årets underviser 2003: månedens por månedens portræt: - Paragraf

årets årets underviser underviser 2003:
2003:
“hans “hans helg helge helg helge
e bec beck-t bec -t -thomsen -t homsen v vvar
v ar tydeligt tydeligt r rrør
r ør ørt ør
over over at at at være være kåret kåret som som årets årets underviser”
underviser”
underviser”
side side side 6
6
månedens månedens por portr por tr træt tr æt æt: æt
læs læs læs om om studiets studiets udvikling, udvikling, manden manden bag
bag
den den store store store forvaltningsretsbog forvaltningsretsbog og og meget
meget
mere, mere, når når tiden tiden på på jura jura evalueres evalueres af af
af
jør jør jørgen jør en en mat mathiasen mat hiasen og og og hans hans k kkolleg
k olleg ollegaer ollegaer
aer
side side 4-5
4-5
MÅNEDSBLAD FOR DET JURIDISKE STUDIUM, AARHUS UNIVERSITET
NR. 4, 33. ÅRGANG, MAJ 2003

Paragraf:
Århus Universitet
Bartholins Allé, bygn.341
lokale 391
8000 Århus C.
Tlf.: 89421455
E-mail: paragraf@stud.jura.au.dk
Web: www.jura.au.dk/stud_org/paragraf/
Redaktion:
Rikke Licht Bøtcher, red
Ane Holland Sørensen
Mikael Primsø (tegner)
Helle Hartvigsen
Casper S. Nielsen (IT-red.)
Jhin Lee
Jesper Kjeldsen (tegner)
Jeff Jørgensen
Sandie Mikkelsen
Danielle Corbey
Helene Nordborg Kiær
Martin Strandby Nielsen
Anders Kluw
Jakob Fink
Frederik Galmar
Tommy Angermair
Jens Gregersen
Lone Harrestrup
Louise Hoeg
Nina Månsson
Layout: Jhin Lee, Casper S. Nielsen, Martin
Strandby Nielsen og Anders Kluw
Billedbehandling: Casper S. Nielsen og
Anders Kluw
Fotos: Sandie Mikkelsen, Jeff Jørgensen,
Ane H. Sørensen
Distribution: Jakob Fink m.fl.
Internet:
Oplag: 2200 eksemplarer
Tryk: Det Juridiske Instituts Trykkeri
Udgiver: Jurrådet
Paragraf udkommer 8 gange om året.
Bladet er åbent for alle typer indlæg fra
studerende, lærere og TAP’ere.
Materiale til Paragraf kan indleveres alle
hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i
bygn. 340 eller sendes til redaktionens
adresse.
Indlæg modtages helst på diskette i Wordformat.
Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed
eller begavelse, der måtte fremkomme i
signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af
redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.
Paragraf takker Studienævnet og
Jurrådets Fond for støtte til den fortsatte
drift af bladet.
næste næste deadline:
deadline:
10. 0. sep september
sep ember ember ember, ember , 2003 2003
2003
paragraf
- hvis pensum er for kedeligt!
her kan du læse om:
Kuk ...................................................................................... 3
Månedens portræt ............................................................. 4
Årets underiser .................................................................. 6
Regler for krig .................................................................... 8
Auditør, hvad er det?......................................................... 9
Forsvarsadvokaten ............................................................ 10
Nemme Jyders Fine Aktører ............................................. 14
Årets underviser er fundet ................................................ 17
Kursusfag i sommerferien ................................................. 19
Københavnerturen............................................................. 21
Forårsfornemmelser i KJ .................................................. 22
Med Vis Moot-holdet til Wien ........................................... 24
Vox Populi .......................................................................... 25
Filmanmeldelser ............................................................... 26
forside: årets underviser, hans helge beck-thomsen
foto: casper s. nielsen

3. år –vogt jer for nye regler
k
Studienævnet har netop vedtaget nye regler for eksamen i formueret
på 3. år. De indeholder den nye regel, at man kan gå til
reeksamen i august. Det nye i det er, at det ikke kun gælder for
de studerende, der er syge til den ordinære eksamen i juni men
også for de studerende, der har fået en karakter under 6. Alle
kan vist blive enige om, at denne nye regel absolut er til fordel
for de studerende, der nu har bedre mulighed for at gennemføre
studiet på normeret tid. Ros til Studienævnet.
Men midt i alle roserne er der altså en stor tidsel. Muligheden
for reeksamen er nemlig sket på bekostning af sygeeksamen i
januar for de studerende, der skal op til eksamen til vinter…
hvorfor? Er det fordi dem, der har udskudt eksamen i et halvt år,
alligevel er ude på en glidebane, og det betyder derfor ikke noget
for dem, at de skal skyde deres eksamen et halvt år mere,
hvis de bliver syge? Er det fordi, Studienævnet ikke vil give de
studerende noget uden at tage noget? Disse betragtninger er
ret grove, men det er simpelthen fordi, jeg ikke kan se andre
begrundelser. Der er ikke nogen ændring i hvor mange studerende,
der skal op, fordi man indføre en reél reeksamen. Der er
ingen ændring i omkostningerne ved at afholde eksamen fordi,
der kan komme flere op i august. Antallet af eksaminer, der har
været afholdt, har været fire om året dvs. der skal være fire opgavesamlinger,
fire gange reservation af lokaler, fire hold censorer
og fire hold tilsynsførende. Det giver da ikke øget omkostninger
eller arbejdsbyrder i august således, at det må medføre færre
eksaminer. Man har stadig kun tre forsøg. Det eneste man opnår
er, at nogle uheldige studerende må udskyde deres studie
længere. Og så er beslutningen endda truffet efter eksamenstilmeldingsfristen
er udløbet således, at de nuværende studerende
på tredje år ikke har kunne tage det med i deres overvejelser.
Så vogt dig på tredje år, hvis du har udskudt din eksamen. Bliv
inde til vinter og spis masser af vitaminer for hvis du bliver syg,
kan du først komme op til næste sommer, dvs. studiet forlænges
med et år og ikke et halvt. Dette strider i øvrigt også imod
regeringens intentioner om at få de unge igennem studiet så
hurtigt som muligt.
Hvis du kan se en fornuftig forklaring, så henvend dig til mig, for
jeg forstår det ikke…
Tilbage er der kun at ønske alle en god eksamen og god sommer
– også til Studienævnet, men tænk lige over det igen!
af rikke bøtcher, red.
u
k
3

Månedens portræt
En god nabo
Jørgen Mathiassen er kendt for den “røde tykke” på 2. og 3. år.
Mindre kendte er hans romaner måske. Dem skal der imidlertid
skrives flere af, når han ved årets udgang skal pensioneres. Og
så håber han, at han er en god nabo…
Hans navn står på ryggen af adskillige
prisbelønnede samtids- og kriminalromaner.
Det er nok mere alment
kendt blandt jurastuderende, at han
står på ryggen af de knap så underholdende,
men velskrevne, for-
valtningsretsbøger, som de bliver
undervist i. Under alle omstændigheder
er der tale om Jørgen Mathiassen.
Han fylder 70 år d. 6. december
og skal derfor gå på pension ved
årets udgang. Paragraf tog en snak
med ham om fordums tid og nutidens
jurastudie.
Var en del af ’68-oprøret
Paragraf kiggede indenfor på Professor
dr.jur. Jørgen Mathiassens kontor
en solrig dag sidst i marts, da vejret
langt om længe signalerede nye
tider. Nye tider er også noget Jørgen
Mathiassen har været vidne til på flere
måder:
“Tidens ånd ændrer sig over årene.
F.eks. har jeg været vidne til studenteroprøret
i 68 og i 70’erne. Her kunne
man dårligt undgå at være social hele
tiden. Ethvert forsøg på at skille sig
ud var dødsdømt på forhånd. I dag er
det omvendt. Der er en stor person-
4
Jørgen Mathiassen gav Paragrafs udsendte
følgende gode råd: “Er der uoverensstemmelse
mellem kortet og terrænet, så følg da terrænet.”
dyrkelse. Der hersker en meget individuel
tidsånd. Individet er i centrum
som aldrig før.” Jørgen Mathiassen
mener, at en mellemting mellem det
sociale og individuelle må være at
foretrække.
Jura er blevet bedre
Generelt er det blevet
bedre tider på jurastudiet
ifølge Jørgen
Mathiassen.
“Dengang jeg var studerende,
mødte man
op til undervisning – vi
var i øvrigt kun 15 på
vores årgang – og så
sad vi til forelæsningerne
og lyttede interesserede
til denne
store og respektable
mand, der stod og begavede
os med sine
ord. Vi var enormt autoritetstro
og stillede ikke
spørgsmål til underviseren.
Vi tiltalte ham De og udviste
stor respekt.” Tiderne må
siges at være skiftet. Når
man læser nogle af undervisernes
evalueringer, udtaler
de studerende sig ganske bramfrit
om deres undervisere - profes-
sorer eller ej. Men Jørgen Mathiassen
mener, det er godt at få feedback.
“I min tid var der ingen evaluering.
Det er godt vi har det i dag, selvom
måden den sker på kunne være
bedre. Jeg tog det en smule nært de
første gange, jeg læste de kritiske
evalueringer. Men nu forholder jeg
mig mere generelt til dem. Der er
måske nogle tendenser, som jeg forsøger
at gøre bedre næste gang. Men
også enkelte helt konkrete ting, har
jeg forsøgt at ændre som f.eks. én,
der brokkede sig over, at jeg holdt
mange pauser både mellem ordene
og i ordene,” smågriner Jørgen Mathiassen.
Han mindes også en af de
mere morsomme evalueringer. “Man
fatter ikke hans undervisning kan
være så røv-kedelig, når han skriver
kriminalromaner.” Selvom han som
lærer må finde sig i sådanne kommentarer,
mener han nutidens mere
kritiske studerende er en ændring til
det bedre:
“I dag spørger stu-
Det er imponerende
hvor mange
gode specialer, der
bliver afleveret.
derende, når de er
i tvivl, og sådan
skal det være. På
holdundervisningen
foregår der
også en god aktiv
diskussion med de studerende, som
vi heller ikke kendte til dengang. I det
Jørgen har været en nær og indsigtsfuld kollega og givet megen
inspiration gennem de mange år, vi har arbejdet sammen
om bl.a. udgivelse af forvaltningsretlige bøger og artikler. Jørgen
er stilfærdig uden de store armbevægelser, men mange
har oplevet, at man ikke går forgæves til ham. Positiv og hjælpsom
er nøgleord. Mange af os har tillige haft glæde af hans
skønlitterære forfatterskab. Han er jo en kendt forfatter af især
kriminalromaner. I krimierne går det ikke stille af, og man kan
da håbe, at han får mere tid til at fortsætte denne del af forfatterskabet
efter sin afgang. Her på stedet vil vi savne ham.
Jens Garde

