Nyt fra 6. klasse - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

Efteråret 2012
Rudolf Steiner skolen i Silkeborg

Indholdsfortegnelse:
Skolelederen
Skoleårets tema
Computere gør os dumme
- Manfred Spitzer, hjerneforsker med speciale i mediebrug
Nyt fra 4. specialklasse
- Dragen og Michaelsfesten
Nyt fra 6. klasse
- Stile med temaet ”Krimi”
Nyt fra 7./8. klasse
- Artikler om parkourbaneindvielsen, land art og Møgeløturen
Michaelslegende
Nyt fra basarudvalget
Sagt af børn
Kalender
Illustrationer: Drage og parkourbane: Mia og Sophia 6. klasse
I 6. klasse lavede vi en tegnekonkurrence omkring parkourbanen og
specialklassens drage. 4 elever var dommerpanel, og 2 af de 4
vindertegninger kan ses her i bladet. egentlig var påtænkt alle fire, men
stregen i de to andre var for sart for at kunne gengives ordentlig i kopi.
De tre musketerer: Emma 7./8. klasse
Deadline julenummeret: Mandag d. 10. december

Skolelederen
Så er vi nået til Michaelstiden, som er tiden efter Michaelsdag den 29.
september. Michael er ærkeenglen Skt. Michael, som står for klarhed i
tanken, retfærdighed i dommen og sandhedens vogter i kampen mellem
det gode og det onde. I gamle dage i Danmark kaldte man dagen
Mikkelsdag, og faktisk var dagen helligdag i Danmark indtil 1770, hvor
Struense i sin (for ham katastrofale) reformiver afskaffede dagen for at
samle den i Store Bededag sammen med alle de andre katolske helligdage,
man synes lidt overflødige at holde i hævd.
Men på Steiner-skolerne holder vi fremdeles Michaelsfest. Dette
hænger sammen med vort syn på årsløbet, hvor efteråret er
karakteriseret ved, at vi som mennesker skal finde energi, kraft og
styrke indadtil i os selv, hvor forår og sommer er tiden, hvor vi gives
kraft udefra gennem sol, varme og naturens vækstkræfter. Selvom vi
som moderne mennesker efterhånden oplever, at vi er langt fra naturen,
er vi stadig en del af den, og ligesom planterne mister bladene om
efteråret og trækker energireserverne ind i træved og rødder, sker
denne proces også (dog i langt mere ubevidst grad) med os mennesker.
Det er den indre kraft, vi skal værne om.
Symbolet med Skt. Michael og dragen, som han overvinder i kamp, kan
fortolkes i meget bred forstand. Det oprindelige billede af Skt. Michael
som hærfører for en englehær, der på Guds bud nedstyrter den faldne
engel Satan og hans sammensvorne til helvede, og herefter vogter
himmerigets porte, så Satan ikke kan vende tilbage hertil.
Som jordiske mennesker skal vi selv udkæmpe denne kamp mellem det
gode og det onde. Det være sig i os selv i vore indre kampe og i vore
omgivelser, hvis vi ser uretfærdigheder foregå. Det er dette tema, som
bliver en del af undervisningen, så eleverne får en ubevidst (men også
gerne bevidst) oplevelse af godt og ondt, det rigtige og det forkerte. Og
selvfølgelig er vi som mennesker ikke beriget med den objektive sandhed,
men må mange gange ty til at spørge vor egen samvittighed i dette
eviggyldige spørgsmål.

I den jordiske sfære er Skt. Michael personificeret i Ridder Georgs
(Skt. Georgs) kamp og overvindelse af dragen. I år foregik
Michaelsfesten udenfor som et lille totalteater med recitation, smedning
af Ridder Georgs sværd, befrielsen af prinsessen (den uskyldige, rene)
fra dragen, som må finde sig besejret. I spillet dør dragen, - i
virkeligheden vil dragen nok altid være til stede og kampen være en
daglig udfordring!
Vender vi blikket lidt tilbage til Møgelø-turen, som vi havde 6.-7.
september, var det igen i år en forrygende oplevelse for mange børn. Som
skole er vi altid lidt i tvivl om, hvor meget vi skal sætte i værk af
aktiviteter; fordi mange gange er samvær, fantasi og gode snakke med
kammerater alt rigeligt. Årets festtema var renæssancen, hvor der blev
fremstillet parykker til de fine, klædningsdragter og langfingerknive til
udskuddet. Samt meget mere. Der blev danset spillet og hygget rigtig
meget. Også oppe på teltpladsen var der gang i samvær på tværs af de
ældste klasser. Mange snakke omkring bålet, mens snobrødene blev sorte;
alt var nok, som det skulle være. Der har været tanker oppe at vende om
Møgelø-turen skal være en permanent tradition, eller om tiden måske er
inde til noget andet. Men vi må sande, at for eleverne er et alternativ til
Møgelø svært at finde.
Møgelø har ligesom alle elementerne i sig og øen indeholder masser af
muligheder, som kun vor fantasi sætter grænser for.
På skolen har vi også haft en lille intern høstfest den 21. september med
4.-5. klasse som producerede høstsuppe til hele skolen. Denne blev
serveret i klasserne, mens dans og spil foregik i salen. En dejlig positiv
oplevelse.
Årets tema er i år ’Det sunde Skoleliv’. Her vil vi gerne i samarbejde med
forældrene arbejde med sunde vaner, fysisk og psykisk velvære og
skoleparathed. Der vil komme fokus på cykling til og fra skole, og også
elevers søvnbehov, brug af timer foran skærm samt meget mere kan
være emner, der vil være relevante at fokusere på. På fællesmødet
(møde mellem bestyrelse og kollegie) havde vi en lille drøftelse om

