Danske Studier 1953

STRAF FOR BESPOTTELSE 35
har troet på Sagnberetningens Indhold. Man mente heri at finde en
god Forklaring på Det døde Havs Oprindelse, og det har været let for
Munke og andre Gejstlige at overføre Sagnet på mere nærliggende Forhold,
idet der kunde henvises til, at denne eller hin Sø (Mose etc.) var
fremstået ved, at en By eller Gård på Grund af Beboernes Ugudelighed
var sunket i Jorden netop på det Sted, hvor en af Tilhørerne kendt Sø
el. Ign. fandtes. Sagnene om Søers Oprindelse som Følge af Ugudelighed
og Gudsbespottelse hører til den Gruppe af ætiologiske (naturforklarende)
Sagn, der har sin ældste litterære Oprindelse i Det gamle
Testamente. Alene at Beretningen om Sodomas og Gomorrhas Udslettelse
stod i Bibelen var jo nok til, at den vandt almindelig Tiltro, og
hvor mange i Kristenheden har mon tvivlet på den inden i Nutiden,
hvor den geologiske Videnskab har givet os Forklaringen på Oprindelsen
til Jordens forskellige Vande.
Afguderi og Gudsbespottelse har altid indenfor Kristenheden hørt
til de særlig store Synder, derfor den strenge Straffedom over Sodoma
og Gomorrha —, og i de mangfoldige Folkesagn, der fra mange Lande
er overleveret om Spot med det hellige, belæres man da også om, hvor
alvorlig en Sag det var at drive Gudsbespottelse, for vort Lands Vedkommende
i den ret righoldigt overleverede Sagntype: So i Seng, der
uden al Tvivl har den bibelske Beretning om Sodomas og Gomorrhas
Undergang til Forudsætning. Sagnet er af følgende Indhold:
På en Herregård (Gård, Mølle, Slot etc.) holdes et stort Gilde. Da
Stemningen er på det højeste, finder det ugudelige Selskab på at spille
den stedlige Præst et Puds. De udklæder en So (eller et slagtet Svin)
som et gammelt Kvindfolk og lægger den (det) i en Seng. Samtidig
bliver der sendt Bud efter Præsten, om han ikke nok vil komme og
berette f. Eks. Herremandens Moder, der angives at ligge for Døden.
Præsten kommer i Ornat, har Bibel og den sidste Olie med. Han begynder
at læse Skriftens Ord eller rækker Hostien frem, men så opdager
han Falskneriet, og i Harme over den Gudsbespottelse, som her har
fundet Sted, udtaler han sin Forbandelse over Gården og dens Mennesker,
hvorefter han skynder sig bort. Straks efter synker Gården i Afgrunden,
og en bundløs Sø (Mose el. Ign.) fremstår på Stedet. I de fleste
af Sagnene oplyses det, at Præsten i Skyndingen glemmer sin Bibel på
en Stol; Stolen svømmer i Land med Bibelen, der således sammen med
Præsten reddes fra Undergang.
Dette Sagn er ikke særlig udbredt i andre europæiske Lande. Det
3*