Som så mange andre der ikke vidste, hvad de ville
være, begyndte jeg at læse jura, fortæller
forvaltningsretsguruen Jørgen Mathiassen, der snart
går på pension
hele taget er det godt, at de studerende
er blevet inddraget mere i studiet.”
Modtager mange gode specialer
Jørgen Mathiassen fremhæver særligt
en forbedring på nutidens studium,
nemlig specialeprocessen.
“Det er en god måde at arbejde med
stoffet på. Og jeg er imponeret over,
hvor mange gode specialer, der bliver
lavet. Der kommer mange ting
frem, som er værd
at bide mærke i.”
Det er godt, at
de studerende er
blevet inddraget
mere i studiet.
Han mener i det
hele taget nutidens
jurauddannelse
ruster de studerende
godt. Og det er
ikke mindst Jørgen
Mathiassens egen fortjeneste – i
hvert fald hvis du spørger institutleder
Torsten Iversen:
“Jeg havde ham selv som underviser,
da jeg læste her. Han var
vældig god og meget populær
blandt de studerende. Han kunne
holde de studerende fanget, selvom
han ikke brugte allehånde
pædagogiske fiksfakserier. Han er
ikke en, der braldrer op, men har
en stille og god humor. Hertil kommer,
at ingen kan være i tvivl om hans
enestående skarpsindighed.”
Gode stunder i
venteværelset
Torsten Iversen er
ikke den eneste, der
har positive ord om
Jørgen Mathiassen.
Bl.a. fortæller Ebbe
Mansfeld Boe:
“Han er en polyhistor.
Han ved meget
om mange forskellige
ting. Du kan tale
med ham om alt -
også sport. Han er
den der kommenterer
mest, når der er
sport i fjernsynet i
fællesstuen.” Ebbe
Mansfeld Boe fortæller
også, hvordan
de har haft mange
gode stunder i bussen
fra universitetet
og ned til byen. Eller
når de har mødtes i
venteværelset hos
deres fælles tandlæge
eller boghandleren.
Jura i mangel af bedre
Egentlig ville Jørgen
Mathiassen gerne
læse sammenlignende
litteraturvidenskab.
Det var det han
brændte for i gymnasiet.
Men det blev kun til
tanker – i hvert fald i første omgang
For lidenskaben for litteratur
har han siden dyrket i
sin fritid. Først som flittig
læser og senere som
produktiv forfatter til flere
romaner, bl.a. en række
kriminalromaner der har
vundet prisen De gyldne
håndjern. Det blev som bekendt juraen,
der fik glæde af hans store engagement
og talent. Hvorfor det blev
BLÅ BOG:
jura, kan han ikke helt finde ord for.
Efter en smule tøven, vælger han at
citere en af sine mange yndlingsforfattere,
Knud Sønderby, der bl.a. skrev
Midt i en jazztid.
“Som så mange andre der ikke vidste,
hvad de ville være, begyndte jeg
at læse jura.”
Når tingene lykkedes
“Det jeg vil savne mest er universitetslivet
– at være en del af den pulserende
helhed her på stedet.” Når han
skal svare på højdepunkter i karrieren
tøver han med svaret
“Det er svært at forklare. Det at få en
roman udgivet for første gang giver
en stor umiddelbar glædesrus. Men
med forvaltningsretten er det anderledes.
Det er en fortløbende forudsigelig
proces. Men jeg har da haft
fornemmelsen nu og da, at tingene
er lykkedes i særlig grad.”
En god nabo
Vi er undervejs blevet afbrudt et øjeblik
af kollegaen Jørgen Dalberg. Et
par venlige ord bliver vekslet. Vi
snakker om, at han bor i Århus’ mindste
byhus. Om hans fem børn og
kone, der er korrespondent. Om
spadsereturene i Marselisborgskoven
og hans mange
romaner - Alt
Ethvert forsøg sammen noget,
der efter pensio-
på at skille sig ud var
nen bliver mere tid
dødsdømt på forhånd. til. Da snakken
faldt på sport, ærgrede
han sig gevaldigt over, at Koldings
håndboldherrer ikke kunne vinde
sidste weekends Champions
League kamp. Vi er kommet vidt omkring.
Jeg tror det er lykkedes for ham,
når han beskedent håber, at han vil
blive husket som En god nabo.
Tekst og foto: Jeff Jørgensen
Født 6. december 1933. Søn af landsretssagfører Svend Mathiassen
Uddannet cand. jur. v/Aarhus Universitet 1959
Værnepligtig i flyvevåbnet
Advokat fra 1963 til 1967
Lektorat ved Københavns Universitet i 1960
Dr.jur. ved Københavns Universitet 1974
Professor ved Aarhus Universitet 1976
Er gift og har fem børn
Har senest fået udgivet bogen “Arrangeret ægteskab”.
5

Artikel
Årets Underviser
Der var mødt mange studerende og enkelte ansatte ved
instituttet op for at fejre “Årets Underviser” ved en reception,
hvor spændingen blev udløst.
124 studerende havde stemt på
“Årets Underviser” og heraf havde 24
stemt på Hans Helge Beck Thom-
sen. Heriblandt var også den bedste
begrundelse og derfor blev Hans
Helge Beck Thomsen, “Årets Underviser”
i 2003. Hans Helge vandt også
tilbage i 1995.
Rørt til tårer
Hans Helge Beck Thomsen var
tydeligt rørt og taknemlig over igen at
være blevet “Årets Underviser”. Han
begrundede selv kåringen med, at
han formentlig på trods af generationsforskellen
evnede at kommu-
6
Årets underviser Hans Helge
Beck-Thomsen kvitterer for den
bedste begrunddelse med et knus
Kontakt Rikke
på 21910164
nikere med de studerende dvs. tale
et sprog, som de studerende forstår.
Han mente derimod ikke, at det skyldes,
at han var særlig juridisk dygtig
i forhold til sine kollegaer.
Et af elementerne i den vindende studerendes
begrundelse var, at Hans
Helge Beck Thomsen formåede at
vække hendes interesse for formueretten.
Det vandt hun 500 kr. til Juridisk
Bogformidling for.
Hvor var de ansatte ved instituttet ?
Kåringen skete ved en reception afholdt
af Jurrådet, der også afholder
afstemningen af “Årets Underviser”.
Mange studerende viste deres interesse
ved receptionen, mens kun få
ansatte ved instituttet var mødt op for
at fejre deres kollega.
Afstemning
“Årets Underviser” vælges hvert år
blandt de studerende ved en afstemning.
Vinderen udvælges dels
på baggrund af antallet af stemmer
og dels ud fra den bedste begrundelse
blandt de studerendes stemmer.
Der har igennem årene været et svin-
gende antal stemmer fra de studerende.
I år var stemmeantallet dog fordoblet
i forhold til sidste år.
Gaveregn
Juridisk Bogformidling sponserer
gaver til “Årets underviser” og den
bedste begrundelse.
Jurrådets formand overrækker
gaven til årets underviser
Hans Helge Beck Thomsen kunne
gå hjem med en kurv fyldt med vin,
chokolade o.s.v. og et stort gavekort
til Juridisk Bogformidling.
Tekst: Rikke Licht Bøtcher
Kan du gøre det bedre?
Paragraf har brug for en ny
tegner - DET HASTER !!!