opdragelse, i relation til hvad der er skolens opgave, og hvad der er
forældrenes opgave. Vi tog udgangspunkt i et afsnit af en bog med titlen:
’De kompetente Forældre’. I denne bog er der mange gode pointer til
forældreopdragelse, hvor der bl.a. er fokus på, hvor vigtigt det er at
være sig selv (autencitet) og ikke altid stille sine egne behov i 2. række. I
bogen er der ét tema omkring de ’servicerende’ forældre, der altid står
på pinde for deres børn, og ikke får noget godt ud af det. Et andet tema
er de selv-iscenesættende forældre, der planlægger hele familiens
hverdag uden tanke på, hvad et barn egentlig kan rumme. Umiddelbart
kunne man tænke, at det dette er en negativ indgang, men jeg må
indrømme, at jeg som far til 3 børn også fik nogle tanker sat i gang, som
var rigtig gode. Så har man lyst til lidt selvrefleksion, kan bogen
anbefales.
Jes Juul Lauesen, Skoleleder

Årstemaet ”Det sunde skoleliv”
I år har vi på skolen fokus på det sunde skoleliv. Det kan være mange
forskellige ting. På klassemøderne har den enkelte lærere og
forældregrupper haft mulighed for at diskutere, hvad de synes, der
kunne være væsentligt for dem at have fokus på.
Ud fra en rundspørge blandt eleverne på skolen kan vi forstå, at ¾ af dem
bliver kørt i skole. Det er der naturlige grunde til med vores store opland
og placering, men er det mon den eneste grund?
I 6. klasse talte vi om, hvad der er sunde pligter for barnet at udføre i
hjemmet. Som lærer oplever man jo nogle gange, at eleverne kan have
svært ved at vaske et bord af med en klud, feje, støvsuge osv. Er det
sådan nogen unge mennesker, vi ønsker at sende ud i verden? Hvordan
skal de nogensinde kunne flytte hjemmefra? … Fysisk udfoldelse og
motoriske færdigheder er vigtigt for indlæring. Noget man let kommer
til at tage fra børnene ved at gøre tingene for dem.
Der er mange ting, der hører ind under årets tema. Søvn, mad, lektier,
motion, venner og parathed, som vi havde fokus på sidste år. Måske er
der noget bestemt du synes, hører under temaet. Så tøv ikke med at lade
os det vide.
Med venlig hilsen
Pædagogisk råd.

Manfred Spitzer, hjerneforsker med speciale i mediebrug:
Computere gør os dumme.
Interview i Abendzeitung München 12/9 2012
Mere information fører til det modsatte: Manfred Spitzer,
hjerneforsker fra Ulm, varsler den ’digitale demens’. Den begynder
allerede i børneværelset.
Det endnu ikke særlig gamle årtusinde har et moderne sygdomsbillede:
den digitale demens. Sydkoreanske læger har hos unge voksne fundet
udtalte hukommelsesforstyrrelser, forbundet med afstumpning –
fremkaldt ved overdreven brug af digitale medier. Dette har givet Ulmer
hjerneforsker Manfred Spitzer anledning til i sin bog ’Digital demens’ at
påvise, hvordan vi ’bringer os selv og vores børn fra forstanden’ – således
er undertitlen.
Abendzeitung: Hr. Spitzer, hvad siger deres egne børn til Deres
angreb på de digitale medier?
Manfred Spitzer: De fem af dem er allerede voksne. Derudover har jeg
endnu en tre-årig datter. De store bruger selvfølgelig medier som det
passer dem. Men de har alle takket mig for, at de ikke tilbragte deres
barndom og ungdom foran tv og computer.
Gruppepresset blandt børn om at være digitalt on-line er jo større i
dag.
Det bliver fremstillet overdrevet. De eneste der er udenfor, er dem der
bruger de digitale medier for meget. Børn og unge med et lille
medieforbrug bliver socialt integreret. Det viser videnskaben entydigt.
Hvordan opstår så det modsatte indtryk i offentligheden?
Det bliver bevidst udbredt af industrien efter mottoet: Den der ikke er
’inde’, er hægtet af. Desværre fænger det hos forældrene. De vil ikke
have at deres børn kommer bagud i den teknologiske udvikling.

