Danske Studier 1953

More documents

Recommendations

Info

52 AUGUST F. SCHMIDT havde rodet, og Tisø fremstod. Da Sæby Kirke blev bygget, boede der en Trold lidt derfra i en Høj. I sin Galskab tog han en stor Sten og slyngede imod Kirkens Tårn. Tårnet var dog lavet så godt, at det holdt, men Stenen slyngedes tilbage og sank dybt ned i Jorden. Her blev en lille Sø, der den Dag i Dag kaldes Bliden. Sagnet fortæller så siden: „Naar Tisø og Bliden — en Gang i Tiden — over Landet går sammen — skal Landet forgå". Trolden flygtede til Ørnebjerg og bosatte sig der, han kunde ikke udholde Synet af Kirken 1 . I en anden Optegnelse hedder det, at Soen rodede Bliden og dens ti Grise Tisø op. Når gamle Tiders Mennesker er kommet på den Tanke, at nævnte Søers Oprindelse skyldes Svins Virksomhed, ligger den simple Iagttagelse herfor til Grund, at Svin er dygtige til at rode i Jorden, så dybe Furer og betydelige Huller kan fremkomme ved disse Sumpdyrs Arbejde med Trynen, og i udrænede Jorder kan Vand vælde op i Svinenes Rodehuller. En So med en Flok Grise kan engang have bearbejdet Jorden nær de to Søer, de derved fremkomne Huller er blevet vandfyldte, og så har det været nemt at danne et Sagn om, at Søerne engang er fremstået på samme Måde. Vi behøver ingenlunde her at stå over for et Oldtidssagn med mythologisk Indhold, det kan godt være ret ungt. Nogen Forbindelse mellem Sagnet og Tisø's Navn (efter Guden Tir) tør man roligt gå ud fra der ingensinde har været. En hedensk Dyrkelse af Tir og senere af andre Guder har uden Tvivl været ganske glemt i Folkets Erindring i hvert Fald det sidste Årtusind. Det er så naturligt, at det måtte blive Svin, der kom til at indgå i Sagnet om Tisø og Bliden. Man kunde f. Eks. ikke tænke sig en Hest anbragt i dette Sagn om Søernes Oprindelse, da Heste ikke har Betingelser for at kunne rode Huller i Jordoverfladen. Alle Sagn om Søers Oprindelse ved Svins Fremfærd behøver ingen anden Forklaring end den her givne. Der er heller ingen Grund til at se noget mythologisk i de talrige Sagn om Svin — eller om en So med Grise — der forefindes knyttet til Søer, Moser, Lavninger, sumpagtige Steder m. v. Thi det er netop på sådanne fugtige Steder, Svin ifølge deres Natur helst færdes, og ikke på Højdedrag og tørre Lokaliteter. I Landsbyfællesskabets Tid færde- 1 Hans Ellekilde: Evald Tang Kristensens Æresbog (1923), 34—35, med mange Henvisninger. Ligeså i Ellekildes Udgave af Sv. Grundtvigs <strong>Danske</strong> Folkesagn II, 76—77. Om Søer fremkomne ved Kæmpekast se: Danmarks Kæmpesten (1933), 137. <strong>Danske</strong> Sagn III, Nr. 108.
STRAF FOR BESPOTTELSE 53 des der så ofte Svin i det fri, og mangen en Griseso har i Tiden mellem Marts—April og Julen måttet ernære sig selv og sit Afkom ude på Grønningerne i lave Områder. Her er Svineflokken undertiden i Mørket kommet gående, og den har da let kunnet sætte stor Skræk i Livet på ensomt vejfarende Mennesker, ligesom løstgående Heste kunde det. Derved er fremkommet Sagnene om hovedløse Svin, hovedløse Heste, Helheste og Bækheste, Sagn og Tro knyttet til sådanne fritlevende, skikkelige Husdyr er uden Tvivl ofte af høj Ælde — ligesom Oprindelsen til vort Husdyrbrug er det —, men der kan næppe i den Folkeoverlevering, der foreligger om Svin, Heste og andre Husdyr findes et Indhold, som har nogen Forbindelse med Mythologiens Fortællinger om Svin og Heste eller med en Oldtids hedenske Kultus, hvori disse tæmmede Dyr har spillet en Rolle. 3/7 1952.
Page 1: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5 and 6: SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 33 and 34: STRAF FOR BESPOTTELSE En Sagnunders
Page 35 and 36: STRAF FOR BESPOTTELSE 35 har troet
Page 37 and 38: STRAF FOR BESPOTTELSE 37 Det var de
Page 39 and 40: STRAF FOR BESPOTTELSE 39 nævnte de
Page 41 and 42: STRAF FOR BESPOTTELSE 41 48, 75) er
Page 43 and 44: STRAF FOR BESPOTTELSE 43 haft (Jens
Page 45 and 46: STRAF FOR BESPOTTELSE 45 24. Hofsø
Page 47 and 48: STRAF FOR BESPOTTELSE 47 43. Hornum
Page 49 and 50: STRAF FOR BESPOTTELSE 49 kommer for
Page 51: STRAF FOR BESPOTTELSE 51 her Præst
Page 55 and 56: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 55 Vejl
Page 57 and 58: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 57 ikke
Page 59 and 60: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 59 (bl.
Page 61 and 62: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 61 Af d
Page 63 and 64: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 63 læg
Page 65 and 66: FLORALE ORAKELLEGE AF V. J. BRØNDE
Page 67 and 68: FLORALE OHAKELLEGE 67 dig omkring,
Page 69 and 70: FLOHALE ORAKELLEGE 69 Art, er dette
Page 71 and 72: FLORALE ORAKELLEGE 71 lavere Flugt
Page 73 and 74: FLORALE ORAKELLEGE 73 De mange fors
Page 75 and 76: FLORALE OHAKELLEGE 75 en yndefuld S
Page 77 and 78: FLORALE ORAKELLEGE 77 I Jylland sig
Page 79 and 80: FLORAI.E ORAKELLEGE 79 guerite (el.
Page 81 and 82: FLORALE OHAKELLEGE 81 endv. Journ.
Page 83 and 84: FLORALE OBAKELLEGE 83 DF-m = Danmar
Page 85 and 86: TITALORDENES HISTORIE I DE SIDSTE 1
Page 91 and 92: I I. STIL OG IDE I PALUDAN-MOLLERS
Page 93 and 94: STIL OG IDE I PALUDAN-MULLERS „TI
Page 103 and 104:
STIL OG IDE I PALUDAN-MULLERS „TI
Page 105 and 106:
EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 105
Page 107 and 108:
EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 107
Page 109 and 110:
AKCENTUERING AV BARBARISKE NAVNE HO
Page 111 and 112:
GRUNDTVIG OG SIGFRID-BRYNHILD-SAGNE
Page 113 and 114:
GOTT.IODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOG
Page 115 and 116:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 117 and 118:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 119 and 120:
DANSK TUNGE 119 tunga) har været a
Page 121 and 122:
DANSK TUNGE 121 Forf. kan ikke ford
Page 123 and 124:
OM HEXE, NISSER M. M. 123 den flid,
Page 125 and 126:
INDHOLDSFORTEGNELSE TIL DANSKE STUD
Page 127 and 128:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 127
Page 129 and 130:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 129
show all

Danske Studier 1953

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?