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
Gorrissen Federspiel Kierkegaard
er et af landets største - både
nationalt og internationalt arbejdende
- advokatfirmaer og
beskæftiger godt 250 personer,
hvoraf ca. halvdelen er jurister.
Virksomheden drives fra kontorer
i København og Århus, og begge
afdelinger er i stadig vækst.
Vort hovedarbejdsområde er
rådgivning af danske og udenlandske
erhvervsvirksomheder.
Vi lægger afgørende vægt på et
højt fagligt, etisk og menneskeligt
niveau, og vi stræber efter at
fastholde og udbygge et godt og
altid positivt arbejdsklima for alle
medarbejdere.
Vore kontorer ligger særdeles
centralt placeret i både København
og Århus, og ansøgere kan læse
mere om firmaet, vore arbejdsområder,
fuldmægtiguddannelsen
og diverse sociale samt sportslige
aktiviteter på hjemmesiden.
• Stud. jur. medarbejdere
Vi søger jurastuderende, der gerne har afsluttet grunduddannelsen,
til vort kontor i Århus med tiltræden omkring
1. september 2003, eller efter aftale.
Ansøgere skal have gode juridiske - og også gerne sproglige
- kundskaber.
Du vil indgå i kontorets team på 6-8 studenter, ligesom du vil
blive tilknyttet en af firmaets tre arbejdsgrupper. Fordelingen af
opgaver samt mødetider koordineres indbyrdes af studenterne
i samråd med den ansvarlige jurist.
Den ugentlige arbejdstid forventes at være ca. 10 timer.
GFK tilbyder som et moderne advokatfirma en velfungerende
studenterfunktion med seriøse studenteropgaver, herunder
juridisk sagsbehandling, kildesøgning og udarbejdelse af
responsa, bred kontakt til kontorets jurister samt et for alle
medarbejdere godt arbejdsklima.
Yderligere information om firmaet og vores arbejdsområder
kan ses på www.gfklaw.dk.
Skriftlig ansøgning med relevante bilag kan fremsendes til
advokat Aage Tang-Andersen. Eventuelle spørgsmål omkring
firmaet og/eller stillingen kan rettes til advokatfuldmægtig
Christian Halskov Sauer. Forespørgsler kan ligeledes stiles
via e-mail chs@gfklaw.dk.
Silkeborgvej 2 • 8000 Århus C • Telefon 86 20 75 00 • Fax 86 20 75 99
H.C. Andersens Boulevard 12 • 1553 København V • Telefon 33 41 41 41 • Fax 33 41 41 33
E-mail gfk@gfklaw.dk • Hjemmeside www.gfklaw.dk
7

Artikel
Regler for krig
I krig og kærlighed gælder alle kneb, siger man, men det er ikke helt
sandt. Der findes en militær straffelov, og der findes regler for krig.
Interesserede fik et indblik i den danske
militære straffelov og regler om
krig til Moderate Juristers arrangement
om auditørens arbejde.
Systemet
Det militære strafferetssystem bruger
det civile retssystem, den borgerlige
straffelov herunder især den almindelige
del og den borgerlige retsplejelov
samt diverse særlove. Men så
hører ligheden også op. Militæret har
egne anklagere og egen lov.
Loven med i rygsækken
Den militære straffelov følger altid
med i soldatens rygsæk. Rejser soldaten
ud, og begår han i den forbindelse
en overtrædelse, kan han
straffes efter den danske militære
straffelov.
Soldater allieret med det danske forsvar
bliver også beskyttet af den dan-
Det borgerlige retssystem Det militære retssystem
Rigsadvokat Højesteret Generalauditør
Statsadvokat Landsret
Politimester Byret
8
ske militære straffelov. Her findes altså
en klar afvigelse fra de principper,
vi finder i den borgerlige straffelov.
I fredstid og krigstid
Når man ser på hvil-ken
personkreds, der kan straffes, må
man sondre mellem fredstid og
krigstid.
I fredstid er det kort sagt alle dem i
uniform, militære
musi-kere, hjem-
sendte for så vidt
angår pligter ved
hjemsendelse,
søværnets mekanikere,auditører
og frem-mede,
militære personer,
der er interneret
i Danmark, der
kan straffes efter den danske militære
straffelov.
Personkredsen
udvides, når Dan-
Auditør
jamen, må vi så tage våben?
Kun militære mål
må rammes, men
grænsen er flydende,
f.eks. når fjenden bruger
civile genstande som
skjold.
mark er i krig. Så er
det enhver, der gør
tjeneste i forsvaret
eller følger en enhed
af dette. Ligesom
alle i forsvaret
eller som følger en enhed af dette er
lovlige militære mål. Det gælder soldater,
kontorpersonale og f.eks. også
A.P Møller, hvis hans skibe på nogen
måde yder bistand til det danske forsvar.
Endelig hørre krigsfanger, sanitetspersonale
og præster, der yder bistand
til disse også under den danske
militære straffelov.
Krigens regler
Under krig rejses mange juridiske
spørgsmål, ikke
mindst af folkeretlig karakter.
I Danmark findes der fem juridiske
rådgivere til de militære
chefer. I USA var der under
operation “Desert Storm”
(1. Golf Krig) til sammenligning
1000 militære rådgivere.
Under den krig var et af
spørg-smålene, om man
måtte bombe en statue af
Saddam Hussein. Dette
kunne give en moralsk virkning.
Svaret er nej. Der er tale
om en civil genstand, oven i
købet af kulturel karakter,
svarer Jan Mortensen, foredragsholder
og rådgiver til de juridiske
rådgivere i det danske forsvar. Kun
militære mål må
rammes, men græn-
sen er flydende,
f.eks. når fjenden
bruger civile genstande
som skjold.
Tekst: Rikke Licht
Bøtcher
Tegning: Jesper Kjeldsen

Artikel
Auditør, hvad er
det ?
Ovenstående spørgsmål havde Moderate Jurister stillet sig selv –
formentlig uden at kunne svare. I hvert fald havde de inviteret en auditør til
at svare på spørgsmålet en helt almindelig torsdag eftermiddag.
Ca. 35 andre studerende var også
nysgerrige og var derfor mødt op.
Dette var mål i forhold til antallet af
auditørstillinger i Danmark, nemlig
fem, forholdsvis mange.
En auditør er anklager inden for det
militære strafferetssystem. Herunder
hører den militære straffelov og retsplejelov,
men den borgerlige straffeog
retspleje-lov anvendes også sammen
med særlove. Sagerne omfatter
alt lige fra almindelige færdselsovertrædelser,
vold blandt menige,
narkotikasager, lydighedsnægtelse
og børnepornosager til straf for forbrydelser
under krig f.eks. for at skyde
på civile genstande.
Jan Mortensen er auditør i Jylland
og var inviteret til at fortælle om jobbet.
Han har en baggrund som anklager
ved politiet, derefter vicestatsadvokat,
for siden 1995 at fungere
som den eneste auditør i Jylland.
Militær rang
Auditører er ansat ved Forsvarsministeriet
med forsvarsministeren som
øverste chef. De har dog ingen militær
rang. Det skyldes, at de skal være
i stand til at rette sager mod alle militære
personer uanset rang. Som Jan
Mortensen udtrykte det: “Det kan ikke
nytte noget, at man skal parere ordre
under en undersøgelse af en sag
eller at en højt rangerende militærperson
kan undgå at svare, fordi man
selv er underordnet. Derfor er auditørkorpsetplaceret
som en selvstæn-dig
enhed
under Forsvarsministeriet”.
Jan Mortensen
kunne dog fortælle,
at han har
en uniform, som
bæres ved officiel-le
lejligheder,
men at han i det
daglige arbejder i
civil.
System
I Jylland findes
der én auditør. Han har en fuldmægtig.
Derudover er der en efterforskningsgruppe
fortrinsvis bestående
at ældre kriminalfolk samt
to kontoransatte.
Danmarks andet auditørkorps findes
i København, hvor der er tre auditører.
Øverst er generalauditøren, som er
overordnet de to korps.
Forsvarets anklagere benytter det
borgerlige system, men der er visse
forskelle i forhold til, hvem der kan
føre sager i hvilke retter. Auditører fører
både sager i byret og landsret,
mens det er generalauditøren, der
fører sager i Højesteret.
Rekruttering
Auditører har typisk været ansat som
anklagere ved politiet og eventuelt
ved statsadvokaten eller som politimester.
Militær erfaring kan være en
fordel, men er ikke en nødvendighed.
Jan Mortensen mener derudover, at
det er vigtigt, at man har personlige
egenskaber til at begå sig i en “mandeverden”,
hvor militære chefer ofte
kan være nogle hårde nødder at
knække.
Tekst: Rikke Licht Bøtcher
ADVOKATFIRMAET
BØRGE NIELSEN
HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG
FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00
Advokatfirmaet Børge Nielsen er et advokatfirma med 35
medarbejdere, heraf 14 jurister. Firmaet yder juridisk bistand
til navnlig erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder
samt realkredit- og pengeinstitutter.
9

