemt antal ECTS 

inden for erhvervsøkonomiske fag. 

Det har mødt kritik til trods for, at 

uddannelsesdekanatet på forhånd 

afviste cand.merc.-studienævnets 

ønske om at beholde – og håndhæve 

– det nuværende krav på 120 

ECTS og valgte at sænke det til 90. 

ECTS i sommerferien 

CBS Students mener, at hvis 

adgangskravene skal gælde allerede 

fra 2011, så bør det ikke være sværere 

for studerende at komme fra 

en kombinationsbachelor til et cand. 

merc.-studium, end at kravet kan 

opfyldes i løbet af en sommerferie. 

- Ellers stiller det dem, der har 

søgt optagelse på kombinationsuddannelserne 

i 2008 og 2009, og 

som forventer at kunne komme ind 

på et økonomitungt cand.merc.-studium, 

i en helt urimelig situation, 

siger Jenskumar Sivagurunathan, 

der selv læser HA (psyk.). 

Det er stud.merc. (FIL) Lasse 

Stær, der er næstformand i FLØK- 

visningen i, ligesom man har gjort 

på blandt andet cand.soc. i år. 

Tænkt ind i adgangskrav 

Den oprindelige tanke fra cand. 

merc.-studienævnets side var 

desuden, at de tre fagklynger 

kunne have forskellige adgangskrav 

– noget der blev relevant, da 

studienævnet før sommerferien 

fremsendte ønsket til CBS’ direktion 

og bestyrelse om at få et øvre 

loft på optaget på cand.merc. og i 

samme ombæring fastsætte, at de 

eksisterende adgangskrav til cand. 

merc.-studiet skulle være ens for 

alle ansøgere. 

Studienævnet vurderede, at det i 

den anledning ville være naturligt 

at differentiere adgangskravene til 

de forskellige linjer efter deres kernefagligheder 

og erhvervsøkono- 

‘Jeg tvivler på, at der er 

folk nok på institutterne til 

at varetage den mængde 

undervisning inden for 

talfagene, og det betyder, 

at man skal hente eksterne 

lektorer. Og så bliver undervisningen 

– alt andet lige – 

mindre forskningsbaseret. 

Lasse Stær 

næstformand i FLØKstudienævnet 

og stud.merc. 

studienævnet enig i (se også debatindlæg 

fra hans to studenterkolleger 

i studienævnet på side 21). Han 

mener desuden, at man 

også skal tænke 

videre end de 

nuværende studerende 

og stille 

spørgsmålet, om 

CBS i fremtiden 

har interesse i at 

kræve så mange 

ECTS inden for 

en forholdsvis 

snæver faggruppe, 

for at man 

kan læse videre 

på cand.merc. 

- Der er ikke 

meget at gøre 

godt med til 

fagligheden på ”det andet fag” på 

kombinationsuddannelserne, hvis 

man skal bruge 90 ECTS inden 

for erhvervsøkonomi, 15 ECTS 

på bacheloropgaven, 15 ECTS på 

videnskabsteori og det nye CSR-fag 

samt 15 ECTS til valgfag. Så er der 

45 ECTS tilbage, og det er knap 

nok til bare grundelementerne på 

en række fag, siger han og peger 

på, at det desuden vil påvirke 

ansættelsesmønsteret på CBS: 

- Jeg tvivler på, at der er folk nok 

på institutterne til at varetage den 

mængde undervisning inden for 

talfagene, og det betyder, at man 

skal hente eksterne lektorer. Og så 

bliver undervisningen – alt andet 

lige – mindre forskningsbaseret. Og 

hvis man skal til at fastansætte folk, 

har det meget store konsekvenser 

for CBS. Derfor bør den slags 

beslutninger heller ikke være op 

til cand.merc.-studienævnet alene, 

men tages bredt op, mener han og 

melder sig gerne til at deltage i den 

fortsatte diskussion. 

1 

miske betoninger og dermed også 

forholdsvis store indholdsmæssige 

forskelle. Det viste sig dog ikke 

muligt, da alle linjer hører under 

uddannelsesbekendtgørelsen for 

cand.merc. og derfor skal have 

samme adgangskrav. 

- Men på grund af de øvrige 

nævnte gevinster ligger det 

mig stærkt på sinde under alle 

omstændigheder at føre klyngemodellen 

for cand.merc. ud i livet. 

Klyngemodellen vil være et godt 

fundament for videreudviklingen af 

cand.merc. i fremtiden, for eksempel 

i forbindelse med udviklingen 

af nye linjer. Hvordan det i praksis 

kommer til at foregå, er selvfølgelig 

noget, der skal diskuteres med 

linjekoordinatorerne, siger Henrik 

Sornn-Friese. 

1


CBS er en business school, der handler om mere end bare business, mener de to lektorer fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Steen Vallentin, medlem af 

FLØK-studienævnet, (til venstre) og studieleder for FLØK Bent Meier Sørensen (til højre). 

Erhvervsøkonomisk faglighed på spidsen 

Diskussionen om det erhvervsøkonomiske indhold i CBS’uddannelser og forskning – den gamle diskussion om det erhvervsøkonomiske 

’hul i vaniljekransen’ er blusset op igen. Nu handler den om adgangskrav til cand.merc.-studiet 

f a g l i g h e d i f o k u s 

af Torkil Bang 


- Det er CBS’ fremtid, det handler 

om. Hvor er vi på vej hen? Hvis det 

her gennemføres, skal kombiuddannelserne 

omlægges i en grad, så 

man må spørge, om det er værd at 

have dem på CBS. 

Så kontant er udmeldingen fra 

studieleder på kombinationsuddannelsen 

FLØK, lektor Bent Meier 

Sørensen. 

Anledningen er beslutningen om 

at indføre adgangsbegrænsning til 

cand.merc.-studiet – en adgangsbegrænsning, 

som det er meningen 

også skal gælde for de af CBS’ egne 

kombinationsuddannelser, hvor der 

ikke er retskrav på at kunne læse 

videre til cand.merc. 

90 ECTS-krav over mål 

Et hurtigarbejdende udvalg skal nu 

se på både adgangskrav, hvordan 

de implementeres og tidsplanen. 

Men Bent Meier Sørensen advarer 

fortsat imod at fastholde det oprindelige 

forslag om 90 ECTS, udspecificeret 

inden for helt traditionelle 

erhvervsøkonomiske fag. 

- Det er der ikke mange kombiuddannelser, 

der er bare tæt på 

at nå op på med de nuværende 

studieordninger. Det vil sige; der 

er masser af erhvervsøkonomi på 

kombiuddannelserne, men det findes 

i andre former. Og hvis man 

fastholder disse meget specifikke 

krav, mister man hele pointen med 

kombiuddannelserne, mener Bent 

Meier Sørensen, der bakkes op af 

lektor Steen Vallentin, der sidder i 

FLØK-studienævnet: 

- Kombi studerende har naturligvis 

ikke de eksakt samme erhvervsøkonomiske 

færdigheder som 

almene HAere, når de har taget 

deres bachelorgrad. Men de har til 

gengæld en tværfaglig tilgang, som 

gør dem i stand til hurtigt at sætte 

sig ind i nyt stof. Og jeg synes, at 

der mangler dokumentation for, at 

der hidtil har været et problem med 

fagligheden hos de kombistuderende, 

der læser videre på cand.merc., 

siger Steen Vallentin. 

Både han og Bent Meier 

Sørensen peger på, at adgangskravet 

fører til to problemer: 

- For det første fjerner vi fleksibiliteten 

i kombiuddannelserne, og 

vi risikerer, at de kommende studerende 

fravælger dem. For det andet 

mister cand.merc. den synergi, der 

ligger i, at der kommer studerende 

med en meget anderledes faglig 

ballast, siger Bent Meier Sørensen. 

Adgangskrav = faglighed 

For dem begge er det hele den 

erhvervsøkonomiske faglighed, der 

kommer til debat, når man begynder 

at diskutere adgangskrav. Noget 

som også cand.merc.-studienævnet 

har lagt op til med fokuseringen på 

en række kernekompetencer inden 

for finansiering, økonomi med 

videre. 

Men for Bent Meier Sørensen og 

Steen Vallentin, der begge er ansat 

på Institut for Ledelse, Politik og 

Filosofi, er CBS en business school, 

der handler om mere end bare 

business: 

- Johan Roos 

talte i Politiken 

om de ”lidt for 

dygtige folk fra 

business schools” 

og deres rolle i 

finanskrisen – og 

gav det som et 

eksempel på, at 

den historiske og 

kulturelle forståelse 

af økonomi, 

som vi har på 

CBS, er en helt 

nødvendig del af 

vores portefølje, 

siger Bent Meier 

Sørensen. 

- Det handler 

om en refleksiv 

praksis. Og 

spørgsmålet er, 

hvor meget plads 

man giver til 

at tænke uden for de traditionelle 

erhvervsøkonomiske rammer, supplerer 

Steen Vallentin. 

De to lektorer lægger ikke fingrene 

imellem i deres bedømmelse 

af de strategiske konsekvenser af at 

flytte fokus over på de traditionelle 

erhvervsøkonomiske fag. 

- Erhvervsøkonomien er 

et begreb, der udvikler sig. For 

eksempel er FLØK i dag en 

‘Kombi studerende har 

naturligvis ikke de eksakt 

samme erhvervsøkonomiske 

færdigheder som almene 

HAere, når de har taget 

deres bachelorgrad. Men de 

har til gengæld en tværfaglig 

tilgang, som gør dem i stand 

til hurtigt at sætte sig ind i 

nyt stof. Og jeg synes, at der 

mangler dokumentation for, 

at der hidtil har været et problem 

med fagligheden hos 

de kombistuderende, der 

læser videre på cand.merc. 

Steen Vallentin 

lektor og medlem af FLØKstudienævnet 

erhvervsøkonomisk uddannelse. 

Det får vi bekræftet, når vi er i 

løbende kontakt med erhvervslivet 

via vores advisory board, via eksterne 

undervisere og via gamle studerende. 

Med det 

udgangspunkt 

er kombinationsuddannelserne 

per definition 

erhvervsøkonomiske. 

Og hvis 

man ikke fastholder 

dette, er det 

et alvorligt tilbageslag 

for 15-20 

års CBS-strategi, 

siger Bent Meier 

Sørensen. 

Steen Vallentin 

peger også på, 

at der ikke er 

nogen af kombinationsuddannelserne, 

der er blevet 

akkrediteret 

af ACE Danmark, 

der har haft problemer 

med den 

erhvervsøkono- 

miske faglighed. 

- HA(jur.) har for eksempel 

fået ros for den balance mellem 

erhvervsøkonomi og jura, de holder 

i uddannelsen, men de er langt 

fra at kunne opfylde kravet om de 

udspecificerede 90 ECTS, siger han. 

Bent Meier Sørensen er ikke i 

tvivl om, at man også i fremtiden 

sagtens kan komme fra en kombinationsuddannelse 

til for eksempel 

finansiering, hvis det er det, man 

vil. Problemet er ifølge ham selve 

signalet: 

- Man kan ikke regne med, at en 

18-19-årig, der står og skal vælge 

uddannelse, er så oplyst, at hun 

eller han kan gennemskue, at der 

er masser af muligheder for at 

komme derhen, man gerne vil, når 

man først er kommet ind på CBS. 

Hvis det fremgår af hjemmesiden, 

at man ikke er sikker på at kunne 

læse videre på cand.merc., så vil 

de, der er i tvivl, vælge kombiuddannelsen 

fra, og vi vil tabe mange 

potentielt fremragende studerende, 

siger han. 

Ikke noget nyt 

For uddannelsesdekan Jan Molin er 

det ikke noget nyt, at den erhvervsøkonomiske 

faglighed kommer til 

debat: 

- Det er en stående diskussion, 

som har eksisteret siden før jeg blev 

dekan. Den stod for eksempel helt 

centralt i forbindelse med sammenlægningen 

af fakulteterne på CBS. 

Den spiller også en rolle i forbindelse 

med adgangsbegrænsningen, men 

den er ikke styrende. Kernen her 

er, hvordan vi håndterer situationen 

ved udsigten til, at cand.merc. bliver 

overrendt, siger han. 

Jan Molin henviser i øvrigt til, 

at hele problematikken omkring 

adgangskrav vil blive behandlet i 

det hurtigtarbejdende udvalg, som 

han selv har taget initiativ til at få 

nedsat. 

1

8 

f r a f a l d s l o g i k 

Af Bjørn Hyldkrog 

og Lajka Hollesen 

Frafaldet på CBS’ erhvervssproglige 

bacheloruddannelser er ifølge 

Danske Universiteter 46 procent. På 

cand.ling.merc. er den 44 procent. 

Tallene stammer fra CBS selv. 

En af forklaringerne på det høje 

frafald på CBS’ erhvervssproglige 

bachelor- og kandidatuddannelser 

er – paradoksalt nok – at frafaldet 

er højt. Det er en ond spiral, hvor 

stort frafald giver så få penge i 

kassen, at det giver underskud at 

gennemføre den mængde undervisning, 

der skal til for at få løftet 

niveauet. 

Der findes andre forklaringer, 

men ingen af dem handler om 

manglende vilje eller kompetence 

på CBS. Bortset fra, at man ikke vil 

acceptere at drive uddannelser med 

underskud. Her har man gennem 

årene kæmpet en indædt retrætekamp 

for at fastholde uddannelsen 

af erhvervssproglige kompetencer 

til erhvervslivet – kompetencer som 

erhvervslivets organisationer efterhånden 

efterlyser mere og mere. 

Den indædte retrætekamp 

Både bachelor- og kandidatstudierne 

er blevet reformerede over 

flere omgange i løbet af de seneste 

20 år uden den ønskede effekt – 

noget der kendetegner de sproglige 

studier på samtlige landets 

universiteter. Mange af tiltagene på 

CBS har i perioder medført betragtelige 

stigninger i søgningen til de 

erhvervssproglige uddannelser, men 

stor søgning og tilgang efterfulgt 

af stort frafald har selvfølgelig ikke 

skabt nogen løsning. 

CBS tildelte over mange år Det 

erhvervssproglige Fakultet flere 

midler, end uddannelserne som helhed 

kunne understøtte. De mange 

små sprogfag og deres indbyggede 

behov for intens indlæring kostede 

langt mere, end det laveste uddannelsestaxameter 

fra ministeriet 

nogensinde har kunnet dække. 

Siden CBS’ bestyrelse og uddan- 


Erhvervssproglige frafald 

Forholdet mellem de studerende og studiet kan studienævnene påvirke, 

men hvis årsagen til frafaldsproblemet er basal ressourceknaphed, gør 

sprogundervisningens ressourcekrævende natur det næsten uløseligt 

nelsesdekanat i 2007 traf den endelige 

afgørelse om, at CBS erhvervssproglige 

uddannelser skulle gøres 

rentable, har CBS’ erhvervssproglige 

forskere igen arbejdet på højtryk 

for at udvikle først nye bacheloruddannelser 

og nu nye overbygningsuddannelser, 

der kan indfri kravet 

Den onde erhvervssproglige spiral 

Kan omstruktureringen af de erhvervssproglige uddannelser bryde den 

onde cirkel af højt frafald samt få få midler 

s p r o g l i g e r i s i c i 

Af Lajka Hollesen 

Foto: Mads Armgaard 

CBS har på landsplan det højeste 

frafald på humaniora, som repræsenteres 

af de erhvervssproglige 

studieretninger. Professor Gyde 

Hansen (dr.ling.merc.) fra Institut 

for Internationale Sprogstudier og 

Vidensteknologi (ISV) påpeger, at 

et studieskift efter BA-uddannelsen, 

kan være et af de største risikoelementer 

i forhold til frafald: 

- Den studerende risikerer så 

at stå med en uddannelse, der i 

erhvervslivets øjne hverken er fugl 

eller fisk. Det oplever nogle af 

vores kandidater allerede. De kan 

ikke nok sprog, men de kan heller 

ikke nok for eksempel marketing 

grafik: rené lynge, grafisk bureau 

– og så er det andre, der får jobbet. 

De dimittender, der hurtigt 

får arbejde, er de gode oversættere, 

som typisk har haft relevant 

erhvervsarbejde under studiet, 

påpeger Gyde Hansen, der yderligere 

mener, at CBS’ erhvervssproglige 

uddannelser trænger til at blive 

opgraderet i forhold til de internationale 

uddannelser, hvad antallet 

af undervisningstimer angår: 


og alligevel fastholde en erhvervssproglig 

kernekompetence. Men det 

er, som man kan læse andetsteds 

i avisen, blevet løbende sværere 

at fastholde et erhvervssprogligt 

undervisningsniveau, der tilfredsstiller 

såvel 

erhvervslivet som 

de studerende og 

de uddannelsesansvarlige 

selv. 

- Grænsen er 

nået. Vi arbejder 

intenst på – og 

håber selvfølgelig 

alle sammen på, 

at de nye uddannelser 

vil kunne 

vende billedet. 

Men det er et 

uomgængeligt 

fakta, at god 

sprogundervisning 

frem til et 

professionelt niveau koster penge 

– til konfrontationstimer, øvelser 

og andre undervisningstiltag, der 

- I Tyskland og Østrig har de studerende 

ved tilsvarende uddannelser 

op til tre gange så mange undervisningstimer 

som på CBS. Studerende 

på cand.ling.merc. nævner ofte, at 

de er kede af, at de ikke får lov til 

at have flere undervisningstimer. For 

at være ærligt, synes jeg, at det er 

uetisk ikke at give de studerende 

mulighed for at lære alt det, de har 

lyst til. Det er jo noget, der i sidste 

ende kommer samfundet til gode, 

siger professoren. 

Sprogindlæring som violinspil 

For at kunne opnå spidskompetencer 

inden for sprog er indlæringsmetodens 

essentiel. 

- Sprog læres nu engang bedst 

i samspil og dialog med hinanden 

‘...god sprogundervisning 

frem til et professionelt 

niveau koster penge – til 

konfrontationstimer, øvelser 

og andre undervisningstiltag 

(...) Vil man ikke betale, 

hvad den undervisning 

koster, får man ikke de 

kompetencer, erhvervslivet 

efterlyser uanset, 

hvad vi ellers gør 

Alex Klinge 

Institutleder på ISV 

alle aktivt involverer underviseren. 

Vil man ikke betale, hvad 

den undervisning koster, får man 

ikke de kompetencer, erhvervslivet 

efterlyser uanset, hvad vi ellers 

gør, påpeger Alex Klinge, der er 

leder af Institut for Internationale 

Sprogstudier og Vidensteknologi. 

Spiralens fødekæde 

De præcise årsager til CBS’ 

erhvervssproglige uddannelsers 

høje frafald er ikke noget, der 

er blevet eksplicit undersøgt og 

afdækket. CBS Learning Lab udgav 

i 2008 ”Frafaldsundersøgelse CBS, 

optagsårgange 2000-2004”, udarbejdet 

af Tine Nielsen, pædagogisk 

konsulent fra CBS Learning Lab. 

Undersøgelsen fokuserede hovedsagligt 

på risikoen for frafald og 

kom ikke med studiespecifikke 

årsagssammenhænge til frafaldet. 

Men det er dog relevant at fremhæve 

Tine Nielsens sammenligning 

mellem de respektive studieretninger 

med hensyn til sandsynlighed 

for frafald. Både BA Erhvervssprog 

og cand.ling.merc. rangerede som 

værende mest frafaldssandsynlige 

for alle fire optagsårgange. For alle 

studieretninger tegnede der sig desuden 

det, måske selvsigende, generelle 

mønster, at frafaldet er størst 

for studerende med et karaktergennemsnit 

på under 6 (gammel skala). 

På grundlag af disse oplysninger 

kan man spørge, om et lavt 

karaktergennemsnit er noget, der 

gør sig generelt gældende for 

CBS’ erhvervssprogligt orienterede 

bacheloruddannelser – og om dette 

enten skyldes for få eller for ringe 

undervisningstimer, eller om det 

skyldes en for lav adgangskvotient 

blandt ansøgerne til og de optagne 

på uddannelserne. 

Hvis man medtager det faktum, 

at de samfunds- 

videnskabelige 

og humanistiske 

uddannelser 

modtager de 

laveste taxameterbevillinger, 

og at erhvervslivet 

ikke lønner 

sprogkompetencer 

særskilt højt, 

kan der spores 

en reel årsagssammenhæng 

– en årsagssammenhæng 

som 

også er den, studienævnene 

løbende henviser til, når der sættes 

spørgsmålstegn ved frafaldet. 

1½ 

og med en underviser. De studerende, 

jeg kender, er dygtige til at 

tage ansvar for deres indlæring, 

men sprogindlæring på højt niveau 

er som violinspil; der skal hele 

tiden korrigeres for at opnå den 

højeste kompetence, uddyber Gyde 

Hansen, der imidlertid anerkender, 

at nedprioriteringen hænger sammen 

med flere forhold. 

