Danske Studier 1953

8 H. GRUNER-NIELSEN
der dog begge senere regnede S. G. som deres Gudsøn. I 1828 flyttede
Faderen til Strandgade, hvor S. G. henlevede 11 Aar af sin Barndom.
Drengen kom ikke i Skole, men undervistes af Faderen. Da han blev
ældre lagde han sig især efter nordiske Sprog. Jon Sigurosson var hans
Lærer i Islandsk fra 1840. Af særlig Betydning for hans Udvikling var
Faderens Erhvervelse 1839 af et hidtil ukendt Visehaandskrift fra
1656, hvorved hans Interesse ledtes ind paa et grundigt Studium af
Kilderne til den danske middelalderlige Folkevise, og C. S. Ley, der var
hans Lærer 1839, hjalp ham ved at udarbejde Beskrivelser af Visehaandskrifter.
Det bør dog erindres, at en Afløsning af den Nyerup-
Rahbekske Udgave 1812—14, der (fraset Melodierne) bragte saa lidt
Nyt udover de fra Vedel-Syvs Visebøger velkendte Visetyper, allerede
i 1820erne var anset nødvendig, idet Sagnudgiveren J. M. Thiele i
1822—23, mens han boede paa Bakkehuset, udarbejdede en Haandskrift-
og Viseregistrant, hvorved han fremdrog over 250 hidtil utrykte
Viser, saaledes som fremhævet af Chr. Molbech i Bemærkninger over
de danske Folkeviser 1823, S. 113—14 Noten. Thiele overdrog senere
sine Registraturer til Sv. Grundtvig, der dog næppe fik Brug for
dem.
Efter en Rejse sammen med Faderen i Skotland udgav han skotske
Folkeviser i Oversættelse 1842—46. Allerede 1843 paaviste han i Dansk
Folkeblad de tidligere danske Folkeviseudgavers Utilstrækkelighed. I
1843, mens V. U. Hammershaimb laa paa Regensen, gjorde Grundtvig
sig bekendt med færøsk og den færøske Kvaddigtning. Grundtvig blev
Student i Oktober 1846 og tog 2den Eksamen i Foraaret 1847.
I Februar 1847 fremlagde han paa Tryk en Plan til en ny Folkeviseudgave,
og i August udgav han en „Prøve", der i December udsendtes i
ny Udgave, indvikledes herved i den kendte Polemik om Udgiverprincipper
med baade Æstetikere og Videnskabsmænd, og udsendte i 1848
et selvstændigt Skrift: Etatsraad Molbech og Kæmpeviserne. Under
Krigen indtraadte Sv. Grundtvig 1848 som frivillig menig i Hæren.
Under Vaabenstilstanden 1849—50 tilbragte han, der i Juli 1849 var
avanceret til Sekondløjtnant, et halvt Aar i København med at forberede
Folkeviseudgaven, og den 3. Maj 1850 vedtog Samfundet til
den danske Litteraturs Fremme at udgive Folkeviserne efter den
grundtvigske Plan. Efter Krigens Genoptagelse indtraadte Sv. Grundtvig
atter i Hæren, udnævntes 6. Okt. 1850 efter Slaget ved Isted 25.
Juli til Ridder af Dannebrog og vendte 1851 tilbage til København