December - Sønderjysk Landboforening

Fagligt nyt for iværksættere, erhverv og deltidslandmænd.
December 2011
Indhold
Zynergi-nyt
Alle heste skal have et pas
Dværghøns
Vær opmærksom på dårligt foder
Opfølgningskursus til sprøjtebevis/certifikat Hestens kropssprog
Valg af hønserace
Overholder din nye sprøjte det skærpede maskindirektiv?
Kåringstal for får og væddere 2011
Skal man slagte sine tyrekalve før eller efter jul?
Spørgsmål til nedenstående og Sønderjysk Landboforening, så kontakt:
Keld Taulbjerg
Økonomikonsulent
Deltidsrådgiver
Tlf. 7320 2864
kt@slf.dk
Solveig Kappel
Projektrådgiver
Tlf. 7320 2824
sk@slf.dk
Se landboforeningens nye hjemmeside: www.slf.dk og arrangementer
Solveig Kappel og Keld Taulbjerg vil ønske jer alle Glædelig Jul samt Godt Nytår!

Hest
Overgangsordnin
g
Alle heste skal have et pas
Kravet om pas gælder for alle heste, både i og uden for den organiserede avl. Der
er fastlagt en overgangsordning, og den sidste tidsfrist er d. 31. december 2011,
hvor alle heste skal være registreret. Dette gælder også for æsler og mulddyr.
Mere viden Læs mere om hestepas på
http://www.landbrugsinfo.dk/heste/hestepas/Sider/Startside.aspx. Kilde: Videncentret
for Landbrug, Heste.
Fjerkræ Dværghøns
Hobby Dværghønsehold har udviklet sig til den helt store hobby gennem de sidste 30-40
år. Dværghøns er meget produktive æglæggere og flere kan nemt klare sig over for
deres tilsvarende store race. Æggene er knap så store som almindelige hønseæg,
i gennemsnit vejer de cirka to tredjedele af et almindeligt æg. Udover
produktiviteten af æg er dværghøns også glade, flittige og frække.
Dværg-
wyandotter
De egentlige dværgracer (urdværge) er racer, der ikke findes i tilsvarende stor
race.
De racer, som også findes i store racer, kaldes fordværgede racer, og de har stort
set samme egenskaber, men er finere i sin bygning.
Som under beskrivelsen af de store racer vil vi ikke anbefale nogle bestemte
dværghønseracer, men gennemgå nogle af de mest kendte.
Dværg-wyandotter er langt den mest udbredte af samtlige
dværgracer i Danmark. Det skyldes, at den er meget hårdfør,
er en god æglægger af storblommede og velformede brune til
mørkebrune æg.
Dværg-sussex Dværg-sussex er en kombination af et roligt, fortroligt væsen og en god æglægger
af gullig farvede æg. Dværg-sussex har tillige meget fint kød fra sin firskårne
kropsform.
Dværg-new
hampshire
Dværg-new hampshire har en stor produktivitet af smukke velformede brunskallede
æg med relativ stor blomme. Dværg-new hampshire er rolige og tillidsfulde.
Desuden har de et godt kødsæt.
Italiener-dværge Italiener-dværge er en smuk og elegant dvæghøne, der findes i mange
farvevarianter, og som alle lægger mange og forholdsvis store æg.
Den Danske
dværg-landhøne
Den Danske dværg-landhøne er en lille let dværghøne med elegant, let knejsende
holdning og med raske livlige bevægelser. Hønsene kan blive ganske fortrolige og
omgængelige. Dværg-landhøns lægger hvide æg.
2