Artikel
Forsvarsadvokaten
Endnu engang forsøgte Retskritisk Forum at lokke folk væk fra bøgerne,
og det lykkedes. Denne gang måtte bøgerne vie til fordel for en helt
speciel kvinde: forsvarsadvokaten Merethe Stagetorn
Merethe Stagetorn er en af de få advokater
i Danmark, som udelukkende
beskæftiger sig med straffesager.
Hendes liste af folk, som hun har forsvaret,
er meget lang og indeholder
flere “berømtheder” blandt andet kan
nævnes Peter Brixtofte, Mogens Amdi
Petersen og Bo Hamburg.
Hjemmegående husmor
Merethe tog egentlig kun den juridiske
eksamen for at have noget at
falde tilbage på. Nok ikke noget, som
vi i dag kan identificere os med. Meningen
var, at hun skulle giftes og
være hjemmegående husmor. Sådan
startede det da også, men da hun
var 36 år, slap hun væk fra rollen som
husmor. Som hun selv udtrykker det,
var hun heldig at være på det rette
sted på det rette tidspunkt.
Jobbet:
forsvarsadvokat
Det kræver efter Merethe’s
mening mange
overvejelser om, om
man tør være forsvarsadvokat,
inden man
springer ud i jobbet.
Det gør det, da man
skal være klar til at
rykke ud på alle tidspunkter,
hvis en klient
pludselig har brug for
en. Det sker oftest, når
man er beskikket advokat.
Det er dog frivilligt,
om man ønsker at
være beskikket advokat,
men det mener
Merethe, man bør
være. Man behøver ikke
være enig med klienten,
og man må ikke
være bange for konflikter,
da det ofte kan komme
til en konflikt, når
man skal overbevise klienten om, at
sagen skal fremstilles på en bestemt
måde, eller at man bliver nødt til at
opgive nogle punkter. En god forsvarsadvokat
skal efter hendes men-
10
ing finde ud af, hvor snittet ligger, og
man må så opgive nogle ting, hvis
det er nødvendigt, det hjælper ikke
altid bare at sige, at
klienten er uskyldig.
Man kunne så spørge
sig selv, om det
ikke er et lidt utaknemligt
job at få alle
“the bad guys” fri.
Men Merethe mener
ikke nødvendigvis, at det handlede
om at få skyldige fri, men at sørge for,
at uskyldige ikke dømmes.
Spørgsmål om voldtægt
Efter oplægget fra Merethe Stagetorn
selv var det tid til spørgsmål.
Mange spørgsmål berørte emnet
voldtægt. Nok især pga. at Merethe
var forsvarer i sagen om julefrokosten
i København, hvor flere stilladsarbejdere
havde sex med en kvinde.
Det er dog ikke noget problem for
Merethe at forsvare disse, selvom
Det handler ikke
nødvendigvis om at få
skyldige fri, men om at
uskyldige ikke dømmes
Egentlig skulle Merethe Stagetorn bare have været
hjemmegående husmor
hun er kvinde. Der er en tid til hver
ting. En tid til at være kvindepolitisk
og en tid til at være objektiv og strafferetlig
orienteret.
Endvidere under-
stregede Merethe
Stagetorn, at man
skal huske på, at
der er en grå zone
for, hvornår en
kvinde ikke har lyst
og manden ikke har fattet dette og til
voldtægt.
Nej til en sag
Det eneste, der kan få Merethe Stagetorn
til at sige nej til en sag, er manglende
tid. Hun vil ikke gøre sig til
dommer over en forbrydelse ved at
sige nej til at forsvare klienten.
Selvbiografi
Merethe Stagetorn har
skrevet en selvbiografi,
hvor hun omtaler mange
af de sager, hun har
haft. Så hvis man har
lyst til at stifte nærmere
bekendtskab med
denne kvinde eller blot
er nysgerrig for at læse
om den virkelige verden
uden for juras mure, er
den en mulighed til
sommerferien. Bogen
hedder Forsvarsadvokaten.
Det var dermed slut på
en fornøjelig eftermiddag
i selskab med denne
forunderlige kvinde,
som er gået fra at være
hjemmegående husmor
til en forrygende
strafferetlig karrierekvinde.
Noget af en
bedrift må man sige. Og
mellem os sagt, man
tjener ikke så ringe
endda.
Tekst: Sandie Mikkelsen

DET JURIDISKE STUDIENÆVN
Aarhus Universitet
Bartholins Allé, bygning 340
8000 Århus C.
Tlf. 8942 1438. Fax. 8942 1373
1. år af bacheloruddannelsen
12
Endelig eksamensplan for
sommereksamen 2003
Dele af formueret: tirsdag den 13. maj 2003 kl. 9.00 - 15.00
Familie- og arveret: tirsdag den 27. maj 2003 kl. 9.00 - 13.00
Statsforfatningsret mdt.: perioden fra den 12. juni – 27 juni 2003
2. år af bacheloruddannelsen
Obligatorisk opgave: perioden fra den 26. maj – 10 juni 2003
Retshistorie, alm.Retslære og retssoc.: fredag den 23. maj 2003 kl. 9.00 – 15.00
Strafferet/straffeproces: onsdag den 14. maj 2003 kl. 9.00 – 14.00
Folke- og EU-ret, mdt.: perioden den 16. juni – 27. juni 2003
3. år af bacheloruddannelsen
Formueret 1: mandag den 2. juni 2003 kl. 9.00 – 15.00
Formueret 2: onsdag den 4. juni 2003 kl. 9.00 – 15.00
Forvaltningsret: torsdag den 12. juni 2003 kl. 9.00 – 15.00
Forvaltningsret, mdt.: perioden den 3. juni – 4. juni samt den 6. juni 2003
Forvaltningsret, mdt./statsk.stud. perioden den 2. juni – 4 juni samt den 6. juni 2003
Kandidatuddannelsen
Entrepriseret: tirsdag den 3. juni 2003 kl. 9.00 – 12.00
Finansieringsret mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00 – 12.00
Skatteret 1: onsdag den 11. juni 2003 kl. 9.00 – 14.00
Civilproces: mandag den 26. maj 2003 kl. 9.00 – 13.00
Regnskabslære og virksomhedsøkonomi fredag den 23. maj 2003 kl. 9.00 – 13.00
24. april 2003
Lissie Nilsson

Undervisningsassistent/studenterinstruktor i offentlig Ret
Ansøgningsfrist: mandag den 19. maj 2003 kl. 12.00____________________
Ved Juridisk Institut, Afdelingen for Offentlig Ret er en stilling som undervisningsassistent/studenterinstruktor
ledig til besættelse pr. 1. september 2003.
Fagområde
Folkeret og EU-ret.
Stillingens indhold
Undervisningsassistenten/studenterinstruktoren skal i efterårssemestret varetage
holdundervisning på Åben Uddannelse i faget folkeret og EU-ret, der indgår i den juridiske
bacheloruddannelse.
Stillingen omfatter 30 timers undervisning (a 2½ løntime). Undervisningen forventes placeret
torsdag aften.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Peter Germer, tlf.
8942 1480.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som undervisningsassistent forudsætter en juridisk kandidatuddannelse.
Studenterinstruktorstillinger kan søges af ældre studerende. Ansøgere, som har bestået den
juridiske bacheloruddannelse, vil blive foretrukket.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk
tilhørsforhold.
Formalia
Vedrørende ansættelse henvises til § 14 i Ministeriets bekendtgørelse om ansættelse af
lærere og videnskabelige medarbejdere.
Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til afsnit 2.8 i det aftalte
stillingsstrukturnotat.
Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere. Ansøgningen
skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere
undervisningsvirksomhed.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC
(undervisningsassistenter) eller mellem Finansministeriet og SUL
(studenterundervisere).
Ansøgning samt bilagsoversigt mærkes med det i opslaget anførte sagsnummer, stiles
til Aarbus Universitet og indsendes i 3 eksemplarer til Journalkontoret, Aarhus
Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C, så de er Journalkontoret i hænde
senest mandag den 19. maj 2003 kl. 12.00.
Ansøgningen mærkes med sagsnummer: 2003-215/3-38
13

14
NEMME JYDERS
Reportage fra kapsejladsen
Af vor udsendte medarbejder Djøf Jørgensen.
- Bidragyderne i dette nummer: Jesper
Fredag d. 2 maj skal bådene i vandet. Det er nemlig
dagen for den årlige kapsejlads. Jeg indfinder mig
ganske tidligt - faktisk som den første - i baren. Det
er altid godt at få en plads centralt i rummet, når
man skal rapportere. Det er også altid godt at få et
glas. Ha ha, det rimer… Skål! Som formiddagen går,
og drinksene bliver mange, kommer der flere og
flere studerende i baren. De fleste nøjes dog med
en enkelt genstand eller to. Nå, dem om det. Skål
med jer, venner. SKÅL!! Få så de schkide både i Vores udsendte medarbejder er på plads i baren
vandet…bøvs! ..Kan vi ikke lige nå at få noget mere at drikke? Der er stadigvæk et par… hup ..
timer… hik .. til det går løs. Pbllll.. jeg sejler vist allerede... DRIK NU UD FOR H(censur)EDE. I
SIDDER JO OG VARMER BAJERNE!!!! Nå! Tilbage til det vigtigeweherre……..det er jo faglig dag
og øøhhh…kapsejsladfs. Det skal noifk nbklive spænadende ohg se hvem sodkm der vinnder….
Århh ov.. den barstol er schku da farlig… jeg trororrr jge læggker maj på ggulvettt…i schtedet
for..
mig?
- …..
Ja, det ser ikke ud som om der er mere reportage fra kapsejladsen. Jeg ved ikke helt… Djøf, kan du høre
Det.. lader ikke til at være… tilfældet. Jeg tror vi siger mange tak til Djøf.
Årets Underviser, Hans Helge
Beck-Thomsen, ser på flaskepant
Læserbrev
I det seneste nummer af Paragraf blev det antydet,
at der skulle være slagsmål ved SJUSfesterne.
Nu som dengang må jeg blankt afvise
disse fuldkommen latterlige rygter. Der var ganske
vist en episode med en smadret rude ved
den sidste fest, men for det første var det et
uheld og for det andet var det ruden, der begyndte….
SJUS vil imidlertid ikke sidde kritikken overhørig.
Vi vil derfor gribe fat om ondets rod: Alkoholen.
Der er ikke noget vi her i SJUS afskyr mere end
fulde mennesker, og derfor har vi foretaget en prisjustering, så en halv
liter fadøl nu koster 50 kr. Det skulle gerne dæmme op for volden.
På vegne af SJUS
Martin Sjuste,
formand

