Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...
27.07.2013 • Views
Share Embed Flag

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
danskstok.dk

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

START NOW

Medlemsblad <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> Forening <strong>for</strong> Systemisk<br />

og Narrativ Terapi og Konsultation<br />

SyStemiSk<br />

Narrativt<br />

Forum<br />

48<br />

<strong>Invitation</strong> <strong>til</strong><br />

<strong>25</strong> <strong>års</strong> <strong>jubilæums</strong><strong>års</strong>møde<br />

Fremtidige spor <strong>–</strong> i en social og polititisk kontekst<br />

danskstok.dk<br />

12<br />

Er tiden moden <strong>til</strong><br />

en mere nuanceret<br />

<strong>for</strong>ståelse af AHDH?<br />

Hvad <strong>års</strong>agen er <strong>til</strong>, at så mange børn<br />

får s<strong>til</strong>let diagnosen?<br />

22<br />

En dag med<br />

Bruce Wampold<br />

Fokus på fælles faktorers betydning<br />

32<br />

Vejen <strong>til</strong> mestring<br />

2. del<br />

Scott Miller og Mark Hubble<br />

3<br />

SoMMer 2013

<strong>Dansk</strong> Forening <strong>for</strong><br />

Systemisk og Narrativ<br />

Terapi og Konsultation<br />

BESTyrELSEN<br />

b@danskstok.dk<br />

Susan Harnow<br />

(<strong>for</strong>mand)<br />

Kontorvej 49,<br />

2860 Søborg<br />

40 23 60 14<br />

susan@danskstok.dk<br />

Anne Saxtorph<br />

(næst<strong>for</strong>mand)<br />

22 16 00 65<br />

anne@danskstok.dk<br />

Dorte Nikolajsen<br />

(kasserer <strong>–</strong><br />

indmeldelse<br />

og kontingent)<br />

61 36 41 01<br />

dorte@danskstok.dk<br />

John Gurnæs<br />

20 92 91 95<br />

john@gurnaes.dk<br />

Signe Bergman<br />

Johansen<br />

41 11 81 88<br />

signe@danskstok.dk<br />

Lisa Romlund<br />

41 18 21 00<br />

lisa@danskstok.dk<br />

Jørgen Malmkjær-<br />

Mørch<br />

30 31 11 02<br />

jorgen@danskstok.dk<br />

Pia Harboe Andersen<br />

(1. suppleant)<br />

97 98 13 94<br />

ph@koppf.dk<br />

Ulla Fæster<br />

(2. suppleant)<br />

21 23 42 50<br />

mail@ullafaester.dk<br />

2<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

LoKALE<br />

KoNTAKT-<br />

pErSoNEr<br />

Nordjylland<br />

Kirsten Bakholm<br />

30 52 74 40<br />

kbh@jammerbugt.dk<br />

Vestjylland<br />

Mette Westergaard<br />

21 68 69 76<br />

mette_west@hotmail<br />

Østjylland<br />

Bodil Burian<br />

86 27 47 23<br />

burian@burian.dk<br />

Sydjylland<br />

Martin Oksbjerg<br />

20 67 90 44<br />

oksbjerg@stofanet.dk<br />

Fyn<br />

Cathrine Dejgaard<br />

62 23 48 45<br />

cathrine.dejgaard@<br />

svendborg.dk<br />

København<br />

Marianne Bærenholdt<br />

51 51 77 90<br />

marianne.baerenholdt@<br />

gmail.com<br />

Sydsjælland<br />

Ulla Fæster<br />

21 23 42 50<br />

mail@ullafaester.dk<br />

Judith Klitgaard<br />

55 96 94 50<br />

judithklitgaard@yahoo.<br />

dk<br />

Bornholm<br />

Solvejg Rosenkilde<br />

Nielsen<br />

56 49 65 62<br />

rosenkil@tiscali.dk<br />

MEDLEMSKAB<br />

og prISEr<br />

Personligt<br />

medlemskab 650,-<br />

Institutions-<br />

medlemskab 1.500,-<br />

Studerende 350,-<br />

Sambo 300,-<br />

(oplys sambos navn)<br />

Obs. Alle post<strong>for</strong>sendelser<br />

sendes kun <strong>til</strong> én i<br />

husstanden.<br />

Kontingentet<br />

indbetales på:<br />

Reg.nr.: 1199<br />

Kontonr.: 0004568826<br />

v. <strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

Systemisk og Narrativ<br />

Terapi og Konsultation.<br />

Samtidig sender du en<br />

mail <strong>til</strong> indmeldelse@<br />

danskstok.dk, med datoen<br />

<strong>for</strong> din indbetaling.<br />

SyStemiSk<br />

Narrativt<br />

Forum<br />

Ansvarshavende redaktør:<br />

Susan Harnow<br />

Bladudvalg:<br />

John Gurnæs, Susan Harnow,<br />

Susanne Kitaj<br />

Materiale sendes <strong>til</strong>:<br />

susan.harnow@gmail.com<br />

Materiale sendes som vedhæftet fil<br />

på e-mail. Annoncer som PDF-fil og<br />

artikler i Word. Artikler skal ledsages<br />

af et foto i høj opløsning og en kort<br />

beskrivelse af <strong>for</strong>fatteren.<br />

Annoncepriser <strong>for</strong> medlemmer:<br />

1/1 side: 4.500 kr.<br />

1/2 side: 2.<strong>25</strong>0 kr.<br />

1/4 side: 1.1<strong>25</strong> kr.<br />

1/8 side: 500 kr.<br />

Priser <strong>for</strong> ikke-medlemmer<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Hjemmeside:<br />