Hvorfor skal børn ikke lære tidlig omgang med computeren?
Der findes ingen beviser for et positivt udbytte. De må gøre Dem klart,
at vores hjerne som barn lærer ufatteligt meget mere og meget
hurtigere, end når vi bliver ældre. Fra hjerneforskningen har vi masser
af gode data. De beviser, at spor som anlægges gennem brug, har en
tilbøjelighed til at stivne i sin egen form.
Og det betyder?
Hvis man som ung i timevis har ’skudt løs’, så får man en ’skydehjerne’.
Det kan senere kun udlignes ved opbydelse af en uforholdsmæssig høj
indsats. Jeg har i mit praktiske arbejde oplevet en række unge mænd,
som allerede var fuldstændige vrag.
Trods dette er kendskab til computer dog påkrævet til de fleste
jobs.
Hvis man lærte programmering i skolen, ville det måske være
meningsfuldt. Men man lærer om den software der bruges – Microsofts
produkter er skolefag. Og de er forældet i løbet af fem år.
Der findes rigtig mange computerlæreprogrammer for skolebørn.
Hvad er der galt ved det?
Når informationer fra mennesker bearbejdes i en dialog eller en
diskussion, er dette ifølge alt hvad vi ved, den dybest mulige form for
bearbejdning. Denne læreeffekt kommer ikke med i læreprogrammerne.
Analyse af Pisa-undersøgelserne viser i øvrigt, at en computer i
klasseværelset påvirker skoleudbyttet negativt. Man behøver ikke være
hjerneforsker for at forstå, at timelang medieanvendelse ikke bringer
noget godt med sig.
Mange ønsker derfor mediepædagogik som skolefag.
Til det kan jeg også sige: alkohol er en del af vores kultur, hvorfor laver
vi ikke alkoholpædagogik?

Den gode bog, det onde fjernsyn og den onde computer – er det ikke
for skabelonagtigt?
15 minutters læsning om dagen og 7½ times medieforbrug er desværre
den statistiske virkelighed. Denne dose er gift.
Man kan også bruge pc-er til at læse og skrive
De som rent faktisk gør det, kan have udbytte af det. Men 10-12-årige
piger, som er on-line i timevis på de sociale netværk, bliver frem for alt
ulykkelige. Det viser undersøgelser.
Det ved den sunde menneskeforstand egentlig også.
Naturligvis, men man behøver alligevel det videnskabelige bevis, fordi der
lyder så højt et markedsskrig til fordel for de digitale medier, som er
direkte uudholdeligt – og som politikerne kører med på.
Et eksempel?
Når Statsanstalten for Sundhedsoplysning foreslår, at fædre køber en
Playstation til deres børn, så de kan blive mediekompetente, så er det en
Sony-reklame i en statsfinansieret oplysningsbrochure. Også selv om det
er videnskabeligt bevist, at karaktererne forværres med en playstation i
børneværelset. Kulturstatsminister Bernd Neumann har i dette forår
udmærket skydespillet ’Crysis 2’ som årets bedste spil med en præmie på
50.000 euro. Hvilken verden lever vi i?
De formoder lobbyisme?
Det er endnu værre: De eksperter som blev indkaldt til Forbundsdagen,
har til hver en tid en platform for medierne. De er ikke købt, således som
det tidligere var skik og brug med tobaksindustrien. Computer- og
innovationsteknikfirmaerne har endnu flere penge – de køber hele
forskningsinstitutter.

Gennem internettet har alle – teoretisk – muligheden for den samme
information og den samme uddannelse.
Det var jo også argumentet ved radio og tv, ved alle nye medier. Blot er
det modsatte altid indtrådt. Det er fuldstændigt klart, at den sociale
kløft forøges gennem de digitale medier. Naturligvis kan man læse
højvidenskabelige kilder i timevis online. Men det er der ingen der gør – i
hvert fald ikke nogen fra de laveste samfundslag.
Måske er det som ved ethvert modefænomen – Facebook går også
over igen?
Det ved jeg ikke, men mit håb er et andet: Der også flere og flere unge
som siger: Jeg gider ikke længere være med i dette vanvid, jeg vil leve
normalt igen, min mobil skal kun telefonere, ellers helst intet andet. Det
vil også igen blive et privilegium at være off-line.
Manfred Spitzer: ’Digitale demens – Wie wir uns und unsere Kinder um
den Verstand bringen’ (Droemer, 366 sider, 19.99 euro)
Verlag: Droemer (3. august 2012) Sprog: tysk
ISBN-10:3426276038
ISBN-13: 978-3426276037
Oversættelse: Inge Schøler Christensen, september 2012
Artikel venligst tilvejebragt af Ole Bonde Henriksen,
virksomhedspraktikant.

Dragen – og Michaelsfesten
I løbet af forsommeren var (dengang) 3. specialklasse i gang med sit
byggeprojekt: en drage.
Byggeprojektet i 3. klasse er normalt noget med at mure – en bænk, et
lille hus, en ovn, en bro osv., - ting, der kan komme ind under det at stifte
bekendtskab med ”de gamle håndværk”, som jo er et stort tema på dette
klassetrin.
Vores valg faldt på dragen, fordi især vores drenge er meget optagede af
dette væsen, og det gælder jo om, hvordan den størst mulige begejstring
for et projekt kan vækkes. Vi begyndte med at forme den i ler, så der
var et billede at hjælpe forestillingen på vej.
Herefter gik vi i gang med at klippe hønsenet, og forme det til et legeme
med 4 ben, et stort hoved og en lang hale. Det fyldte en stor del af
klassen, før vi flyttede udenfor. Nu blev skelettet placeret og
efterfølgende fyldt med: et af de gamle skraldespands- stativer, en
masse papir og klude mm. og det første lag cement kunne arbejdes ind.
Det var bestemt ikke noget let stykke arbejde, men børnene og vi voksne
kløede på dag efter dag, indtil børnene til sidst ikke orkede mere drage,
og de voksne sluttede arbejdet med dens overflade. Efter en lang
sommerferie var materialet hærdet og kunne males.
Undervejs har vi fået mange kommentarer og begejstrede udsagn fra
mange af skolens elever, som synes bestemt at dette dog er det bedste
byggeprojekt på stedet og en evig spørgen om, hvornår de endelig kunne
få lov til at lege på dragen. Malingen skulle dog hærde i 4 uger, dvs. indtil
vi kom frem til Michaelsfesten.
Således blev det: Michaelsfesten blev holdt ude i det fri, med
specialklassens drage som et af omdrejningspunkterne. Og sikke en
drage: den spyede både ild og røg, da ridder Georg kæmpede imod den.
I essen brændte et muntert bål, nu det var udenfor, - så smedene havde
en troværdig smedje. Og elever fra samme klasse havde fået instruktion
til