Dværg-orpington Dværg-orpington er rolige, hyggelige og gode til børn. Er ikke særlig
pladskrævende. De lidt dovne dværg-orpington har let ved at blive for fede, hvilket
man bør være opmærksom på i den daglige foderplan, da for fede avlsdyr giver for
få æg og en for dårlig befrugtning. Man bør derfor ikke bruge for meget majs og
hvede i sin foderblanding til voksne dyr, men hellere byg og havre. Det er en
fortrinlig ruger og kyllingefører. Æggene er lysbrunlige.
Dværgaustralorps
Dværg-plymouth
rocks
Dværg-australorps er en hårdfør og livlig dværghøne, som ikke er sky. Den er en
udmærket æglægger af lysbrunskallede æg.
Dværg-plymouth rocks er ligeledes en rolig og omgængelig race, og en god race til
hvor, der er børn. Den er en god æglægger af brunskallede æg.
Bantam Bantam er en af vores allermindste racer. Den er ganske
enestående med sin frimodighed, sin kækhed og livlige
væsen. Dens holdning er stolt og knejsende. Den findes i
mange farvevarianter. De mest udbredte er hvid og sort.
Hollandske
dværge
Den frimodige og kække bantam.
Hollandske dværge hører også til vore allermindste racer. Det er en vital og livlig
dværghøne, som kan blive meget fortrolig.
Mille-fleur I en del ældre litteratur benævnes de mille-fleur. Racen er ældgammel. Det er en
smuk og meget fortrolig dværghøne, der hurtigt bliver alle børns kæledægge. Den
har, som det fremgår af navnet, en meget fyldig fodbefjering og er kæk og vågen i
sin holdning. Den findes i et meget stort antal farvevarieteter.
Mere viden Ønsker du mere viden omkring dværghøns, er du velkommen til at kontakte din
rådgiver.
Foder Vær opmærksom på dårligt foder
Vi får i denne tid en del henvendelser om manglende ædelyst af foder. Måske er
årsagen, at det korn, der er brugt i foderblandingen, har været muggent. En del
korn var muggent, allerede inden det blev høstet på grund af den våde sommer.
Har kornet så været udsat for en mangelfuld nedtørring, kan det være svært at
undgå skimmelvækst.
Hvis man får foder, der lugter dårligt, eller hvor dyrene har en manglende ædelyst
til foderet, bør man være opmærksom. Det kan være svært at se på korn, om det
er dårligt – og hvor alvorligt det er.
Heste kan absolut ikke tåle muggent korn/foder. Kvæg kan i nogen grad tåle
3

muggent korn, da toxinerne delvis nedbrydes i vommen – dermed være ikke sagt,
at man skal fodre med muggent foder!!
Så har dyrene manglende ædelyst til foder, skal man undersøge partiel. Lugter
foderet, som det skal – smager foderet, som man kunne forvente – er foderet koldt.
En analyse kan i nogle tilfælde afsløre mug, men ikke i alle tilfælde, da varmen fra
en evt. pelletering ofte ødelægger svampene. Analyse er også ret dyr.
Mere viden Ønsker du mere viden omkring foder, så er du velkommen til at kontakte din
rådgiver.
Kursus Opfølgningskursus til sprøjtebevis/certifikat
Hvornår skal du
på kursus?
Hvad sker der,
hvis man ikke
deltager?
Hvis du har sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, og fortsat vil bevare retten til at
sprøjte erhvervsmæssigt, skal du på opfølgningskursus.
Du skal deltage i et opfølgningskursus inden 1. juli 2012, hvis dit sprøjtecertifikat
eller bevis er udstedt i perioden 1. juli 2002 – 30. juni 2009.
Tidspunkt for erhvervelse af certifikat/bevis Frist for
opdateringskursus
Før 30. juni 1995 inden 1. juli 2010
1. juli 1995 til 30. juni 2002 inden 1. juli 2011
1. juli 2002 til 30. juni 2009 inden 1. juli 2012
Man mister hverken sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, hvis man ikke deltager i et
opfølgningskursus til tiden, men retten til at sprøjte mistes! Retten generhverves,
så snart man har gennemført et opfølgningskursus.
Mere viden Ønsker du mere viden omkring opfølgningskursus, er du velkommen til at kontakte
din rådgiver.
Hest
Signalgivere
Ører
Hestens kropssprog
Hesten har et veludviklet kropssprog. Vigtige signalgivere, der kan kombineres på
forskellige måder er: Ører, øjne, tænder, hals, hale og kropsholdning.
Hesten kan med sine ører vise, hvilket humør den er i. Hvis hesten er gal, lægger
den ørene tilbage. Ørene kan bevæges uafhængig af hinanden, og deres position
viser normalt, hvor hesten har sin opmærksomhed. Hvis hesten vifter med dem
frem og tilbage, er det fordi, den lytter, hvilket den helst skal gøre, når du træner
som et tegn på, at den afventer dine signaler som leder. En glad hest har ørene
oppe. Hvis hesten slapper af, hænger ørene ud til begge sider.
Øjne Hvis hesten er bange, er øjnene vidt åbne, mens øjnene har et blødt og
4