www.danskstok.dk<br />

Webmaster:<br />

Jørgen Malmkjær-Mørch<br />

webmaster@danskstok.dk<br />

Deadline <strong>for</strong> næste nummer:<br />

1. september 2013<br />

Af hensyn <strong>til</strong> rettidig udgivelse af bladet<br />

bedes artikler, annoncer, lokalnyt<br />

mv., være os i hænde inden deadline.<br />

Bladet udkommer 4-6 uger efter<br />

deadline.<br />

Oplag: 500 stk.<br />

Udsendes <strong>til</strong> alle medlemmer af <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> Systemisk<br />

og Narrativ Terapi og Konsultation.<br />

Grafisk design og layout:<br />

Appetizer.dk · Simon Johnsen<br />

Tryk:<br />

CS Grafisk<br />

ISBN 1600-2954

12<br />

Er tiden moden <strong>til</strong> en mere nuanceret<br />

<strong>for</strong>ståelse af AHDH?<br />

i hvert nummer Bøger<br />

4 Formandens klumme<br />

af Susan Harnow<br />

5 Nyt fra bestyrelsen<br />

27 Læserne mener<br />

En kommentar <strong>til</strong> Ole Fogh Kirkebys<br />

artikel ”Opmærksomhedens<br />

Janusansigt” i Forum nr. 2 2013<br />

40 Lokalt<br />

Nordjylland<br />

Sydsjælland<br />

Østjylland<br />

Vestjylland<br />

47 Kursuskalender 2013<br />

8 Bøger <strong>til</strong> inspiration<br />

10 Boganmeldelse<br />

The Dialogical Therapist<br />

28 Bogstafetten<br />

Trans<strong>for</strong>ming Emotions<br />

30 Boganmeldelse<br />

Narrativ Praksis i Skolen<br />

Foreningen<br />

6 Nordisk Ledermøde i Helsinki<br />

19 <strong>STOK</strong>S Jubilæumskurser<br />

20 <strong>STOK</strong>’s nye kursus-<br />

eksperiment<br />

38 FIT kursus<br />

48 <strong>25</strong> <strong>års</strong> <strong>jubilæums</strong><strong>års</strong>møde<br />

iNdhold<br />

22<br />

En dag med Bruce Wampold<br />

Artikler<br />

12 Er tiden moden <strong>til</strong> en mere<br />

nuanceret <strong>for</strong>ståelse af<br />

AHDH?<br />

Hvad <strong>års</strong>agen er <strong>til</strong>, at så mange<br />

børn får s<strong>til</strong>let diagnosen?<br />

22 En dag med Bruce Wampold<br />

Fokus på fælles faktorers<br />

betydning<br />

32 Vejen <strong>til</strong> mestring - 2. del<br />

Af Scott Miller og Mark Hubble<br />

3<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

<strong>for</strong>maNdeNS<br />

klumme<br />

HjErNEuDVIKLINg<br />

og DE VIgTIgE<br />

rELATIoNEr<br />

i dette nummer af Systemisk<br />

og Narrativt Forum<br />

præsenterer vi en artikel af<br />

psykolog Susan Hart som<br />

optakt <strong>til</strong> vores kursus med<br />

hende om Neuroaffektiv<br />

Psykoterapi <strong>til</strong> september.<br />

Samtidig bringer vi i dette<br />

nummer en anmeldelse af<br />

Martin Nevers og Anette<br />

Holmgren om Narrativ<br />

pædagogik i Skolen.<br />

Nogle medlemmer vil måske<br />

undre sig over hvor<strong>for</strong><br />

<strong>STOK</strong> nu udbyder kurser<br />

om hjerneudvikling og hjerne<strong>for</strong>skning.<br />

Men <strong>for</strong> mig<br />

at se <strong>til</strong>byder den moderne<br />

hjerne<strong>for</strong>skning nu et biologisk<br />

og dokumenterbart<br />

argument <strong>for</strong> at interessere<br />

sig <strong>for</strong> relationer og<br />

kontekster.<br />

Hjerne<strong>for</strong>skningen viser<br />

bl.a., at vores hjerneudvikling<br />

<strong>for</strong>egår i en<br />

relationel kontekst, og at<br />

omsorgssvigtede børns<br />

hjerner der<strong>for</strong> har sværere<br />

betingelser <strong>for</strong> alderssva-<br />

4<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

rende udvikling og dermed<br />

på sigt risikerer vanskeligheder<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

