Danske Studier 1953

More documents

Recommendations

Info

58 FR. ORLUF bortfalden, og den eneste mulighed for at knytte begivenheden 1135 til Vejleegnen er, at Skyepthorp (Skærup) kan være Saxos scypetorp, hvad stednavneforskningen bestrider. Da imidlertid dette sidste først 1944 er blevet offentligheden bekendt ved stednavneudvalgets udgave af Vejle amts stednavne, kan det her kun foreløbig nævnes. Vi maa følge tolkningsspørgsmaalets historiske udviklingsgang. Det var professor ved Københavns universitet, dr. phil. M. Cl. Gertz, der 1915 brød isen med „En ny text af Sven Aggesons værker, genvunden paa grundlag af codex Arnæmagnæanus 33,4 t0 ". Læserne vil ønske almindelig orientering om de to nu foreliggende Svenotexters indbyrdes forhold og relative kildeværdi, før det enkeltspørgsmaal, der her er paa tale, fremlægges i detail. De to texter har haft ganske forskelligt haandskriftgrundlag, omend en fælles kilde kan spores, dog uden sandsynlighed for, at denne skulde være Svens original eller dog i fuld overensstemmelse med samme. Det er paa grund af fælles fejl i de to texter, at en fælles kilde maa antages som mellemled i overleveringen, idet fejlenes beskaffenhed udelukker, at de kan stamme fra Svens egen haand. For faststillelsen af Svens originale text har dette forhold næppe megen betydning. Haandskriftgrundlaget for Stephanius' text er tabt; efter Gertz' mening stammer det fra den samme mand, der har fortsat Svens Genealogia til Erik Glippings tid, saa at Stephanius' forlæg forsaavidt skulde kunne dateres til sidst i 1200-aarene. AM 33,4 t0 har derimod snarest haft et forlæg i den palæografi, der kendes fra aartierne omkring 1400; ogsaa dette forlæg er tabt, men Gertz har kunnet se, hvilken palæografi (især m. h. t. abbreviaturer) codextexten har haft til forlæg, idet dette jævnlig er blevet fejlagtig aflæst. Tidsforholdet mellem de respektive forlæg oplyser intet om de paagældende texters relative kildeværdi. Der er nemlig en forskel mellem de to texter, der er uberørt af forlægenes datering. Stephanius' text, der maa antages at være uændret afskrift af hans forlæg, er en forkortet omredaktion, om hvis princip Gertz nøjes med at sige, at dens latinske sprog er mere klassisk end i den nye text. Nøjere tør omredaktionen vistnok betegnes som en skoleudgave, sandsynligst skrevet af en magister scholarum ved et eller andet domkapitel til undervisning i domskolen af disciple i tidlig alder. Den giver en letlæselig text i klassisk normallatin, med fjernelse af middelalderlatinens sproglige karakteristika, men derved er rigtignok ogsaa den originale forfatterpersonligheds stilpræg i sprogbygning og ordvalg
HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 59 (bl. a. brug af ntetaforer) og dannelsespræget i tænkemaade og litterære forudsætninger (bl. a. citater af klassiske digtere) i saa høj grad gaaet tabt, at Sven Aagesen i Ny text fremtræder som en ganske anden litterær personlighed, end Stephanius' text giver forestilling om. En enkelt prøve, netop angaaende vort æmne, vil være oplysende. Om Erik Emune siges: Ny text Stephanius Erectus itaque regno potito, cause Qui tamen paulo post in consue vltionis immemor, in suos con- sangvineos suos inaudita crudelisanguineos tigride crudelior cepit tate desævire cæpit. Quippe gerseuire. Quippe in viscera sua seui- manum suum Haraldum Kæsiæ ens germanum suum Haraldum in curia sua Jaling ... Kesiæ in curia sua seuiens ... Stolt altsaa efter opnaaelse af Der dog lidet senere begyndte kongemagt glemte han sin hævn- at rase med uhørt grusomhed mod sag og begyndte at rase grusom- sine egne blodsfæller. Saasom han mere end en tiger mod sine egne [lod] sin broder Harald Kesja paa blodsfæller. I sandhed rasende mod hans gaard Jelling ... sit eget kød 1 [lod han] sin broder Harald Kesja paa hans gaard ... Latinlærere vil smile forstaaende til, at duo ablativen regno potito er strøget i skoleudgaven. Participiet potitus af det deponente verbum potior maa ikke bruges i passivbetydning i godt latin. Hvilke vendinger der ellers er udeladt i den forkortede redaktion, er vel anset for- overflødig stilpynt, eller maaske er de som temperamentsytringer anset stridende mod en skolebogs rolige sprogtone. Men netop som temperamentsytringer er de af den største interesse i litterærhistorisk og kulturhistorisk henseende. Sven Aagesens personlighed træder lyslevende frem gennem disse lidenskabelige udbrud af højadelig tænkemaade i ældre middelalder. Den voldshandling, Svens egen bedstefader havde tilskyndet til, fordømmer Sven moralsk ikke som drab paa værgeløs person og aldeles ikke som blodsudgydelse, men fordi den i strid med slægtshævnens begreb forøvedes mod en samfædrene broder med tilsidesættelse af den berettigede slægtshævn, som efter Knud Lavards drab og drabsmanden Magnus' krigerdød ved Fodevig endnu manglede begrebslig fyldestgørelse ved likvidering af Magnus' umyndige søn Knud. At Harald Kesja havde forsømt slægtshævnspligten ved tvært- egtl. indvolde.
Page 1:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5 and 6:
SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 7 and 8: SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 33 and 34: STRAF FOR BESPOTTELSE En Sagnunders
Page 35 and 36: STRAF FOR BESPOTTELSE 35 har troet
Page 37 and 38: STRAF FOR BESPOTTELSE 37 Det var de
Page 39 and 40: STRAF FOR BESPOTTELSE 39 nævnte de
Page 41 and 42: STRAF FOR BESPOTTELSE 41 48, 75) er
Page 43 and 44: STRAF FOR BESPOTTELSE 43 haft (Jens
Page 45 and 46: STRAF FOR BESPOTTELSE 45 24. Hofsø
Page 47 and 48: STRAF FOR BESPOTTELSE 47 43. Hornum
Page 49 and 50: STRAF FOR BESPOTTELSE 49 kommer for
Page 51 and 52: STRAF FOR BESPOTTELSE 51 her Præst
Page 53 and 54: STRAF FOR BESPOTTELSE 53 des der s
Page 55 and 56: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 55 Vejl
Page 57: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 57 ikke
Page 61 and 62: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 61 Af d
Page 63 and 64: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 63 læg
Page 65 and 66: FLORALE ORAKELLEGE AF V. J. BRØNDE
Page 67 and 68: FLORALE OHAKELLEGE 67 dig omkring,
Page 69 and 70: FLOHALE ORAKELLEGE 69 Art, er dette
Page 71 and 72: FLORALE ORAKELLEGE 71 lavere Flugt
Page 73 and 74: FLORALE ORAKELLEGE 73 De mange fors
Page 75 and 76: FLORALE OHAKELLEGE 75 en yndefuld S
Page 77 and 78: FLORALE ORAKELLEGE 77 I Jylland sig
Page 79 and 80: FLORAI.E ORAKELLEGE 79 guerite (el.
Page 81 and 82: FLORALE OHAKELLEGE 81 endv. Journ.
Page 83 and 84: FLORALE OBAKELLEGE 83 DF-m = Danmar
Page 85 and 86: TITALORDENES HISTORIE I DE SIDSTE 1
Page 91 and 92: I I. STIL OG IDE I PALUDAN-MOLLERS
Page 93 and 94: STIL OG IDE I PALUDAN-MULLERS „TI
Page 105 and 106: EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 105
Page 107 and 108: EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 107
Page 109 and 110:
AKCENTUERING AV BARBARISKE NAVNE HO
Page 111 and 112:
GRUNDTVIG OG SIGFRID-BRYNHILD-SAGNE
Page 113 and 114:
GOTT.IODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOG
Page 115 and 116:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 117 and 118:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 119 and 120:
DANSK TUNGE 119 tunga) har været a
Page 121 and 122:
DANSK TUNGE 121 Forf. kan ikke ford
Page 123 and 124:
OM HEXE, NISSER M. M. 123 den flid,
Page 125 and 126:
INDHOLDSFORTEGNELSE TIL DANSKE STUD
Page 127 and 128:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 127
Page 129 and 130:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 129
show all

Danske Studier 1953

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?