- Et stærkt faldende antal studerende 

til uddannelserne, hvilket 

blandt andet skyldes nedprioritering 

af sprog i folkeskolen, gymnasiet 

og HF. Utilstrækkelig markedsføring 

af sproguddannelserne. Manglende 

kendskab til betydningen af fremmedsproglige 

kompetencer, og 

manglende bevågenhed og bevillinger 

fra statens side, nævner profes-


a f t a g e r u d s a g n 

Af Mikkel Røddik 

- Det er da paradoksalt, at jo mere 

globaliserede, vi bliver, jo dårligere 

bliver vi til tysk og fransk! 

Så skarp er kommentaren fra 

Jørgen Christian Wind Nielsen fra 

Forbundet Kommunikation og 

Sprog, der selv er uddannet translatør 

fra Handelshøjskolen i 1982. 

Han bakkes op af FUHUs administrerende 

direktør, Stina Vrang 

Elias: 

- Det er en vildfarelse, når man 

tror at globaliseringen betyder, at 

man kan klare sig med engelsk. 

Virksomhederne i dag betragter 

engelsk som en selvfølge, og derfor 

er der et stort behov for folk, der 

mestrer et fremmedsprog ud over 

engelsk, påpeger Stina Vrang Elias. 

Selv om engelsk naturligvis 

bliver mere udbredt, er der fortsat 

mange lande, hvor man skal 

kunne det lokale sprog for at have 

en chance for at slå igennem i 

erhvervslivet. Stina Vrang Elias nævner 

Sydamerika, hvor man ingen 

vegne kommer, hvis man ikke formår 

at kommunikere på spansk/ 

portugisisk. Også i lande tættere 

på er engelsk ofte ikke tilstrækkeligt. 

Samhandel med Frankrig og 

Tyskland kræver, at man kan begå 

sig på sproget og ydermere har en 

forståelse af landets kultur. 

Tabte ordrer 

Dansk Industri udgav i 2007 en 

sprog rapport, der omhandler de 

foto: rie neuchs 

soren hurtigt i flæng og fortsætter: 

- Disse nedprioriteringer igennem 

de sidste omkring 15 år har ført 

til en stærk reducering af undervisningstimer 

og opgaver, som må 

rettes per semester – og frem for 

alt til afskaffelse af mange stedprøver. 

Fagsprog, der oprindeligt var 

CBS’ flagskib, findes nu snart kun 

på engelsk. Dette er ved at blive et 

problem, da der mangler højt kvalificerede 

oversættere og tolke i store 

internationale organisationer som 

for eksempel EU. 

Det er ikke blot undervisningstimerne, 

det går ud over: 

- Afskaffelsen af gode sociale 

indretninger som caféen La Cable 

er endnu en nedprioritering. Det 

næste offer for alle disse økonomi- 

Endnu et sprogligt wake-up call 

Man kan ikke slå igennem med sit designfirma i Sydamerika, hvis man ikke kan spansk. Man kan 

ikke blive direktør i Tyskland, hvis man ikke kan tysk. Det er tvingende nødvendigt med en større 

sprogbevidsthed – også på universiteterne, mener repræsentanter fra flere erhvervsorganisationer 

danske virksomheders brug af og 

behov for sproglige kompetencer. 

Her fremgår det eksempelvis, at 80 

procent af de virksomheder, der 

deltog i undersøgelsen, har oplevet 

sprogproblemer i forhandlingssituationer, 

og hele ti procent har decideret 

tabt ordre på grund af manglende 

sproglige kompetencer. 

Henholdsvis knap 15 og 20 procent 

af de virksomheder, der har 

oplevet kommunikationsvanskeligheder 

med samarbejdspartnere, 

har haft dem i forbindelse med 

Tyskland og Frankrig. Det betyder 

dog ikke, at virksomhederne har 

behov for en strøm af rendyrkede 

sprogkandidater: 

- Virksomhederne har brug for 

folk med en faglighed i tysk, fransk 

og spansk, men det skal ikke nødvendigvis 

være på translatør niveau. 

De har brug for folk, der kan tale 

sproget og agere i et andet land, 

Erhvervslivet har behov for sproglige 

kompetencer inden for andre sprog 

end engelsk, mener administrende 

direktør i FUHU, Stina Vrang Elias. 

ske overvejelser er biblioteket på 

Dalgas Have, som skal nedlægges. 

Den slags tiltag er helt bestemt 

ikke befordrende for studiemiljøer, 

tilføjer Gyde Hansen. 

Erhvervslivet svigter 

Ifølge Gyde Hansen er det altid en 

vanskelig opgave at gennemskue 

erhvervslivets behov, som er en 

dynamisk størrelse. 

- For få år siden var der for 

eksempel efterspørgsel på ingeniører 

eller marketingeksperter, 

som også kunne sprog. Nu tegner 

der sig et fornyet behov for dimittender, 

der er rigtig gode til enten 

sprog eller de andre fag. Dette kan 

hænge sammen med krisen og den 

skærpede konkurrence. Man hjæl- 

siger Stina Vrang Elias. 

Bjarne Lundager Jensen, der er 

uddannelseschef i DI mener, at de 

folk, der er behov for, skal kunne 

flere ting: 

- Det skal være folk, der overskrider 

den klassiske korrespondentrolle. 

Der bliver i mindre grad 

behov for translatører, men snarere 

folk med en kulturforståelse – ja 

næsten antropologisk viden. De 

skal kunne fungere som formidlere. 

Disse betragtninger ligger godt i 

tråd med de nye erhvervssprogligt 

orienterede uddannelser på CBS 

– som for eksempel Interkulturel 

Markeds kommunikation, hvor 

grammatik bliver prioriteret meget 

lavt til fordel for blandt andet kulturteori 

og marketing. 

Dialog med aftagere 

Bjarne Lundager Jensen mener i 

øvrigt, at der er behov for en bedre 

dialog mellem CBS og de andre 

universiteter på den ene side og 

virksomhederne på den anden side. 

I forbindelse med oprettelsen af 

bacheloruddannelsen Interkulturel 

Markedskommunikation, som blev 

udbudt første gang i år på CBS, er 

det netop den kritik, der bringes i 

den såkaldte akkrediteringsrapport. 

Her kritiserer Akkrediteringsrådet, 

per de danske virksomheder bedst 

ved at uddanne sprogfolk på topniveau, 

som kan gennemskue kulturelle 

forskelle og som kan sikre en 

optimal kommunikation, forklarer 

professor Gyde Hansen og påpeger: 

- Det er noget, som DI (Dansk 

Industri) anerkender vigtigheden 

af – men DI har til dato ikke formået 

at overbevise deres politiske 

bagland om det. Hvor vigtigt, det 

er, bliver udtrykt i ord og tilkendegivelser, 

men disse bliver ikke 

omsat til handling. Konsekvensen 

bliver en eklatant mangel på fremmedsproglig 

kompetence. 

Et sidste handikap, som den 

garvede erhvervssproglige CBSforsker 

og -underviser fremhæver, 

er at de studerende ikke oplever, 

ACE Denmark CBS for ikke at have 

inddraget aftagerne af uddannelsen 

noget mere i udarbejdelsen. 

- Jeg synes, at der er behov for 

en tættere dialog om, hvad det er 

for kompetencer, som virksomhederne 

efterspørger, siger uddannelseschef 

Bjarne Lundager Jensen. 

De kompetencer, der er tale om, 

er ofte mere end ’bare’ et sprog 

som tysk, spansk eller kinesisk. Det 

fortæller konsulent i DI, Katrine 

Dibona: 

- Virksomhederne efterspørger 

i høj grad dobbeltkompetencer. 

Det vil sige ingeniøren, der taler 

flydende tysk, eller markedsanalytikeren, 

der har et godt kendskab til 

kinesisk sprog og kultur. De rene 

sprogkompetencer finder mange 

virksomheder er for specifikke til 

deres behov. 

Så ifølge en aftagerorganisation 

som DI skal sprog altså ikke være 

en selvstændig kompetence, men 

en kompetence der er kombineret 

med andre erhvervsrelevante kompetencer. 

Derfor mener FUHU, at 

der skal nytænkning til på sprogområdet. 

Hun foreslår, at man 

eksempelvis tilbyder kortere kurser 

i sprog til studerende med andre 

hovedområder – ud fra en anden 

pædagogik end den, man bruger til 

at uddannelsen reelt er værdsat 

på arbejdsmarkedet. Erhvervslivet 

vil øjensynligt ikke betale for den 

fremmedsproglige og interkulturelle 

kompetence. 

- Hvis arbejdsgiverne i sidste 

ende ikke vil betale en ordentlig 

løn for kompetencer, de selv efterlyser 

gennem deres organisationer, 

bidrager de aktivt til, at færre og 

færre vil tage uddannelsen. Det er 

en ond cirkel, konstaterer Gyde 

Hansen. 1 

Det er en ond cirkel, hvis arbejdsgiverne 

ikke vil betale for de er - 

hvervs sproglige kompetencer, som 

de efterspørger, fastslår professor 

Gyde Hansen. 


de deciderede sprogstuderende. 

- Det ville være godt, hvis universiteterne 

vænnede sig til en kortere 

kursusform, hvor man på intensiv 

vis kunne supplere sin uddannelse 

med en sproglig kompetence, siger 

Stina Vrang Elias. 

Nødden ikke knækket endnu 

Når CBS har haft problemer med 

for lav søgning til og gennemførelse 

på de sproglige uddannelser, 

skal det ifølge Stina Vrang Elias 

ikke nødvendigvis tages som udtryk 

for, at man har fejlet: 

- Vi skal flere led tilbage i fødekæden 

for at finde en forklaring på 

den manglende sproglige interesse 

i Danmark. De gymnasielle uddannelser 

skaber ikke nok potentielle 

studerende, mens folkeskolen ikke 

skaber interessen hos dem, påpeger 

FUHU-direktøren. 

DI har ifølge Bjarne Lundager 

Jensen taget udfordringen op, 

og et af midlerne er lanceringen 

af sprognetværket ”Ja til sprog” 

i april måned. Det har til formål 

at fremme opmærksomheden om 

fremmedsprog. 

1

1 0 

Julie Werner Petersen er én af de 

49 procent studerende, der har gennemført 

sin sproglige bacheloruddannelse 

på CBS inden for normeret 

tid eller normeret tid plus ét år. 

I 2007 fra 46 procent fra undervejs. 

Nu har hun udsigter til en kandidatuddannelse, 

hvor gennemførelsesprocenten 

ikke ligger mærkbart 

højere. Med sin erhvervssproglige 

bachelor nu solidt i bagagen har 

hun skiftet forventningerne ud med 

forhåbninger til kvaliteten af overbygningen. 

- Da jeg startede på BA, havde 

jeg høje forventninger til min kommende 

uddannelse. Jeg forventede, 

at jeg ville få nogle værktøjer til 

et fremtidigt arbejde som korrespondent 

eller tolk/translatør. 

Bacheloren levede desværre ikke 

helt op til mine forventninger. Alle 

tre år har kørt meget i det samme 

spor, fortæller Julie Werner Petersen 

og uddyber: 

- Eksempelvis var jeg meget skuffet 

på første år, da alt, der blev gennemgået 

i marketing, var noget, jeg 

allerede havde haft på min etårige 

HHX-uddannelse. Vi har generelt 

haft mange fag, der ikke har givet 

nogen mening. 

I forhold til hendes cand.ling. 

merc. har Julie nu skruet lidt ned 

for forventningerne: 

- Jeg vil egentlig hellere kalde 

det for ”forhåbninger”. Jeg håber 

på at blive udfordret, hvilket jeg 

ikke føler har været tilfældet 

på bachelordelen, og jeg håber 

på at få endnu mere styr på 

det spanske, så jeg kan anvende 

det i fremtidige jobsituationer. 

I marketingsdelen har jeg 

forhåbninger om at komme videre 

fagligt og bruge alt det, vi har lært 

på BA’en, siger Julie. 

Nogle forventninger har hun dog 

stadig. Julie forventer for eksempel 

at opnå konkret viden om de 

spansktalende samfund, samt at 

undervisningen tager udgangspunkt 

i aktuelle problemstillinger i 

erhvervslivet. 

Niveauet bør løftes 

I bachelorgradens klare bakspejl 

kommer Julie gerne med anbefalinger 

til, hvad man kunne have gjort 

anderledes: 

- Jeg synes, at man kan forvente 

mere fra starten af. Man bør ikke 

være så nervøs for, om alle nu har 

forstået det hele. Jeg oplevede et 

højt spring i det sproglige niveau, 

som derefter dalede gevaldigt (samtale 

på første semester og sidenhen 

ikke mere). Jeg mener desuden, at 

BA’en godt kan gøres mere samfundsrelevant. 

Man skal gøre noget 

ud af at oplyse de studerende om, 

hvor og i hvilke situationer, der er 

brug for dem. 

Trods interessen for sprog og 

marketing har Julie haft sine forbehold 

med hensyn til at påbegynde 

cand.ling.merc. overbygningen. 

- Først og fremmest har uddannelsens 

ry fået mig til at overveje 

at skifte kandidatstudium. Som jeg 

ser det, har cand.ling.merc. ikke 

noget godt omdømme i erhvervs- 


Cand.ling.merc. har vist sig bedre end sit rygte for Julie Werner Hansen. Hun er startet på studiet i år, selv om hun var ved at få kolde fødder, dels over uddannelsens omdømme i erhvervslivet 

og dels over uddannelsens ry for manglende akademisk niveau. Men hun er blevet positivt overrasket indtil videre. 

Fra forventninger til forhåbninger 

CBS’ humaniorauddannelser havde i 2008 de højeste frafaldsprocenter overhovedet. CBS peger på utilstrækkelig 

finansiering af uddannelserne som hovedårsagen, men hvad mener de studerende 

u d d a n n e l s e s o m d ø m m e 



livet. Virksomhederne ved simpelt 

hen ikke, hvad de skal bruge os til. 

Dertil føler jeg 

ikke, at der bliver 

gjort noget for at 

oplyse virksomhederne 

om os, 

og omvendt. Vi 

ved ikke, hvilke 

jobs vi kan søge, 

medmindre vi vil 

være oversættere, 

forklarer Julie og 

tilføjer: 

- Derudover 

forekommer 

det akademiske 

niveau lavt, hvilket 

yderligere 

bidrager til det 

dårlige ry. Som 

jeg ser det, er det 

en ond cirkel af 

dårligt omdømme 

og en manglende 

indsats for at 

”markedsføre” cand.ling.merc. Jeg 

synes egentlig, at uddannelsen 

har meget at byde på, da man kan 

profilere den som man vil, men i 

erhvervslivet er det titlen, der profilerer 

uddannelsen. 

Julie er ikke den eneste, der får 

kolde fødder med hensyn til at 

fortsætte de sproglige studier efter 

endt bachelor. Mange skifter til 

cand.merc., hvilket hun begrunder 

med et lavt erhvervsøkonomisk 

input på de sproglige uddannelser. 

- Man har altid fået at vide, at 

cand.merc. er vejen frem, hvis man 

vil arbejde med marketing. De fleste 

af vores undervisere er cand. 

merc.’ere, så hvordan skal man 

‘Skolens ledelse 

bliver simpelthen nødt til 

at lægge nogle kræfter i at 

gøre opmærksom på denne 

uddannelse. Og så burde 

der være aktiviteter for os 

også. Alt der foregår af Case 

Competitions, karrieredage, 

virksomhedspræsentationer 

og så videre er henvendt til 

cand.merc.er. Jeg mener, 

at man bør blande folk på 

tværs af studieretninger i 

de forskellige bygninger, så 

man ikke får den opdeling, 

der er i øjeblikket. 

Julie Werner Pedersen 

stud.ling.merc. 

nogensinde blive overbevist om 

cand.ling.merc., hvis man ikke ser 

uddannelsens 

dimittender i et 

godt og velbetalt 

job? Det er 

simpelt hen for 

usikkert at læse 

cand.ling.merc. 

Jeg tror også, at 

mange, især på 

marketinglinjen, 

er trætte af ikke 

at have noget 

økonomisk markedsføring. 

Selv 

hældte jeg mere 

til cand.merc. 

int., der er en 

mere samfundsvidenskabelig 

uddannelse, men 

jeg er kommet 

frem til, at det er 

et for stort arbejde 

at supplere 

op med fag, fortæller Julie. 

Bedre end sit rygte 

Mange interessenter kunne bidrage 

til cand.ling.merc.s vitaminindsprøjtning. 

Det er desuden vigtigt 

at de studerende også føler sig 

ansvarlige for deres uddannelse. I 

Julies øjne ligger hovedansvaret hos 

studienævnet, men, fortsætter hun: 

- Skolens ledelse bliver simpelthen 

nødt til at lægge nogle kræfter 

i at gøre opmærksom på denne 

uddannelse. Og så burde der være 

aktiviteter for os også. Alt der foregår 

af Case Competitions, karrieredage, 

virksomhedspræsentationer 

og så videre er henvendt til cand. 

merc.er. Jeg mener, at man bør 

blande folk på tværs af studieretninger 

i de forskellige bygninger, så 

man ikke får den opdeling, der er i 

øjeblikket, pointerer Julie, der også 

mener, at der lægger et stort ansvar 

hos de studerende: 

- Vi skal stoppe med at nedgøre 

os selv med ”Nå ja jeg læser bare 

cand.ling.merc.” Vi bliver også nødt 

til at arbejde lidt for sagen sammen 

med eksempelvis studievejledningen. 

Nedprioriteringen af de 

erhvervssproglige uddannelser går 

både ud over erhvervslivet og de 

studerende. Dette kan, efter min 

mening, undgås hvis man oplyser 

mere om cand.ling.merc.ernes kompetencer 

og stopper med at fortælle 

at vi er ”sprogfolk” – det er vi også, 

men jeg mener, at man som cand. 

ling.merc.er er meget mere. 

Julie fremhæver uddannelsens 

omdømme som den væsentligste 

årsag til frafaldet – for hendes 

personlige oplevelser med cand. 

ling.merc. studiet har udelukkende 

været en positiv overraskelse. 

- Jeg har været glad for stort 

set alt, jeg har oplevet på cand. 

ling.merc. frem til nu. Måske er 

forskellen fra BA’en ikke helt stor 

nok – man får lidt følelsen af ”been 

there, done that”. Der bør kræves 

mere af de studerende. Jeg tror, at 

man kan holde folk til ilden, hvis 

man får lov til at føle sig en smule 

”vigtig”, og at uddannelsen kan føre 

til noget. Det skal vi alle sammen 

kæmpe for. Vi skal have erhvervslivet 

til at få øje på os og vores kompetencer, 

mener Julie. 

1

c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r 2 0 0 9 1 1 

De sproglige kernekompetencer nedprioriteres 

Bestræbelser for at efterkomme ønsket om en radikal reform af de erhvervssproglige bacheloruddannelser har blandt 

andet udmøntet sig i en ny uddannelse i Interkulturel Markedskommunikation. Fokus er flyttet fra grammatik til 

interkulturel kommunikation og markedsføring – det var også meningen – men skiftet i faglighed er ikke heldigt i alles øjne 

f a g l i g h e d s d i s k u s s i o n 



Tværfagligheden er i højsædet. 

Dette gælder især på CBS, der 

er det universitet i Danmark, der 

udbyder flest kombinationsuddannelser. 

De rene fagprofiler taber 

terræn til fagkombinationer, der 

mere nøjagtigt kan varetage de 

funktioner, moderne virksomheder 

efterspørger. Og nogle fag parres 

lettere med andre – noget der i vid 

udstrækning er tilfældet med kommunikation. 

Sine Nørholm Just er studieleder 

for BA i interkulturel markedskommunikation 

(IMK), der er et af CBS’ 

nyeste skud på stammen inden 

for kombinationsuddannelser. Hun 

beskriver IMK som et vellykket 

forsøg på at imødekomme virksomhedernes 

efterspørgsel på kombinationen 

af kompetencer inden for 

kommunikation og markedsføring. 

Presset kernefagområde 

Ifølge Jørgen Christian Wind 

Nielsen, konsulent i fagforbundet 

Kommunikation og Sprog, har 

denne tværfaglige tendens desværre 

negative konsekvenser for kommunikationsområdet 

som helhed. Han 

kan ikke se fordelene ved de mange 

nyopståede kommunikationsuddannelser 

og andre uddannelser kombineret 

med kommunikation: 

- Journalister, medie- og it-uddannede 

søger også beskæftigelse inden 

for kommunikation, ligesom er tilfældet 

med mange selvlærte – det 

vil sige ikke-akademikere. For en 

arbejdsgiver – for en ikke-sagkyndig 

– kan det være svært at differentiere 

ansøgerne. Det medfører en drastisk 

stigning i dimittendledigheden 

blandt de kommunikationsuddan- 

Sonia de Cavalho er én af de 

mange ansøgere, der er blevet 

optaget på den nye bacheloruddannelse 

i Interkulturel 

Markedskommunikation. For hende 

var kombinationsstrukturen i 

uddannelsen afgørende da beslutningen 

om studievalg skulle tages. 