læring.<br />

Jeg håber at <strong>STOK</strong>s<br />

medlemmer vil tage imod<br />

invitationen <strong>til</strong> brobygningen<br />

mellem <strong>for</strong>skellige<br />

faglige discipliner, og at der<br />

<strong>for</strong>sat vil være dialog og<br />

udvikling mellem fagligheder<br />

med henblik på bedst<br />

mulig <strong>for</strong>ståelse af børns<br />

vanskeligheder.<br />

Vi kan også bruge <strong>for</strong>skningen<br />

<strong>til</strong> at dokumentere,<br />

at hjernen er plastisk, og<br />

dermed fastholde, at der<br />

altid er mulighed og håb<br />

<strong>for</strong> udvikling - i de rette<br />

omgivelser og i de rette,<br />

støttende relationer.<br />

Der<strong>for</strong> er der ekstra god<br />

grund <strong>til</strong> at interesse sig<br />

<strong>for</strong> børns læringsmiljøer,<br />

<strong>for</strong>di de voksnes relationer<br />

<strong>til</strong> børnene bliver afgørende<br />

<strong>for</strong>, at der kan ske<br />

læring.<br />

Susan Harnow<br />

Formand <strong>for</strong><br />

<strong>STOK</strong><br />

De dominerende historier<br />

kan få stor betydning <strong>for</strong><br />

børns egen <strong>til</strong>tro <strong>til</strong> udvikling.<br />

Mange børn får i dag<br />

hæftet diagnoser på sig,<br />

som skal beskrive deres<br />

adfærd. Diagnoserne kan<br />

i bedste fald hjælpe <strong>til</strong> en<br />

mere præcis <strong>for</strong>ståelse af<br />

disse børn <strong>–</strong> diagnoserne<br />

kan i værste fald fastholde<br />

disse børn i samme<br />

adfærd, <strong>for</strong>di omgivelserne<br />

i højere grad fokuserer på<br />

diagnosen frem<strong>for</strong> personen<br />

bagved.<br />

Det er vigtigt at fastholde,<br />

at diagnosen ikke er en livtidsdom.<br />

Diagnosen er kun<br />

gældende så længe, den<br />

er dækkende <strong>for</strong> symptomerne.<br />

Men som nogle<br />

speciallærere spurgte mig<br />

<strong>for</strong>leden: Hvem kan så udtale<br />

sig om, at diagnosen<br />

ikke længere gælder, og<br />

hvordan sker det?<br />

Hvor tit ser man i grunden<br />

et barn visiteret <strong>til</strong> PPR<br />

eller børnepsyk <strong>for</strong> at få<br />

bekræftet, at diagnosen<br />

ikke længere giver mening?<br />

I disse dage holder <strong>STOK</strong><br />

kursus med Haldor Øvreeide,<br />

som om nogen er<br />

opmærksom på vigtigheden<br />

af måden, vi vælger at<br />

tale med børn på, og konsekvenserne<br />

af de voksnes<br />

manglende omhyggelighed.<br />

Jeg hilser koblingen mellem<br />

hjerne<strong>for</strong>skning, relationer<br />

og narrativer velkommen<br />

og håber <strong>for</strong>tsat, at alle<br />

de mange medlemmer, der<br />

arbejder med familier og<br />

børn i særlige skole<strong>til</strong>bud<br />

vil fastholde et blik på<br />

udvikling og hjælpe disse<br />

børn <strong>til</strong> nye oplevelser med<br />

læring og nye <strong>for</strong>ståelser.<br />

Velvidende at de relationer<br />

vi <strong>til</strong>byder disse udsatte<br />

børn er afgørende <strong>for</strong> nye<br />

muligheder.<br />

Med disse ord vil jeg<br />

ønske alle <strong>STOK</strong>s medlemmer<br />

en god sommer!<br />

Susan Harnow

NyT FrA<br />

BESTyrELSEN<br />

Økonomi<br />

Bestyrelsen har mødtes<br />

igen og blandt gjort status<br />

på økonomi. Vi har dels fint<br />

overblik over vores udgifter<br />

og har dels flere penge på<br />

kontoen end sidste år på<br />

same tidspunkt. Det har vi<br />

blandt andet, <strong>for</strong>di vi har<br />

færre aktiviteter end ellers. Vi<br />

håber dog <strong>for</strong>tsat på at komme<br />

på fuld omdrejningshøjde<br />

så vi igen kan hente inspiration<br />

fra det store udland.<br />

Hjemmeside<br />

Omsider er det lykkedes at få<br />

en ny hjemmeside på plads.<br />

Hjemmesiden har dels fået<br />

et løft hvad angår det lay-out<br />

mæssige, men vi håber også<br />

den vil give et bedre overblik<br />

over <strong>STOK</strong>s aktiviteter, og<br />

at den er mere brugervenlig,<br />

således at det bliver mere<br />

enkelt at melde sig ind i<br />

<strong><strong>for</strong>ening</strong>en og at <strong>til</strong>melde sig<br />

kurser og <strong>års</strong>møde. Vi arbejder<br />

stadig med finpudsningen<br />

af den, så hvis I oplever,<br />

at den stadig <strong>for</strong>andrer sig,<br />

skyldes det at vi har fundet<br />

muligheder <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedring <br />

Vi arbejder også med at<br />

hjemmeside kan være arkiv<br />

<strong>for</strong> artikler, der har været<br />

bragt i bladet, således at det<br />

bliver nemt <strong>for</strong> jer at dele<br />

dem med andre eller bruge<br />

dem <strong>til</strong> oplæg eller undervisning.<br />

Årsmøde<br />

Årsmødeudvalget er i fulde<br />

omdrejninger i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> at<br />

planlægge vores <strong>jubilæums</strong>-<br />

Nyt fra beStyrelSeN<br />

<strong>års</strong>møde. I kan glæde jer, det<br />

bliver helt særligt!<br />

Da det nu er jubilæum,<br />

søger vi gode historier om<br />

<strong>STOK</strong> <strong>til</strong> en uds<strong>til</strong>ling på<br />