othmergymnastisk fægtning, som de udførte nede på ”scenen” samtidig
med, at ridder Georg kæmpede med dragen oppe på bakken. Det gav en
meget god dynamik.
Ærkeenglen Michael med store eurytmiske gebærder, blev for første
gang gennemført af en elev – fra 9/10. klasse. Englen var placeret øverst
på højen – bag drage, ridder og prinsesse. Foran et hvidt klæde strålede
den – virkelig som sendt fra himmelen. Ridder og prinsesse agerede
ligeledes oppe på bakken, - således at scenen i år var meget rummelig.
Musikken sad tørt inde i vikingehuset, og dog som del af cirklen vi
dannede nede på pladsen. Og den satte sine dramatiske farver ind
imellem de skiftende reciationer fra klasserne.
Vi blev velsignet med regn under det meste af forestillingen! Hvorimod
solen kom frem, da ridderen havde sejret over dragen.
Nu bliver dragen så del af børnenes legeplads. Dens navn er Fafner, -
og i løbet af året kommer vi til at synge sangen om Sigurd Fafnersbane.
Den kan rides på osv., og derudover har den en særlig evne: Den kan sluge
hvad som helst! Så hver gang, nogen er meget tæt på at sige noget grimt
til hinanden, kan de nu skynde sig op til dragen, og hviske det ind i dens
øre. Så kommer den helt sikkert til at hjælpe os her på skolen med at
blive meget dygtige til, ikke at sige noget til hinanden, som vi slet ikke
mente, eller som en anden kan blive ked af.
Vi har lavet en opslagstavle med billeder af dragens tilblivelses proces.
Nu står den i skolens foyer, og kan ses der frem til efterårsferien.
Glædelig Michaelstid med mod på det gode og interesse i at arbejde med
alle drager, så de kan blive til hjælpere og øjenåbnere hen ad vejen – med
Skt. Michaels hjælp.
Sibylla

Nyt fra 6. klasse
Kapitel 1
Liget i krattet Jeg kørte af sted mod posthuset for at hente mine breve,
som skulle bringes ud. Da jeg kom hen til broen, stod jeg af cyklen for at
gå hen over broen. Men da jeg var nået halvvejs, så jeg, at der lå blod.
Jeg vidste ikke, om det var fra et menneske eller et dyr, så jeg satte
cyklen fra mig. Jeg begyndte al lede efter flere blodpletter, og da så jeg,
at der lå en pige i et lille krat. Jeg skyndte mig ned til krattet for at
finde ud af, om hun var død. Da jeg kom derned, så jeg, at hun var død og
ringede straks til politiet og mesterdetektiven Fred Town. Kort tid efter
kom de, og de undersøgte liget. "Hun er død for to-tre dage siden." sagde
Fred Town. "Dræbt med knivstik og smidt ud i floden, hvor hun har ligget
i en dag og bagefter er hun skyllet op på land ind i krattet. Vi må
kontakte hendes forældre hurtigst muligt, og fortælle dem det!"
Kapitel 2
Den mistænkte. Jeg var på vej hen til undersøgelserne af pigen, for at vi
kunne kontakte hendes forældre. Da jeg ankom, åbnede jeg
indgangsdøren og gik ind til laboratoriet, hvor de undersøgte pigen. "Fred,
Fred skynd dig herhen, vi har fundet ud af hvem pigen er! Hendes navn er
Jessica Jones. Hendes forældre meldte hende savnet i søndags, og vi
tror vi har en mistænkt, nemlig hendes søster Cristen Jones. Hun
foragtede sin søster for alt i verden, og hun er en god mulighed." "Så må
vi jo afhøre hende. Da jeg undersøgte gerningsstedet, fandt jeg en
blodplet, som ikke tilhørte den dræbte. Det er meget mystisk, for hvem
lægger en dråbe blod ved et gerningssted?, men det var et meget
utydeligt spor. Det sad på en brombærplante, så morderen har
sandsynligvis skåret sig." "Er det vores eneste spor?" "Så vidt jeg ved,
har vi ikke andre spor, men jeg tager derud igen i morgen."