- Jeg valgte IMK, fordi jeg syntes, 

at det mindede lidt om SPRØK – 

en god kombination af marketing, 

erhvervsøkonomi og sprog. Mine 

forventninger til uddannelsen er 

at blive bedre til spansk og få en 

større indsigt i sproget på et højere 

erhvervsmæssigt plan – og at få 

gode kompetencer inden for marketing, 

erhvervsøkonomi samt kom- 

nede. Enkelte fremtrædende 

forskere mener ligefrem, at 

kommunikationskernefaglighed 

ikke eksisterer i sin egen 

ret, men alene skal ses i sammenhæng 

med andre fagligheder, 

påpeger Jørgen Christian Wind 

Nielsen, der ikke bare er uenig, men 

mener, at udbredelsen af denne 

generelle holdning til kommunikationsfaget 

kan blive dets endeligt. 

Behov for generalister 

Sine Nørholm Just, der har brugt 

meget tid på udviklingen af IMKuddannelsen, 

fokuserer i stedet 

på de ubetingede fordele ved den 

tværfaglighed, der kendetegner stadig 

flere af CBS’ uddannelser: 

- På BA-niveauet uddanner vi 

generalister frem for specialister, 

og det gør vi, fordi der er en efterspørgsel 

efter brede kompetenceprofiler 

der kan indgå i et team. 

Samarbejdsevne er højt prioriteret. 

Især i en global kontekst er et helt 

afgørende parameter, forklarer Sine 

Nørholm Just og fortsætter: 

- IMK erstatter de to BA-linjer 

i kommunikation og marketing. 

Erfaringen fra disse linjer viser, at 

de studerende er interesserede i 

begge områder og finder jobs på 

kryds og tværs af faggrænserne. 

Desuden viste vores forudgående 

undersøgelser af aftagernes behov, 

at især små og mellemstore virksomheder 

efterspørger kompetenceprofiler, 

der indeholder både det 

kommunikative og det markedsføringsmæssige 

aspekt. 

IMK er i år den uddannelse på 

CBS, der har fået tredjeflest ansøgere, 

når man udelukkende ser på 

førsteprioritetsansøgere. Den høje 

tilgang kan meget vel skyldes den 

tværfaglige opbygning i kombination 

med kommunikation. Men 

spørgsmålet er så, hvad man kan 

komme til at arbejde med som 

munikations- og kulturteorier, og 

deres anvendelse, fortæller Sonia 

de Cavalho: 

Med forventninger til en kvalificering 

i de fremmedsproglige 

kompetencer undrede det Sonia 

de Cavalho, at der endnu ikke er 

blevet udbudt undervisning i grammatik 

på første semester. Hun har 

efterhånden fået visse bekymringer 

med hensyn til det lave fokus på 

det grammatiske 

- Til eksamen vil der være en 

kløft mellem lærer og censors forventninger 

til vores kundskaber 

inden for grammatik og vores præstation. 

Dette vil nok kun gælde for 

os, der kun har ’skolespansk’ med 

i rygsækken. Det er jeg selvfølgelig 

skeptisk over for, da jeg ikke vil 

have, at det skal gå ud over min 

eller andres eksamens udfald, fortæller 

Sonia de Cavalho og uddyber: 

bachelor i IMK. 

- Først og fremmest skal det 

pointeres, at vores bachelorer får 

tværfaglige kompetencer. Vi uddanner 

ikke rene markedsanalytikere 

eller højt specialiserede sprogfolk. 

Kvaliteten i kompetenceprofilen 

skal findes i dens bredde og indhold 

af analytiske og teoretiske 

værktøjer. Typiske første jobs ville 

være kommunikations- og marketingmedarbejdere, 

internationale 

medarbejdere og med lidt erfaring 

kan man for eksempel blive brand 

manager og begynde at varetage 

andre mere strategiske eller ledel- 

Falmende sprogforventninger 

s p a n s k k u n d s k a b e r 



Lektor Sine Nørholm Just , studieleder for den nystartede BA(IMK), mener, 

at der er store fordele ved tværfaglighed, som blandt hendes eget studium 

repræsenterer, mens Jørgen Christian Wind Nielsen, konsulent i fagforbundet 

Kommunikations og Sprog, fremhæver fordelene. ved specialisering. 

- Vi er jo alle kommet i den 

tro, at kravene til spansk fra den 

studerendes side var spansk på 

A-niveau. Holdets underviser har 

dog givet udtryk for, at vi bare 

skal komme til hende med eventuelle 

vanskeligheder og spørgsmål. 

Derudover lægger hun hver uge 

grammatik-øvelser på Sitescape til 

fri afbenyttelse. 

Da de nye IMK-studerende 

spurgte ind til årsagen til nedprioriteringen 

af grammatikken fik de 

at vide, at det var et resultat af 

evalueringer af blandt andet bachelor-uddannelsen 

i International 

Virksomhedskommunikation, hvor 

udfaldet havde været, at de studerende 

syntes, der burde være 

mindre grammatik, og at dette ville 

gøre uddannelsen bedre. 

Der har ikke været klager eller 

undren blandt de studerende på 

IMK over nedprioriteringen af 

sesorienterede opgaver, mener Sine 

Nørholm Just. 

De sproglige kompetencer 

Hvor Sine Nørholm Just fremhæver 

de brede kompetenceprofiler som 

den udbredte efterspørgsel blandt 

virksomhederne, argumenterer 

Jørgen Christian Wind Nielsen for 

et udbredt behov for fremmedsproglige 

kompetencer på et højt 

fagligt niveau, kombineret med en 

vis teknologisk adræthed. 

- Paradokset ligger i, at virksomhederne 

ikke anerkender relevansen 

af den fremmedsproglige kom- 

grammatik, men det har Sonia de 

Cavalho en forklaring på: 

- Jeg tror, at de fleste er glade 

for det i øjeblikket, da grammatik 

jo nok ikke er det, der anses for at 

være det mest spændende. Jeg var 

da selv glad, da jeg fik det at vide, 

munikation. Derfor er der et behov 

for at gøre dem mere opmærksomme 

på dette, hvis efterspørgslen 

efter sproglige dimittender igen 

skal vende, siger Jørgen Christian 

Wind Nielsen og fortsætter: 

- I hele EU udgør de små og mellemstore 

virksomheder rygraden og 

vækstgrundlaget i landenes økonomi. 

Ydermere er der et behov for at 

få SMV’erne mere involveret i globaliseringen. 

En analyse fra et tysk 

økonomisk analyseinstitut viser at 

SMV’erne i stigende grad behøver 

kompetencer inden for interkulturel 

kommunikation. Også på det markedsføringsmæssige 

område taber 

virksomheder på manglende fremmedsproglige 

ressourcer. 

I forhold til fremmedsproglige 

kernekompetencer gælder det på 

IMK, at man har valgt at fjerne 

grammatik fra skemaet. I stedet 

indgår grammatik som et integreret 

aspekt af de øvrige fag, hvorved 

grammatikundervisningen bliver 

mere anvendelsesorienteret. 

- Det er evnen til at kommunikere 

på fremmedsproget så vel 

som på dansk, der lægges vægt på 

i IMK’s kompetenceprofil, ikke de 

sproglige kompetencer i sig selv. 

Dermed bliver de studerende netop 

rustede til at påtage sig de opgaver 

inden for interkulturel markedskommunikation, 

som der er så stor 

efterspørgsel efter, forklarer Sine 

Nørholm Just og tilføjer yderligere: 

- Selv om vi ikke underviser i 

grammatik i et selvstændigt kursus, 

indgår den naturligvis som et vigtigt 

element i sprogundervisningen. 

Desuden benytter vi forskellige 

redskaber, blandt andet sprogtesten 

Dialang, som skal give de studerende 

muligheder for at arbejde målrettet 

med at styrke deres sproglige 

kompetencer på de områder, hvor 

de har mest brug for det. 

1 

Billedtledtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - 

billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst 

indtil jeg kom i tanke om, hvad 

det egentlig lige vil sige. Det ville 

være ret pinligt, for ikke at sige 

ubrugeligt, at afslutte en bachelor i 

spansk uden at kunne grammatikken 

til næsten punkt og prikke. 

1

1 2 

Find rytmen... Find rytmen... 

Om lidt vil I begynde 

at kunne mærke en glorie 

vokse frem over jer... 

den griber i så i flugten 

og jonglerer videre med! 

Responsibility. Sustainability. Code 

of Conduct. De tre er nogle af de 

nye ord i den ikke-eksisterende 

ordbog over CBS-begreber, som alle 

studerende skal kende. Fremtidens 

forretningsfolk skal nemlig ikke 

kun tænke på bundlinjen, men også 

være ansvarlige over for det omgivende 

samfund. 

På Harvard Business School er 

de MBA-studerende gået forrest og 

har etableret en ”MBA ed”, hvori 

professionelle etiske retningslinjer 

for kommende ledere i erhvervslivet 

er beskrevet (og som man kan 

læse om i seneste nummer af CBS 

OBSERVER). Også her på CBS er 

der tanker om en ”cand.merc. ed”. 

Dog er dette kun på CBS Students’ 

tegnebræt. 

Det første synlige tegn for CBS’ 

studerende på, at ansvarlighed, 

bæredygtighed og andre værdibaserede 

normer, er ved at finde 

indpas, er Responsibility Day, som 

blev afholdt den 1. september, og 

det helt nye CSR-valgfag for 1. års 

studerende. 

Burde-skulle for alvor 

På Responsibility Day blev der 

blandt andet introduceret en Code 

of Conduct, som skal fungere 

som et etisk regelsæt og retningslinje 

for, hvordan man på CBS skal 

gebærde sig som studerende. Dette 

”regelsæt” er blevet grundigt udarbejdet 

og diskuteret af uddannelsesdekanatet, 

administrationen samt 

interesserede studerende og er derefter 

blevet viderebragt til mentorer 

samt tutorer, hvis opgave det er at 

formidle det til nye CBS-studerende. 

Og det har mentorerne da også 

lagt vægt på, fortæller mentor på 

HA(Almen) Emil Hougaard, der selv 

læser på 2. år: 

- Der fokuseres i høj grad på at 

få gjort de nye studerende opmærksomme 

på vigtigheden af at være 

en ansvarlig studerende. Dermed 

får de et sæt basisværdier, der gennem 

studiet kan bygges videre på, 

siger Emil Hougaard. 

Code of Conduct peger videre fra 

studielivet til erhvervslivet. Da CBS 


Værdier skaber merværdi 

“Being a sustainable student means, in one word, being responsible. But being responsible takes an effort, 

being irresponsible does not” (slide fra Responsibility Day) 

s t u d . s u s t a i n a b l e 

Af Anders Dalhoff 

Tegning: Niels Poulsen 

som business school antageligvis i 

høj grad har til hensigt at uddanne 

kompetente og ansvarlige ledere til 

erhvervslivet, må der gennem promovering 

over for de studerende 

lægges vægt på CSR (Corporate 

Social Responsibility). Grådige Wall 

Street executives skal nødigt være 

det billede, som omverdenen har 

af CBS’ dimittender. Derfor skal de 

studerende have en forståelse af, 

hvordan CSR påvirker det omgivende 

samfund, samt at det reelt 

kan fremme en positiv vækst i virksomheder. 

Studerendes egne værdier 

Prodekan for uddannelse Sven 

Bislev fortæller, at det i høj grad er 

op til de studerende selv at danne 

og formulere deres værdisæt. Det 

er ikke noget, der vil blive trukket 

ned over hovedet på dem: 

- De studerende skal naturligvis 

selv forme deres holdninger. 

Imidlertid er samfundsvidenskabelige 

teorier og praksisser ikke 

moralfri. Mens man udvikler sine 

egne personlige værdier, bliver man 

påvirket af alle mulige ting. CBS vil 

gerne sikre sig, at vi ikke påvirker 

i en dårlig retning, og være blandt 

dem, der udøver en påvirkning i 

retning af, at man tager samfundsansvaret 

alvorligt, siger Sven Bislev. 

Denne udtalelse stemmer overens 

med en række studerende, som 

CBS OBSERVER har spurgt. BLCstuderende 

Joan Marie Stenderup 

siger for eksempel: 

- Formning af egne holdninger 

omkring CSR sker blandt andet på 

den baggrund, at vi bliver oplyst 

om problemstillinger via CBS. 

Derved får vi et større kendskab til, 

hvordan vi skal tackle det, når vi 

er færdiguddannede. Ydermere kan 

det skabe en relevant dialog mellem 

de studerende og uddannelsesinstitutionen. 

CSR i fokus internationalt 

I det internationale erhvervsliv er 

væsentligheden af kendskab til 

CSR og håndteringen af dette helt 

essentielt. Derfor er det vigtigt, at 

man som studerende – gennem sin 

uddannelse – tilegner sig en teoretisk 

viden om emnet. Dette skal 

fungere som en slags ballast, ud fra 

hvor man kan skabe sin egne holdninger 

omkring CSR. 

Her har CBS ifølge uddannelsesdekanatet 

mulighed for at påvirke 

i den rigtige retning – eksempelvis 

gennem events som Responsibilty 

Day. Ydermere gennem det nye CSR 

valgfag for 1. års studerende. 

Tilmed kan en almen kendt Code 

of Conduct muligvis bidrage til studerendes 

forståelse af vigtigheden 

af CSR og ansvar, for eksempel i 

form at selvstændigt arbejde frem 

for plagiering under studierne. 

Der findes selvfølgelig ikke 

nogen eksakt definition af, hvilke 

elementer en Code of Conduct præcist 

skal indeholde. Dog vil et vist 

kendskab til ”do’s and don’ts” på 

CBS hjælpe alle til at færdes bedre 

med hinanden. 

Samfundsansvar i studiet 

Ifølge prodekan for uddannelse 

Sven Bislev sker arbejdet med 

værdier på CBS’ uddannelser ikke 

kun af hensyn til de studerende 

og erhvervslivet. CBS har også et 

ansvar over det danske samfund, 

som finansierer uddannelserne: 

- Alle business schools vil gerne 

være med til styrke de kommende 

virksomhedslederes viden om og


‘De studerende skal 

naturligvis selv forme 

deres holdninger. 

Imidlertid er samfundsvidenskabelige 

teorier og praksisser 

ikke moralfri. Mens 

man udvikler sine egne 

personlige værdier, 

bliver man påvirket af 

alle mulige ting. 

CBS vil gerne sikre sig, 

at vi ikke påvirker i en 

dårlig retning, 

og være blandt dem, 

der udøver en 

påvirkning i retning af, 

at man tager 

samfundsansvaret 

alvorligt. 

Sven Bislev 

prodekan 

opmærksomhed på samfundsansvar 

med videre. CBS er en offentligt 

finansieret institution, der for skatteydernes 

penge uddanner kommende 

ledere af dansk erhvervsliv 

med videre. Samfundet har en 

berettiget forventning om, at der i 

uddannelsen også ligger en refleksion 

over de i bredere forstand 

samfundsmæssige effekter af forskellige 

måder at drive virksomhed 

på, forklarer Sven Bislev. 

At kunne reflektere over fundamentale 

problemstillinger, så som 

CSR, gennem sin uddannelse og 

senere hen omsætte den empiri og 

teoretisk viden til reel opmærksomhed 

omkring generelt samfundsansvar 

er yderst væsentlig. Desuden 

er interaktionen mellem studerende 

essentiel, da etik i sidst ende i høj 

grad er en praksis der udfolder sig 

i menneskers indbyrdes aktivitet. 

Hvis man som studerende er 

bevidste herom og lægger kræfter i 

at være responsible/ansvarlig både 

gennem sit kommende arbejde og 

over for samfundet som helhed, så 

kommer det helt sikkert til at gavne 

en senere hen i livet, er budskabet 

velsagtens. 1 

Ansvarlig mode taget helt bogstaveligt. Sådan tog det sig ud, da Mellemfolkeligt Samvirke afholdt Fair Trade-festival i Fælledparken denne sommer, og der 

blandt andet blev fremvist den nyeste kollektion af Fairtrade-tøj. 

På mode med ansvarlighed 

Novo Nordisk gør det. Danske bank gør det. CBS tager nu skridt hen imod det. Det handler om 

Corporate Social Responsibility og for CBS om at blive et mere ansvarligt universitet. Det er ikke 

længere nok at være et godt hoved, hvis man ikke også er ansvarlig Og så skal der spares på papiret 

n y e v i n d e 

Af Thomas Edvardsen 

Foto: Lars Helsinghof, Scanpix 

Det er svært at sætte fingeren på, 

hvad det ansvarlige universitet 

overhovedet er. Som produktionsvirksomhed 

skal der genbruges 

og spares på strømmen, men den 

primære opgave på CBS er at producere 

gode hoveder. Hertil kommer 

universitetets klassiske rolle, 

der er at skabe viden til samfundet. 

Men samtidigt kan man går der en 

del papir til, når alt den viden skal 

fyldes i de gode hoveder. 

Der er altså rum til at være 

ansvarlig, selv om man er et 

unversitet, og CBS er da også på 

vej med både miljøtiltag og satsninger 

indenfor Corporate Social 

Responsibility (CSR) – senest med 

en ’Responsiblity Day’ for nye studerende. 

Studerende og samfund 

hænger sammen 

Det at være borger i et samfund 

hænger ifølge uddannelsesdekan 

Jan Molin sammen med det at være 

studerende, fordi den studerende 

lærer hvordan man skal begå sig i 

samfundet under studiet. 

Derfor er det heller ikke tilfældigt, 

når de studerende efter endt uddan- 

nelse på Harvard i USA er begyndt 

at tage en ed, mere eller mindre 

lige som lægeløftet, på at de kun vil 

bruge deres evner til det ”gode” når 

de slippes løs i samfundet. Ifølge 

Jan Molin er ideen god, men han 

mener ikke den bør stå alene. 

- Hvis man blot tager en ed efter 

endt uddannelse, risikerer man, at 

det er ’too little, too late’. Der skal 

gøres noget på alle niveauer, og der 

har vi grundlaget på CBS allerede 

i både læringsstrategier og dannelsesidealer. 

Vores ’Responsiblity Day’ 

tidligere på semesteret er netop et 

forsøg på at fremme diskussionen 

om ansvarlighed, siger Jan Molin. 

Derudover har CBS også bundet 

sig til at spare på papiret og 

strømmen, hvor nogen måske har 

bemærket at computerne på CBS er 

begyndt at slukke for sig selv, hvis 

de står ubenyttet i mere end tredive 

minutter. Der eksisterer dog ingen 

sammenhængende formuleret CSRindsats 

på CBS, og Jan Molin medgiver, 

at indsatsen kan forekomme 

fragmenteret. Han fremhæver dog 

samtidigt at man først for nylig er 

begyndt for alvor. 

- Det er en supertanker der skal 

vendes, siger Jan Molin. 

Støtten oppefra 

Støtten i den højeste ledelse er 

helt central, når det kommer til at 

arbejde med ansvarlighed. På CBS 

er bestyrelsen den højeste myndighed, 

og her er man ansvarlige, men 

uden et egentligt fokus på CSR. 

- CBS er til for samfundet, og der 

er det vores opgave som bestyrelse 

at give samfundet den maksimale 

værdi for de begrænsede midler, 

vi har til rådighed, siger studenterrepræsentant 

i bestyrelsen, Henrik 

Thorn, og fortsætter: 

- Vi er i forvejen til for samfundet 

og ikke profitten, og det udgør en 

fundamental forskel fra en virksomhed. 

Grunden til, at der er et eksternt 

flertal i bestyrelsen, er netop at 

vi skal varetage det ansvar på den 

bedste måde i forhold til samfundet. 

Derudover sørger vi naturligvis også 

for at behandle folk ordentligt. 

Det kunne være bedre 

Klarer CBS sig dermed godt som 

ansvarligt universitet? Ikke hvis 

man spørger ekspert i CSR, professor 

emeritus Peter Pruzan fra 

Institut for Ledelse Politik og 

Filosofi. 

- Der er ingen objektivt bedste 

måde at varetage det ansvar, man 

har som universitet. Hvem siger, at 

der ikke er en bedre bedste måde, 

der involverer et større fokus på 

ansvarlighed, spørger Peter Pruzan. 

Når man kigger på, hvor ansvarlig 

en organisation er, bør man 

ifølge Peter Pruzan bemærke, hvordan 

den håndterer sig selv – og 

han er ikke imponeret af CBS. For 

eksempel er det uheldigt at være 

”Corporate Partner” med tobaksindustrien, 

når man gerne vil fremstå 

ansvarlig. 

Spørgsmålet er, om en organisation 

virkeligt vil det godt, eller om 

den mest er ’ansvarlig’ med henblik 

på at beskytte sig selv og sit image. 