<strong>års</strong>mødet. Ligger du inde med<br />

særlige oplevelser eller historier<br />

om <strong>STOK</strong>, så skriv dem<br />

ned og send dem <strong>til</strong> os. Ligge<br />

du inde med billeder af dejlige<br />

oplevelser fra <strong>STOK</strong> tiden, så<br />

lad os få dem.<br />

Logoet<br />

<strong>STOK</strong>s logo er lidt et mysterium<br />

<strong>for</strong> os!<br />

Hvem ved hvor logoet<br />

stammer fra? Hvem fik ideen?<br />

Hvad er symbolikken? Hjælp<br />

<strong>til</strong> opklaring søges, og historien<br />

<strong>for</strong>tælles på <strong>års</strong>mødet!<br />

5<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

ledermøde<br />

Som Bekendt har bestyrelsen<br />

været meget opmærksomme<br />

på <strong>STOK</strong>s økonomi,<br />

og der<strong>for</strong> også været meget<br />

påpasselige med hvilke aktiviteter,<br />

vi deltog i.<br />

På baggrund af en langt<br />

sundere økonomi besluttede<br />

vi der<strong>for</strong>, at det kunne<br />

være muligt, at jeg deltog i<br />

et ledermøde med de andre<br />

nordiske <strong>for</strong>mænd. Der en<br />

lang tradition om, at de nordiske<br />

ledere mødes en gang<br />

årligt og udveksler erfaringer<br />

og viden om hinandens<br />

<strong><strong>for</strong>ening</strong>er. De sidste to år har<br />

vi meldt afbud, så det var rart<br />

at kunne sende et signal om<br />

at <strong>STOK</strong> er på banen igen, og<br />

at vi har overskud <strong>til</strong> at vende<br />

blikket udad<strong>til</strong>.<br />

Det var første gang denne<br />

leder gruppe mødtes.<br />

Fra Finland kom Ritva<br />

6<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

NorDISK<br />

LEDErMøDE<br />

I HELSINKI<br />

D. 3 TIL 5 MAj 2013<br />

Karila-Hietale, som har været<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> FFTA i 2 år, fra<br />

Sverige kom Maria Forneman,<br />

som har været <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

SFFTi 5 år, fra Island kom<br />

Thuridur Hjalmsdottir, som har<br />

været <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> FFF i 5 år,<br />

fra Norge kom Pelle Slagsvold,<br />

som er nyvalgt <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

NFFT og så mig fru Harnow,<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>STOK</strong> i knap 2 år.<br />

Mødet bestod bla.a. af en<br />

orientering om hvordan det<br />

stod <strong>til</strong> i hver af <strong><strong>for</strong>ening</strong>erne.<br />

I Sverige har man ml.<br />

900 og 1000 medlemmer. De<br />

er ved at planlægge deres<br />

kommende <strong>års</strong>møde i Ystad d.<br />

17. og 18. oktober 2013 med<br />

overskriften Familieterapi<br />

som et kalejdoskop..<br />

Den svenske <strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

består af 11 lokale <strong><strong>for</strong>ening</strong>er,<br />

og den samalede bestyrelsen<br />

består af 11 personer.<br />

Bestyrelsen har arbejdet<br />

I Sverige<br />

har man<br />

ml. 900 og<br />

1000 medlemmer<br />

sammen et godt stykke tid og<br />

fundet sin samarbejds<strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong>tæller Marie. På grund af<br />

landets størrelse har de kun 2<br />

<strong>til</strong> 3 møder årligt <strong>for</strong> at spare<br />

rejseudgifter. Bestyrelsen har<br />

drøftelser omkring et meget<br />

stort overskud fra da Sverige<br />

var værtsland <strong>for</strong> Nordisk<br />

familieterapi træf.<br />

Den Islandske <strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

har ca. 70 medlemmer. De<br />

har en meget lille økonomi<br />

og svært ved at samle deres<br />

medlemmer. De har holdt<br />

et fagligt arrangement og<br />

et socialt arrangement <strong>for</strong><br />

deres medlemmer sidste år.<br />

Det er svært at holde det<br />

familieterapeutiske fokus,<br />

særligt i institutioner. Thuridur<br />

<strong>for</strong>tæller, at de vil <strong>for</strong>søge at<br />

introducere KOR med inspiration<br />

fra Scott Miller. Den<br />

Islandske <strong><strong>for</strong>ening</strong> har svært<br />

ved at sende repræsentanter

<strong>til</strong> arrangementer i de andre<br />

nordiske lande på grund af de<br />

store rejseudgifter.<br />

Fra Norge <strong>for</strong>tæller Pelle,<br />

at <strong><strong>for</strong>ening</strong>en har ca 800 <strong>til</strong><br />

1000 medlemmer. Foreningen<br />

arrangerer hvert et juni- og et<br />

juleseminar kombineret med<br />

deres <strong>års</strong>møde. Derudover<br />

arrangerer de systemiske<br />

cafemøder, hvor der møder<br />

et sted mellem 30 og 100 op<br />

hver gang. Norge har et stort<br />

fokus på certificering af familieterapeuter.<br />

Ritva fra Finnland <strong>for</strong>tæller<br />

en stor bekymring <strong>for</strong><br />

familieterapiuddannelserne,<br />

da universiteterne minimerer<br />

antallet <strong>for</strong> pladser <strong>til</strong> psykoterapeuter.<br />