drømmende udtryk, når hesten er tilfreds.
Tænder Hesten viser blottede tænder, når den er gal eller truende.
Halsen Hvor højt halsen holdes fortæller meget. Holdes halsen meget højt, evt. svajet
bagover, er det ofte udtryk for trodsighed, ubehag eller forurolighed. Strækkes
halsen langt frem i vandret stilling, er det oftest en trussel og i særdeleshed, hvis
det er med tilbagelagte ører og blottede tænder. Holdes halsen under vandret
betyder det ofte underkastelse, og der er ikke tegn på aggression.
Halen Halen er næsten et signalflag. Hvis halen er trykket
ned mellem bagbenene er det et tegn på
anspændthed. Højt løftet hale viser en glad hest. En
logrende hale er udtryk for irritation.
En glad hest.
Korrekt omgang Alle disse forskellige signaler kombineres og er udtryk for hestens humør, nøjagtig
som hos mennesket. Heste er store, stærke, hurtige og frygtsomme dyr, så
skødesløs uforsigtig opførsel eller uvidenhed kan føre til farlige situationer.
Det er ikke fordi hesten er ondskabsfuld, men langt de fleste uheld sker, fordi
hesten bliver bange for et eller andet, måske ubetydeligt i vores øjne. Heste er født
med et instinkt, der råder til at stikke af med det samme, og det skal man altid have
i tankerne med omgang med hesten. Hesten kan også pludselig gøre en undvigebevægelse
og kan uforvarende komme til at træde eller sparke os, eller den kan
bukke og stejle. Korrekt omgang med hesten skaber større sikkerhed for både hest
og mennesket. Kæmp ikke med hesten og brug ikke magt, men vær rolig.
Mere viden Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
Fjerkræ Valg af hønserace
Når man skal vælge høns, er der mange racer at vælge imellem, mere end 170
forskellige
hønse- og dværghønseracer i mange forskellige farver. Vi vil ikke anbefale, hvilken
race I skal vælge, men blot gennemgå nogle af de mest kendte.
Hybrid høns Hybrider er en betegnelse for erhvervskrydsninger af forskellige racehøns. Easy
Brown, amerlink, og rød amerikaner er nogle af de navne, som bliver brugt til
hybrid høns. De er skabt til æglægning, ja de nærmest sprøjter dem ud – 300+ om
året i deres første produktionsår. Tre hybrider lægger ca. samme antal æg om året
som fire racehøns. Efter endt karriere som æglæggere er der ikke noget kød
tilbage på skroget, og det er lige til at smide i skraldebøtten. Hvorimod de fleste
racehøns er gode suppedyr. Der er mange hybrid høns, som er fjerpillere, og de
5