Derfor er det også vigtigt at holde 

linjen helt ren og gøre det rigtige 

hver gang, hvis det skal være troværdigt. 

Man trækker vejret for at leve 

På den positive side er Peter 

Pruzan enig med uddannelsesdekanen 

i nødvendigheden af den holistiske 

tilgang, der betyder, at den 

enkelte studerende lærer ikke kun 

at tænke på kortsigtet profit. 

- Man trækker vejret for at leve, 

men man lever ikke for at trække 

vejret, siger Peter Pruzan for at illustrere, 

hvordan profit er nødvendig, 

men hvor fattigt et smalt fokus på 

profitten er. 

Alt i alt vurderer Peter Pruzan, 

at CBS sagtens kan gøre det bedre, 

når det kommer til ansvarlighed 

– men til gengæld er den nyligt 

afholdte ’Responsiblity Day’, CBS’ 

læringsstrategi samt det nye fokus 

på miljøet netop den slags grundsten, 

som et mere ansvarligt universitet 

kan bygges på for fremtiden. 

1

1 4 

BSc in Business Administration and Service Management 

BSc in International Business 

Indtil for nylig udgjorde de IB studerende uden tvivl 

CBS’ uddannelsesmæssige elite – i hvert fald før CBS fik 

officielle eliteuddannelser. Her er det ikke et spørgsmål 

om, hvem vil have en IB’er, men om hvilken virksomhed, 

der er stor nok til IB’erens ego. Det er dem, der opfører 

sig, som om de kommer direkte fra direktionsgangen i 

et internationalt firma, når de kommer ned i Nexus. Med 

rygter om en årlig G.I. Jane-lignende åbningstale, som 

sætter niveauet 

hos nystartede 

studerende på 

dette studie, 

skulle man tro, 

at udskilningen 

var hård nok på 

IB-studiet. Men 

nej! Selv eliten 

har en elite, der 

kommer hele 

verden rundt 

med GLOBE, 

mens deres studiekammerater 

tager på ordinær 

udveksling 

eller pukler på 

campus. 

Citat: ”Livet er dejligt at leve, bare man har karaktersvaghed 

nok til at nyde det.” 

Denne uddannelse minder mest af alt om en udvidet HK-uddannelse, hvor 

adgangskravet er, at man kan tifingersystemet. Derfor var de fleste svarpersoner 

også enige om, at der sikkert ville blive nogle fremragende receptionister 

ud af SEM’erne. Dette er dog ikke ønsket hos disse studerende, hvor 

de fleste drømmer om at blive direktører for Roskilde Festival, Tivoli eller 

Arken – til trods for, at deres CV som oftest kun er fyldt med sommerjobs. 

Hvad påklædning angår, så er det vigtigste særpræg på dette studie et par 

yderst fornuftige og fodvenlige sko, eftersom man går meget i servicebranchen. 

En særlig SEM-afart er dem, der vil ind i modebranchen og tror, takket 

være for få erhvervsøkonomiske ECTS-point, at vejen frem er kæmpeovertræk 

på kontoen. 

Citat: ”De, der siger, at det ikke kan lade sig gøre, bør lade være med at 

afbryde dem, som allerede er i gang med det!” 

BSc in Business Administration and Sociology 

Planen hos de studerende på denne nye studieretning var oprindeligt at få et job, hvor 

de kunne give tilbage til samfundet ved at hjælpe fattige og udstødte i verden. Men det 

bliver nok nærmere en organisatorisk stilling, hvor 

man skal forhindre, at forsmåede bankansatte opfører 

sig som en hel børnehave. Der er derfor enten 

tale om studerende, der har taget en forkert uddannelse, 

eller om studerende, der ikke har forstand på 

økonomi, men som har fundet ud af, at CBS er det 

rigtige sted at læse. Endelig er der også nogle, der 

blot ikke kunne komme ind på sociologi hos KU. 

Dette er derfor kort sagt mest af alt en uddannelse, 

der er etableret for at skaffe taxameter. Jobbet, efter 

en HA(soc.), bliver i HR-afdelinger – særligt der, hvor 

man er eksperter i at fyre folk. 

Citat: ”Hvis du nu gør, som du burde ifølge min analyse 

af din situation, så skulle du nok tænke dig om 

to gange.” 


BA in Information Management 

Disse studerende ender højst sandsynligt som sekretærer, der 

ved noget om it. Uddannelsen er i nogles øjne den engelske 

version af HA(it.) – aka DØK-studiet for dem, der synes at 

datalogi lyder en anelse for nørdet, men samtidig også føler 

sig nøgne uden den obligatoriske bærbare under armen. Hvad 

der tydeligst adskiller dem fra DØK’erne er den højere andel 

af Mac-skuldertasker, 

eftersom udenlandske 

nørder bruger 

Apple. Desuden kan 

du spotte en IM’er på, 

at han eller hun til 

enhver til kan fortælle 

dig de ti mest populære 

søgeord på nettet. 

Fremtidsudsigterne er 

foruden de ovennævnte 

sekretærjobs, der 

følger med en BA, jobs 

i pornobranchen – 

som systemudviklere. 

Citat: ”Intet er af værdi, hvis ikke det kan findes med Google”. 

t y p i s k b a c h e l o r 

Af Dalia Siwan 

Tegninger: Niels Poulsen 

BSc in Business, Lan 

Dette studie udgøres primært af folk, 

kom over deres sommer-romance, sab 

trip i udlandet... De er desuden de en 

se joken i LaCables navn. Eftersom de 

skyld, at ingen interesserer sig for an 

engelsk længere, har disse studerend 

at trække studietiden ud – mest af alt 

aldrig kommer til at beskæftige sig m 

Derudover bruger SPRØK’erne en de 

ud af, hvordan de mon kommer ind p 

oftest fordi de ikke engang selv ved, 

er i gang med en uddannelse, der ren 

adgang til cand.merc. 

Citat: ”Jeg har lige fundet et sted, hvo 

[indsæt egnsspecialitet], ...men den er 

som den jeg fik i sommers.” 

Bachelor i International Virksomhedskommunikation 

Dette er studiet for folk, der elsker at tale og diskutere… om 

alt muligt ligegyldigt. Disse studerende kunne højst sandsynligt 

ikke bestemme sig for en bestemt studieretning på CBS, 

hvorfor dette studium blev oprettet for dem, som ikke aner, 

hvad de skal bruge deres uddannelse til. Påklædningsmæssigt 

er der her tale om en broget skare, der bedst kan sammenlignes 

med undercover-agenter. En stil der forsvinder ind i 

mængden og ikke er genkendelig. Synonymet for IVK’erne er 

en kamæloen, der kan antage alle former for skikkelser. 

Citat: ”I den semantiske analyse af den Hermeneutiske cirkels 

forforståelse har vi fået påvist, at McCloskeys retoriske begreber 

om Ethos gengiver virkeligheden på en sådan måde, at semiotikkens 

anvendelsesmetoder pludselig er taget i betragtning af 

Roman Jacobsons kommunikationsmodel”. 

BA og Bsc. (wh 

Velkommen til anden runde af CBS OBSERV 

taget fat i de fire BA-uddannelser og de sek 

med CBS studerende på tværs af studier for 

der har fundet vej til campus. Nedenfor skit


atever) i profil 

ERs store feltarbejde. Denne gang har vi 

s Bsc-uddannelser - og igen allieret os 

at kaste et blik på nogle af de fordomme, 

seres de resterende studietyper. 

guage and Culture (SPRØK) 

der aldrig rigtig 

batår eller roadeste, 

der kan 

t ikke er deres 

dre sprog end 

e en tendens til 

fordi de ellers 

ed sprog igen. 

l tid på at finde 

å cand.merc. – 

at de rent faktisk 

t faktisk giver 

r man kan få 

ikke nær så god, 

BSc in International Business and Politics 

Klummeskribent for enten New York Journal eller Financial Times – eller i det mindste 

et job, der giver gratis abonnement til mindst én af dem. Påklædningen på dette studium 

er en noget semi-akademisk stil, der udstråler, at man kunne være en knalddygtig 

spindoktor, hvis man fik en god politiker at være det 

for. Hvis der var bandekrig på CBS, ville IBP’erne helt 

sikkert være imod HA’erne – bare for at skabe balance 

i tingene. På dette studium er politik det samme som 

forretning – eller var det nu omvendt? En eller anden 

sammenhæng er der i hvert fald ifølge IBP-folket, der – 

ligesom (mat.)’erne – sikkert har gennemskuet et eller 

andet, som ingen andre på CBS har. Sådan opfører de 

sig i hvert fald. Desuden er IBP’erne dem, der har de 

bedste forudsætninger for at forstå nye begreber inden 

for erhvervsøkonomien, som eksempelvis ansvarlighed, 

bæredygtighed, etik etcetera, eftersom deres professorer 

har opfundet dem. Synonymet for disse studerende 

er en af dem fra West Wing, der taler heeeelt vildt hurtigt! 

Citat: ”Hvis JEG var i Barack’s (red. Obama) sko, så...” 

BA i Engelsk og Organisationskommunikation 

Som BA’er i organisationskommunikation ender du garanteret i en offentlig instans 

med otte timers kukkelureri om dagen på et kontor – mens du udvikler den interne 

kommunikation, så det bliver okay at tale om emner som lingvistik og Pavlovs hundeeksperimenter. 

Dette mens du til stadighed forsøger at lokke den lokale borger med 

alverdens håbløse kampagner à la ”Det er tid til at forny dit pas”. Til gengæld bør 

disse studerende være stolte af, at de – sammen med IVK – er de eneste på CBS, der 

lærer et nogenlunde korrekt engelsk. Dette resulterer i jobfunktioner som CBS’ sproglige 

altmuligmænd og -kvinder – det vil sige 

en slags erhvervskorrespondent på udvidet 

niveau. Skulle det lykkes for dig som en ud 

af få at ende i det private erhvervsliv, ender 

du her som nusset sprognørd i et kedeligt 

firma, der oversætter breve, der starter med 

”Vi takker Dem for Deres henvendelse 

om 3 ton tørgær...”. Påklædning hos disse 

studerende er, ligesom deres karriereforventninger, 

en afslappet, ”vi går hvert fald 

ikke ovre på Solbjerg”-tøjstil, med gamacher, 

lange skjorter, tørklæder og ellers jeans og 

en t-shirt. 

Citat: ”Jeg håber virkelig at jeg får studiejobbet 

hos Bassets, ellers bliver det et kedeligt 

semester.” 

Asian Studies Programme 

ASP udgøres af særprægede nørdede unge mennesker, 

der som regel spiser deres frokost alene 

på Solbjerg, mens de har travlt med at øve kinesiske 

bogstaver. Her bliver de studerende som regel 

heller aldrig rigtigt færdige på CBS, da de som 

oftest forsvinder til universiteter i Kina og Japan. 

Du kan desuden også kende ASP-studerende på, 

at de spiser alt, hvad Spisestuerne kan finde på at 

kalde for en asiatisk specialitet, da de lige så godt 

kan vænne sig til det. Groft sagt kan de studerende 

yderligere inddeles i to: dem der er interesseret 

i penge og har læst sig til, at østen er fremtidens 

marked, og de rodløse, der farver deres hår, 

taler og klæder sig som asiatere i et forsøg på at 

differentiere sig fra mængden. Desuden er dette 

studium det eneste på CBS, hvor te-ceremoni er 

en del af pensum. 

Citat: ”Om jeg har nogle høje hæle?! Er du gal mand... Der er jo det samme som at give en 

stripper en rullekrave på!” 

BA i Interkulturel Markedskommunikation 

Det var yderst svært for CBS OBSERVER’s svarpersoner at skildre denne studieretning, 

eftersom BA-strukturen på CBS er ny, og fordommene derfor endnu 

ikke har bredt sig. Størstedelen af svarpersonerne mente dog, at alle BA’erne i 

sidste ende var ens, hvorfor alle BA-skildringer bør læses sammenhængende. Et 

fokus på markedet frem for virksomheden 

skiller måske disse studerende 

ud i deres påklædning, hvor der er 

endnu mere plads til goth-typen med 

sort Iron-Maiden t-shirt og piercinger, 

Mors Dreng, som stadigvæk ikke er 

vokset ud af sine gamle Manchester 

United fodbold t-shirts, samt Krønikenfyren, 

der på ingen måde vil forlægge 

sine Henry Ford-briller, de opsmøgede 

kakishorts, lædertasken, som Morfar 

i øvrigt også brugte i 20’erne, og de 

blå nålestribede skjorter med oprul på 

ærmerne. 

Citat: ”Det kan godt være, at det ikke 

virker, men det sælger.” 

Og det var så den spas 

Hermed slutter den antropologiske gennemgang af fordomme på bacheloruddannelserne. 

Det har i denne omgang været vanskeligere empirisk at afdække de usynlige normer på 

BSc- og BA studierne, eftersom nogle studier er ændret, og andre er helt nye eller ikke er 

blevet bemærket af CBS’ resterende studerende. Husk derfor, at profilerne mest af alt blot 

er til hyggelæsning af humoristiske skildringer på karikatur-niveau.

1 6 

Interviewet er blevet flyttet to 

gange. I dag er alle gode gange 

tre, og jeg kommer da også helt 

gennem svingdøren i Politikens 

Hus. Jeg kommer endda helt ind 

på Tøger Seidenfadens kontor. Han 

taler i telefon. Ud over at hilse er 

det første, han gør, at spørge, om 

vi kan korte den aftalte time ned til 

en halv. Det er en af de mere hektiske 

uger i Tøger Seidenfadens liv. 

Politikens ansvarshavende redaktør 

har travlt med at holde balancen 

i en mediestorm, han helt selv 

har skaffet sig på halsen. Byretten 

har netop afgjort, at der ikke er 

nogen grund til at opretholde et 

fogedforbud mod bogen ’Jæger – i 

krig med eliten’, da den allerede er 

blevet offentliggjort. I Politiken. Og 

på internettet. Netop afgjort, som i 

umiddelbart inden jeg trådte ind ad 

svingdøren. 

En halv time… om det at være 

adjungeret professor på CBS? 

Tøger Seidenfaden har været 

adjungeret professor på CBS gennem 

seks-syv år efterhånden – á 

to omgange. Første gang han 

blev udnævnt var på Institut for 

Interkulturel Kommunikation og 

Ledelse (IKL). Da den første femårige 

periode var ved at udløbe med 


Adjungerede betragtninger fra stormens øje 

Tøger Seidenfaden er ikke blot Politikens ansvarshavende redaktør. Han er også adjungeret professor på CBS – for anden 

gang. CBS OBSERVER tager hul på en række interviews med CBS’ nært tilknyttede outsidere om engagement, udbytte og 

oplevelsen af universiteternes vilkår 

i n s i d e / o u t s i d e 

foto: thomas borbjerg, politiken 

Af Bjørn Hyldkrog 

udgangen af 2007, havde Tøger 

ikke selv bemærket, at det adjungerede 

professorat var ved at udløbe. 

Det havde man til gengæld på 

IKL. Herfra henvendte man sig til 

International Center for Business 

and Politics (CBP) og forhørte sig, 

om centret ikke kunne tænke sig 

at få ham tilknyttet som adjungeret. 

Årsagen var, at man oplevede, at 

Politikens meget politisk og internationalt 

orienterede ansvarshavende 

redaktør nok ville passe endnu 

bedre ind på CBP. Det tilbud kunne 

man ikke takke nej til på CBP, og 

Tøger blev således genudnævnt 

som adjungeret professor på CBS i 

januar 2008. 

- I sin tid, da jeg fik tilbuddet 

første gang, sagde jeg ja, fordi det 

gik op for mig, at jeg efterhånden 

ikke havde været studerende længe. 

Det, der gjorde det spændende for 

mig ved at blive tilknyttet CBS, var, 

at jeg kunne finde ud af, hvor de 

studerende er nu; Hvordan opfatter 

studerende verden i dag? Hvad er 

der sket siden jeg selv var studerende? 

Det var min primære motivation, 

forklarer Tøger Seidenfaden. 

- I praksis er det meget op til en 

selv, hvad man lægger i at være 

adjungeret professor. Man ser fra 

CBS’ side selvfølgelig meget velvilligt 

på, at man deltager i seminarer 

og holder oplæg. For mit eget vedkommende 

tog jeg på egen kappe 

at afholde en forelæsningsrække 

hen over et helt semester, fortæller 

Tøger Seidenfaden. 

Temaet for forelæsningsrækken 

var ’Den offentlige mening og 

opinionsdannelse’, og selv om det 

på ingen måde var meritgivende, 

kom der troligt 70-80 studerende 

per gang hen over semesteret. 

Initiativet vakte så megen opmærksomhed, 

at det blev emne for et 

indslag ved den efterfølgende 

Årsfest – præsenteret som ’Tøgers 

Offentlige Mening’. 

Det blev ikke den eneste berøring 

med det 21. århundredes 

CBS-studerende. IKL bad sin adjungerede 

professor om at bidrage 

med undervisningstimer i relevante 

fag, og Seidenfaden kom også til 

at undervise på CBS’ International 

Summer University Program. Og 

den primære motivation blev endda 

yderligere tilgodeset: 

- Et større engagement var, da 

jeg i samarbejde med LPF-professor 

Ole Thyssen og endnu en adjungeret 

professor – sociologen, medieforskeren 

og forfatteren Henrik 

Dahl – udbød valgfaget ”De politiske 

og økonomiske konsekvenser 

af 11. september”, fortæller Tøger 

Seidenfaden. 

Siden Tøger Seidenfaden blev 

adjungeret professor har det været 

lidt mere knebent med at finde 

tid – i hvert fald til at engagere sig 

i undervisning. Men selv om kontakten 

med nutidens studerende 

var primær motivation, var det ikke 

den eneste. Tøger Seidenfaden 

ønskede også at komme i berøring 

med den akademiske verden og 

universitetsforskerne igen – gerne 

i rollen som teoretikere i nærmere 

kontakt med daglig praksis. 

Det ønske er blevet tilgodeset på 

CBP. Her er Tøger Seidenfaden kun 

blevet bedt om at komme med mindre 

bidrag, men er til gengæld blevet 

medlem af to af centrets tænketanke: 

Det ene er ’Forum Europa’, 

hvor deltagerne med tidligere 

finansminister og vicepræsident i 

Europa Kommissionen, Henning 

Christophersen som formand stiller 

skarpt på de politiske, økonomiske 

og sociale udfordringer, som EU og 

medlemslandene står over for. Det 

andet er Forum Konkurrenceevne, 

hvor deltagerne med folketings- 

medlem og tidligere finansminister 

Mogens Lykketoft som formand 

fokuserer på de udfordringer, som 

danske virksomheder og den danske 

velfærdsstat står over for i fremtiden. 

Politikens ansvarshavende 

redaktørs bidrag er velkomment. 

- Hvad jeg selv har fået ud af det? 

Der bliver på centret afholdt uformelle 

interne seminarer, og der har 

jeg for eksempel haft lejlighed til at 

præsentere synopsis til og uddrag 

fra en bog om EU og EU’s natur, 

som jeg går og pusler med, over for 

en række Europa-interesserede forskere. 

Det var meget givtigt, siger 

Tøger Seidenfaden, men vender så 

tilbage til de studerende: 

- Men det var en meget stor oplevelse 

– og om noget endnu mere 

givende for mig – at forelæse og 

deltage i egentlig undervisning. Så 

det er absolut ikke noget, jeg vil 

udelukke at gøre igen i CBP-regi… 

I det store hele er engagementet 

nok blevet mindre, end jeg egentlig 

havde forventet – og det er ikke 

CBS’ skyld, hverken hvad attraktivitet 

eller personligt udbytte angår, 

det skyldes blot travlhed. 

Der er det ved at blive knyttet til 

en institution eller organisation, 

at man over tid kan komme til at 

identificere eller solidarisere sig 

med dens selvopfattelse, oplevelse 

af egne livsbetingelser og mærkesager. 

Tøger Seidenfaden vifter afværgende 

med begge hænder – ikke 

ham! Hans rolle som ansvarshavende 

redaktør gør, at han er meget 

bevidst om at fastholde en kritisk 

distance til alt – også CBS – og 

per definition kun identificerer sig 

offentlighedens vel. Med det sagt… 

- Jeg havde et positivt forhåndsindtryk 

af CBS og betragter det 

som Danmarks mest internationaliserede 

og moderne universitet. 

Tilknytningen som adjungeret har 

så nok gjort, at CBS ubevidst er 

blevet lidt mere synlig for mig i 

det daglige – med det store forbehold, 

at jeg også er tilknyttet Det 

Strategiske Råd for SAXO-instituttet 

på Københavns Universitet og 

desuden fastholder kontakten til 

Aarhus Universitets Institut for 

Statskundskab, som jeg er uddannet 

fra, siger han og forholder sig så: 

- Set udefra, som professionel i 

mediebranchen, fremstår CBS som 

noget af den mest professionelle 

højere læreanstalt: Mængden af aktiviteter 

og deres høje standard og 

mængden af initiativer er imponerende. 