FINE AKTØRER
Kjeldsen, Mikael Primsø og alle de andre
Skal du til førsteårseksamen?
Jurrådet udbyder nu kurset “Sådan består du
førsteårsprøven”. Under forløbet vil du få svar på alle
de relevante spørgsmål som du måtte have, bl.a.:
• Hvor mange obligationer er der i
obligationsretten?
• Grøn overstregningstusch – genvejen til
succes!
• Pensum – hvad skal vi med det?
Hos Terkild er du i gode hænder
• Gaffeltrucken – din bedste eksamensven.
Kurset forestås af konsulent Terkild Rammstein. Terkild har et indgående kendskab
til førsteårsprøven, idet han har været til den 3 gange – og det gælder både familieog
formueret!!! Siden har Terkild helt selv valgt at forlade jurastudiet og slå sig ned
som konsulent. Dog har Terkild også arbejdet med juraen i forbindelse med en større
byggesag.
* På grund af underviserens anstrengte forhold til institutleder Torsten Iversen, forventes det at kurset
afholdes uden for universitetet. Lokale oplyses senere.
Læserbrev
Kære Nemo Judex
Som trofast læser og bidragyder er det med beklagelse, at jeg nu erfarer Nemo
Judex stopper. Jeg har imidlertid fået en god idé til hvordan midtersiderne kan
bevare deres høje kvalitetsniveau og appel til den brede læserskare. Paragraf er
jo i forvejen et blad, der skal portrættere studiemiljøet på jura, og jeg synes ærlig
talt, at man fuldstændig har forsømt at rette fokus mod alle de lækre piger, der
går på studiet. For at råde bod på dette er mit forslag, at man helliger midtersiderne
til en månedlig “folde-ud-studine”. Det er jeg sikker på vil blive rigtig populært,
og jeg melder mig gerne selv til at sidde i udvælgelseskomiteen – hø, hø…
Med venlig hilsen
Roland Fledelius-Hansemand,
advokatfuldmægtig
Gråt og gammelt
Ved lektor i romerret, S.P.Q.R. Schmeichelhaft
Jeg er blevet bedt om her til sidst at fortælle lidt om livet på jurastudiet i gamle dage.
Ja, dengang var man jo “De’s”, og det er egentlig en skam at man ikke er det mere, men
de unge mennesker nu om dage interesserer sig jo kun for deres datamater og for at
drikke… øhmm…mmh… hvad er det nu det hedder…? Nå ja.. øh.. milkshake! Men
dengang var alle studerende jo flittige og de satte sig altid forrest i auditorierne, så jeg
aldrig skulle tale så højt, at jeg fik ondt i stemmen og ikke kunne fortælle
godnathistorier til mine børnebørn, når jeg kom hjem om aftenen. Men spørger man de
unge i dag, er det jo aldrig deres skyld. Ha! Det siger de jo alle sammen. Men hvis man
vil lede efter uskyldige, så er statsfænglserne altid det bedste sted at begynde. Det forekommer mig også, at… (Ja,
jeg tror, vi siger mange tak, og tak fordi du kunne komme –red.) Ja, jeg ville sætte pris på at blive tituleret “De”,
men det er jo så typisk for de unge mennesker, at…. (TAK fordi DE kunne komme! –red.)
15

16
ELSA International Summer
Seminar 2003 i København,
29. juli til 3. august
I de senere år har den internationale handelspolitik, som følge af globaliseringen, udviklet
sig med stor hast. Økonomiske såvel som politiske beslutninger truffet af nationalstater
og andre internationale aktører, f.eks. multinationale virksomheder og interesseorganisationer,
får hurtigt afledede og mærkbare virkninger i andre dele af verden. Forhold, som
nationalstaterne tidligere selv kunne regulere, bliver således nu påvirket voldsomt udefra.
Omvendt kan nationalstater og borgere i den globaliserede verden få indflydelse på og
påvirke det internationale system med egne handlinger
Med seminaret International Trade and the Environment – The Regulation of International
Trade in an Environmental Perspective, ønskes at give interesserede deltagere
en grundlæggende teoretisk forståelse for de retlige aspekter af international handel,
herunder særligt som denne er reguleret i WTO og GATT-regi. Deltagerne vil desuden
med særlig opmærksomhed rettet mod miljøspørgsmålet blive introduceret for de retlige
og politiske nøgleområder i relation til international handel samt de til grund herfor liggende
teorier.
Ovenstående skal danne det nødvendige faglige udgangspunkt for en indgående debat
på tværs af landegrænser og kulturforskelle vedrørende miljøspørgsmålets plads i den
internationale handelspolitik nu og i fremtiden.
Seminaret foregår i et internationalt miljø med deltagere fra ELSA’s 38 medlemslande.
Sideløbende med seminarets faglige indhold arrangeres et fuldt socialt program for deltagerne.
Deltagelse på seminaret koster €26 og forudsætter medlemskab af European
Law Students Association. I ELSA Aarhus er kontingentet kr 75,- årligt. Læs mere om
seminaret på www.ELSA.dk eller kontakt Charlotte Tvede Andersen på
copenhagenseminar@hotmail.com.

Læserbrev
Årets underviser er fundet!
Men hvor var alle de andre??
JURRÅDET:
Den 11 april afholdt Jurrådet arrangementet:
Årets underviser! Her kårer
de studerende den underviser der
efter deres mening har givet dem det
største udbytte gennem året. Dette
blev fejret på behørig vis ved en reception
i røgfyldt kantine, hvor jurrådet
var vært ved et lettere traktement.
Både studerende og undervisere var
mere end velkomne.
Ved udvælgelsen af årets underviser
lægges der vægt på stemmeantallet,
men i høj grad også på den studerendes
begrundelse. Det er derfor
ikke kun de velrenommerede forelæsere
der kommer i betragtning,
men også de enkelte holdundervisere.
Der blev i alt afgivet 124 stemmer,
hvilket er en væsentlig forbedring i
forhold til sidste år. Stemmefordelingen
var især fordelt på 2 undervisere
Frue Kirkeplads 4
8100 Århus C
Tlf. 89 31 00 00
Fax 89 31 01 01
More than legal expertise
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
Tlf. 72 27 00 00
Fax 72 27 00 27
og kombineret med de bedste begrundelser,
stod kapløbet mellem
dem. Den bedste begrundelse tilfaldt
Hans Helge Beck Thomsen. Herved
blev HHBT kåret som årets underviser..
Arrangementet var rigt besøgt af de
studerende som bakkede op om
kåringen af HHBT, og de fremmødte
nød den hyggelige eftermiddagen
med en øl og en sandwich.
Desværre kom der ikke mange undervisere…
Faktisk ingen, udover vinderen.
Dette har vagt stor undren i
Jurrådet, da kåringen er en tilbagevendende
begivenhed og samtlige
undervisere havde modtaget invitation
pr. mail.
Kåringen af årets underviser afholdes
som en cadeau til den underviser
som via pædagogisk evne
og fagligt engagement “brænder”
igennem til de studerende. Derfor
stiller vi os uforstående overfor det
Avenue de Tervueren, 155
1150 Bruxelles
Tlf. +32 2 736 05 23
Fax +32 2 736 20 51
kritisk lave fremmøde fra underviserne,
og vi må nødvendigvis stille
spørgsmålet: Hvorfor?? Er det fordi
arrangementet fra instituttets side
ikke tages alvorligt?? Eller er der
måske modvilje til at fremhæve den
enkelte??
Vi savner feed-back!!
Vi vil afslutningsvis gerne takke de
fremmødte studerende samt HHBT
for et rigtigt godt og hyggeligt arrangement.
Tekst: Louise Quorning, KJ og
Tom Kaadtmann Buck, KJ –
medlemmer af Jurrådet
B. Gnezdnikovsky per. 1, bldg 2
125009 Moskva
Tlf. +7 501 799 56 84
Fax +7 501 799 56 87
17

18
Undervisningsassistenter/studenterundervisere i retssociologi
Ansøgningsfrist: mandag den 19. maj 2003 kl. 12.00______________________
Ved Juridisk Institut, Afdelingen for Retslære er et antal stillinger som undervisningsassistenter
eller studenterundervisere ledige til besættelse pr. 1. september 2003.
Fagområde
Retssociologi.
Stillingens indhold
Stillingen omfatter 15 timers holdundervisning (à 2½ løntime) samt opgaveretning. Undervisningen
udbydes hvert år i efterårssemestret.
Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er
ikke muligt at tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt fremgår af
undervisningsplanen, som foreligger medio juni.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til professor Jørgen Dalberg-Larsen,
tlf. 8942 1501.
Kvalifikationskrav
Stillingerne besættes for en periode på indtil 3 år. Det konkrete timetal aftales for hvert
semester. Kvalifikationskravet til en undervisningsassistent er normalt en kandidateksamen.
Kvalifikationskravet til en studenterunderviser er normalt, at man er ældre studerende
på jura eller på en anden samfundsvidenskabelig uddannelse.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Formalia
• Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til § 14 i Ministeriets bekendtgørelse om
ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
• Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til afsnit 2.8 i det aftalte
stillingsstrukturnotat.
• Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere. Ansøgningen
skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere
undervisningsvirksomhed.
• Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC (undervisningsassistenter)
eller mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
• Ansøgning samt bilagsoversigt mærkes med det i opslaget anførte sagsnummer, stiles
til Aarhus Universitet og indsendes i 3 eksemplarer til Journalkontoret, Aarhus Universitet,
Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C, så de er Journalkontoret i hænde senest
mandag den 19. maj 2003 kl. 12.00.
Ansøgningen mærkes med sagsnummer: 2003-215/3-39