I Finnland afholder<br />

har man også <strong>års</strong>møde kombineret<br />

med lokale arrangementer.<br />

Bestyrelsen mødes 4<br />

gange årligt kombineret med<br />

telefonmøder, også her <strong>for</strong> at<br />

begrænse rejseudgifter. Den<br />

Finske <strong><strong>for</strong>ening</strong> er klart den<br />

største med omkring 4000<br />

medlemmer<br />

Finnland er kommende<br />

værtsland <strong>for</strong> det nordiske<br />

familieterapitræf, som skal<br />

holdes i Turku d. 14 <strong>til</strong> 16<br />

august 2014 under overskriften<br />

Nordic Family Therapy<br />

and the Future.<br />

Sprog blev et tema på<br />

dette ledermøde. I Finnland er<br />

man optaget af at fastholde<br />

det finske sprog, og der<strong>for</strong><br />

ikke <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at anvende<br />

det svenske, som tidligere<br />

også har været nationalsprog<br />

i Finnland. Der har tidligere<br />

været tradition <strong>for</strong> et fælles<br />

nordisk blad som optakt <strong>til</strong> de<br />

nordiske familieterapi konferencer.<br />

Dette har Finnland<br />

afvist denne gang, da Finnerne<br />

ikke har glæde af artikler<br />

fra de andre nordiske lande.<br />

Her ses de<br />

5 nordiske<br />

<strong>for</strong>mand: Susan<br />

Harnow, Marie<br />

Forneman, Pelle<br />

Slagsvold, Ritva<br />

Karila-Hietale<br />

og Thuridur<br />

Hjalmsdottir. Som<br />

det fremgår af<br />

billedet var den<br />

norske <strong>for</strong>mand<br />

Pelle kommet i<br />

godt selvskab!<br />

Den finske <strong>for</strong>mand taler ikke<br />

svensk, så vores fælles møde<br />

<strong>for</strong>egik da også på engelsk.<br />

Engelsk bliver der<strong>for</strong> også<br />

gennemgående på den nordiske<br />

konference i Turku.<br />

Vi havde en fælles drøftelse<br />

af vores medlemskab<br />

i EFTA og kunne gensidigt<br />

bekræfte, at vi ikke modtog<br />

nyhedsmails fra EFTA<br />

og at hjemmesiden med de<br />

nordiske oplysninger ikke var<br />

opdateret. Vi skrev der<strong>for</strong><br />

i fælleskab <strong>til</strong> <strong>for</strong>manden<br />

<strong>for</strong> EFTA, og det er allerede<br />

udbedret.<br />

Det var dejligt at få mulighed<br />

<strong>for</strong> at møde de andre<br />

nordiske ledere. Hensigten er<br />

fremadrettet <strong>for</strong>sat at blive<br />

inspireret af hinandens <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

og kunne trække på<br />

hinandens erfaringer i <strong>for</strong>hold<br />

<strong>til</strong> bestyrelser og aktiviteter.<br />

7<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

øger<br />

<strong>til</strong> iNSpiratioN<br />

8<br />

Margarita<br />

Tarragona<br />

Mindspace<br />

2013<br />

Dine selver<br />

Indentitsarbejde baseret på narativ<br />

praksis og positiv psykologi<br />

Alle har en historie om sig selv, en livshistorie, der<br />

skaber sammenhæng og mening. Psykoterapeut<br />

og coach Margarita Tarragona viser os i denne bog<br />

styrken i at kende og kunne udvide historierne om<br />

os selv. Der er nemlig altid mere end én udgave af os<br />

selv.<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Ben Furman<br />

<strong>Dansk</strong> Psykologisk<br />

Forlag<br />

2013<br />

Når historier<br />

kolliderer<br />

Om at håndtere konflikter med<br />

narrativ mediation<br />

Alle professionelle, der arbejder med eller <strong>for</strong>holder<br />

sig <strong>til</strong> konflikter <strong>til</strong> daglig, bør læse denne bog. Det er<br />

en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan<br />

man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne<br />

af narrativ mediation.<br />

Gennem mange konkrete historier og eksempler<br />

fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis,<br />

der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier<br />

<strong>til</strong> de dominerende konflikthistorier. Det centrale<br />

i narrativ mediation er nemlig at invitere folk <strong>til</strong> at<br />

<strong>for</strong>etage springet fra en anspændt relations<strong>for</strong>tælling<br />

<strong>til</strong> en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget.<br />

For der er altid endnu en historie, der kan<br />

<strong>for</strong>tælles.<br />

Gerald Monk og<br />

John Winslade<br />

Mindspace<br />

2013<br />

jeg er stolt af dig<br />

Jeg er stolt af dig! er en let<strong>til</strong>gængelig bog <strong>til</strong> alle voksne, som<br />

opdrager eller bidrager <strong>til</strong> opdragelsen af børn. Den finske psykiater<br />

Ben Furman er internationalt kendt som ophavsmand <strong>til</strong><br />

”Jeg kan”-metoden. I denne bog giver han fem nemme lektioner<br />

i løsningsorienteret <strong>for</strong>ældreskab og børneopdragelse, der kan<br />

styrke kontakten mellem dig og barnet <strong>–</strong> og samtidig gøre børneopdragelse<br />

meget sjovere. Bogens fine layout bidrager <strong>til</strong> hurtigt<br />

og overskueligt at <strong>til</strong>egne sig metoden.<br />

Disse fem problems<strong>til</strong>lingerne belyses:<br />

1. Hvordan roser og opmuntrer man børn?<br />

2. Hvordan får man børn <strong>til</strong> at høre efter?<br />

3. Hvordan samarbejder man med andre voksne om barnet?<br />

4. Hvordan hjælper man børn med at overvinde problemer og<br />

vanskeligheder?<br />

5. Hvordan bør man reagere, når børn gør noget <strong>for</strong>kert?

ogaNmeldelSe<br />

Kirsten Muus<br />

Socialrådgiver og<br />

familieterapeut<br />

The Dialogical<br />

Therapist<br />

Paolo Bertrandos bog “The Dialogical Therapist” er sej. Sej i ordets dobbelte<br />

betydning. Den er en <strong>for</strong>nøjelse og inspiration at læse, og den kræver sine<br />

steder at blive læst og tygget i mindre bidder - i hvert fald af denne anmelder.<br />