Kapitel 3
Liget i skoven. Jeg var på vej ud til den store bøgeskov. Jeg havde lige
været på vej ud til gerningsstedet, da jeg fik en melding fra politiet om,
at de havde fundet endnu et lig! Så der var jeg på vej hen for at
undersøge det sted. Da jeg kom derhen, blev jeg ført hen til
gerningsstedet. Denne gang var det en dreng, der var blevet hængt. Jeg
kiggede nærmere på liget. "Endnu et mord med knivstik, men denne gang
er offeret kun blevet såret og derefter blevet hængt. Sandsynligvis
hænger disse to mord sammen, og morderen vil slå til igen, det er jeg
sikker på. Men hvem bliver det næste offer? Jeg regner med, at hvis vi
ikke får opklaret disse to mord, vil vi få mange sager. "Er du sikker på
det?" "Om vi opklarer sagen? Måske. Om vi finder flere spor eller flere
mistænkte? Ikke sikker endnu. Men en ting håber jeg vi finder ud af,
nemlig hvem morderen er, og at vi får anholdt morderen, så der ikke er
flere ofre!"
Kapitel 4.
Næsten opklaret. "Yes! Jeg tror jeg har fundet en mistænkt mere,
nemlig John Braun, Jessicas grandfætter, som også hadede Jessica. Men
hvorfor skulle han dræbe en uskyldig dreng? Jo, fordi det var Jessicas
bedste ven Luis, og John hadede også Luis, fordi Luis var bedre til en ting
end ham selv! Det kunne også være Jessicas nabo, Brad Coin, som syntes,
at Jessica og Luis var nogle idioter. Eller måske hendes søster Cristen
Jones? Vi er simpelthen nød til, at afhøre dem alle med det sammen."
"Hvem starter vi med?" "Lad os bare starte med Brad Coin". Brad ankom
til afhøringen. "Nåh, hvad lavede du i søndags d. 5. juni imellem kl. 22.57
og kl. 23.35?" "Jeg var på café i New York og drak kaffe og shots med
min eks." "Er du sikker på det Brad? Har du et vidne måske?" "Ja, og jeg
har ikke været i nærheden af hende pigen den 5. juni" " Må jeg se dine
flybilletter?" "Ja da, men jeg skal lige hjem og hente dem." "Ok, klokken
er 12.45 og afhøringen afbrydes."
lO min. efter kom Brad Coin tilbage. "Nå har du billetterne med?" "Ja det
har jeg. Se selv, jeg var af sted d. 5. juni, og jeg kom først hjem om
tirsdagen.” ” Okay, du kan godt gå nu” ”Mange tak for det.””Nåh det var

ikke ham, som var morderen, så prøver vi med Cristen Jones."
Dingelingeling. Dingelingeling. "Ja det er Cristen.” "Hej mit navn er Fred
Town." "Åh, hvilken ære at tale med dig." "Tak, men det var nu ikke det
jeg ringede for at høre. Det var nu egentlig angående din søsters død."
"Åh, det var ikke..." (Telefonen kratter) "Nej, det var det, der ikke måtte
ske. Strømmen gik!"
Kapitel 5.
Liget på kirkegården. Jeg var blevet kontaktet kl. 05.47 af politiet om, at
der var fundet et lig på en kirkegård. Jeg var straks oppe af fjerene og
var kørt med det samme. Nu var jeg lige ankommet, og jeg gik i gang med
at undersøge gerningsstedet efter spor. "Fred, er det dig?" "Ja,
hvorfor?" "Fordi jeg bare skulle være sikker." "Hvor blev den døde
fundet, og vil du føre mig derhen?" "Ja, bare følg efter mig." Jeg blev
ført hen mod det sted, hvor liget blev fundet. "Kendte du den døde
person?" "Ja, det var pedellen på denne kirkegård, og jeg er en af
præsterne." "Okay, interessant. Ved du hvad han hed?" "Ja, han hed
Christoffer Willson." Nu stod vi foran liget af Christoffer Willson, og jeg
begyndte at undersøge liget for at lede efter spor." Hm, det ser ud som
om han er død i nat, præcis hvornår aner jeg ikke, men han er i hvert fald
blevet kvalt af sit reb, som han havde på sig. Der er ingen blodpletter
eller ridser på liget. Jeg skynder mig at få ham sendt hen på laboratoriet
for at de kan undersøge ham yderligere og tjekke den mindste detalje så
som ridser og sår.”
Kapitel 6
Opklaringen. Dingelingeling. Dingelingeling. "Ja, det er Cristen." "Ja hej,
det er detektiven Fred Town. Jeg vil gerne have at du kommer til
afhøring angående din lillesøster Jessicas død, kl. 19.00 og ikke et minut
senere!" "Ok, men hvor skal jeg køre hen?" "Hen til retten i London."
"Okay, jeg kommer præcis kl. 19.00." "Fint, så mødes vi senere. "Kl. 19.00
var jeg på vej hen til retten. Jeg var sent på den og måtte skynde mig.
"Hej, er det dig der er Cristen Jones?" "Ja, det er mig. Og er du Fred