kan have tendens til kannibalisme.
Wyandotter Wyandottenavnet menes oprindelig at stamme fra en indianerstamme og er
dermed af amerikansk oprindelse. Racen er hårdfør, lægger et lysbrunskallet æg,
rolig og omgængelig af væsen, ruger gerne, behøver ikke den høje indhegning.
Den har et godt slagtekød med fint gullig hvidt kød og med sin runde, buttede
kropsform rigeligt med kød overalt. Fjerfarve: De mest kendte er hvide, sorte, sølv-
og guldrandede, tværstribede og agerhønefarvede.
Sussex
En engelsk hønserace, der er udviklet med det formål
at være en kombination af god æglægning, hurtig
vækst og et godt kødsæt af hvidt kød. Det er en
meget rolig og fortrolig høne, der lægger velformede
æg af god størrelse, der har en let cremet farvetone.
Fjerfarve: De mest kendte, er lyse sussexer, der
består af en hvid yderfarve men en sort stribe i
behæng og sorte halefjer. Der er også den trefarvede og en gul farvevarietet.
En dejlig hønseflok
New Hampshire Racen er af nyere dato. Den blev i staten New Hampshire udviklet af andre
renracer.
I dag er den kendetegnet med hurtig voksende kyllinger, flittig producent af
brunskallede æg og et godt slagteprodukt. Den behøver ingen høj indhegning, 1-
1,25 m er tilstrækkeligt. Fjerfarve: I Danmark har vi den i rødbrun og hvid.
Italiener Italieneren stammer, som navnet siger, fra Italien. Det er en let hønserace, som er
livlig af natur og har nogen flyve-lyst. Hvis man ikke vil have italieneren til at gå frit,
vil det være godt at have en overdækket voliere eller et ret højt hegn. Racen er
meget kendt for sin store produktivitet som æglægger. Den lægger hvidskallede
æg, uanset farvevarietet, hvoraf der findes ca. 15 forskellige. De mest almindelige
farver er: Hvide, sorte, røde, brune, blå, gule, sølvfarvede, guldfarvede,
tværstribede og flere.
Danske
Landhøns
Danske landhøns er vores nationale race, der kan dateres helt tilbage til det 18.
århundrede. Af natur er landhønsene livlige og med nogen tilbøjelighed til flyvelyst.
Den kan være lidt sky, men ved at kende til dens psyke, kan man vinde dens
fortrolighed. Den er en udmærket æglægger af hvide æg. Fjerfarve: Mest kendt er
brun, hvid og sort.
Orpington Orpington er en engelsk hønserace. Det er en helt firkantet høne af kropsform. Den
er meget rolig og er en dårlig flyver. Den kan holdes i løbegård med meget lav
indhegning. Kan have tilbøjelighed til fedme. Den lægger ca. 110 – 160 æg om
året. Æggeskallens farve er gullig brun. Som slagtehøns er Orpington helt
fantastisk. Fjerfarve: Hvid, sort, gul og flere.
Australops Denne race er fremavlet i Australien af de engelske Orpington, specielt med
æglægning for øje. Racen er hurtig voksende og er en fortrinlig æglægger af
6

lysbrunskallede æg og med god kødsætning, kan dog være lidt mørk i huden og
kødet. Racen er rolig, men kan dog godt flyve, hvis de forskrækkes. Racen findes i
tre farver: Sort, hvid og blårandtegnet. Det er den sorte med den stærkt
grønglinsende fjerdragt, der er mest udbredt.
Plymounth rocks Plymounth rocks er en amerikansk hønserace. Den er rolig af temperament, ikke
særlig pladskrævende, en god æglægger af brunskallede æg, og som ligeledes har
et fortrinligt kødsæt. Den har begge ben plantet solidt på jorden og flyver derfor
ingen vegne. Den kræver derfor ikke et særlig højt hegn. Plymounth rocks findes i
flere farver: Hvide, gule, sorte, tværstribede og flere.
I næste nummer vil dværgracerne blive beskrevet.
Mere viden Ønsker du mere viden omkring valg af hønserace, er du velkommen til at kontakte
din rådgiver.
Ny
bekendtgørelse
Overholder din nye sprøjte det skærpede maskindirektiv?
Den 15.december 2011 træder en ny bekendtgørelse i kraft. Der er
tale om en skærpelse af maskindirektivet. Det har i
landbrugsmæssig sammenhæng blandt andet betydning for nye
marksprøjter.
De nye krav omfatter blandt andet:
Krav om, at kemidosering skal kunne justeres ”præcist og
pålideligt” i forhold til fremkørselshastigheden.
Kemikaliepåfyldning skal kunne foretages let og præcist, og der skal sikres
fuldstændig tømning uden spild.
Sprøjten skal sikres mod spild (dryp), når sprøjtningen afbrydes.
Rengøring skal kunne foregå let og uden forurening.
Det skal være muligt at tilslutte måleinstrumenter til kontrol af, at sprøjten
fungerer korrekt.
Dyser, sier og filtre skal være mærket på en sådan måde, at type og størrelse
klart kan aflæses.
Sprøjten skal forsynes med en ”tavle”, hvorpå der skal noteres, hvilket/hvilke
sprøjtemidler der køres med.
Det bør dog anbefales, at man forlanger, at en sprøjte købt i efteråret overholder
maskindirektivet efter den 15.december 2011.
Mere viden Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
Får Kåringstal for får og væddere 2011
7