Bogen er skrevet med<br />

baggrund i en stor teoretisk<br />

viden, mange <strong>års</strong> praksiserfaring<br />

og rige personlige<br />

reflektioner og beskrivelser af<br />

eget arbejde.<br />

For mange af dette blads<br />

læsere vil Paolo Bertrando<br />

nok være kendt som den 2.<br />

generations Milanosystemiske<br />

terapeut, der sammen<br />

med Luigi Boscolo har skrevet<br />

bogen ”The Times of Time”<br />

(1993) og bogen ”Systemic<br />

Therapy <strong>for</strong> Individuals”<br />

(1996). Bertando er uddannet<br />

hos Gianfranco Cecchin og<br />

Luigi Boscolo og samarbejdede<br />

med dem op gennem<br />

90´erne, og det afspejles<br />

selvsagt i denne bog, som har<br />

referencer <strong>til</strong> både Boscolo og<br />

Cecchin.<br />

I bogens første tre kapitler<br />

skriver Bertrando om den<br />

10<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

komplekse relation mellem<br />

postmoderne perspektiver<br />

og systemisk<strong>–</strong>cybernetiske<br />

teorier. Og i bogens senere<br />

kapitler afspejles de postmoderne<br />

strømninger bestemt i<br />

beskrivelserne af hans egne<br />

ideer og terapeutiske arbejde.<br />

Han henviser <strong>til</strong> en række<br />

inspirationskilder som f.eks.<br />

Bakhtin, Bateson, Foucault og<br />

Gergen.<br />

Bertrando beklager<br />

stærkt, at Batesons ideer<br />

mere eller mindre er <strong>for</strong>svundet<br />

ud af de nutidige terapeutiske<br />

referencer. Selv er han<br />

ligesom Boscolo og Cecchin<br />

meget inspireret af Bateson.<br />

F.eks. er Batesons kontekstbegreb<br />

helt centralt <strong>for</strong><br />

systemisk terapi. Bertrando<br />

mener, at de postmoderne terapier<br />

er <strong>til</strong>bøjelige <strong>til</strong> at være<br />

individualistiske og overse<br />

betydningen af kontekst i<br />

Bertrando<br />

finder,<br />

at det<br />

politiske<br />

perspektiv,<br />

som narrativ<br />

terapi<br />

introducerer,<br />

er en<br />

berigelse<br />

<strong>for</strong> det terapeutiske<br />

felt<br />

deres optagethed af sproget<br />

og sprogets betydning. På<br />

samme måde er Bertrando<br />

kritisk over <strong>for</strong> den narrative<br />

terapi, hvor udgangspunktet<br />

er det individuelle ”selv” som<br />

indgang <strong>til</strong> relationer frem<br />

<strong>for</strong> at se mennesket som<br />

uadskilleligt fra og indskrevet<br />

i relationer. Han referer i den<br />

sammenhæng <strong>til</strong> Minuchins<br />

efterlysning af familien i<br />

narrativ familieterapi <strong>–</strong> en<br />

efterlysning, han er enig i.<br />

Enhver teoretisk position<br />

har sine begrænsninger, og<br />

postmodernismen er ingen<br />

undtagelse, mener Bertrando.<br />

Han finder, at postmodernismen<br />

mangler, hvad han vil<br />

kalde ”teoretiske <strong>for</strong>domme”.<br />

Postmodernisterne lægger<br />

vægt på ikke at acceptere<br />

generelle teorier, og der<strong>for</strong> er<br />

de i fare <strong>for</strong> at acceptere alt<br />

som ligeværdigt.

