Danske Studier 1953

More documents

Recommendations

Info

32 H. GRUNER-NIELSEN: SVEND GRUNDTVIG jeg for mit dermed forbundne betydelige Arbejde ikke har noget andet Vederlag end den Tilfredsstillelse, jeg tør føle ved at se et saa vidtløftigt og vigtigt Værk, som Fremtiden vil vide at skaffe, nærme sig sin Fuldendelse, i det det færøske Vise-Gorpus nu er fuldfærdigt i 15 Kvartbind, og alle Excerpter til Ordbogen i Løbet af dette Aar ville være færdig nedskrevne paa løse Sedler, hvorefter den endelige Samling og Redaktion tør ventes fuldført i de tilbagestaaende to Aar. Jeg tror her ej heller at burde lade uomtalt, at, ligesom jeg har ladet det være mig magtpaaliggende at redde og til Eftertiden at overgive alt hvad der er bevaret af det lille ejendommelige færøske Folks Sprog og Litteratur, saaledes har jeg nu alt i Løbet af 35 Aar (siden 1844) — fra først af som Forberedelse til min Udgave af Danmarks gamle Folkeviser, og senere knyttet til de af mig 1854—61 udgivne „Gamle danske Minder i Folkemunde", — ved flere hundrede Landsmænds Bistand, foretaget en storartet Indsamling af alle Haande mundtlig bevarede Minder af folkepoetisk og kulturhistorisk Art fra alle Egne af Danmark, og til Indsamling, Ordning, Registrering og Afskrivning af disse Sager har jeg allerede anvendt efterhaanden nogle Tusinde Kroner og maa anvende endnu fremdeles mindst et Par Hundrede Kroner aarlig, for en Gang at kunne efterlade mig disse Samlinger, — som jeg føler mig forvisset om, at baade Fædrelandet og Videnskaben i Fremtiden ville vide mig Tak for, — i en vel ordnet, let tilgængelig, haandskreven Stand. I Henhold til samtlige her fremstillede Forhold og Omstændigheder er det, jeg herved vover hos det høje Ministerium saa indtrængende som muligt at andrage paa, at dette vil tage sig af min Sag og forskaffe mig den fornødne Forøgelse i mine Indtægter, svarende til den Afgang, jeg dels alt.i Aar har lidt, dels ad Aare maa lide, nemlig tilsammen 1200 Kroner aarlig, om hvilken Sum jeg herved ansøger som et personligt Tillæg, i den Overbevisning, at min Virksomhed for Folk, Fædreland og Videnskab vel er denne Løn værd, og at denne Løn efter Forholdenes Beskaffenhed er absolut nødvendig til Virksomhedens Fortsættelse. Underdanigst Svend Grundtvig [De originale dokumenters signatur i Dansk Folkemindesamling er følgende: 1 acd er henlagt ved 1 b i DFS 179, 1910/31; 2 ab og 5: DFS 169C, 1910/21; 3 ab og 4: DFS 178, 1910/30. — Renskriften af brevet 3 b er bevaret i Ny kgl. saml. 1538 2° vol. 11 og er herefter aftrykt ved Carl S. Petersen i Danske Studier 1907 207—10.]
STRAF FOR BESPOTTELSE En Sagnundersøgelse. AF AUGUST F. SCHMIDT Igennem Årtusinder har Menneskene ved Hjælp af naturforklarende Sagn med et ganske enkelt Indhold søgt at forstå den Verden, der omgav dem. De mente derigennem at have den bedste Forklaring på vigtige Områder af Tilværelsen og dens Fænomener. Af sådanne Sagns Indhold kan man undertiden erfare et og andet om de Kulturtilstande, der herskede i den Tid, de var gængs, ligesom det engang imellem kan være muligt at fremkomme med Oplysninger om Årsagen til deres Oprindelse og Udformning. Ejendommelige Naturformationer kan lede Tanken hen på pludselige Katastrofer, og har sådanne engang — imens den pågældende Egn var beboet af Mennesker — fundet Sted, har de givet Anledning til Overvejelser og deraf følgende Sagndannelser. Uhyggelige og skrækindjagende Tildragelser ansås i gamle Tider — og endnu hos Naturfolk — for skjulte, mystiske Magters