Town?" "Ja, det er mig. Nå, lad os se at komme indenfor." Vi gik ind i
retssalen og satte os ned. "Nå,Cristen. Hvad lavede du i søndags d. 5. juni
imellem kl. 22.57 og kl. 23.35?" "Jeg var i Wales, og jeg sov på mit hotel."
"Og hvad skulle du så i Wales?" "Jeg skulle til en kunstudstilling." "Hvad
lavede du så mandag d. 6. juni imellem kl. 18.26 og kl. 20.07?" ”Jeg var på
vej hjem fra Wales og ankom først kl. 21.04." "Hvad lavede du så den 7.
juni mellem kl. 01.36 og kl. 03.47?" "Jeg sov i min seng. Og forresten vil
jeg lige tilføje, at jeg ikke har set min lillesøster i over en måned." "Ok.
du kan bare gå hjem nu." "Tak for det. Jeg går hjem i seng. Jeg har
nemlig en afhøring i morgen kl. 10.00 med den sidste mistænkte vi har,
nemlig John Braun." "Det gør du bare Fred, så ses vi i morgen."Ja det gør
vi.”
Næste morgen kl. 10.00.
Vi sad alle sammen og ventede på, at John Braun skulle komme. Endelig
åbnede døren sig, og der kom en mand ind. "Er du John Braun?" "Ja, det
er mig." "Sæt dig venligst ned her. Ok, hvad lavede du d. 5. juni imellem
kl. 22.57 og kl. 23.35?" "Jeg var på vej over en bro på vej hjem." "Hvad
lavede du så d. 6. juni imellem kl. l8.26 og kl. 20.07?" "Jeg gik en tur i
skoven." "Okay, hvad lavede du så d. 7. juni imellem kl. 01.36 og kl.
03.47?" "Jeg var i nærheden af en kirkegård." "John Braun, du er
hermed arresteret på grund af tre mord på tre dage, tilstår du?" "Ja, jeg
tilstår. Jeg har begået mordene." "Men hvorfor dræbte du tre uskyldige
mennesker?" "Fordi jeg hadede min grandkusine, for hun var så
irriterende, og hendes bedste ven hadede jeg også, og det var fordi, han
var bedre til at spille skak end mig, og pedellen dræbte jeg, fordi han
havde set mig dræbe Luis, og mistænkte mig for mordet på Jessica.”
"Send ham i fængsel med det samme, så der ikke er flere der dør."
Skrevet af Naja, Olivia, Noah, Dominic og Oscar.

Nyt fra 7./8. klasse
Fredag den 17. august blev parkour banen indviet. Parkcour Bjarke og
hans ven viste os en masse fede tricks.
Den grundlæggende idé bag Parkour er, at bevæge sig gennem
omgivelserne og at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst
muligt kun ved brug af kroppen.
Dagen startede med en velkomsttale, som en af forældrene holdt. Dem,
der ville lære lidt parkour, skulle først varme op, og de andre kunne spise
kage eller andre ting. Til opvarmningen skulle vi kravle på alle 4,
sidelænds hop og en masse andre ting. vi lærte ”lazy”. Det er, hvor man
løber fra siden og så holder fast med højre hånd på en stang og kaster
sit højre ben og så venstre ben over stangen. Vi lærte også underbar. I
underbar kommer man forfra under stangen, man griber fat med begge
hænder ca. en armlængde fra stangen, smider begge ben under på samme
tid og lander med begge ben på jorden. Men det er kedeligt at læse om
parkour. Man skal bare gøre det. Jeg synes, at det er en god måde at
bruge sin krop på. Vi lavede også en masse andre ting og var i gang i flere
timer. Det var meget hyggeligt.
Der var en fra TV2ØST som optog begivenheden. Det var sjovt at se det
i fjernsyn om aftenen.
Sylvain

Hovedfag med venskabsklassen:
I dag skulle vi ud i skoven og lave land-art med vores venskabsklasse.
Vi mødtes med dem ude i skoven ved den store sten, og så blev vi delt ind
i 7 grupper. Jeg var i gruppe med Alberte, Linea og Victor fra min egen
klasse og Nanna og Silja fra 2.-3. Vi pyntede et træ med bregner, blade,
blomster og græs. Det forestillede en frø, der åd en fuglerede med et
æble i;) ;)
Sarah

I september måned midt i renæssance tiden skulle hele skolen til Møgelø.
En ø, som ligger ude i Julsø. Hele skolen havde set frem til denne store
dag.
Om aftenen skulle der holdes en stor høstfest med folkemusik, optræden
og masser af dans. Fine folk kom fra hele Europa. Det hele startede med,
at en meget smuk og pyntet båd skulle sejle alle de fine folk over til den
hyggelige ø. Så skulle alle finde deres sovepladser og pakke deres ting ud,
men så blev der ellers gjort klar til den store høstfest. De blev sminket,
fik fine kjoler på, og så fik de deres hår sat i stand. Alle festede hele
natten lang. De grinede og åd sig mætte i kage, popcorn og en hel del
saftevand. Næste dag var folk lidt trætte men havde hygget sig som
aldrig før!
Signe

Opføres fredag d. 26/10 kl. 10.10 og kl. 19.00 i skolens sal. Vel mødt!

