Danske Studier 1953

More documents

Recommendations

Info

6 H. GRUNER-NIELSEN Efter Svend Grundtvigs Død d. 14. Juli 1883 bevilgede Staten 12.000 Kr. til Erhvervelse for Kgl. Bibliotek 1 af hans efterladte Samlinger, det var ialt 132 Pakker, indeholdende dels den store Samling Folkemindebidrag, der i Aarene 1843—1883 var indsendt til ham fra hele Landet (jf. Hans Ellekilde: Svend Grundtvigs Danske Folkesagn, i Danmarks Folkeminder 53, 1946—48), dels det vigtige Materiale til Fortsættelse af Folkeviseudgaven. Det er paa Grundlag af Breve i denne Samling, at Overbibliotekar Dr. Carl S. Petersen i Danske Studier 1905 S. 65 har kunnet give sin udmærkede Skildring af den livfulde litterære Fejde, som fra 1847 til Krigens Udbrud i 1848 førtes i Anledning af den af Svend Grundtvig fremlagte Prøve paa hans store Udgave af Danmarks gamle Folkeviser. Til Undskyldning for de ubeherskede Angreb, der fra ansete Forskere og Litterater dengang anvendtes overfor Svend Grundtvig, maa det dog altid erindres, at den af Grundtvig fremførte „Prøve" nærmest kun gav Visematerialet, men saa godt som ingen Oplysning om, hvad dette kunde bruges til. Der er overhovedet ingen Sammenligning mulig mellem Svend Grundtvigs tynde Indledning til „Elveskud" i Prøven og hans senere Redegørelse for samme Vise i Udgavens 2. Del i 1856, ikke at tale om hans store Udredning af Visens Udviklingshistorie i Tillægget til 4. Bind, hvor Grundtvig med fuld Overlegenhed behersker den folkloristiske Methode og forstaar at uddrage Resultater. Denne litterære Fejde og den i 1868 og 1869 af Vilhelm Møller og A. D. Jørgensen fremsatte skarpe Kritik af hans Rekonstruktionsmetode anvendt i den populære Udgave: Danske Kæmpeviser og Folkesange fra Middelalderen (1867), førte det gode med sig, at DgF-Udgaven blev en anden end den Materialsamling, Svend Grundtvig fra først af havde tænkt sig. Straks fra 1. Bind ses, hvilken fremskudt Plads den litterære Udredning har ved Siden af Udgivelsen af Visestoffet. Og efterhaanden blev det saaledes, at Grundtvigs Interesse for stadig Uddybning af de litterære Problemer med Hensyn til den enkelte Vises Udviklingshistorie, fremlagt under Form af „Tillæg" til de tidligere meddelte Viser, hemmede den fortsatte Udgivelse af nye Visetyper. Dog Svend Grundtvig var af en optimistisk Natur, der ikke kunde bringes til at mistvivle om at naa Vejs Ende. I 1883,'kort før sin pludselige Død, udtalte han For- 1 Grundtvigs Samling er i 1904 af Kgl. Bibliotek stillet til Raadighed for Dansk Folkemindesamling, der har udgivet en Katalog over Samlingen i Festskrift til H. F. Feilberg 1911.
SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUDGAVE 7 visningen om, at han tænkte „selv at naa at gøre Arbejdet færdig", men at der dog „var nok tilovers at gøre", der da kunde udføres af hans unge Elever, Axel Olrik, som videnskabelig Kildeudgiver, og Ernst v. d. Recke, som Udgiver af en folkelig Udgave. Medens den Modstand, der mødte Svend Grundtvig, førhansFolkeviseudgavevar sikret, som tidligere meddelt allerede foreligger klart belyst, er de ydre Forviklinger af praktisk og økonomisk Art, der nødvendigvis senere maatte møde Grundtvig, naar hans Udgave fra at være et 6^2 Aars Ungdomsværk i Praksis blev omlagt i sin Plan til at kunne strække sig over en uoverskuelig Aarrække, ikke tidligere undersøgt. Hertil kom, at en saa livlig og praktisk anlagt Natur som Grundtvig ikke kunde nøjes med at være blot „Litterat". I en tidlig Alder var han kommen ind ved Militæret, men hans Hu stod særlig til en virkelig Lærergerning ved Universitetet. Grundtvig naaede sine forskellige Ønskers Maal. Men det er ikke saa underligt, at Udgiveren, Militærpersonen og Docenten — hertil kommer ogsaa Folkemindesamleren — undertiden maatte trække hver sin Vej; snarere er det mærkeligt, at Grundtvig kunde overkomme at faa saa utroligt meget udrettet. Et stort hidtil ukendt Stof til Belysning af Grundtvigs Forhold til Viseudgaven er blevet tilgængeligt ved Hjælp af det i 30 Aar