Vrede og Indgriben. Den Forståelse, vi nu har af Naturen, var for tidligere Tiders Mennesker fuldstændig ukendt. De levede som Fanger i en Tilværelse, de slet ikke forstod noget af, og derfor tolkede de Naturen, dens Ting og Udseende, og hvad der skete i den, som Udslag af Bevidsthed og dæmonisk Vilje, medens vi nu forklarer udfra Naturlove. Til Menneskehedens ældst optegnede Sagn hører Beretningen om Syndfloden og Sagn om Byers Undergang ved Udregn fra Himmelen (Sodoma og Gomorrha) eller ved at Guderne i deres Vrede forvandler en Egn til en Sø 1 , således som man hører herom i det oldgræske Phile- 1 Jfr. H. F. Feilberg: Skabelsessagn og Syndflodssagn (1915), S. 177: „Rimeligt er det at antage, at alle flodsagn, også de ældste, tilhorer i en vis betydning en historisk Tid. Jeg kan ikke forestille mig muligheden af, at noget minde kunde Danske Studler 1953. S
Page 1: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5 and 6: SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 31: SVEND GRUNDTVIG OG HANS FOLKEVISEUD
Page 35 and 36: STRAF FOR BESPOTTELSE 35 har troet
Page 37 and 38: STRAF FOR BESPOTTELSE 37 Det var de
Page 39 and 40: STRAF FOR BESPOTTELSE 39 nævnte de
Page 41 and 42: STRAF FOR BESPOTTELSE 41 48, 75) er
Page 43 and 44: STRAF FOR BESPOTTELSE 43 haft (Jens
Page 45 and 46: STRAF FOR BESPOTTELSE 45 24. Hofsø
Page 47 and 48: STRAF FOR BESPOTTELSE 47 43. Hornum
Page 49 and 50: STRAF FOR BESPOTTELSE 49 kommer for
Page 51 and 52: STRAF FOR BESPOTTELSE 51 her Præst
Page 53 and 54: STRAF FOR BESPOTTELSE 53 des der s
Page 55 and 56: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 55 Vejl
Page 57 and 58: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 57 ikke
Page 59 and 60: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 59 (bl.
Page 61 and 62: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 61 Af d
Page 63 and 64: HVOR DRÆBTES HARALD KESJA? 63 læg
Page 65 and 66: FLORALE ORAKELLEGE AF V. J. BRØNDE
Page 67 and 68: FLORALE OHAKELLEGE 67 dig omkring,
Page 69 and 70: FLOHALE ORAKELLEGE 69 Art, er dette
Page 71 and 72: FLORALE ORAKELLEGE 71 lavere Flugt
Page 73 and 74: FLORALE ORAKELLEGE 73 De mange fors
Page 75 and 76: FLORALE OHAKELLEGE 75 en yndefuld S
Page 77 and 78: FLORALE ORAKELLEGE 77 I Jylland sig
Page 79 and 80: FLORAI.E ORAKELLEGE 79 guerite (el.
Page 81 and 82: FLORALE OHAKELLEGE 81 endv. Journ.
Page 83 and 84:
FLORALE OBAKELLEGE 83 DF-m = Danmar
Page 85 and 86:
TITALORDENES HISTORIE I DE SIDSTE 1
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
I I. STIL OG IDE I PALUDAN-MOLLERS
Page 93 and 94:
STIL OG IDE I PALUDAN-MULLERS „TI
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 105
Page 107 and 108:
EN LAKUNE I DANMARKSFORSKNINGEN 107
Page 109 and 110:
AKCENTUERING AV BARBARISKE NAVNE HO
Page 111 and 112:
GRUNDTVIG OG SIGFRID-BRYNHILD-SAGNE
Page 113 and 114:
GOTT.IODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOG
Page 115 and 116:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 117 and 118:
GOTTJODS EPISK-HISTORISKE KRONOLOGI
Page 119 and 120:
DANSK TUNGE 119 tunga) har været a
Page 121 and 122:
DANSK TUNGE 121 Forf. kan ikke ford
Page 123 and 124:
OM HEXE, NISSER M. M. 123 den flid,
Page 125 and 126:
INDHOLDSFORTEGNELSE TIL DANSKE STUD
Page 127 and 128:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 127
Page 129 and 130:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1940—1953 129
show all

Danske Studier 1953

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?