Michaelslegende
Da den mørke tidsalder lakkede mod enden, søgte den faldne gud den
afgørende kamp, men for tidligt som det var hans natur.
I de forgangne årtusinder var de mørke kræfter, som udgik fra ham,
vokset umådeligt. Han havde misdannet sine englevinger, så de var blevet
dragefinner, tynget af jordens støv. Elementerne og naturrigerne havde
han underlagt sig, da han betvang de skabende naturkræfter og rev hvert
støvgran af materie til sig. Han betvang sten, plante og dyr, fordi de bar
jordisk stof i sig; og også mennesket, for så vidt det havde legeme.
Medens naturens skabninger bøjede sig i afmagt, fulgte de fleste
mennesker ham af egen fri vilje, for han fastholdt dem i den tro, at de
intet andet var end legeme. Han formørkede deres erindring om deres
oprindelse i det himmelske og gav dem jordisk viden i stedet.
Ud af denne viden formede menneskene en kunst som de kaldte teknik;
de forvandlede stoffet og omspandt hele jorden med den faldne guds,
dragens kraft. Uden at bemærke det lå menneskene under for dragens
magt, som havde holdt sit indtog i dem. Således opbyggede de
underkuende elementarånder og de vidende uvidende menneskehænder i
fællesskab en verden op, nemlig ingen anden end en eneste stor
dragekrop. Den boede dragen i fuld af triumf.
Menneskene kaldte dragekroppen ’jord’ og nåede dermed helt ud til
stjernerne.
Men jorden var bestemt til at være Kristi legeme.
Og nu sker dette:
Før den mørke tidsalder ender ifølge æonernes lov, fremtvinger dragen
kampen om det endelige herredømme. For at sikre sin fæstning, jorden,
én gang for alle, samler han sine hære og fører dem mod himlene.
Da han når grænsen, som skiller verdenerne, slukkes sollyset, dagen
formørkes til nat, og planetsfærerne forstummer.
”I vil få at se, at derovre vil I finde det, jeg altid har forkyndt: Intet!” –
Således taler dragen til sine skarer og overskrider grænsen.

Opmuntret følger skaren af tjenende ånder ham, de som kæmper for
ham for lønnens skyld, og med dem hans hovedstridsmagt: den vældige
hær af sovende mennesker: De sovende mennesker marcherer med
lukkede øjne, og kampråbene gjalder, råb som dragen har lært dem:
”Alt eller intet!” – Således lyder råbet.
Uhørt fortoner ekkoet sig i verdensrummet.
Uden at møde modstand bevæger dragen sig gennem de tomme, mørke
sfærer én efter én. Begærlige efter bytte sværmer hans ånder rundt.
Skaren af sovende mennesker følger ham blindt og adlyder hans mindste
vink.
Det trækker ud, der sker intet. Langt om længe bryder et lys frem ved
randen af evigheden.
Lyset kommer nærmere, bliver stærkere, deler sig op, giver sig til kende.
Det er de ufødte menneskesjæle som kommer; sjæle der i disse øjeblikke
forbereder sig til at fødes på jorden i nye klæders lys.
Foran dem en strålende skikkelse, hvis åsyn lyser op i alle sfærer: Sankt
Michael, herre i den nye tidskreds.
”Har himlen ikke mere at byde på? Ingen kamp med serafer og keruber?!”
–
Med hånlatter hilser dragen den lille skare, som kommer ham i møde.
Triumf blander sig allerede i hans latter. For det er ikke de højere
hierarkier, der hindrer hans herredømme over jorden; det er de nyfødte
mennesker, som kommer til jorden med den himmelvisdom, som Michael
har givet dem.
Det er dragens egentlige mål at erobre de ufødte. Herskede han også
over dem, ville jorden være ham sikker. Derfor ødelægger han himlene.
Og nu, denne skare! Udleveret til ham!!
”Du kan ikke komme forbi mig!” – råber Michael.
”Netop det skal du få at se!” – svarer dragen og giver sin hær tegn at
omringe den lille skare. Lumsk sætter han det første stød ind.
”Du kan ikke!” – råber Michael, opfanger stødet og stiller sig beskyttende
foran de unge sjæle.

Således flammer kampen op. Forvirrede tøver ånderne. Men
menneskeskarerne rykker truende frem. Med bortvendte hoveder – for
selv med lukkede øjne kan de ikke udholde Mikaels lys – omringer de
sovende mennesker alligevel Michaels skarer og slutter dem inde. Deres
tal er uoverskueligt stort, deres kraft kvælende. Ud af deres midte
støder og slår dragen dødeligt med hoved og hale.
Michael svarer med spyd af lys, som bryder frem af hans øjne. Hvor de
oplyser mørket, viger de sovendes hær. Dog bag hans ryg presses der
ubønhørligt på.
Mere og mere lammede bliver de omringendes pres, stadigt indsnævres
den lysende kreds. Mørket synes allerede at have herredømmet – da
skiller en ny hær de stridende parter. Som skygger trænger den sig ind
mellem det bølgende mørke og det opblussende lys, et gråt slør vævet af
de afdødes sjæle. Sart og dog ugennemtrængeligt holder det mørket
tilbage.
Uden af forstå ser dragen, at alle de dødes sjæle, som har levet på
jorden, står mellem ham og hans bytte. Han taler til dem i bydende tone,
men de vender ham ryggen; også de som fulgte ham på jorden, slutter sig
til Michael. I skæret fra hans øjne lyser deres grå klæder op i alle
farver.
Lysende træder de hen foran de ufødte. Dragens fremstød bliver mere
og mere rasende; men de preller af som mod et frelsende skjold – uden
virkning.
Og en stille stemme taler: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil tidernes
ende.” – Da løfter dragen udmattet sit hoved og erkender Kristus selv
som de dødes fører.
Det svimler for dragen. Men Michaels åsyn lyser op i uendelig kærlighed
til Herren. Hans hjerte flammer modigt og begejstret. En stråle af
solens lys bryder frem af hans hjerte.
Dragen snubler blændet. Da rammer Michaels strålespyd ham.
Således blev den store drage kastet ud af himlen for tid og evighed af
Michael. Dybt falder han, indtil jorden opfanger ham. Her bor han nu og
opbygger sin kraft på ny.
Og den sovende menneskeskare?