baandlagte Materiale vedrørende Svend og Laura Grundtvigs Levned, der i 1910 efter Grundtvigs Svoger Jørgen Blochs Død tilfaldt Dansk Folkemindesamling. Og dette Stof fortjener nærmere at granskes. Kun det interessanteste af dette nye Materiale vil dog her nedenfor blive offentliggjort, nemlig saadanne Breve og Aktstykker, der skildrer bestemte Situationer. Det er mest Svend Grundtvig selv, der fører Ordet med sin sædvanlige brede lidt følsomme Stil. Et lille Udsnit af svundne Tider aabnes for os. Det fremdragne vil stille os Ansigt til Ansigt med Svend Grundtvig i store Partier af hans Liv. Men helt tæt sluttes Ringen dog ikke. Til nærmere Forstaaelse er det nødvendigt først i Sammenhæng at fremdrage Hovedpunkterne i Svend Grundtvigs Levned. Svend (egl. „Svenn") Hersleb Grundtvig blev født 9. Septbr. 1824 i Prinsessegade lige overfor Vor Frelsers Kirke, som Søn af Digteren N. F. S. Grundtvig og dennes første Hustru Elisabeth Blicher. Han blev hjemmedøbt, men fremstilledes i Frelsers Kirke 29. Decbr.; som Faddere indskreves i Kirkebogen bl. a. Lægen Ole Bang, samt Højesteretsadvokat, senere Godsejer og Legatstifter.F. W. Treschow; derimod er i Kirkebogen hverken indført Digteren B. S. Ingemann eller Præsten Peter Fenger,
Page 1: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5: SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 9 and 10: SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 33 and 34: STRAF FOR BESPOTTELSE En Sagnunders
Page 35 and 36: STRAF FOR BESPOTTELSE 35 har troet
Page 37 and 38: STRAF FOR BESPOTTELSE 37 Det var de
Page 39 and 40: STRAF FOR BESPOTTELSE 39 nævnte de
Page 41 and 42: STRAF FOR BESPOTTELSE 41 48, 75) er
Page 43 and 44: STRAF FOR BESPOTTELSE 43 haft (Jens
Page 45 and 46: STRAF FOR BESPOTTELSE 45 24. Hofsø
Page 47 and 48: STRAF FOR BESPOTTELSE 47 43. Hornum
Page 49 and 50: STRAF FOR BESPOTTELSE 49 kommer for
Page 51 and 52: STRAF FOR BESPOTTELSE 51 her Præst
Page 53 and 54: STRAF FOR BESPOTTELSE 53 des der s
Page 55 and 56: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 55 Vejl
Page 57 and 58:
HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 57 ikke
Page 59 and 60:
HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 59 (bl.
Page 61 and 62:
HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 61 Af d
Page 63 and 64:
HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 63 læg
Page 65 and 66:
FLORALE ORAKELLEGE AF V. J. BRØNDE
Page 67 and 68:
FLORALE OHAKELLEGE 67 dig omkring,
Page 69 and 70:
FLOHALE ORAKELLEGE 69 Art, er dette
Page 71 and 72:
FLORALE ORAKELLEGE 71 lavere Flugt
Page 73 and 74:
FLORALE ORAKELLEGE 73 De mange fors
Page 75 and 76:
FLORALE OHAKELLEGE 75 en yndefuld S
Page 77 and 78:
FLORALE ORAKELLEGE 77 I Jylland sig
Page 79 and 80:
FLORAI.E ORAKELLEGE 79 guerite (el.
Page 81 and 82:
FLORALE OHAKELLEGE 81 endv. Journ.
Page 83 and 84:
FLORALE OBAKELLEGE 83 DF-m = Danmar
Page 85 and 86:
TITALORDENES HISTORIE I DE SIDSTE 1
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
I I. STIL OG IDE I PALUDAN-MOLLERS
Page 93 and 94:
STIL OG IDE I PALUDAN-MULLERS „TI
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 105
Page 107 and 108:
EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 107
Page 109 and 110:
AKCENTUERING AV BARBARISKE NAVNE HO
Page 111 and 112:
GRUNDTVIG OG SIGFRID-BRYNHILD-SAGNE
Page 113 and 114:
GOTT.IODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOG
Page 115 and 116:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 117 and 118:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 119 and 120:
DANSK TUNGE 119 tunga) har været a
Page 121 and 122:
DANSK TUNGE 121 Forf. kan ikke ford
Page 123 and 124:
OM HEXE, NISSER M. M. 123 den flid,
Page 125 and 126:
INDHOLDSFORTEGNELSE TIL DANSKE STUD
Page 127 and 128:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 127
Page 129 and 130:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 129
show all

Danske Studier 1953

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?