Det kan ikke undre, at man 

undertiden har hørt om budgetproblemer, 

men fakta er jo, at budgetterne 

nok skal klare sig, og at det, 

hvad værdiskabelse angår, er langt 

værre at stå stille. Det kan man ikke 

just sige kendetegner CBS. 

Tøger Seidenfadens personlige 

opfattelse vedrørende universiteterne, 

deres økonomi og samfundet 

er ikke særligt påvirket af hans tilknytninger 

til CBS og andre universiteter. 

Men han har meninger om


tingene, og han deler dem gerne. 

- Vi fik gennemført en universitetsreform 

i Danmark, der i sit 

udgangspunkt var helt rigtig. Man 

indførte professionelle, eksternt 

dominerede bestyrelser og ansatte 

professionelle 

ledere fra top til 

bund, frem for 

valgte. Reformen 

gik ud på at 

sikre en øget 

professionalisering 

og øget 

selvstændighed. 

Så vidt så godt, 

udtaler redaktøren 

og fortsætter 

efter en kort 

kunstpause: 

- Så svigtede 

man fuldstændigt 

udgangspunktet 

i opfølgningen 

og indførte øget 

central styring… 

og jeg kan godt 

forstå, at det 

frustrerer de nye 

bestyrelser. Det 

kan ikke være 

meningen, at 

man samtidig 

bevarer og endda øger den stramme 

embedsmandsstyring og politiske 

styring. Det er mig fuldstændigt 

uforståeligt. Og der er en massiv 

enighed både blandt forskerne og 

i erhvervslivet om, at det er dybt 

uhensigtsmæssigt. 

Seidenfaden reflekterer kort over 

historikken: De svage ledelser på 

universiteterne efter professorvældet 

blev brudt... Den manglende 

Ambitiøse 

‘Men nu jeg lige har 

chancen for at være lidt 

kritisk: Det skaber så også 

en fare, for det er meget 

smigrende og potentielt 

meget prestigegivende for 

en ikke-forsker at blive tilbudt 

et adjungeret professorat. 

Det er både 

overkommeligt og næsten 

umuligt at takke nej til, så 

det er institutionen, der skal 

stå for kvalitetssikringen 

og passe på antallet, så der 

ikke går inflation i de 

adjungerede professorer. 

Der må ikke være for mange, 

slet ikke af den slags, der 

ikke rigtigt bidrager – så er 

det bedre at nøjes med en 

håndfuld. 

tillid fra politisk hold… Den øgede 

politiske styring af, hvad der blev 

forsket i med henblik på at sikre 

forskningens relevans… Man kunne 

argumentere for, at det måske var 

nødvendigt en gang… Men lige 

netop det pro- 

blem blev jo løst 

gennem universitetsreformen! 

Og 

at den politisk 

styrede forskning 

siden reformen 

er vokset, som 

den har på universitetsforskningens 

bekostning, 

finder han dybt 

betænkeligt: 

- Formålet 

med reformen 

var at gøre universiteterne 

mere 

professionelle 

og selvstændige. 

Dermed skulle 

man trygt kunne 

overlade til universiteterne 

selv 

at bestemme, 

hvordan forskningen 

og midlerne 

til forskningen 

skal prioriteres internt – det 

er jo på universiteterne, man har 

ekspertisen til at løfte den opgave 

på det mest kvalificerede grundlag. 

Den ekspertise har politikerne og 

embedsmændene, der i langt højere 

grad er underlagt døgnfluer og 

modebølger, ikke. De har simpelt 

hen ikke det forskningsmæssige 

belæg for at prioritere i så høj grad, 

som det er tilfældet nu. 

Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. 

Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, 

når det handler om at yde den bedste og mest 

kompetente service over for vores kunder. Vi vil være 

den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores 

medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i 

en ønsket retning. 

Fleksible 

Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. 

Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med 

forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds 

og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at 

gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du 

ønsker, og hvordan din livssituation ser ud. 

Interviewets sidste spørgsmål bliver 

om selve det adjungerede professorat 

– om det er noget, som Tøger 

Seidenfaden ville anbefale andre 

at gå ind i. Det vil han nok mene. 

Det er ikke som om det er en 

særskilt krævende opgave at være 

adjungeret professor – ud over de 

to længere undervisningsforløb har 

det drejet sig om at være på CBS 

fem-seks gange om året i forskellige 

sammenhænge, så det er en 

både overkommelig og meget smidig 

tilknytning: 

- Men nu jeg lige har chancen 

for at være lidt kritisk: Det skaber 

så også en fare, for det er meget 

smigrende og potentielt meget prestigegivende 

for en ikke-forsker at 

blive tilbudt et adjungeret professorat. 

Det er både overkommeligt 

og næsten umuligt at takke nej til, 

så det er institutionen, der skal stå 

for kvalitetssikringen og passe på 

antallet, så der ikke går inflation i 

de adjungerede professorer. Der må 

ikke være for mange, slet ikke af 

den slags, der ikke rigtigt bidrager 

– så er det bedre at nøjes med en 

håndfuld, mener Tøger Seidenfaden 

og tilføjer: 

- Jeg ville da anbefale enhver at 

takke ja. 

Uret standser ved 26 minutter. 

Undervejs gennem interviewet har 

Tøger Seidenfaden måtte afbryde 

to gange for at besvare akutte telefonopkald. 

Uden for kontorets glasvæg 

har et kamerahold taget opstilling 

og emmer af utålmodighed. 

Stormens øje går i opløsning. Jeg 

finder selv ned til svingdøren. 

1 

Ledige stillinger 

Lige nu søger vi blandt andet Trainees (HA’ere) 

og Associates (cand.merc.aud.’ere) til start 

september 2010. Derudover søger vi løbende 

studentermedhjælpere og konsulenter til Assurance, 

Tax og Advisory. 

Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på 

www.pwc.dk/karriere. 

Du er også velkommen til at kontakte 

HC Consultant Lotte Wegge Andersen 

på e-mail: lwa@pwc.dk 

foto: jacob ehrbahn, politiken 

career 

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille. 

PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning. Vi leverer desuden konsulentydelser, 

outsourcing og uddannelse. Mere end 155.000 medarbejdere i 153 lande arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer 

og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. ”PricewaterhouseCoopers” betegner det netværk af virksomheder, der er 

omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. 

De fleste adjungerede professorer ved CBS er travle mennesker. Det gælder 

ikke mindst Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der på det seneste 

har mere end normalt travlt efter en meget omtalt bogudgivelse. 

Født den 28. april 1957 

Tøger Seidenfaden - blå bog 

2008: Adjungeret professor, International Center for Business and 

Politics, CBS 

2003: Adjungeret professor, Institut for Interkulturel 

Kommunikation og Ledelse, CBS 

1993-nu: Ansvarshavende chefredaktør for Politiken 

1992-93: Direktør for TV 2/Danmark 

1987-92: Chefredaktør for Weekendavisen Berlingske 

1985-87: Udenrigs- og medredaktør, Weekendavisen Berlingske 

1984: Master of Philosophy (politologi), Yale University, USA 

1983: Master of Arts (politologi), Yale University, USA 

1983: Cand. scient. pol. (politologi), Aarhus Universitet 

1981: Diplome d’Etudes Approfondies (D.E.A.) i international politik, 

Institut d’Etudes Politiques, Paris 

© 2009 PricewaterhouseCoopers. M&C 053009.

1 8 


Lommesmerter på intro 

Det kan gå hårdt ud over likviditeten at være introansvarlig på CBS. Udlæg i forbindelse 

med introforløbene kan være store for den enkelte vejleder, og CBS kan være ret langsom 

til at dække udgifterne. Uddannelsesdekanatet er mere end villig til at gøre tingene bedre 

Stud.merc.(jur.) og introkoordinator Clara Rao (til venstre) efterlyser kommunikation og fleksibilitet 

omkring økonomien for intro, og AC-fuldmægtig Karin Tovborg Jensen fra dekansekretariatet 

(til højre) vil meget gerne høre ideer til at gøre tingene bedre. 

Lejebolig 

2,Ê3ÊogÊ4-v¾r.Ê 

fraÊ8.400,- 

• 3 mdr. depositum 

• Husdyr tilladt efter aftale 

• Lejlighederne er klar til indfl ytning 

• Ubegrænset lejekontrakt 

ÅbentÊhus 

s¿ndagÊkl.Ê12:00-13:00ÊogÊ15:30-17:00 

onsdagÊogÊtorsdagÊÊkl.Ê16:00-17:00Ê 

Besøg os i vores fl otte prøvebolig på Gråspurvevej 25, 2.sal 

og få et indtryk af den kommende oase midt i byen. 

Nørrebrogade 230, 2200 København N 

Tlf.:Ê35Ê86Ê02Ê04 

2 mdr. fri husleje 

SeÊvideoÊogÊalleÊledigeÊboligerÊpŒÊwww.hulgaardshave.dk 

Bo i Hulgaards Have 

ÊÊÊÊÊÊÊÊ-ÊmidtÊiÊNordvest«sÊnyeÊbypark 

i n t r o o u t r o 



Introforløbet er mere end de studerendes 

første møde med CBS. Det begynder allerede, 

når den kommende studerende får brevet 

om, at hun eller han er optaget på studiet – 

der følger nemlig også en velkomsthilsen fra 

introvejlederne med brevet. Og hvem ved; 

måske er det udsigten til et indbydende introforløb, 

der får den sidste rest af tvivl væk hos 

den kommende studerende. Det må i hvert 

fald ikke være omvendt. 

- Jeg synes, det er super vigtigt, hvordan vi 

præsenterer CBS gennem introforløbet. Man 

skal huske på, at vi som introvejledere først 

og fremmest ønsker at give de nye studerende 

den bedst mulige start, siger Clara Rao, 

stud.merc.jur. på sit afsluttende år, som har 

været introvejleder og/eller -koordinator de 

seneste fire år. 

Derfor er Clara Rao også ærgerlig over, at 

der ikke findes nogen faste procedurer for, 

hvordan ikke mindst økonomien skal håndteres 

i forbindelse med intro. Det er stressende 

for introvejledere og -koordinatorer, at de skal 

lægge store beløb ud personligt. Det er faktisk 

så galt, at hun ikke længere kan anbefale 

andre at tage koordinator tjansen, medmindre 

der kommer større opbakning fra CBS’ side. 

- På HA (jur.) har vi to koordinatorer tilsammen 

haft 24.000 kroner i udlæg. Vi indsendte 

de første bilag omkring slutningen 

af maj og fik først i starten af september at 

vide, at pengene skulle være udbetalt primo 

august, uden vi dog havde set noget til dem 

på det tidspunkt. Og vi mangler stadig at få 

dækket en del udlæg, fortæller Clara. 

Stor opmærksomhed på CBS 

I dekansekretariatet for 

uddannelse er man meget 

opmærksom på den problemstilling. 

- Vi er meget kede af at 

høre, når erfarne koordinatorer 

som Clara fortæller, 

at hun ikke kan anbefale 

tjansen. De gør et kanon 

stykke arbejde for CBS, og 

det er ærgerligt, hvis de 

ikke føler opbakning, fastslår 

AC-fuldmægtig Karin 

Tovborg Jensen og påpeger 

derudover, at man fra 

centralt hold har forsøgt at 

afhjælpe problemet: 

- Vi har faktisk indført 

en række tiltag, som skulle 

gøre det lettere at være 

introkoordinator eller 

-vejleder, hvad angår økonomien. 

Dels har vi fra i 

år indgået en aftale med Netto, som betyder, 

at de enkelte studiesekretariater kan udlevere 

indkøbskort til introkoordinatorerne. 

Desuden har vi understreget, at man kan 

sende regninger direkte til studierne. Og 

endelig har vi indført et kvikfaktura-system, 

hvor de resterende udlæg kan udbetales hurtigt. 

Jeg håber, at der er tale om enkeltstående 

tilfælde, når de har ventet så længe på 

pengene, siger Karin Tovborg Jensen. 

Clara Rao understreger, at hun synes, at det 

er nogle udmærkede initiativer, men forkla- 

‘På HA (jur.) har vi to 

koordinatorer tilsammen 

haft 24.000 kroner i udlæg. 

Vi indsendte de første bilag 

omkring slutningen af 

maj og fik først i starten 

af september at vide, 

at pengene skulle være 

udbetalt primo august, 

uden vi dog havde set 

noget til dem på det tidspunkt. 

Og vi mangler stadig 

at få dækket en del udlæg. 

Clara Rao 

stud.merc.jur. 

og introkoordinator 

rer, at de ikke kan løse situationen for intro: 

- For det første er tiltagene kommet i gang 

i foråret, men vi har været i gang siden slutningen 

af 2008. Derudover er der mange indkøb, 

som ikke kan klares med et Netto- eller 

Føtex-kort. Når vi for eksempel er ude på 

introturen, er det ikke sikkert, at der er en 

lokal butik, hvor vi kan bruge kortet – og der 

er mange køb, som først kan ordnes, når vi 

er derude, siger hun, og fortsætter: 

- Og når vi lejer billige spejderhytter til 

overnatning, kan det ikke ordnes med en 

elektronisk faktura. Så der er vi nødt til at 

lægge ud. 

Manglende kommunikation 

Ifølge Clara Rao mangler der i høj grad 

kommunikation flere steder i systemer. For 

eksempel optræder introvejledere og -koordinatorer 

ikke i CBS’ lønsystem, fordi de 

formelt set ikke er ansatte. Derfor risikerer 

de studerende at hænge et sted mellem de 

enkelte studier, hvor de laver introforløb, og 

Økonomifunktionen, uden at nogen tager 

ansvaret for, at de får deres penge. 

Det, at de ikke er ansatte, medfører også, 

at de ikke kan modtage forskud. Det er ganske 

enkelt forbudt. Clara Rao efterlyser en 

fleksibel løsning. 

- Vi lægger trods alt budgetter, som bliver 

godkendt af studielederen og studienævnet. 

Så burde vi også kunne få et beløb stillet til 

rådighed… allerhelst burde studiesekretærerne 

kunne udlevere et dankort, som var 

øremærket til intro, mener Clara Rao, der 

understreger, at det efter hendes opfattelse 

vil fungere klart bedst, hvis man holder økonomien 

som et mellemværende udelukkende 

mellem det enkelte studium og introkoordinatorerne. 

Karin Tovborg Jensen forstår godt problematikken 

og understreger, at CBS gerne 

vil fortsætte bestræbelserne på at gøre livet 

lettere for introvejledere og -koordinatorer. 

- Vi er altid åbne for at gøre tingene bedre, 

og hvis folk har ideer til generelle løsninger, 

hvor vi fra centralt hold kan understøtte, lytter 

vi meget gerne, siger hun. 

Lære af hinanden 

Et konkret forslag fra Clara Rao er, at man i 

første omgang forsøger at forbedre kommunikationen 

mellem alle de forskellige parter på 

CBS, der har med introforløbet at gøre. 

- Der burde afholdes et stort møde umiddelbart 

efter afslutningen af dette års introforløb, 

hvor man samler 

introkoordinatorer, studie- 

sekretærer,økonomifunktion, betjente, CBS Students, 

studieadministrationen 

og så videre for at lave 

erfaringsudveksling og få 

lagt en slagplan for næste 

års introforløb. Der er helt 

sikkert nogen steder, hvor 

tingene glider lettere end 

andre steder. Der kunne 

man så lære af hinanden, 

mener Clara Rao. 

På hendes eget studium 

har både studienævn og 

studieleder gjort en stor 

indsats for at forbedre 

forholdene for introkoordinatorer 

og -vejledere, men 

der skal ifølge den garvede 

introkoordinator og 

-vejleder mere til: 

- Det kræver, at hele den relevante del af 

organisationen på CBS bliver involveret og 

bakker op om intro, mener Clara Rao. 

1


Ring til virksomheden 

Uanset om man søger opfordret eller uopfordret, 

skal man ikke holde sig tilbage og nøjes med at skrive. 

s p ø r g e v e j l e d n i n g 

Af Thomas Klintgaard, 

karrierekonsulent i CA a-kasse 

Jobsøgning er en kontaktsport. De bedste 

jobansøgninger bliver skrevet af dem, der 

indhenter præcise oplysninger om virksomhedens 

aktuelle behov i relation til den funktion, 

de gerne vil dække. Det ved man mest 

om i selve virksomheden. Så man skal henvende 

sig direkte. Man skal tænke sig om og 

forberede sig, og så skal man ringe. 

Så hvem skal du ringe til? Hvem der er den 

relevante person at ringe til, afhænger helt af 

sammenhængen. Typisk er der en kontaktperson 

angivet i stillingsopslaget. Søger du 

uopfordret, må du selv finde ud af, hvem der 

vil være oplagt at kontakte. Den mest relevante 

person vil være en, som sidder tæt på 

den type opgaver, du gerne vil arbejde med. 

God præsentation sælger 

Start stærkt! Uanset hvad er det essentielt, at 

der er et formål med at du ringer. Og at du 

er i stand til at præsentere det formål klart 

og præcist med det samme. Og det formål 

må meget gerne være ét, som er mere spændende 

for den, du ringer til, end: ”Jeg kunne 

godt tænke mig et job!” 

Find en reference! Uanset hvem du henvender 

dig til, vil det det nemlig være en 

rigtig god idé at sikre dig, at du har en eller 

anden form for referenceramme at henvise 

til, når du ringer. Det kan for eksempel være, 

at du har set vedkommende give en præsentation: 

”Jeg så dig holde oplæg på CBS den 

4. August, og når jeg ringer til dig nu, er det 

fordi det var spændende at høre om…”. 

Gå efter et kaffemøde! Hvis samtalen har 

været god, og du har lyst til at følge op på 

den, så vov pelsen en anelse og spørg, om 

du må have lov til at komme ud og drikke en 

kop kaffe hos ham eller hende en dag. Eller 

alternativt: at du inviterer på en kop kaffe 

ude i byen. Den direkte facon er vejen frem, 

når du ønsker at komme i dialog. 

Præsenter dig professionelt og uforpligende! 

Præsentér dig som en, der er i gang 

med at afsøge muligheder indenfor dit område 

– og sig at du i den forbindelse er interesseret 

i dialog med den person, du ringer til. 

På den måde undgår du at komme til at give 

din kontaktperson en følelse af at du lægger 

en byrde på hans eller hendes skuldre. 

Tænk positivt – de vil gerne tale med 

dig! Hvis du aldrig har forsøgt dig med den 

her type henvendelse før, så prøv det. Test 

det – og du vil opdage, at når du husker 

selv at være positiv i din tilgang, så vil den 

person, du ringer til, også være det. Folk vil 

gerne tale med dig – især når du har researchet 

på vedkommendes arbejdsområde, før 

du ringer, samtidig med at du har gjort dig 

nogle specifikke tanker om: hvad vil du kommunikere? 

Hvad vil du spørge om? 

Den seriøse opfølgning 

Forestil dig, at det job, du er i gang med at 

søge, allerede er dit. Leg med tanken: du skal 

starte på mandag. Du vil selvfølgelig gerne 

have den bedst tænkelige start: positiv og fokuseret. 

Nu er spørgsmålet: Hvad vil du gerne 

vide for at kunne sikre dig, at det bliver den 

bedst mulige start, når du møder ind på mandag? 

Når du lægger dét perspektiv, bliver det 

klart, at der er mange gode spørgsmål at stille. 

I nedenstående infoboks har jeg listet 

nogle emner og spørgsmål, som du kan 

hente inspiration i, når du laver dine noter, 

og som du kan støtte dig til under selve 

telefonsamtalen. Tænk på forhånd grundigt 

over, hvad du gerne vil kommunikere til 

din kontaktperson inden for de forskellige 

emner. Tænk strategisk: hvad vil være gode 

styrkesignaler at sende? Husk at udvælge og 

formulere dine spørgsmål inden for emnerne, 

så de går direkte på den funktion, som du vil 

kunne dække for virksomheden. 

Lige et lille cowboytrick: det virker godt at 

stå op, når du ringer, frem for at sidde ned. 

På den måde kommer der automatisk mere 

power og dynamik i din stemme. Og husk 

nu at lade din positive indstilling skinne klart 

igennem. Arbejdsgivere ansætter folk, der 

løser problemer – ikke skaber dem. Held og 

lykke med dine spørgsmål! 2 

Telefon-inspiration 

Markedet 

Spørg indsigtsfuldt til virksomhedens 

kunder, konkurrenter, samarbejdspartnere 

og særlige fokus lige nu. 

Organisationen 

Hvad er den overordnede vision for jeres 

organisation? Hvad præger kulturen i 

jeres virksomhed? 

Afdelingen 

Hvor mange er I i afdelingen i forvejen? 

Hvordan organiserer I tingene i dagligdagen? 