Rystelsen over dragens fald fordrev søvnen fra mange, de åbnede øjnene
og det lykkedes for de fleste at vække deres nærmeste.
Alle ved nu, at kampen går videre. Den udkæmpes på jorden alle jordens
dage – med menneskekræfter, i mennesketanker, i menneskehjerter. Dér
kæmper lys og kærlighed mod mørket. Men hver nat viser Michael de
sjæle, som vil lytte, menneskets og jordens sande bestemmelse.
Michaels tidsalder er brudt frem.
Dansk oversættelse af Inger Carlsen
Ukendt forfatter.

Sagt af børn:
1. Hundredeårskrigen stoppede af sig selv, fordi soldaterne døde af
alderdom.
2. Brystsvømning er en slags svømning hvor du udover arme og ben også
bruger brysterne.
3. Tåge er en stor, hvid dyne som kan lægge sig overalt på et øjeblik. Den
fjernes med tågehorn.
4. En vinkel er det lille rum som findes mellem to linjer. Det kan blive op til 90
grader i et sådan rum.
5. Da Kennedy blev skudt, faldt der tre skud, men de fandt kun to. Politiet har
opgivet eftersøgningen.
6. Fordi jeg besvimer af blod, spiser jeg kun helstegt bøf.
7. Verden har fire hjørner. Dem finder vi med et kompas og en stærk kikkert.
8. Et horoskop er et apparat til at tælle stjerner med.
9. Koen parrer sig med oksen for at få kalve; oksen gør det fordi den har lyst.
10. Med de kikkerter som laves i dag vil solen være meget nærmere om 30
år.
11. Hvis man er arbejdsløs, får man ikke mad på bordet. Så må man selv
lave det.
12. Hjemme, hvor jeg bor, tømmer postbuddet arbejdsløshedskassen to
gange hver dag.
13. Mig og nogle fra min klasse laver et band, fordi vi gerne vil være rige, så
vi kan købe nogle cd'er med os selv.
14. Babyen laver moderkager nede i maven. - for ellers kan den godt kede
sig.
15. Gamle mennesker slår ikke hinanden så meget. For det er jo svært, når
man har stok i den ene hånd.
16. Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af
moderen.

17. Jeg kunne godt tænke mig at bytte min lilllebror for en hel stak brevpapir.
18. Jeg synes, søskende er dumme - bortset fra min hund.
19. En jordemoder er en, der trykker en på kinden, når man lige er født.
20. Et beskyttet værksted er et, der er lidt helligt, og så har det ekstra tykke
mure.

Kalender for skoleåret 2012/2013
Dato Begivenhed
Fredag den 12. oktober Skolemotionsdag
Mandag den 15. - fredag den 19. oktober Efterårsferie
Onsdag den 31. oktober kl. 19.00 Besøgsaften. Overskoler
Onsdag den 21. november kl. 19.00 Åbent hus for gamle elever
Lørdag den 1. december kl. 10.00 Basar
Mandag den 3. december kl.19.30 Advent spiral
Mandag den 10. december Eurytmikavalkade
Onsdag den 19. december Intern juleindsyngning
Onsdag den 19. december kl. 19.00 Julespil for forældre og udefrakommende
Torsdag den 20. december Julespil
Fredag den 21. december Juleferie
Søndag den 6. januar H3k spil for forældre om aftenen
Mandag den 7. januar Skolestart efter juleferien. H3k spil om
formiddagen
Lørdag den 26. januar Åbent hus
Fredag den 8. februar Fastelavnsfest
Mandag den 11. - fredag den 15. februar Vinterferie
Mandag den 25. marts - mandag den 1. april Påskeferie
Lørdag den 6. april Påskefest
Onsdag den 24. april Årsmøde
Fredag den 26. april St. Bededag
Lørdag den 4. maj Majfest
Torsdag den 9. maj Kr. Himmelfartsdag
Fredag den 10. maj Fridag
Mandag den 20. maj 2. pinsedag
Onsdag den 5. juni Skolefri
Onsdag den 19. juni Sommerkoncert
Tirsdag den 25. juni Sidste skoledag
Onsdag den 26. juni Oprydning 9 - 15
Fredag den 28. juni Sommerferie

Rudolf Steiner Skolen
i Silkeborg
Stavangervej 3 ● 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 0333
www.steinerskolen-silkeborg.dk
rss.silkeborg.kontor@mail.tele.dk