Nu er kåringstallene for får og væddere kåret i 2011 klar. Tallene kan ses på
www.landbrugsinfo.dk via denne sti:
LandbrugsInfo > Får og geder > Avl og registrering > Kåringstal for får og væddere
2011
Kvæg Skal man slagte sine tyrekalve før eller efter jul?
Eksempler Der har, siden det blev meldt ud, at der ikke kom udsættelse af slagtetidspunktet
for handyr, for at de tæller med i den afkoblede handyrpræmie, været mange
forespørgsler. Nedenfor er gengivet 2 regneeksempler udarbejdet af Per Spleth,
Team Kødproduktion, Videncentret for Landbrug. Regneeksemplerne giver ikke de
endelige svar, men giver nogle bud på, hvilke overvejelser man bør gøre sig.
Måske gevinst på
500 kr.?
Der er i eksemplet regnet med en ungtyr på 400 kg 1.december 2011. Denne tyr
ville ”normalt” blive leveret 15. januar 2012, men så tæller den ikke med i den
afkoblede handyrpræmie. Der er regnet med en foderpris på 1,60 kr. pr. FE.
01.12.2011 15.01.2012
Salg af kalv 204 kg 234 kg
Klassificering 3,7 3,9
Kg pris (Danish Crown-notering uge 38) 22,25 kr. 22,96 kr.
Pris på slagtekalv 4.539 kr. 5.373 kr.
Ekstra foder 50 kg x 5,0 FE pr. kg x 1,60 kr. pr. FE - 400 kr.
Ekstra værdi af præmie 2011 + 500 kr.
Værdi af afkoblet præmie 2 år + 380 kr.
Ekstra til forrentning i 45 dage - 60 kr.
Indtægt 5.419 kr. 4.913 kr.
Det giver altså en gevinst på 500 kr.
med de valgte forudsætninger, ved at
sælge kalven inden nytår. Men falder
prisen med 2,5 kr. pr. kg, vil det bedre
kunne betale sig at vente med at
levere tyren til efter nytår.
Kødkvægtyre Laver man det samme regnestykke med en kødkvægtyr, viser det et tab på 542 kr.,
hvis man venter med at levere den. Prisen skal altså falde med 2 kr. i december,
for at det kan betale sig at vente.
8

Kødkvægstyr omkring årsskifte 2011-2012
01.12.2011 15.01.2012
Salg af kalv 280 kg 320 kg
Klassificering 10 10,5
Kg pris (Danish Crown-notering uge 38) 25,25 kr. 25,50 kr.
Pris på slagtekalv 7.070 kr. 8.160 kr.
Ekstra foder 70 kg x 6,0 FE pr. kg x 1,60 kr. pr. FE - 672 kr.
Ekstra værdi af præmie 2011 + 500 kr.
Værdi af afkoblet præmie 2 år + 380 kr.
Ekstra til forrentning i 45 dage - 80 kr.
Indtægt 7.950 kr. 7.408 kr.
Brug egne tal! Man skal dog altid sætte sine egne forudsætninger ind i beregningen. Det er altså
ikke den endegyldige sandhed.
Mere viden Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
finansieringen af projektet.
9