Hvilke profiler er I i afdelingen i 

forvejen? 

Chefen (hvis det er chefen) 

Hvad lægger du som chef allermest vægt 

på? Hvordan ønsker du at der bliver rapporteret 

ind til dig? 

Produktet 

Hvordan differentierer produktet sig i 

markedet? Hvilke unikke selling points 

slår I på? Hvad er I særligt stolte af ved 

produktet? 

Dine Opgaver 

Hvad skal jeg særligt koncentrere mig 

om? Hvilke metoder er særligt centrale 

i funktionen? Hvad vil gøre, at I om et 

halvt vil sige, at det var en rigtig god 

investering I lavede i mig? 

Praktiske Spørgsmål 

Er I interesseret i at se mine referencer? 

Hvad med mine karakterer? Kunne I 

tænke jer at se mine sprogkundskaber 

ved at jeg skriver på et andet sprog end 

dansk? 

foto: rie neuchs 

Studér på Oxford hjemmefra 

Nu har CBS studerende mulighed for hjemme 

fra sofaen at følge med i forelæsninger fra 

Oxford, Berkeley eller Cambridge. Selvom 

udbuddet af podcasts er bredt, og de førende 

videnshøjborge konkurrerer internt om 

at tiltrække de mest berømte navne fra den 

akademiske verden, er det lykkedes Oxford 

på over 10 måneder at levere over en million 

downloads fra deres iTunes-side. På listen 

over Oxfords top-talere står nemlig navne som 

klimaforsker Nicholas Stern og den tidligere 

cheføkonom i Verdensbanken, Joseph Stiglitz. 

RUC ansætter intern som ny rektor 

Efter at have eftersøgt en ny rektor i et år har 

RUC’s bestyrelse besluttet at ansætte professor, 

dr. phil. Ib Poulsen, der er mest kendt 

som medieforsker og siden 2006 har været 

institutleder på et af RUC’s seks institutter 

(Institut for Kultur og Identitet). Internt på 

RUC skaber valget lettelse, fordi bestyrelsen 

har valgt en intern kandidat, hvis fordel er, at 

han kender institutionen. Man vil derfor ikke 

blive udsat for den turbulens, som den tidligere 

rektor Poul Holm skabte. 

u n i - u n i v e r s e t 

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n 

Den nobelprisvindende økonom Joseph 

Stiglitz’ forelæsning – ‘Credit Crunch’ – er også 

interessant, fordi han på et tidligt tidspunkt i 

finanskrisen oplistede årsagerne og diskuterede 

de fremtidige konsekvenser. Også Oxfords 

filosofiprofessor Marianne Talbots forelæsninger 

er blevet hørt mange gange. Hendes 

pludrende filosofiske grundkursus ‘A Romp 

through the History of Philosophy’ nåede 

iøvrigt toppen på iTunes globale downloadhitliste 

over universitetspodcasts. 

(Universitetsavisen.dk 10. september 2009) 

I RUC-politikken tilhører Ib Poulsen en 

mellemfløj mellem ”traditionalister” og 

”reformtilhængere” og blev i sin tid udnævnt 

som institutleder af forhenværende rektor 

Poul Holm uden at optræde som Holm-støtte 

eller -kritiker. Bestyrelsesformand Christian 

Nissen understreger, at Ib Poulsen kender 

RUC og vil kunne bygge bro, uden at RUC 

mister sit særkende. 

(ForskerForum.dk 22. september 2009) 

Frederiksbergs kollegier er efterspurgte 

Frederiksberg er blevet de boligsøgendes 

absolutte yndling, viser nye tal fra landets 

største internetside for lejeboliger, boligportal. 

dk. På Frederiksberg var der gennemsnitligt 

69 boligsøgende, der reagerede, per annonce 

i juli, mens kun 10 svarede på annoncer fra 

Rødovre, og det er de studerendes boligjagt, 

som sender Frederiksberg til tops. 

Mobiltelefoni forstyrrer undervisning 

Ringende mobiltelefoner, snakkende studerende 

og studerende, der kommer for sent, 

er de mest forstyrrende elementer i undervisningen, 

mener underviserne ifølge en ny 

engelsk undersøgelse fra Edge Hill University. 

95 procent af de adspurgte oplever mobiltelefoner 

som et forstyrrende element, mens 

63 procent har oplevet, at studerende faldt i 

søvn – uden at det dog opfattes som meget 

Færre studerende fra arbejderhjem 

Antallet af unge fra arbejderhjem, der søger 

ind på universiteterne, er ifølge nye tal fra 

Universitets- og Bygningsstyrelsen faldet 

med 12 procent i perioden 2001-2008. Tallet 

er opgjort på baggrund af studerende, hvis 

forældre enten kun har folkeskolen eller en 

faglig uddannelse som rygstød for børnenes 

akademiske karrierer. Tilbagegangen er størst 

blandt unge med forældre, der kun har folkeskolen 

som uddannelse. 

Regeringen har ellers en målsætning om, 

at halvdelen af en studieårgang skal have 

en videregående uddannelse for at ruste 

Danmark til fremtiden. Og tidligere statsminister 

Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde også 

Hvert fjerde Office-pakke er en kopi 

Microsoft vil ikke være politimænd over for 

studerende, der anvender piratkopier, og politiet 

har ikke kræfter til den slags. It-giganten 

Microsoft agter ikke at forfølge danskere, der 

ulovligt kopierer virksomhedens computerprogrammer, 

og heller ikke politiet har kræfter 

til at efterforske mindre sager. Microsoft vil 

hellere slå et slag for at få folk til at købe især 

Office-kontorpakken ved at gøre produktet 

bedre og billigere for studerende. Hvert fjerde 

program er en piratkopi. 

Ifølge en opgørelse fra Business Software 

Alliance (BSA), som samler de store software- 

- Man forstår godt, de unge har fået øjnene 

op for Frederiksberg. Alle andre kvarterer 

i København er inden for rækkevidde. 

Uddannelsesinstitutionerne er tæt på, og der 

er grønt og mange smukke bygninger, siger 

portalchef Henrik Løvig. 

(Metroxpress.dk 8.september 2009) 

forstyrrende. De studerende er ikke helt 

enige med deres undervisere. Blandt de 

unge under 23 år, er tendensen at ringende 

mobiltelefoner ikke opleves som forstyrrende. 

De synes derimod, at ældre og mere modne 

studerende forstyrrer, når de stiller spørgsmål 

eller vil diskutere med underviserne. 

(Campus 28. september 2009) 

personligt et nummer ud af at få brudt den 

sociale arv fra børns opvækst. Derfor kræver 

Socialdemokraterne handling fra videnskabsminister 

Helge Sander (V), da faldet ifølge 

Socialdemokraternes videnskabsordfører, 

Kirsten Brosbøl viser, at regeringen ikke lever 

op til sine målsætninger. 

Tænketanken Forum for Business Education 

påpeger, at arbejdsmarkedet og samfundet 

ville have 25.000 flere danskere med en lang, 

videregående uddannelse at gøre godt med, 

hvis alle med et gennemsnit på ni fra deres 

studentereksamen uddannede sig på universiteter 

og lignende. 

(Information.dk 28. september 2009) 

producenter, har man mistet 1,2 milliarder 

kroner sidste år i Danmark som følge af 

piratkopiering. En stor del af årsagen er stigningen 

i salget af pc’er sidste år. Hvert fjerde 

softwareprogram installeret på en dansk PC 

er stadig en piratkopi. 

Politiet kan heller ikke gøre meget ved uvæsenet. 

Ifølge vicestatsadvokat Henrik Helmer 

Steen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk 

Kriminalitet (Bagmandspolitiet) jager politiet i 

stedet folk, der ulovligt spreder kopier af softwareprogrammerne 

på nettet. 

(Business.dk 6. september 2009)

2 0 

Mon ikke det er de færreste forbrugere 

der i købssituationen vælger 

pc og mobiltelefon ud fra miljøhensyn? 

Når valget står mellem to 

mobiltelefoner, vil de fleste nok 

placere miljøhensyn under kategorien 

’dagens ligegyldigheder’. Mon 

ikke også mange investorer har set 

købet af endnu en mortgage backed 

security (MBS) som endnu en af 

’dagens ligegyldigheder’? 

Købte vi elektronik med genbrug 

i baghovedet ville vi mindre 

ofte erfare, at fattige ghanesere 

går rundt i giftigt skrald og leder 

efter værdier med katastrofale helbredsrisici 

til følge; havde vi været 

mere forsigtige med brugen af 

MBS havde vi delvist undgået en 

finanskrise. 

Dagens ligegyldigheder forårsager 

næste dags krise. Vi mener, 

at udbredelse af ansvarligheds- og 

bæredygtighedstænkning kan 

bidrage til at undgå fremtidige kriser. 

Danmark skal satse på at blive 

et globalt forbillede, en global leder 

for integration af etik, ansvar og 

bæredygtighed i universitetsuddannelser 

for derigennem at påvirke 

verdensøkonomien i en mere hensigtsmæssig 

retning, end de ellers 

succesrige 0’ere har ført os i (de 

seneste 12 måneder har vist resultatet). 

Universiteterne skal tjene samfundets 

interesser. Dette gør de ved 

at sætte borgerne i stand til at tage 

kritisk stilling til viden – og på baggrund 

af dette udvikle ny viden. 

Ideelt vil vi kunne fremme udviklingen 

i samfundet via universiteterne 

– det være sig den teknologiske, 

politiske, økonomiske eller sociale 

udvikling. 

Men globaliseringen har ændret 

den tætte sammenhæng mellem 

uddannelses- og forskningspolitikken 

på den ene side og aktiviteterne 

i samfundet og økonomien 

på den anden. Hvor langt de fleste 

virksomheder, der opererer i 


Ansvarlig (ledelses)uddannelse 

Kronikørerne foreslår, at politikerne forsøger strategisk at støtte landets universiteter i at blive 

globale forbilleder for ansvarlighed og bæredygtighed i universitetsuddannelser. 

k r o n i k 

Af Jonas Eder-Hansen 

og Jonas Lybech Jensen 

c b s o b s e r v e r 

Har du også en mening? Om etik? CSR? 

Adgangsbegrænsning? Faglighed? 

Debat og dialog på cbsobserver.dk 

1 

Danmark, før i tiden var danske, er 

der nu dukket stadig flere internationale, 

globale og transnationale 

virksomheder op. 

Samtidig virker udenlandsk 

uddannet arbejdskraft i stigende 

grad i den danske økonomi. Tiden 

hvor den samfundet kunne påvirkes 

primært gennem danske universiteters 

vidensudvikling er derfor 

forbi. Foran os er udfordringen 

om gennem samarbejde og dialog 

at udvikle samfundet sammen 

med udenlandske universiteter og 

vidensinstitutioner. Derfor må vi 

tænke universitet på en ny måde. 

Hvis vi ønsker at øge vores indflydelse 

på den globale økonomi, 

så må vi benytte os af de nye styringsformer, 

der er opstået mellem 

universiteter verden over. I dag 

er verdens universiteter styret af 

globale akademiske diskussioner. 

Diskussionerne er bestemmende 

for, hvad universiteter verden over 

vælger ud som prioriteter og fokuspunkter. 

Diskussionen om fremtidens universitet 

er en global diskussion, der 

i høj grad er påvirket af ’det gode 

eksempel’. I ’det gode eksempel’ 

træder institutioner frem på verdensscenen 

og bliver en inspiration 

for andre universiteter. Det er ud 

fra denne forståelse af den globale 

universitetsverden, at danske politikere 

må tænke forandring og politisk 

ledelse. 

Hvis politikerne ønsker at genvinde 

indflydelsen over vidensudviklingen 

herhjemme, så må de 

støtte de danske universiteter i 

deres arbejde for globalt at fremme 


de principper, som politikerne 

måtte ønske fremmet lokalt – think 

local, act global. Hvis politikerne 

ønsker at få indflydelse på kriser 

uden for landets grænser, så må de 

ligeså støtte de danske universiteter 

i deres arbejde for lokalt at fremme 

de principper, som politikerne 

ønsker fremmet globalt – think global, 

act local. 

På Copenhagen Business School 

arbejder vi allerede på at blive 

det gode eksempel på, hvordan 

Principles for Responsible 

Management Education (PRME) bør 

implementeres. PRME er som en 

udløber af FN’s Global Compact en 

oplagt mulighed for Danmark for 

at fremme en progressiv dagsorden, 

der kan fremme de principper 

på globalt plan, som vi mener bør 

karakterisere økonomien. 

Den 1. september startede ca. 

2.500 nye bachelorstuderende deres 

uddannelse på CBS for at blive 

fremtidens ledere. Den første dag 

på studiet var dedikeret til en introduktion 

til etik, ansvarlighed og 

bæredygtighed i en virksomhedsmæssig 

kontekst. I løbet af dagen 

fik årets nye CBS-studerende muligheden 

for at tage stilling til dilemmaerne 

vedrørende etik, ansvar 

og bæredygtighed i studie- såvel 

som forretningsliv. Det er vores 

overbevisning, at vi med et tiltag 

som Responsibility Day er med til 

at drive CBS i de studerendes og i 

samfundets interesse. 

Socialt ansvar, miljø, klima og 

finansiel stabilitet er selvsagt prioriteter, 

som landets universiteter 

bør arbejde for at fremme. Dette 

De to Jonas’er (Lybech Jensen til 

venstre og Eder-Hansen til højre) 

mener, at der er behov for at politikerne 

kan belønne universiteterne 

for at fungere til samfundets bedste. 

gør vi konkret ved at integrere 

hensynene i undervisningen, ved 

at fremme forskningen i relaterede 

emner og ved at indgå strategiske 

partnerskaber med førende danske 

virksomheder. 

På CBS har vi god erfaring 

med at integrere ansvarlighed og 

bæredygtighed i undervisning og 

forskning. Vi har på forhånd et helt 

særligt forhold til ansvarlighed og 

bæredygtighed, sammenlignet med 

for eksempel de anglosaksiske samfund, 

på grund af vores helt unikke 

velfærdsstat. Samtidig er vi stærke 

tværfagligt, en tværfaglighed der 

netop kendetegner den tilgang, der 

formår at kombinere samfundshensyn 

med erhvervsinteresser. Derfor 

er PRME en oplagt mulighed for 

de danske politikere for at blive 

globale forbilleder og dermed for 

at påvirke universiteter på tværs af 

grænser. 

At blive et globalt forbillede i forhold 

til implementeringen af PRME 

ligger, så at sige, lige til højrebenet 

Men at tro, at vi kan komme indsatsløst 

til en førerposition, er at tro 

galt. Vi skal ind og se grundlæggende 

på hvert enkelt fag, uddannelse 

og forskningsinstitution. Det koster 

tid og penge, tid og penge, som vi 

knap nok har – som CBS’ nye rektor, 

Johan Roos påpegede i forbindelse 

med sin tiltrædelse. Derfor er 

det nu politikernes ansvar at sætte 

de danske universiteter i stand til 

at implementere og fremme PRME, 

så vi kan blive et globalt forbillede 

i forbindelse med uddannelse af 

fremtidens ledere. 

De danske politikere bør belønne 

universiteter, der tager udfordringen 

op. Når CBS ekstraordinært 

afholder en ansvarlighedsdag for 

de studerende, så er det så at sige 

for egen regning. Den nuværende 

finansieringsmodel af universiteterne, 

taxameterordningen, tager 

ikke initiativer til fremme af ansvarlighed 

og bæredygtighed med i 

betragtning – eller initiativer, hvor 

universiteterne arbejder for fremme 

af gode principper og initiativer i 

det hele taget. 

Dette betyder, at handelshøjskolerne 

ikke belønnes økonomisk for 

at udse sig og fremme fremtidens 

standarder og dermed ikke belønnes 

for at fungere til samfundets 

bedste. 

2 

Jonas Eder-Hansen er forskningsleder 

på CBS Center for 

Corporate Social Responsibility 

(cbsCSR). 

Jonas Lybech Jensen er studerende 

på BSc International 

Business & Politics.


CM adgangskrav: kandidat med faglige skyklapper 

d e b a t 

Af Esben Hegnsholt Olsen og 

Mathias Adam Munch, FLØK 

I den store aula mellem biblioteket 

og kantinen på Solbjerg Plads 

hænger et banner, der markerer 

vigtigheden af diversitet på CBS. 

De mange billeder i spraglede 

farver udgør som en mosaik af 

Handelshøjskolens logo, der så vidt 

vi har forstået skal symbolisere, 

at CBS er mødested for de mange 

fagligheder. 

Det viser sig imidlertid, at den 

storladne retorik om tværfaglighed 

og diversitet mest er, som professor 

emeritus Ole Lange beskrev, 

”virksomheds-bullshit; flødeskum 

og vinduespynt”. I hvert fald lægger 

uddannelsesdekanatet med de nye 

adgangskrav til cand.merc.-uddannelserne 

op til et mere rigidt og 

mindre selvstændigt uddannelsestilbud, 

der uniformerer de studerende 

i en faglig spændetrøje, sætter 

CBS tilbage til dengang Michael 

Douglas spillede Gordon Gekko i 

’Wall Street’ – altså et par årtier. 

Indfører man adgangskravet 

på 90 ECTS-point fordelt på en 

Madmonopol på CBS 

Center for Strategi og Globalisering 

afholdt i starten af september en 

velbesøgt international konference 

i lokaler på Kilen og Solbjerg 

Plads. Til konferencen leverede 

Spisestuerne en middagsbuffet. Ikke 

fordi, Spisestuerne gav det mest 

attraktive og konkurrencedygtige 

Også på CBS går vi ind for konkurrence. 

Når vi taler om kantineydelser 

og catering ytrer det sig ved, 

at der efter EU’s regler med jævne 

mellemrum afholdes et offentligt 

udbud af ydelserne, hvorefter der 

indgås aftale med den foretrukne 

d e b a t 

Af Mie Harder, Ph.d.-stipendiat 

Center for Strategi og Globalisering 

tilbud, men fordi Spisestuerne 

i samråd med campusdirektør 

Gert Bechlund er blevet enige 

om, at de ikke længere vil 

acceptere eksterne cateringfirmaer 

i CBS’ lokaler. 

Da vi ganske kort inden konferencen 

fik denne besked, havde vi allerede 

indgået en aftale med et andet 

cateringfirma, der tilbød større fleksibilitet 

og en mere interessant buffet. 

Vi havde desuden indgået alle 

praktiske aftaler med hensyn til leje 

af service og adgang til lokalerne. 

Fakta om catering på CBS 

s v a r 

Af Gert Bechlund, direktør for 

Campus & Facilities 

håndfuld prædefinerede kategorier, 

udelukker man reelt langt størstedelen 

af kombinations-bachelorernes 

mulighed for at læse en cand. 

merc. – om det så er i finansiering, 

strategi eller HRM. Den åbning af 

det danske uddannelsessystem, som 

vi har set i de sidste to årtier, bliver 

reelt omgjort; de studerende skal 

tilbage i kasser, hvor man ikke kan 

skifte fra den ene til den anden. 

Ud med myndige uddannelsesvalg, 

selvstændighed og diversitet; ind 

med rigide professionskasser og 

faglige skyklapper. 

De tænkte adgangskrav rejser 

altså en håndfuld problemstillinger: 

1. Selv med det ’lave’ adgangskrav 

på 90 ECTS i erhvervsøkonomi 

er det utroligt svært at se ’kombination’ 

i kombinationsuddannelserne. 

Der er i forvejen krav til 15 

point i bachelorprojektet, 7,5 point 

i CSR gældende fra 2010 og 7,5 

point i Videnskabsteori og metode. 

Desuden er der krav om 15 points 

valgfag. Alt sammen fornuftigt, men 

da der går 180 point på en bachelor, 

efterlader kravet altså studienævnet 

med 45 ECTS-point at sikre 

undervisningen i henholdsvis kommunikation, 

psykologi, sociologi, 

leverandør for en årrække. I kontraktperioden 

er det dermed denne 

leverandør – og ingen anden – der 

har adgang til køkkenfaciliteter og 

kantinelokaler. 

I den aktuelle aftale med 

Spisestuerne har CBS lagt stor vægt 

på blandt andet pris og kvalitet 

– herunder økologi, sunde studentermåltider, 

gastronomi, variation, 

råvarer med mere. Med i aftalen er 

ud over kantineprodukterne også 

en række cateringydelser i forhold 

filosofi, etcetera i. 

2. Kravene har på både kort og 

langt sigt radikale konsekvenser 

for studerende på kombinationsuddannelserne, 

der ikke blot kan 

supplere med enkelte fag på summer 

school, men derimod helt 

må opgive en af de ’almindelige’ 

cand.merc.-linjer. Som formanden 

for CBS Students, Jenskumar 

Sivagurunathan, gør opmærksom 

på, ville et krav på 60 point give de 

studerende en reel mulighed for at 

supplere op. 