Det er imidlertid også værd<br />

at overveje nogle af de<br />

kritikpunkter, der har været<br />

rettet mod den systemiske<br />

praksis fra postmoderne<br />

terapeuter, mener Bertrando.<br />

Han er f.eks. enig i den<br />

kritik, der retter sig mod den<br />

cybernetiske meta<strong>for</strong> med<br />

dens mekanistiske måde at<br />

beskrive menneskers omgang<br />

med hinanden. Et andet <strong>for</strong><br />

ham relevant kritikpunkt er, at<br />

den systemiske terapi er så<br />

opslugt af relationer, at den<br />

er <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at glemme det<br />

enkelte menneske.<br />

Bertrando finder, at det<br />

politiske perspektiv, som<br />

narrativ terapi introducerer, er<br />

en berigelse <strong>for</strong> det terapeutiske<br />

felt. Det politiske er et<br />

område, som cybernetikken<br />

helt har undgået. At Foucault<br />

genopdages af M. White efter<br />

et par årtiers glemsel, er interessant,<br />

<strong>for</strong>di Foucault netop<br />

var så populær og central <strong>for</strong><br />

Den Kritiske Psykiatri, som<br />

havde rod i Italien og nød<br />

stor bevågenhed i Europa i<br />

70`erne.<br />

I bogens første tre kapitler<br />

gennemgår og <strong>for</strong>holder<br />

Bertrando sig <strong>til</strong> de seneste<br />

50 <strong>års</strong> udvikling i den systemiske<br />

terapi. I de resterende syv<br />

kapitler beskriver Bertrando<br />

sin teoretiske position og<br />

nuværende terapeutiske<br />

praksis, og det gør han ved<br />

at veksle mellem at skrive<br />

om teoretiske præferencer,<br />

indvi læseren i sine personlige<br />

reflektioner og præsentere<br />

illustrative <strong>for</strong>løb fra egen<br />

praksis.<br />

For Bertrando er visse af<br />

den Milanosystemiske skoles<br />

teoretiske antagelser stadig<br />

helt grundlæggende, men han<br />

the dialogical<br />

therapist<br />

Paolo Bertrando<br />

2007<br />

Karnac Books<br />

Han hylder, hvad jeg vil kalde en<br />

terapeutisk gennemsigtighed.<br />

Mest synligt kommer det <strong>til</strong> udtryk<br />

i Bertrandos måde at arbejde med<br />

hypoteser på.<br />

har som allerede nævnt også<br />

bevæget sig på måder, hvor<br />

en del af tidens nye tænkning<br />

er indarbejdet i hans praksis.<br />

Han beskriver det selv sådan,<br />

at han gerne vil gå uden<br />

<strong>for</strong> den systemiske terapis<br />

rammer, men uden at <strong>for</strong>kaste<br />

den systemiske model.<br />

Som bogens titel antyder, er<br />

dialogen mellem terapeuten<br />

og klienten helt central <strong>for</strong><br />

Bertrando, og han er optaget<br />

af, at terapeutens viden<br />

er en begrænset viden (det<br />

Bateson benævnte ”objektivitet<br />

i parentes”), men han<br />

ser sig selv som eksperten på<br />

den relation, der udvikler sig<br />

mellem ham selv og klienten.<br />

Han hylder, hvad jeg vil kalde<br />

en terapeutisk gennemsigtighed.<br />

Mest synligt kommer det<br />

<strong>til</strong> udtryk i Bertrandos måde<br />

at arbejde med hypoteser på.<br />

Hans terapi er guidet af brugen<br />

af systemiske hypoteser,<br />

men i modsætning <strong>til</strong> tidligere<br />

Milanosystemiske måder at<br />

arbejde med hypoteser på, så<br />

er Bertrandos praksis i dag<br />

præget af, at det, der udvikler<br />

sig i terapeutens bevidsthed i<br />

<strong>for</strong>m af hypoteser, deles med<br />

klienten og indgår i dialogen<br />

og bliver <strong>til</strong>, hvad man kan<br />

kalde ”dialogiske hypoteser”.<br />

For Bertrando er betydningen<br />

af det relationelle en<br />

helt grundlæggende ide, og<br />

det gælder også i den terapeutiske<br />

relation. Han er ikke<br />

optaget af den terapeutiske<br />

relation som et værktøj eller<br />

middel <strong>til</strong> terapeutisk <strong>for</strong>andring.<br />

Men han er optaget af<br />

relationen, som den udvikler<br />

sig mellem ham og et andet<br />

menneske, hvor begge er<br />

i <strong>for</strong>andring og relationen<br />

er i <strong>for</strong>andring. Dette fokus<br />

hjælper terapeuten <strong>til</strong> også<br />

at være opmærksom på<br />

de emotionelle aspekter i<br />

relationen, mener han. Og den<br />

emotionelle bevidsthed hos<br />

både terapeut og klient har<br />

Bertrandos interesse. Han er<br />

kritisk over <strong>for</strong> den udgave af<br />

systemisk terapi, der alene<br />

har fokus på familiemønstre<br />

og familierelationer og synes,<br />

at terapeuten bør s<strong>til</strong>e efter<br />

en både kognitiv og emotionel<br />

bevidsthed.<br />

Interessen <strong>for</strong> de emotionelle<br />

aspekter i terapi har ført<br />

<strong>til</strong>, at Bertrando i øjeblikket er<br />

i gang med at skrive en bog<br />

om dette emne. Ind<strong>til</strong> videre<br />

kan vi glæde os over den<br />

<strong>for</strong>eliggende bog, som giver<br />

et billede af en postmoderne<br />

systemisk terapeut i konstant<br />

bevægelse, - en systemisk terapeut<br />

som erklærer sig enig<br />

med Zygmunt Baumann, når<br />

Baumann siger, at løsninger,<br />

teorier og ideologier kun kan<br />

være midlertidige.<br />

Tag og læs den. Den<br />

handler i høj grad om de<br />

strømninger, vi er en del af og<br />

tager del i.<br />

11<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

adhd<br />

Susan Hart<br />

Cand.psych<br />

12<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Er tiden moden <strong>til</strong><br />

en mere nuanceret<br />

<strong>for</strong>ståelse af<br />

I de senere år er der <strong>til</strong>tagende flere børn,<br />

der opfylder kriterierne, <strong>for</strong> en ADHD diagnose,<br />

og en stor del af disse børn bliver medicineret<br />

med centralnervestimulerende stoffer.<br />

Mange s<strong>til</strong>ler det centrale spørgsmål, hvad <strong>års</strong>agen<br />

er <strong>til</strong>, at så mange børn får s<strong>til</strong>let diagnosen.