Studenterpolitik
Kursusfag i
sommerferien
Seriøse Jurister har fremsat forslag i Studienævnet om oprettelse
af frivillige kursusfagshold i juli og august måned. Ideen skal
gøre det muligt for studerende at afvikle jurastudiet mere
fleksibelt.
Et kursusfag indeholder i dag 40 lektioner,
hvilket uden besvær kan tages
over de 4 uger i juli måned, med
efterfølgende eksamen i august. Det
eneste, det kræver er, at der kan
findes folk til at stå for undervisningen,
og selvfølgelig at der er studerende
der er interesserede i ideen.
Efter at have forelagt forslaget for de
fire afdelinger er
svaret nedslåen-
de. Samtlige afdelinger
har måttet
afvise vores forslag,
først og fremmest
med begrundelse
i, at de
ikke har personaleressourcerne
til
det. Det er altså
ikke et spørgsmål
om penge at få
ordningen op at
køre.
Studienævnet har
meddelt, at det principielt støtter forslaget,
men hvis det skal realiseres
kræver det, at vi selv retter henvendelse
til en eller flere eksterne lektorer
for at høre, om de er interesserede
i at undervise i juli måned. Før vi gør
det, er det nødvendigt at studerende,
der kan være interesserede i at følge
et kursusfag i sommerferien retter
henvendelse til os, om at de er interesserede
og i så fald hvilke(t) kursusfag,
de kunne tænke sig at følge.
Ved gennemførelsen af vores forslag
kan vi se mange døre, der åbner
sig. For det første er der muligheden
for at studerende rent faktisk kan færdiggøre
uddannelsen helt op til et
semester hurtigere end planlagt. Det
bliver også muligt at sænke arbejdspresset
i et semester ved at tage ét
fag om sommeren og så f.eks. kun
to i løbet af efteråret. Hvis ordningen
Mange danske
studerende tager i
sommermånederne til
England og USA for at gå
på sommerskole, og får
en oplevelse for livet,
men hvorfor ikke tilbyde
det samme til
udenlandske studerende,
som vil besøge det
eksotiske Danmark?
bliver en succes kunne sommerudbuddet
inkludere engelsksprogede
kursusfag som ville have mulighed
for at tiltrække udenlandske studerende.
Mange danske studerende
tager i sommermånederne til England
og USA for at gå på sommerskole,
og får en oplevelse for livet,
men hvorfor ikke tilbyde det samme
til udenlandske
studerende som vil
Det skal understreges,
at
det selvfølgelig
bliver frivilligt,
om man har
lyst til at benytte
sin ferie til at
gå til undervisning,
men vi
mener helt klart
at tilbuddet
skal være der.
Selvom projektet
tidligst kan
realiseres i
sommeren
2004, vil vi allerede
nu kraftigt
opfordre alleinteresserede
i at rette
henvendelse til
Seriøse Juris-
besøge det eksotiske
Danmark?
ter, enten ved henvendelse på vores
kontor eller via e-mail. Vi vil så undersøge
muligheden for at finde kvalificerede
undervisere.
Tekst: Søren V. Andreasen,
formand, Seriøse Jurister
19

Studenterinstruktor i statsforfatningsret
Ansøgningsfrist: mandag den 19. maj 2003 kl. 12.00_________________________
Ved Juridisk Institut, Afdelingen for Offentlig Ret, er en eller flere stillinger som studenterinstruktor
ledige til besættelse for perioden pr. 1. september 2003-31. januar 2004.
Fagområde
Offentlig ret med særligt henblik på statsforfatningsret.
Stillingens indhold
Studenterinstruktorerne skal selvstændigt forestå undervisning i det nævnte fag.
Stillingen omfatter 45 timers undervisning (à 22 løntime). Undervisningen foregår på hold med
3 undervisningstimer pr. uge. Faget udbydes i efterårssemestret på 1. år af
bacheloruddannelsen.
Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke
muligt at tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt, der forventes at blive
mandag 11-14 evt. 12-15, fremgår af undervisningsplanen, som foreligger medio juni.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til lektor Ebbe Mansfeld Boe, tlf. 8942
1470.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som undervisningsassistent forudsætter en juridisk kandidatuddannelse.
Studenterinstruktorstillinger kan søges af ældre studerende. Ansøgere, som har bestået den
juridiske bacheloruddannelse, vil blive foretrukket.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk
tilhørsforhold.
Formalia
Vedrørende ansættelse henvises til § 14 i Ministeriets bekendtgørelse om ansættelse af
lærere og videnskabelige medarbejdere.
20
Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til afsnit 2.8 i den aftalte
stillingsstrukturnotat.
Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere. Ansøgningen
skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere
undervisningsvirksomhed.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC
(undervisningsassistenter) eller mellem Finansministeriet og SUL
(studenterundervisere).
$ Ansøgning samt bilagsoversigt mærkes med det i opslaget anførte sagsnummer, stiles til
Aarbus Universitet og indsendes i 3 eksemplarer til Journalkontoret, Aarhus Universitet,
Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C, så de er Journalkontoret i hænde senest mandag den
19. maj 2003 kl. 12.00.
Ansøgningen mærkes med sagsnummer: 2003-215/3-40

Artikel
Når godtfolk kommer til byen
34 århusianske studerende begav sig, under JUS’s kyndige ledelse, på
en tur til “den store by på den anden side af vandet”
Se, det hele startede torsdag d. 27.
marts, kl. 8 om morgenen, hvor den
deltagende skare var blevet tilsagt til
morgenmad i kantinen. Dette skal vi
ikke dvæle for meg-
et ved – morgenmad
er jo morgenmad,
og det kan
man ikke skrive
meget om.
Vel ankommet til
København en del
timer senere, blev
de trætte rejsende
indkvarteret på Hotel Absalon, et hyggeligt
lille sted midt i byens hjerte,
med masser af charme og toilet på
gangen…
Herefter var der frit slag i et par timer,
inden de mere seriøse og studierelevante
aktiviteter tog sin begyndelse.
Første punkt på programmet var et
besøg hos advokatfirmaet Lett & Co.
Lett & Co. er et middelstort advokatfirma
med ca. 70 ansatte, hvoraf ca.
35 er jurister, og en rimelig god
adresse på Rådhuspladsen.
Som ung og naiv studerende var det
egentligt rart at se, hvordan det
foregår ude i den rigtige verden, samt
at høre lidt om hvad et advokatfirma
laver.
Da Lett & Co. bagefter gav lidt at
spise, steg de lige et hak mere på
pointskalaen. Pålidelige kilder beretter,
at 34 studerende den aften konsumerede
35 flasker vin og 4 kasser
øl plus det løse, alt sammen på “firmaets
regning”.
Efterfølgende besøgte vi en af de
mange lokale beværtninger –
selvfølgelig også i et studierelevant
øjemed. Man kunne rigtigt mærke, at
her var man
kommet i selsk-
Som ung og naiv ab med de mere
studerende var det egentligt seriøse jurastu-
rart at se, hvordan det derende. Der
blev gået til op-
foregår ude i den rigtige
gaven med en il-
verden samt at høre lidt om, dhu, der ellers
hvad et advokatfirma laver kun sjældent
ses blandt de
studerende.
Som følge heraf blev morgendagens
besøg hos
Folketingets Ombudsmand
heller ikke fulgt med samme,
næsten skræmmende, opmærksomhed.
En enkelt
studerende måtte endda forlade
lokalet i hast – angiveligt
på grund af det iltfattige miljø
i rummet.
Kl. 12.30 startede fredagsbaren
i Jurahuset, og den
kunne man jo ikke undsige
sig fra at deltage i.
De fleste af os havde nok forventet,
at der var en åbenlys
grund til at starte en fredagsbar
så tidligt – ikke fordi der
som sådan er noget i vejen
med at starte tidligt. Vi husker
alle det gamle ordsprog,
der siger, at man ikke skal
udsætte til senere, hvad man
kan gøre nu… Det var dog
svært at
se nogen grund
til valg af starttidspunkt.
Imidlertid må
alle disse filosofiskeovervejelser
have gået
vores kære københavnskemedstuderende
forbi, der var
en stærk overrepræsentation
af ikke-københavnskestuderende.
JUS var så flinke at gi’ en drink – rå og uforfalsket hygge
Overvejer du,
kære læser, at
skifte til et af de andre jura-studier
må du derfor huske på, at en rigtig
fredagsbar skal holdes i Århus!
Resten af fredagen gik blandt andet
med et besøg hos Bech-Bruun Dragsted,
der fortalte lidt om hvilke krav,
de stiller til en nyuddannet jurist.
Lørdag blev, traditionen tro, afsluttet
med et besøg i Højesteret, hvor tidligere
højesteretsdommer Torben
Jensen var vært ved et lille foredrag
og en tår sherry. Har man endnu ikke
haft muligheden for at se Højesteret
og indsnuse lidt af stemningen, sny-
Tidligere højesteretsdommer Torben
Jensen foran en af de eftertragtede kåber
der man klart sig selv for en næsten
pseudo-religiøs oplevelse som
jurastuderende.
Mæt og tilfreds af oplevelser, begyndte
vi den lange rejse hjem til landet
på den anden side af Storebælt,
mens vi sang glade drikkeviser fra
JUS’s sangbog.
Har du, efter at have læst denne artikel,
fået lyst til at komme med på
turen til København, ja, så må du
spænde hjelmen, kridte skoene og
væbne dig med tålmodighed – det er
nemlig først til næste år.
Tekst og foto: Anders Kluw
21