3. Uddannelsesdekanatets form 

for micro-management af uddannelserne 

fratager de studerende den 

myndighed, det er at vælge overbygning: 

at man kender styrker og 

svagheder og ved, hvor man skal 

arbejde ekstra hårdt. I stedet låser 

man de studerende fast fra første 

semester af bacheloren og kører 

dem igennem samlebåndet uden 

løbende stillingtagen. Man udelukker 

den ’option to re-group’, som 

valg af overbygning er. 

4. Dermed fjernes reelt den 

mulighed for retningsskifte, som 

valg af overbygning udgør. Det er 

Adgangskrav til cand.merc. sendt i udvalg 

b r e d d i s k u s s i o n 

Af Torkil Bang, 

cbsobserver.dk 22.09.’09 

Adgangskravene til cand.merc. i 

2010 ligger fast, som de er meldt 

ud på CBS’ hjemmeside. Men 

løsningsmodellen for 2011 og 

fremover er sendt i et hurtigtarbej- 

dende udvalg med repræsentanter 

for alle interessenter, der skal 

fremlægge en eller to modeller, 

som kan vedtages på studieledermødet 

medio november. 

Det er resultatet af studieledermødet 

torsdag den 17. september, 

hvor især adgangen til cand.merc. 

fra CBS’ kombiuddannelser var i 

fokus. 

Ifølge uddannelsesdekan Jan 

Molin er der behov for en bred 

diskussion, når udvalget – der 

består af repræsentanter for de 

berørte studienævn, dekansekretariatet, 

Admissions Office og CBS 

Students – skal se på, hvordan 

adgangen til cand.merc. fremover 

skal administreres. Udvalget skal 

se på både adgangskrav, implementering 

og tidsplan. 

- Det eneste, der ligger fuld- 

De nye regler, der i praksis skaber 

et cateringmonopol på CBS, 

kommer tilsyneladende efter et 

enkelt tilfælde af madforgiftning 

ved et AIESEC-arrangement, hvor 

en flok studerende har tilberedt 

maden i en spejderhytte. Det er 

rimeligt at stille krav om, at leverandører 

følger gældende lov og 

håndhæver almindelige hygiejnekrav 

– og det lever alle professionelle 

cateringfirmaer op til – men 

det er død ærgerligt, at et enkelt 

tilfælde af dumhed skal fratage alle 

til arrangementer og møder. 

Det er reelt vanskeligt for andre 

cateringfirmaer at komme ind, 

fordi der de facto ikke er hverken 

køkkenfaciliteter eller serveringsområder 

til rådighed for andre end 

kantineforpagteren i de fleste bygninger. 

Både myndighederne og CBS er 

meget opmærksomme på, at der 

fuldt og helt leves op til kravene til 

sikkerhed og hygiejne, ikke mindst 

på baggrund af en ubehagelig ople- 

netop det, der er det stærke ved det 

angelsaksiske system, som bruges 

på alle business-skoler og de fleste 

graduate-universiteter i den vestlige 

verden: at samfundsvidenskab 

og business tillader retningsskift. 

At man kan læse sociologi som 

undergrad og ikke på trods af, men 

netop derfor blive en god businessstuderende. 

Men med de skærpede 

krav vil studerende, der ønsker at 

læse cand.merc., blive skræmt væk 

fra kombinationsuddannelserne. 

5. I den eksisterende ordning er 

der flere eksempler på kombinationsbachelorer, 

der læser Applied 

Economics and Finance eller 

Finance and Strategic Mangement. 

Ja, de har en større udfordring i de 

regnetunge fag, men de tager kampen 

op, og klarer sig godt. Kravene 

vil fuldstændig blokere denne form 

for tværfaglige succeshistorier. 

Med uddannelsesdekanatet og 

cand.merc.-studienævnets initiativ 

bevæger CBS sig væk fra det angelsaksiske, 

tværdisciplinære forbillede, 

hvor det i stedet for at handle 

om, at dygtige studerende bevæger 

sig mellem discipliner, som de 

finder udfordrende, kommer til at 

stændigt fast, er adgangskravene 

i 2010. Det er vigtigt, at udvalget 

arbejder hurtigt, så studienævnene 

tidligt kan fortælle deres studerende, 

hvilke krav der gælder, 

siger Jan Molin, der fastslår, at alle 

i hele organisationen har været 

andre muligheden for at vælge det 

bedste og mest attraktive tilbud 

fremover. 

Konkurrence er som bekendt 

sundt, og fraværet af konkurrence 

fører til dovenskab og rigiditet. Jeg 

har ikke tilstrækkeligt juridisk indsigt 

til at vurdere, om det efter den 

gældende universitetslov og diverse 

kontrakter er lovligt at tilsidesætte 

konkurrencen og give én leverandør 

monopol på catering på CBS – 

men det er i hvert fald tåbeligt. 

2 

velse med mad leveret udefra, der 

medførte alvorlig madforgiftning 

ved et studenterarrangement for 

nylig. 

Principielt kan catering til konferencer 

leveres af andre end CBS’ 

kantineforpagter, hvis der er fornøden 

sikkerhed for at tilberedning 

og opbevaring kan ske forsvarligt 

– men der er som sagt ikke nævneværdige 

faciliteter på CBS, der kan 

understøtte dette. 

2 

handle om at låse folk fast i nogle 

stive professioner, der alligevel ikke 

afspejler det behov, arbejdsmarkedet 

har. 

Det er dybt beklageligt for både 

handelshøjskolen og de studerende 

på det såkaldte lærende universitet. 

enige om, at det er en god ide at 

indføre adgangsbegrænsning til 

cand.merc. for at sikre studierne 

imod at blive overrendt. 

Adgangskravene til cand.merc. i 

2010 er ikke ændret for kombiuddannelsernes 

studerende. 1 

Uddannelsesdekan Jan Molin har bedt redaktionen bringe denneartikel 

som svar på ovenstående indlæg, da den i følge dekanen 

indeholder al væsentlig dokumentaion om, hvor sagen står. Artiklen 

blev publiceret på cbsobserver.dk den 22. september. 

2 

foto: jørn albertus 

foto: kim ravn-mortensen

2 2 

Sandhedens øjeblik hos Telia 

Kundeservice i fokus og CBS-studerende på vinderholdet i Telias Nova 

Challenge 2009 – ”The moment of truth” 

c a s e - k o n k u r r e n c e 

Af David Engstrøm 

pressemedarbejder, Telia 

Årets Telia Nova Challenge – en 

case-konkurrence der giver studerende 

fra vidt forskellige studieretninger 

mulighed for at mødes og 

samarbejde om en aktuel case fra 

CBS OBSERVER 

Nr. 7 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091 

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg 

Tlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789 

Fax: 3815 3964 

E-mail: red.observer@cbs.dk 

Udgivelsesdato for nr. 8: 11. november 2009 

Deadline til næste nr.: 22. oktober 2009 

det danske erhvervsliv – løb af stabelen 

den 17. september. Årets case 

gav de 30 udvalgte Novaer, de deltagende 

studerende, en unik indsigt 

i Telias daglige arbejde og det altafgørende 

”moment of truth” – det 

øjeblik, hvor Telia er i kontakt med 

kunderne og skal yde den bedst 

mulige service. 

Nova 100 er et verdensomspændende 

netværk, som styrker leddet 


Næste deadline 22. oktober 

Debatindlæg max. 1 A4-side 

Sendes til red.observer@cbs.dk 

1 

Annonceekspedition DG Media, 

Gammeltorv 18, 

1457 København K 

Tlf.: 7027 1155 


mellem de mest talentfulde studerende 

og de professionelle virksomheder 

med henblik på at skabe 

gensidige fordele. Ved at afholde 

Nova Challenge får Telia mulighed 

for at få nye ideer til løsninger og 

bliver samtidig udfordret på eksisterende 

processer. 

- Via Nova Challenge får vi nye 

øjne på vores forretning, og samtidig 

får vi skabt en vigtig kontakt til 

fremtidens mest talentfulde medarbejdere. 

For at give vores kunder 

den bedste oplevelse og samtidig 

drive en konkurrencedygtig forretning, 

er det vigtigt, at vi hele tiden 

udfordrer os selv, og sørger for at 

have de bedste medarbejdere til 

jobbet. Et af de oplagte midler til 

at opnå disse mål er samarbejdet 

med Nova 100, siger Annette Otto, 

direktør for HR, Kommunikation og 

Business Support i Telia Mobility. 

I år fik Novaerne mulighed for at 

arbejde med en af de mest synlige 

Redaktion: Ansvarshavende Bjørn Hyldkrog, redak tionssekretærer 

Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent 

Dalia Siwan, journalistpraktikant Mikkel Røddik Christensen, 

VIP-redaktører Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, 

Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen. 

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes 

til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. 

Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter 

ved henvendelse til redaktionen. 

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt 

uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske 

kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ 

officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. 

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. 

Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: 

Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen 

og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian 

Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). 


dele af den danske teleindustri, 

nemlig arbejdet i Kundeservice. 

Telia er dagligt i kontakt med 

kunder igennem Kundeservice, og 

derfor er dette en utrolig vigtig del 

af forretningen, som har stor indflydelse 

på kundernes oplevelse af 

Telia. 

- Årets case handlede om at 

skabe et Telia, som er kendt for 

HA Almen 

dimission 

2009 

Lørdag den 12. September afholdt HA Almen 

Erhvervsøkonomi den årlige dimittendreception. 

Dimittender, familie og venner fyldte endnu 

engang et stemningsfyldt BG-auditorium op. 

Udover studieleder og prodekan Sven 

Bislevs tale og personlig overrækkelse af eksamensbeviser 

til dimittenderne, lagde auditoriet 

øre til en prisuddelingstale ved partner Søren 

Fritzen, McKinsey&Company. 

Vanen tro honorerede Mckinsey&Company 

de tre højeste gennemsnit på årgangen. Årets 

højeste gennemsnit opnåede Nicolai Ladekarl 

med hele 10,5 efterfulgt af Danielle Katharina 

Bernth 10,4 og Julie Sarauw Hansen 10,1. 

På billedet ses fra venstre Nicolai Ladekarl, 

Danielle Katharina Bernth og Julie Sarauw 

Hansen. Bagerst ses Kristian Krag’ Nielsen og 

Søren Fritzen, begge fra McKinsey&Co. 

Vinderne blev fra venstre: Mathias Leth Nielsen, International Business studerende 

fra ASB, Cecilie Ena Lise Pederse, HA(kom.) studerende fra CBS, 

Rasmus Laustsen, MSc Finance & Strategic Management-studerende fra 

CBS, Ying Xiao, MSc in Communication Engineering fra DTU og Anders 

Dalskov, økonomistuderende fra KU. 

at levere kundeservice i verdensklasse. 

Novaerne bød godt ind med 

gode ideer på et område, som forgrener 

sig i hele Telias forretning. 

I Telia vil vi hele tiden forbedre 

kundernes oplevelse hos os, og 

kundeservice er i denne forbindelse 

en vigtig berøringsflade, siger Peter 

Krogsgaard, salg- og marketingdirektør 

i Telia Mobility. 2 

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende 

materiale i elektronisk form. Artikler og 

debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts 

proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder 

sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig 

intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. 

Kontrolleret oplag 18.307 stk. 

i perioden 1.7.07 - 30.6.08 

Oplag dette nummer: 21.900 stk.


i n v e s t e r i n g s p a n e l 

Af Jonas Nielsen 


FinanceLab har efterhånden 

længe levet et ret så anonymt liv 

gemt lidt af vejen i et hjørne af 

Porcelænshaven. En gruppe studerende 

fra en række forskellige fagretninger 

fra CBS og KU har nu sat 

fart i projekterne i foreningen igen. 

Ud over nu at markere foreningen 

gennem en række spændende 

foredrag om alt lige fra investering 

til livet som uddannet økonom har 

foreningens medlemmer også taget 

hul på opbygningen af et investeringspanel 

ledet alene af studerende. 

Tanken er at dette investeringspanel 

skal være FinanceLab’s flagskib. 

- Investeringspanelet er et 

forum, hvor studerende med interesse 

for investering kan mødes 

og udveksle erfaringer med ligesindede. 

Investeringspuljen er 

allerede oprettet med penge fra 

CBS Students, og med tiden håber 

vi at få sponsoreret flere penge til 

porteføljen fra andre,fortæller Marc 

Rasmussen, porteføljemanager i 

investeringspanelet. 

Med opbygningen af et rigtigt 

trading floor vil investeringspanelet 

få næsten de samme værktøjer som 

de professionelle investorer – blandt 

andet med adgang til nyheder fra 

Reuters, kurser i realtid og selvfølgelig 

masser af sparring om aktiemarkedet 

med det øvrige panel. 

CV og netværk potentiale 

Ud over en masse erfaring inden 

for investering, vil deltagelse i 

Genopstandelse i FinanceLab 

Høje ambitioner sætter fart på projekterne i den hedengangne 

studenterorganisation, Moderate Studenters mangeårige projekt og 

forening for studerende interesserede i investeringsverdenen 

investeringspanelet også give et 

markant boost af den enkeltes 

CV. Deltagelse i panelet giver 

også adgang til et netværk med 

personlige kontakter i det pulserende 

erhvervsliv. Det er noget, der 

senere i studiet kan bruges i forbin- 

delse med opgaver, projekter eller 

måske endda jobmuligheder. 

- Vi er et helt nyetableret, uprofessionelt 

og dog engageret team af 

studerende, der på tværs af årgange 

og studielinjer har det til fælles, at 

vi gerne vil blive lige så gode til 

IT-Universitetet 1/2 side CBS Observer 175 x 258 mm april 2009 

IT UNIVERSITY OF CPH 

at investere som de professionelle. 

Det vigtigste er, at man kan udvikle 

og forbedre sig. Vi har allerede fået 

de første ansøgninger, og vi forventer 

helt klart, at der bliver rift om 

pladserne inden ansøgningsfristen 

udløber sidst i september, siger 

Finance Labs team fra venstre 

Frederik Ploug, formand; Max 

Andersen, International; Kasper 

Poulsen, HR & marketing og Stig 

Jakobsen, HR & marketing. 

Frederik Ploug Søgaard, der er formand 

i FinanceLab. 

Investeringspanelet vil primært 

handle med aktier, men er også 

åbent for andre forslag. Hvert medlem 

af panelet har muligheden for 

at foreslå en investering og derefter 

argumentere for forslaget. Hvad 

der skal købes til investeringspanelets 

portefølje, bestemmes derefter 

demokratisk af medlemmerne i 

panelet. 

- Det sociale er også en vigtig 

faktor. Det er vigtigt, at man tør 

stille sig op foran de andre og 

argumentere for sin sag. Derfor 

bliver panelet rystet sammen helt 

i starten, så alle kender hinanden, 

fortæller Frederik Ploug Søgaard. 

Mere om 

FinanceLab 

Læs om investeringspanelet på 

www.financelab.dk, hvor man 

kan søge om at komme med i 

panelet. 

HOW DIGITAL 

ARE YOU? 

OPEN 

THURSDAY 

22 oct 16 - 18 

29 oct 16 - 18 

THE IT UNIVERSITY 

OFFERS FOUR MASTERS 

PROGRAMMES 

RANGING FROM GAMES AND COMMUNICATION 

TO BUSINESS AND SOFTWARE 

itu.dk/msc 

IT University of Copenhagen · Rued Langgaards Vej 7 · DK-2300 København S – Dedicated to the digital world 

2

2 4 

C B S u m m a r y 

e d i t e d b y b j ø r n h y l d k r o g 

Restricted admission – 90 ECTS – no guarantees 

As mentioned on CBS OBSERVER’s back page – which pretty much amounts to the Englishlanguage 

section’s front page – CBS’ MSc in Economics & Business Administration-program 

is introducing admission restrictions from 2010. Not only is the study board setting an upper 

limit of 1400 students, it is also enforcing ECTSrequirements 

to a minimum of 120 points from 

hard core business disciplines. 

This does not, however, apply to students from 

CBS’ own BSc-programs. The bachelors from 

these have up till now had an admission guarantee 

to the program, as long as their general 

grades are good enough. The MSc-study program 

would like to see the bar raised for them raised 

as well – at the very least to 90 ECTS stemming 

from hard core business disciplines. 

The last idea is of considerable concern to the 

program directors and study boards of a number 

of CBS’ BSc combination-programs. In these, 

business economic skills are taught in combination 

with a variety of disciplines such as business 

communication, psychology and philosophy. 

They argue that 90 ECTS for hard core business 

disciplines, 15 ECTS for the bachelor thesis, 15 

ECTS for Theory of Science and the new CSRelective 

plus 15 ECTS for electives in general 

only leaves 45 ECTS for the other main discipline 

of the programs. This they find unacceptable. 

The MSc in Economics & Business 

Administration-program’s study board and program 

director argue that the bachelors from the 

Associate Professor Henrik Sornn-Friese, 

Program Director for MSc in Economics 

& Business Administration, wants the 

ECTS-price of admission to the program 

raised – also for CBS’ own bachelors. 

combination programs don’t do well on their 

graduate program’s heavier concentrations – 

but can show no empirical data to support the 

claim. The combination bachelor-program’s study 

boards and program directors argue that their 

graduates do extremely well – and can also show 

no empirical data to support the claim. And CBS 

Students are putting in their two cents worth, demanding that the requirements be heightened 

no more than can be acquired through a summer school crash course. 

CBS’ Dean of Education, Jan Molin, has cut through the disorganized argumentation and 

sent the whole 

problem to be 

dealt with in a fastworking 

committee, 

consisting of representatives 

from 

all affected parties. 

The committee 

has been charged 

with coming up 

with one or two 

solution-models, 

addressing admission 

requirements, 

implementation 

and time frame for 

the Study Program 

Director-meeting 

in the middle of 

November. 

As things stand 

now, the only thing 

that is certain is the 

ECTS-requirements 

Associate Professors Bent Meier Sørensen, Program Director for BSc & 

MSc in Business Administration and Philosophy, and Steen Vallentin 

from the program’s study board feel the very existence of their combination-program 

threatened by the tightening of the admission requirements 

to the MSc in Economics & Business Administration-program. 

to non-CBS students in 2010 and that CBS’ own bachelors will still have their admission guarantee 

next year. In the meanwhile, a central, internal CBS-discussion – fondly known as the 

‘hole in the doughnut’ discussion about the hard core business and economics-content of CBS’ 

research and uniquely varied study program-portfolio both – is flaring back to life after having 

glowed and glowered in the embers for a number of years. 

1 


Next deadline: October 22nd 

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page 

Mail to: red.observer@cbs.dk 

1 

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l 

This happy crowd is celebrating their graduation from CBS’ Full-time MBA-program this summer. 

But they could also be celebrating the fact that their program was rated 12th in the world 

in its first ever one-year MBA ranking by The Wall Street Journal. 

CBS’ Top 20 

Full Time MBA 

The Wall Street Journal has recently published a ranking of 

the world’s best MBA programs. In this CBS’ was ranked 12th 

on a list of the best one-year full-time MBA-programs. The 

ranking is based on evaluations by programme participants 

t o p - l e v e l 

By Mikkel Røddik 

Photo: Thomas Lekdorf 

The Wall Street Journal was recently the bearer 

of good news for CBS. The very first time 

the journal published a ranking of international 

one-year full-time MBS programs, CBS 

ended up being ranked 12th in the world – 

out of the 48 programs ranked in all. 

- There are hundreds of these programs in 

the world, and since we are competing with 

the world’s best business schools, we are 

very happy about our placement. It confirms 

that we are creating value for the program 

participants as well as the corporate sector, 

says Johan Roos, who as CBS’ President 

is exceedingly pleased with the 12th place 

ranking. 

The news of the placement spread quite a 

bit of joy at CBS Executive where the MBAprogram 

is run. Here everybody was particularly 

pleased with the ranking from Wall 

Street Journal because it, unlike the Financial 

Times-ranking, has its focus on the skills and 

knowledge acquired by the students rather 

than the salary they get afterwards. 

- This is the ultimate sign that CBS has 

moved to the top level of business schools 

in the world. Only the best business schools 

offer a full-time MBA-program and being one 

of the best is sensational. The full-time MBA 

is the flagship program of a business schools, 

and having it acknowledged reflects well on 

the whole school. CBS’ management, faculty 

and staff should be congratulated on the outcome 

of long, dedicated efforts, says Christer 

Karlsson, Dean of CBS Executive. 

CBS’ Full-time MBA-program is very international, 

attracting students from 20 different 

nations this year and 22 last year. Maintaining 

international diversity is of vital importance 

for the program, and in this regard the ranking 

is also very helpful. 

- The Wall Street Journal is read all over 

the world so this can definitely help create 

more awareness about CBS and attract new 

applicants, says Jason Perrot, Marketing & 

Stakeholder Coordinator for the Full-Time 

MBA program. 