Studenterpolitik
Forårsfornemmelser
i KJ
Efter Konservative Juristers 10 års
jubilæum sidste efterår var det den
20. februar tid til endnu en general
forsamling og fremmødet var, betydeligt
bedre end ventet, meget stort
og flere måtte forblive stående under
seancen. Vi skulle også alle haste
videre til JUS generalforsamling
bagefter, hvorfor netop vores generalforsamling
blev overstået på hvad
der nærmest må betegnet som rekordtid.
Netop den omstændighed,
at vi skulle haste igennem betød
således også at vi startede ud med
de legendariske formandsøl allerede
inden undertegnede fik overdraget
det ærefulde hverv.
Der blev takket af til gamle stabile
kræfter som Kresten Hoppe, Jørgen
Dreyer og Kelvin Thelin.
22
Til gengæld kan vi byde velkommen
til nye og engagerede kræfter, specielt
blev der budt velkommen til tre
nye og friske ansigter i bestyrelsen
med Birgitte Poulsen, Kristian Storgaard
og Robert Busk.
Det er dejligt at konstatere at nye og
stabile folk med erfaring fra andre
foreninger vil sætte deres kræfter ind
for at hjælpe med at forbedre vores
studie.
Som led i KJs strategi for at forblive
den all-round politiske magtfaktor på
jura, har vi i den forløbne periode
planlagt flere tiltag, med henblik på
arrangementer, der forener det politiske
med det sociale, her skal bl.a.
nævnes ’Vil du være advokatfuldmægtig’
i samarbejde med FAAF (21/
www.kromannreumert.com
4), rundtur på Rådhuset (6/5) og forsvarspolitisk
konfrontation (5/5) med
Helge Adam Møller og sommergrillfest
i Wilstersgade (26/6). Som altid
er der tilmelding på kontoret.
Videre vil vi fortsat planlægge visse
aktiviteter på vore før-fredagsbar
møder.
På den politiske front har vi intensiveret
vores arbejde for yderligere anvendelse
af IT-faciliteteter på jura.
Herudover arbejder vores nyudnævnte
web-ansvarlige, Søren Bloch,
på højtryk for at får vores hjemmeside
til at køre på et forsvarligt niveau.
Med ønsket om en god eksamensperiode.
Søren Volder, Formand
KØBENHAVN ÅRHUS BRUXELLES LONDON
SCANDINAVIAN LAW ALLIANCE
VINGE KB, SVERIGE – KROMANN REUMERT, DANMARK
THOMMESSEN KREFTING GREVE LUND AS, NORGE

Sommerdimission 2003
Sommerdimission afholdes fredag d. 27. Juni 2003 kl. 14.00 i Universitetets Aula.
Herefter er der reception med champagne og kransekage for alle gæster.
Hele arrangementet slutter omkring kl. 17.00.
Programmet følger senere ved opslag, da alle talerne endnu ikke er fastlagt.
Billetsalget foregår i Juridisk Bogformidling.
Nærmere oplysninger vedr. billetsalg o.l. oplyses ved et senere opslag på Universitetet.
I forbindelse med køb af billet, bedes kandidaterne skrive navn og adresse på en kuvert i
Bogformidlingen, så et fællesbillede af kandidaterne kan sendes ud efter dimissionen. Dette
sponsoreres af Jurrådets Fond og Juridisk Bogformidling, som tak for god studietid. Fællesbilledet
tages umiddelbart efter arrangementet i Aulaen.
Det er meget vigtigt, at alle kandidater skriver sig på tilmeldingslisten i Juridisk Bogformidling, når
billetter købes, da vi ikke har mulighed for, at få en kandidatliste fra instituttet. Vi har derfor kun
tilmeldingslisten i Bogformidlingen, til at vise, hvor mange kandidater, der dimitterer.
Derfor er det også vigtigt, at hver kandidat på selve dagen, tjekker hvor man skal sidde i Aula’en,
og derved sikrer, at ens navn er med.
Deadlines for Paragraf
Efterår 2003
• Onsdag d. 10.09 2003 kl. 12.00
• Tirsdag d. 29.10 2003 kl. 12.00
• Onsdag d. 29.10 2003 kl. 12.00
• Onsdag d. 19.11 2003 kl. 12.00
23

Indlæg
Med Vis Moot-
holdet til Wien
For første gang sendte Århus Universitet i år et hold af sted til
Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot, og
det blev en helt uforglemmelig uge i Wien, præget af teamspirit
og hårdt arbejde men derudover tilsat masser af
selskabelighed med de øvrige 127 deltagende hold.
Som indledning skal der måske lige
nogle fakta på bordet; Processpillet
drejer sig (kort fortalt) om voldgiftsret,
og er rent privatretligt. Det arrangeres
af Pace University i USA, men afholdes
altid i Wien, og foregår som
en voldgiftssag med særlig vægt på
international køberet (CISG). Dette
år var 10-års jubilæet for konkurrencen,
der gradvis er blevet større siden
1994 hvor kun 11 hold deltog. Dommerpanelerne
er nu oppe på 340
advokater og professorer, hvilket bidrager
til en international og profes-
24
Holdene samles på Juridicum’s tagetage
inden de skal i ilden.
Hele holdet og coach Claus ved Finale og
festbanket på Wiens rådhus.
sionel atmosfære – og såvel højt
ansete universiteter som de internationale
voldgiftsinstitutter anerkender,
at der ikke er noget andet
sted jurastuderende
kan lære så meget om
tvister og deres afgørelse.
For deltagerne har der dog
været tale om en lang proces,
inden vi endelig stod i
Wien og kunne prøve teorierne
af i praksis. Vi havde
allerede sidste efterår
tilmeldt os, og brugt anseelige
mængder tid på at
udfærdige processkrifter
for henholdsvissagsøger
og sagsøgte. Man lærer
hurtigt at finde rundt på
de forskellige internationale
voldgiftsinstitutters hjemmesider,
finde relevante artikler
og forsøge at kæde det
hele sammen til 35 siders
rimelig fornuftig juridisk argumentation.
Ana Mercedes López-Rodriguez
fra privatret
var til stor hjælp
når argumenterne skulle
prøves af under udarbejdelsen
af skrifter. Professor
Eric Bergsten, der udarbejder
opgaven hvert år,
sørger nemlig for, at der
altid er en vis mængde dobbelttydige
sætninger og
uklare voldgiftsklausuler,
der betyder, at ingen af
siderne har en vindersag.
Vi syntes, at vi leverede en
pæn arbejdsindsats, da vi
alle havde 2-3 kursusfag ved siden
af – og det er vi nok de eneste deltagende
hold, der har haft! Det gik nemlig
op for os i Wien, at langt den overvejende
del af holdene har haft det
som “fuldtidsbeskæftigelse” siden
september, og flere hold har endda
rejst rundt og øvet mod andre hold
inden de tog til Wien.
København (som gør meget ud af at
deltage i de forskellige processpil)
har haft retorik-undervisning en gang
om ugen, og har kørt spillet som video-konference
med Houston-holdet,
for ikke at glemme at de har Joseph
Lookofsky tilknyttet (han er en af de
Team Århus med dommerpanel og holdet
fra Columbia.
største kapaciteter indenfor CISG).
Vi fik en forsmag på, hvad turen ville
bringe, da vi fredag d. 4. april var taget
til København for at øve med københavnerne.
Joseph Lookofsky sad
som chairman i “voldgiftsretten”, og
det var stort set som at være til mundtlig
eksamen i 2 timer! På det tidspunkt
gik det op for os, at der er milevidt
fra europæisk retsprocedure til
forhandling foran et internationalt
panel af voldgiftsdommere, der stiller
“nærgående” spørgsmål efter for-

Vox populi
godtbefindende. Vi har dog alle hele
tiden været enige om, at vi tog af sted
for at lære, og at vores erfaringer
primært skal komme efterfølgende
hold til gode.
Når det er sagt, skal det også siges,
at vi klarede os absolut hæderligt
(selvom vores placering blandt de
128 hold faktisk ikke kendes endnu,
ved vi dog, at vi ikke gik videre efter
de indledende runder!), og gradvis
blev bedre og bedre efter mange timers
træning på hotellet. Mantraet blev:
Kend din sag. Forfra og bagfra, og
hver sætning i hvert bilag – kun på
den måde kan du tale nogenlunde
frit og abstrahere fra, at der stilles nye
spørgsmål hele tiden.
Tirsdag var det så slut, men vi sluttede
af med en fantastisk runde mod
Columbia – og bagefter vidste de i
hvert fald hvem University of Aarhus
var. De sidste 3 dage kunne vi så
bruge på at nyde det fantastiske vejr
og det faktum, at vi boede 300 meter
fra “Bermuda Triangle”, som er
Wiens barkvarter, ligesom der også
var flere officielle fester der skulle
passes. Vi fik ophøjet det at “mingle”
til en kunstform – og supermingleren
var såmænd vores coach Claus
fra Bech-Bruun Dragsted, som dog
var til stor hjælp dernede, men først
da han havde fået os til at svede angstens
sved som ondskabsfuld - men
også hjælpsom - voldgiftsdommer.
Nu er vi så tilbage i Århus igen med
den lidt tomme fornemmelse, man
altid har, når noget man har arbejdet
med så længe og har set så meget
frem til, lige pludselig er overstået.
Jeg tror jeg taler på alles vegne, når
jeg på det varmeste anbefaler deltagelse
på næste års hold – og flere
af os vil som coaches gerne give vore
erfaringer videre. Sluttelig skal det
nævnes, at det kan meritoverføres
som et bestået kursusfag – og der er
sandsynligvis også mulighed for at
få et for processpillet relevant kursusfag
(International Comparative
Law of Sales).
Tekst: Susanne Wærling
vox vox populi
populi
Som nogen sikkert har bemærket har Paragraf –
livsstilsmagasinet for jurister - skiftet layout. Dette har
medført, at bladet har været uden billeder af de forskellige
skribenter siden semesterets start. Men hvorledes er
dette blevet modtaget hos de menige læsere? Skal
billederne tilbage i bladet og hvorledes?
Lene Juul, 4. år:
Jeg havde faktisk bemærket at
billederne manglende ved nogle
af de faste indlæg, som månedens
portræt, kalenderen mv., og
jeg synes helt klart, at billederne
skal tilbage i bladet. Det er rart at
kunne sætte ansigt på de folk der
skriver artiklerne.
Desuden foretrækker jeg den
gamle stil med billeder ved alle
artiklerne, i stedet for f.eks. et
fælles billede forrest i bladet.
Anne Thulstrup, 2. år:
Jeg har ikke spekuleret over, at
billederne var væk – har først
bemærket det nu, hvor jeg blev
gjort opmærksom på det. Men jeg
synes at de skal tilbage i Paragraf,
fordi det gør bladet mere personligt
og nærværende. Der går så
mange studerende på jura, og
derfor er det rart med et billede så
man kan genkende folk. Billederne
skal være ved de enkelte artikler.
Tekst & Foto: Helle Hartvigsen
Søren Nørbæk, 3. år:
Jeg havde set at billederne var
væk, og jeg synes at de skal tilbage
i bladet. Det er godt for Paragraf,
eller en forening i det hele taget, at
folk kan sætte ansigt på medlemmerne.
Jeg mener ikke, at det er
selvhævdende eller for at profilere
sig selv, men det kan tværtimod
medvirke til at folk selv får lyst til at
lave et stykke arbejde for bladet..
25