Strong Danish brands 

According to the article in the Wall Street 

Journal the short MBA-programs are increasingly 

popular in this financial climate. People 

with the desire to get a top-level leadership 

education have neither the time nor the 

money for two-year long programs. An MBA 

can insure greater security in the job market. 

CBS has indeed had an increase in the 

number of applicants to the one-year MBAprogram 

in the last couple of years, but Jason 

Perrot does not give the crisis all the credit: 

- It’s hard to say whether the increased 

popularity has anything to do with the financial 

climate. It may have an affect but we 

find that the reasons people choose us are 

different, Jason Perrot points out and goes 

on to mention that a lot of people find the 

Scandinavian economies very interesting 

and adds that strong Danish brands such as 

Lego, Carlsberg and Vestas also play a part in 

attracting students to CBS’ program. 

The first place in the rankings was taken 

by the MBA program at Instituto de Empresa 

in Madrid, while the MBA programs of 

IMD in Switzerland and Cranfield School of 

Management in England were ranked 2nd 

and 3rd, respectively. 

1

c b s o b s e r v e r 7 o c t o b e r 2 0 0 9 2 5 

Thoroughly introduced… 

Around 700 international exchange students participated 

in the introduction week this year. So what exactly is it, and 

how did it go? 

e x c h a n g e c r e w 

By Sebastian Schwolow 

Photo: Liselotte Østergaard 

The introduction week is a special arrangement 

of activities for international students 

who visit CBS on exchange. The idea is to 

make it easier for international exchange students 

to adjust to their new surroundings and 

socialise with their fellow exchange students. 

There are two kinds of activities during the 

introduction week. The morning and early 

afternoon are reserved for activities that provide 

the students with important information 

about Denmark, the Danes, Copenhagen and 

CBS. Attendance here is mandatory, since the 

activities provide participants with information 

they will need to get smoothly through 

their stay in Denmark. 

The second type of activity is voluntary, 

though everyone is expected to participate. 

Introduction Week seems to be a good place and time to start at CBS. 

i n t r o u n d e r co v e r 

By Sebastian Schwolow 

- Good evening. Or maybe I should say: “God 

aften”, Niels Henrik Larsen, Deputy Director 

of the International Office begins his speech. 

Flanked by twin projections of “Welcome 

to Copenhagen Business School”, he kicks off 

the Introduction Week for about the 400 new 

international exchange students, who make 

up the audience. 

He clarifies any misconceptions early on: 

- This is Denmark, you know! 

The comment causes a stir, but no-one 

looks seriously disappointed, a good sign. 

He introduces the Danes as “Italians of 

the North” who “speak Danish, not Dutch”, 

and calls Copenhagen the “gateway to 

Scandinavia”. 

By slide three the audience notices the 

street outside, the tiles below and the ceiling 

above and, though essentially useful, the presentation 

fails to attract the interest it deserves. 

Many minutes later, the final comment: 

- You are most welcome to come to us at 

the International Office with any issue you 

have. Welcome to Copenhagen! 

After two more rather ramshackle presentations 

by exchange-crew members, everyone 

is rewarded for their patience: they receive a 

These are social arrangements that take place 

in the evening and are meant give people a 

chance to meet other exchange students and 

to facilitate networking. 

This year, the costs for the package of 

social activities amounted to a total of 600 

DKK/person, of which CBS’ International 

Office paid 40percent, leaving 350 DKK to be 

covered by each student. In return, the students 

receive a bracelet to wear throughout 

the week that functioned as the ticket to all 

the evening events. 

The Exchange Crew 

The entire introduction week is arranged by 

the Exchange Crew – a group largely made 

up of volunteers and headed by four Intro 

Coordinators. Through up to three months of 

preparation, the Intro Coordinators recruit 45 

volunteers who help arrange the introduction 

week. 

Membership in the Exchange Crew has 

become quite popular: 

wristband – the ticket to all the events that 

have been planned for the days ahead. 

Twisting the night away 

Two days later, the event list states “Danish 

folk dancing”. The venue is Frederiksberg 

Gymnasium, not far from CBS’ Solbjerg Plads 

building. Exchange-crew member Anders 

Bruntse reveals the plan for the night: 

- There’ll be four Danish folk dancers in 

costume. They are supposed to arrive soon. 

About 150 people are gathered outside, 

engaged in discussions on such things as; the 

best ways to get drunk cheaply, the benefits 

and perils of riding your bike to school or 

the implications and possibilities of unisex 

toilets. English has replaced the linguistic 

hodge podge. First I encountered at the 

opening ceremony. Only few still chat in 

their mother tongue. 

I continue mingling. Asking a few people 

what they thought of the intro week so far 

and I get mixed reviews: 

- Well… it’s ok, says one girl. 

Another liked the evening events of the 

previous days, but didn’t really get much out 

of the mandatory arrangements in the morning. 

On the way to the dance floor, I get a 

final comment: 

- I really like it. I really like how they 

arranged all this for us. 

And this is when it starts. About five couples 

in traditional peasants’ costumes perform 

Intro Coordinator Anders Bruntse (to the left) and Deputy Director of the International Office 

Niels Henrik Hansen are two of the people who international students might have met during 

the introduction week. 

- This year we had to reject almost half 

of the people, who applied to be volunteers, 

says Anders Bruntse, one of the Intro 

Coordinators. 

Anders explains that the number of applicants 

has been steadily growing over the last 

few years. 

traditional peasant dances. Accompanied by a 

live band that cheerfully and tirelessly fiddle 

away, the dancers hop and turn through four 

dances, which – they tell us – we will be 

dancing ourselves. 

When we do, the result is a clumsy chaos 

that puts a smile even on the grumpiest face. 

- I would call this a success. Everyone got 

down there and acted stupid like the rest of 

us, intro-coordinator Anders Bruntse claims. 

And, hell… he’s right… they did. 

Loves it, loves it not 

It’s Thursday night and I’m in for the 

“Meet’em Well”. This game, concocted by 

Exchange-crew volunteer Henry, resembles a 

large-scale speed-dating event. 

- It’s kind of a natural way for people to 

meet and find out about each other, Henry 

explains. 

It is also the perfect place for me to find 

out how participants feel about the introduction 

week. We are seated at long tables, 

each facing a speed-dating partner that will 

change at five-minute intervals. In-between 

- It’s a week of intense work, but people 

really have a lot of fun, And that rumor 

seems to have spread, is Anders Bruntse’s 

angle on what’s so special about being on 

the team. 

1 

… and truly welcomed 

For many years, CBS has been arranging introduction weeks 

for its exchange students. But what’s it really like? I went 

there for a taste – incognito 

small bits of small talk, I get down to work: 

- So, what do you think about the intro 

week so far? 

A girl from China tells me that it’s difficult 

to actually make any friends, because she is 

always meeting new people and only for a 

few minutes at a time. Two dates later, someone 

reveals that same fact: 

- I really like it – you meet so many people 

all the time. 

As I move on, sipping soda and chewing 

cheese, I come across someone who thinks, 

“the party at Vega was quite lame.” Anyways, 

it seems that everyone went there, and all 

the while as I switch from one date to the 

next, people blink at me with tired eyes and 

explain what one girl sums up as: 

- It’s quite exhausting with so much happening 

every night. I’m looking forward to 

the weekend. 

But even so as I leave, hardly anyone has 

gone home. Over my shoulder I look at a 

crowd that is solidly hanging in there, poised 

for another late night. 

CBS must be doing something right. 1 

Danish folk dancing a la Introduction Week at CBS is somewhat disorganized, but that can be 

fun too.

2 6 

c l i m a t e @ c b s 

By William Tylander 

Cartoon: Niels Poulsen 

This December the world’s eyes 

will be on Copenhagen. From 

December 7th to 18th the city will 

play host to thousands of delegates 

and visitors for the United Nations’ 

15th and hopefully decisive Climate 

Change Conference, COP 15. World 

leaders, scientists, business leaders, 

NGO-representatives and many others 

will gather and try to decide on 

an agreement for addressing global 

climate change. 

Over the month and a half up to 

then, CBS will be abuzz with activity 

as various student and research 

groups will be hosting climate related 

events. Many of these under the 

auspices of CBS’ climate initiative, 

CBS Climate Strategies for Business 

(CBS-CSB) – a cross disciplinary 

and cross departmental platform 

for research-based knowledge on 

climate strategies and education of 

tomorrow’s business leaders in climate 

change solutions, initiated by 

Professor Peter Møllgaard, head of 

CBS’ Department of Economics. 

Conferences and seminars 

Contributing to COP15, CBS-CSB 

is among others collaborating 

with CBS Center for Corporate 

Social Responsibility and the 

All these pop-science events 

we play host to nowadays... 

I mean, really! 

UN Principles for Responsible 

Management Education (PRME) 

Secretariat hosting of a conference 

on sustainable leadership 

and climate change on November 

23rd and 24th. This conference 

will address how business schools 

can contribute to climate solutions 

through management education, 

sustainable leadership and explore 

options for students and researchers 

of social sciences and business 

economics to contribute to the 

focus of the COP15. 

During COP15 CBS-CSB will profile 

Business Schools’ essentiality 

in the development of climate solutions 

and CBS’ competences and 

climate initiative in particular at the 

Bright Green fair. 

CBS-CSB is far from the only 

game in town for events leading up 

to December. The two CSR-oriented 

student organizations, WELL and 

DEVELOP, will both be hosting a 

series of speakers covering topics 

from impacts of coffee trade on 

local ecosystems to a discussion 

about cap and trade emissions. 

But CBS-CSB is making a strong 

effort to coordinate with these and 

other student initiatives as well as 

initiatives stemming from departments 

and centers throughout CBS. 

CBS’ studies’ Climate 

CBS has already made a point of 

addressing clean tech and sustainability 

in general by focusing on 

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l 

Warming up for COP15 

Students interested in the United Nations Climate Change Conference in Copenhagen in December will have no shortage of 

options to check out at CBS from now till then 

its programs, and business’ challenges 

and possibilities in relation 

to climate change in several of 

the courses under the Minor in 

‘Sustainable Business’. 

Climate Change as a core topic 

is however new among CBS course 

offerings. 

Coordinated by Professor 

Susse Georg (Department of 

Organization), the CBS-CSB steering 

group has developed a cross 

disciplinary undergraduate theme 

elective, ‘Climate Strategies for 

Business’, where students will 

explore climate change from a 

business perspective encompassing 

finance, accounting, organization, 

law, and economics. 

Likewise, MSc students in 

Business Administration and 

Commercial Law will next spring 

be able to choose a new elective 

on legal aspects of business climate 

strategies, having climate change as 

its main focus point. 

Walking the climate walk 

Talking tough or educating students 

on handling climate issues is one 

thing, but taking on the issues on 

CBS’ campus is something else. 

While some departments and buildings 

do have energy saving options 

like motion detector light switches, 

this is not the case everywhere, and 

there are glaring oversights such as 

a lack of school wide programs for 

disposing batteries and recycling. 

- We recognize that we are not 

doing all we can, but we are committed 

to working with the school 

management to do more than just 

greenwashing by putting a working 

strategy in place, admits Professor 

Peter Møllgaard, who expresses 

enthusiasm about working with 

CBS’ new president, Johan Roos, 

who has both views and ambitions 

about subjects like ethics, environment 

and sustainability. 

Climatically critical 

CBS is far from just about waving 

the climate-flag and jumping on the 

climate band-wagon. The abovementioned 

minors and electives all 

have a strong, built in critical element 

ensuring that students develop 

a good professional approach 

to the issue. And CBS also houses 

one of the world’s most critical 

researchers on the subject. 

Those interested in a different 

perspective on the environment 

debate are encouraged to check 

out Copenhagen Consensus Center. 

This controversial group is headed 

by adjunct professor and author 

of ‘The Skeptical Environmentalist’ 

Bjørn Lomborg, whose support for 

the COP15 could be described as 

rather less than enthusiastic. In an 

interview with the New York Times, 

Lomborg described the previous 

UN efforts to control CO2 emissions 

as “a waste of time”, as he 

is more interested in governments 

perusing more manageable challenges 

such as nutrition and disease 

control. 

- We are lucky to have a variety 

of informed researchers, who 

contribute to a lively discussion of 

climate that is colorful in the good 

sense, acknowledges Professor 

Peter Møllgaard, adding that CBS 

has a fertile environment for debate 

on climate. 

1 

If you want to 

know more 

CBS-CSB 

www.cbs.dk/climate 

CBS UN PRME conference site 

www.cbs.dk/PRME2009 

CBScsr 

uk.cbs.dk/research/departments_centres/institutter/ 

cbscsr 

WELL 

www.wellweb.org 

DEVELOP 

www.develop-dk.dk 

Copenhagen Consensus Center 

copenhagenconcencus.com

c b s o b s e r v e r 7 o c t o b e r 2 0 0 9 2 7 

CSR – fad or basic survival 101 

Is CSR vital for the survival of a business? Is it a fashion trend? Or does it simply come down to an argument that 

“one should just fly naked on an airplane in order to save the world”? CBS’ Responsibility Day 

Dean of Education Jan Molin (left) and CBS President Johan Roos (middle) and were among the key note speakers 

at CBS’ first Responsibility Day for the new students - with Director of Accreditation and Quality Assurance Ole 

Steenvinkel Nilsson as conferencier. 

e t h i c a l e v e n t 

By Maja Østergaard 

Photos: Jørn Albertus 

It’s about being ethical and it’s 

about getting responsible. CBS 

started the new semester with one 

whole day dedicated to introducing 

first year students to responsibility 

and ethics at CBS. 

CBS Responsibility Day took place 

at Porcelænshaven on September 

1st. The event was well set up with 

prominent speakers from all over 

the world, and from CBS. 

CBS President Johan Roos 

started the day off by reminding the 

students that great responsibility 

comes along with the privilege of 

being accepted into CBS over many 

CSR will soon be reduced to a 

fad if we don’t use its full potential 

rightly. That is what Peter 

Pruzan, professor emeritus at 

CBS’ Department of Management, 

Politics and Philosophy and cofounder 

of CBS Center of Corporate 

Social Responsibility argues. Mr. 

Pruzan has received international 

recognition for his work on business 

ethics and ethical accounting. 

Peter Pruzan claims it’s the part 

about responsibility that is missing 

in today’s practice of CSR. The 

issue is simple: “Profit comes first – 

everything else is subservient”. And 

as long as profit is the sole driving 

force behind businesses, CSR will 

only be understood and used as a 

tool to protect a business’s ability 

to earn. 

That being the case, CSR needs 

to be viewed in another way in 

other applicants. He underlined that 

responsibility is vital for business 

students today because the ordinary 

man-on-the-street is trusted more 

than a business leader. 

Serious humor 

Michael Braungart, Co-founder 

of Environmental Protection 

Encouragement Agency, brought 

the debate on CSR to another level 

by talking about how every chemical 

needed to be considered in all 

business procedures. 

Braungart also added an element 

of humor to the series of serious 

speeches by commenting that people 

could save the earth by flying 

naked, by this he meant that we 

could minimize energy production 

and thus reduce CO2 emission. 

This statement was well received 

order to survive in its own right, 

otherwise, it will only be remembered 

as a simple function or image 

tool used to protect the reputation 

of businesses. 

- The attitude should rather be 

that profit is necessary if corporations 

are to be responsible to their 

stakeholders – and profits come if 

we act responsibly Peter Pruzan 

states and continues with a metaphor 

to illustrate his point: 

- You breathe to live – but you 

do not live to breathe. The same 

should be the mentality of business 

leaders if they are to harness fully 

the potential of CSR: Profits are 

necessary for a business to ‘live’, 

but it’s a poor business that only 

lives to make profits. 

Changing mindsets 

A fundamental change in our mindset 

is essential if there is to be a 

breakthrough in the right direction 

for CSR. 

- In a highly materialistic epoch 

we tend to ignore basic existential 

questions such as ‘Who am I?’, 

by the audience amongst many 

other humorus comments of his. 

The audience was left with a sense 

of how much work still has to be 

done despite the massive focus on 

CSR in the past years. 

The importance of CSR 

Former CEO of Novo Nordisk, 

Mads Øvlisen, finished the day by 

describing the importance of CSR 

in the everyday business of Novo 

Nordisk. He especially elaborated 

on the Novo Nordisk perception of 

CSR: 

- It is about the way a business 

makes its profit and not how it 

uses it, Mads Øvlisen pointed out 

and by this sent out a clear message 

to the new students that CSR 

should be incorporated into corporate 

culture, and not just function 

What is important to me?’, ‘What 

are my responsibilities?’ And as collectives 

we ignore organizational 

existential questions such as ‘Who 

are we?’, ‘What do we really mean 

by success?’, ‘What are our responsibilities?’, 

Peter Pruzan points out. 

For him the important message 

is that students should not only be 

taught that CSR is an instrument 

to enable a business to protect 

its license to operate. It must be 

supplemented with the message 

that a responsible ‘corporate citizen’ 

supplies customers with great products 

and services and has proud 

employees and satisfied investors. 

This is really what business should 

be about. 

Peter Pruzan argues that the challenge 

of our teachers is to develop, 

deliver and personify such perspectives 

and integrities on responsibility. 

1 

as philanthropy. 

Mads Øvlisen’s message went 

well in hand with the dominating 

opinion of the participating students. 

They found CSR to be like 

a fashion phenomenon presently 

– but unlike fashion, that come and 

like fads, they believe that CSR is 

here to stay – almost all 85 of them. 

Branding Ethics 

Despite the event being overbooked 

and the seemingly high 

interest up to the event, only a 

small fraction of the students who 

signed up actually turned up. Only 

about 85 seats out of the 454 available 

were occupied. 

Professor Emeritus Peter Pruzan, 

co-founder of CBS Corporate Social 

Responsibility Center, considers the 

relatively low number of participants 

depressing. He thinks that 

the low turnout and the fact that 

students presently find CSR to be 

like a fashion trend is due to the 

lack of focus on the positive, on 

ethics and on responsibility, not a 

lack thereof. 

- Today the good story lies in 

what is unethical, not in what is 

ethical – unethical businessmen 

getting canned, Peter Pruzan notes 

suggesting that CBS should sell the 

message of ethics and not just how 

to avoid being caught for being 

unethical if the school wants to 

attract more students next year. 

Ethics pressure on business education 

A giant CSR wave is washing over today’s business education. Harvard MBA-students take ethics-oaths. CBS invites 

to Responsibility Day and offers a CSR module to first year students. Will the wave withdraw with the tide or flood society 

c s r s u s t a i n a b i l i t y 

By Maja Østergaard 

Photo: Liselotte Østergaard 

Peter Pruzan: being responsible is 

a core value in business – and it 

should be viewed as being responsible 

towards the stakeholders. 

The students got involved in the debate at CBS’ Responsibility Day. 

1 


Next deadline: October 22nd 

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page 

Mail to: red.observer@cbs.dk 

1

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r o c t o b e r 2 0 0 9 

CBS OBSERVER 7 

Last spring there was a humongous number 

of qualified applicants to CBS’ MSc 

in Economics & Business Administration, 

especially from the EU-countries. As CBS 

has no announced admission restriction 

to the graduate program apart from the 

necessary qualifications to gain entrance, 

all resources were mobilized to get the 

program ready for an influx of more than 

2100 new graduate students, over 700 

more than usual. 

Even though the 700 extra students 

never showed up, the exercise will still 

have consequences. The MSc in Economics 

& Business Administration is now intro- 

I don’t care 

if you’re 

Madonna! 

The invasion that didn’t happen 

The months leading up to and through the summer holidays were hectic with CBS 

trying to prepare for an intake of 7-900 extra Master-degree students, primarily from 

the EU. The extra students never materialized, but they still made their presence felt 

c l i m a t e @ c b s 

By Bjørn Hyldkrog 

Cartoon: Niels Poulsen 

CBSummary – page 24 

Full Time MBA in Top 20 – page 24 

CBS OBSERVER in English 

ducing an admission restriction of 1400 

new graduate students per year and is 

beefing up the necessary qualifications of 

non-CBS students to include 120 ECTS in 

hard core business subjects from 2010. 

1 

Read more in CBSummary 

Exchange Crew-intro – page 25 

UN Climate Conference – page 26 

Danske Studielegater 

– hent ny viden i udlandet 

Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du læse tre 

til 12 måneder i udlandet? Så kan du søge et Danske Studielegat på 

20.000 kr. før skat. Og måske allerede være på vej til alverdens viden. 

Læs mere om vilkårene og ansøg på www.danskebank.dk/studielegat. 

Der er ansøgningsfrist den 1. november 2009. 

Om Danske Studielegater 

Danske Studielegater er en del af vores program for finansiel forståelse og investering 

i uddannelse. Med Danske Studielegater ønsker vi at være med til at give studerende 

mulighed for at læse i udlandet og bringe ny viden med hjem. 

258x175_danske studie 2009.indd 1 23/09/09 12.56

Cand.ling.merc barberes ned - CBS OBSERVER

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?