Filmanmeldelser
The Hunted
Instr.: William Friedkin
Medv.: Tommy Lee Jones,
Benicio Del Toro, Connie
Nielsen
Jeg vil starte denne filmanmeldelse
med at fortælle om filmens handling,
og nu da det er overstået vil jeg gå
over til min mening om “filmen”. Det
eneste gode der er at sige om denne
film, er at den europæiske version er
23 minutter kortere end den amerikanske.
Igennem halvanden time sad jeg og
måbede over den elendighed som
en ellers normalt fantastisk
skuespiller, Benicio, havde medvirket
i. Det er kort sagt den dårligste
film jeg nogensinde har set. Den er
fra start til slut ufattelig forudsigelig,
og instruktørens forsøg på at gøre
den dyb, mislykkedes katastrofalt.
Det er den eneste film, hvor jeg har
overvejet at gå, og disse tanker kom
efter en halv time.
Tommy Lee Jones spiller en FBI
sporfinder, der har oplært agenter i
at dræbe, og naturligvis sker der det
at en af hans tidligere elever går
amok i en blodrus. Denne agent
spilles af Benicio Del Toro, der efter
en mission til Kosovo, mister grebet
om tilværelsen, og i stedet får en
trang til at jagte mennesker.
Dette prøver han at retfærdiggøre
med en historie om hvor mange
kyllinger, der bliver slagtet hvert år.
Som så meget andet i filmen gav
denne begrundelse overhovedet ikke
mening, og jeg sad endnu engang
tilbage med en følelse af at være blevet
totalt snydt af billetdamen, der
ikke på forhånd advarede mig i mod
at se filmen.
Et godt råd; Spar jeres penge, og se
eller gense Traffic i stedet, hvor Del
Toro, gør det fremragende.
26
af Martin Strandby Nielsen
X-men
Instr: Bryan Singer
Medv: Patrick Stewart, Hugh
Jackman, Ian McKellan,
Halle Berry
I et samfund der I forvejen ikke stoler
på dem, bliver mutanterne mødt af
en stigende discrimination, efter et
angreb fra en ukendt fjende som
muligvis er en mutant med hidtil
usete krafter. Nyheden om angrebet
starter et folkelig opråb imod mutanter
og dermed også støtte til lovforslaget
om større kontrol med mutanter:
The Mutant Registration Act. Den
militære leder af William Stryker som
menes at have foretaget eksperimenter
på mutantet (inkl. Wolverine),
er blandt de største støtter af forslaget.
Han iværksætter en plan med
det formål at udrydde alle mutanter,
og starter dermed en række angreb
mod The X-Men Mansion and
School(de gode mutanters hovedsæde).
The X-mens tidligere ærkefjende
Magneto er undsluppet fra sit
plastic fængsel, og sammen med
Professor Xavier, danner han en
spinkel alliance for at stoppe Stryker.
Alt imens dette sker tager Wolverine
nordpå i søgen efter sin fortid. Selv
med den tidligere Oscar vinder Halle
Berry på rolle listen og mange flotte
visuelle effekter, er X-men 2ikke andet
end film for børn og Star-Trek
fans. Ligsom sin forgænger, Spiderman
og Daredevil er historien mildest
talt overdrevet og uden indhold.
Det kan simpelthen ikke lade sig
gøre at sætte sig ind i de problemer
en halv ulv halv mand med exoskelet
går rundt med til hverdag. X-men 2 er
en film med effekter der bør ses i biografen
men med en handling som
bedst hører hjemme i sin originale
indpakning, en tegneserie.
af Jhin Lee
Hero
Instr.: Yimou Zhang
Medv.: Jet Li, Maggie Cheung,
Tony Leung Chiu Wai,
m.fl.
Hvis du kunne lide filmen “Tiger på
spring, drage i skjul”, så bør du også
se denne film.
Kineserne har nemlig gjort det igen,
lavet en film, hvor alle flyver rundt og
fægter og sparker, det bedste de har
lært. Og flot ser det ud, lad os lige slå
det fast.
“Hero” er en visuelt blændende god
film, man kan virkeligt mærke, at instruktøren
har tænkt godt og grundigt
over kompositionen i hver eneste
scene. Dette kunne man måske
påstå, at det er typisk for kinesiske
film, og det er det da også - gudskelov
for det, siger jeg bare.
Nu er der så også sagt det, der kan
siges og den visuelle side af filmen,
resten skal opleves. Lad os istedet
se på historien.
Vi er i kejserdynastiets spæde begyndelse,
hvor 7 konger slås om
magten. Den mest grusomme, kongen
af Qin, stræbes på livet af de
andre konger, der sender en lind
strøm af lejemordere efter ham.
Krigeren Navnløs henvender sig ved
slottets porte og påstår, at han har
besejret de 3 mest frygtede af lejemorderne.
Navnløs fortæller så kongen, hvordan
han besejrede de mægtige krigere.
Dette er sådan set historien, ikke
engang kort fortalt. Der er nemlig ikke
meget kød på historien her, den er
ærligt talt en tynd kop thé. Det kan
man så synes om, hvad man vil. Jeg
mener ikke det gør så meget, da det
er billederne, der driver denne film,
samt ikke at forglemme, de fantastisk
flotte kampscener - her kan Van
Damme godt gå hjem og lægge sig...
Så se filmen, hvis du bare vil underholdes
lidt.
af Anders Kluw

maj
maj
mandag d. 05.05.03
- AJ; møde kl. 16.15 på kontoret på foreningsgangen.
- MJ; møde kl. 16.15 på kontoret på foreningsgangen.
- KJ; forsvarspolitisk debat ved Helge Adam Møller (K) kl.
19.30 i KS`s lokaler i Wilstersgade 10. Tilmelding på
KJ`s kontor.
tirsdag d. 06.05.03
- Studienævnsmøde; kl. 12.15 (lille gavlværelse)
- KJ; rundvisning på Rådhuset ved Rådmand Poul B.
Skou (K) kl. 19.30. Tilmelding til Svend Bjerregaard på tlf.
51292345.
- Jurakoret; øver i Studenternes Hus, kaffestue 3 kl. 20-
22.
onsdag d. 07.05.03
- JUS; Nordisk Uge: Lund, Sverige indtil 11 maj.
fredag d. 09.05.03
- KJ; møde kl. 15.00 på kontoret på foreningsgangen.
- JUS; bemærk - ingen fredagsbar.
......nu sker der faktisk ikke mere i maj (bortset fra de
faste mødedage i de studenterpolitiske foreninger).
juni
juni
tirsdag d. 03.06.03
- Studienævnsmøde; kl. 12.15 (lille gavlværelse)
kalender
onsdag d. 11.06.03
- ELSA ; picnic i Botanisk Have kl. 18.00
torsdag d. 26.06.03
- KJ; holder sommergrillfest i Wilstersgade 10 kl. 19.30.
Tilmelding på kontoret.
fredag d. 27.06.03
- Jurrådet; afholder sommerdimission i aulaen kl. 14.00.
- JUS; holder sommerfest i Historisk kantine.
ultimo juni
- MJ; holder sommerarrangement (dagsarrangement der
ved redaktionens afslutning endnu ikke er fastlagt).
juli
juli
torsdag d. 03.07.03
- ELSA ; ELSA in the sun - Blåvand Activity Centre indtil d.
6 juli.
Kalenderpigen vil ønske alle en god
eksamensperiode og en efterfølgende
fremragende sommer.
af helle hartvigsen,
kalenderpige

POSTBESØRGET AVIS ( Apx 8050 ) Bladnr. 57121
Adresseændringer meldes til
Folkeregistret.
Øvrige henvendelser vedr.
leveringen rettes skriftligt til
Paragraf