er det Fx på grund af, at<br />

der tidligere var mange børn,<br />

der ikke blev identificeret på<br />

grund af uvidenhed om lidelsen?<br />

Er det på grund af, at der<br />

er sket en samfundsændring,<br />

hvor opdragelsesnormen har<br />

ændret sig? Eller er man i dag<br />

mere ”rundhåndet” og hurtigere<br />

<strong>til</strong> at give diagnoser? Der<br />

rejser sig mange relevante<br />

spørgsmål, som både kan<br />

være relateret <strong>til</strong> genetiske<br />

og miljømæssige <strong>for</strong>klaringer.<br />

Et vigtigt spørgsmål er,<br />

hvilke in<strong>for</strong>mationer ADHD<br />

diagnosen giver om barnet?<br />

Diagnosen er deskriptiv, det<br />

vil sige at den udelukkende<br />

<strong>for</strong>holder sig <strong>til</strong> symptomer,<br />

ikke <strong>til</strong> <strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaringer.<br />

Diagnosen <strong>for</strong>holder sig <strong>til</strong>,<br />

at barnet er motorisk uroligt,<br />

har svært ved at fastholde sin<br />

opmærksomhed, og at mange<br />

ofte reagerer med intense<br />

negative emotioner.<br />

Arv versus miljø<br />

Det er uklart hvorvidt og hvor<br />

meget gener/miljø spiller en<br />

rolle <strong>for</strong> børn med ADHD. Flere<br />

undersøgelser viser, at der er<br />

en tæt sammenhæng mellem<br />

arv og miljø i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> stort<br />

set alle psykiske lidelser. Der<br />

er fx <strong>for</strong>etaget undersøgelser<br />

af mennesker (Caspi m.fl.<br />

2003, Kendler m.fl.2005) som<br />

viser, hvordan personer med<br />

en arvelig disposition, <strong>for</strong> et<br />

allel der begrænser serotoninniveauet<br />

reagerer kraftigere<br />

på negative oplevelser og<br />

krisereaktioner. Meget tyder<br />

på, at den samme mængde<br />

stress påvirker mennesker<br />

meget <strong>for</strong>skelligt, og sandsynligheden<br />

<strong>for</strong> depressivitet<br />

og udadreagerende adfærd er<br />

langt større <strong>for</strong> personer med<br />

denne arvelige disposition.<br />

Undersøgelserne dokumenterer<br />

ligeledes, at den arvelige<br />

disposition ikke i sig selv er<br />

<strong>til</strong>strækkelig <strong>til</strong> at fremkalde<br />

depression eller udadreagerende<br />

adfærd. Arveligt<br />

disponerede personer skal<br />

udsættes <strong>for</strong> stressfyldte begivenheder,<br />

<strong>for</strong> at få lidelsen<br />

<strong>til</strong> at bryde ud, og risikoen er<br />

omvendt lille, hvis de lever et<br />

roligt, stabilt og trygt liv.<br />

Der er en tæt sammenhæng<br />

mellem arv og<br />

miljø, - ingen ressourcer eller<br />

svagheder kan udfolde sig<br />

uden en genetisk disposition,<br />

og vores genetiske disposition<br />

udfolder sig gennem<br />

miljømæssige påvirkninger.<br />

Nobelpristageren og psykiateren<br />

Eric Kandel (2005)<br />

påpeger, at selv den mest<br />

socialt betingede <strong>for</strong>styrrelse,<br />

i sidste ende er biologisk. Alle<br />

psykologiske <strong>for</strong>styrrelser<br />

afspejler specifikke ændringer<br />

i nervecellerne og deres<br />

synaptiske <strong>for</strong>bindelser. Han<br />

beskriver endvidere fra mikrobiologiske<br />

studier, at både ge-<br />

netiske og udviklingsmæssige<br />

processer begge bestemmer<br />

nervecellernes <strong>for</strong>bindelser.<br />

Det er ikke kun arvemassen<br />

der bestemmer variationerne<br />

i mentale lidelser, - sociale og<br />

udviklingsmæssige faktorer<br />

spiller en ligeså afgørende<br />

rolle. Både genetiske kombinationer<br />

og sociale faktorer<br />

spiller en rolle i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

adfærd og i at modificere<br />

genudtryk. Læring, også læring<br />

der medfører uhensigtsmæssig<br />

adfærd, medfører<br />

ændringer i genernes udtryk,<br />

i nervecellernes funktion og i<br />

de synaptiske <strong>for</strong>bindelser.<br />

Michael Rutter påpegede<br />

allerede i 1970’erne<br />

den psykosociale risiko <strong>for</strong><br />

psykologiske lidelser gennem<br />

barndomsoplevelser i<br />

sin undersøgelse af børn fra<br />

Isle of Wight og det indre<br />

London (Faraone & Biederman,<br />

1998). Carlsson m.fl.s<br />

(1995) og Jacobvitz & Sroufes<br />

(1987) <strong>for</strong>skning viser bl.a., at<br />

overstimulation, manglende<br />

afgrænsning og fejlregulering<br />

fra omsorgspersonens<br />

side, ofte er en tidlig <strong>for</strong>løber<br />

<strong>for</strong> hyperaktivitet og opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelse.<br />

Omvendt <strong>for</strong>etog Rutter m.fl.<br />

(1999) omfattende undersøgelser<br />

af sammenhængen<br />

mellem arv og miljø i en række<br />

lidelser og konkluderer, at familiemæssig<br />

indflydelse ikke<br />

kan udløse syndromerne<br />

13<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

De genetiske <strong>for</strong>udsætninger er<br />

betydningsfulde <strong>for</strong> at vide, hvilken<br />

udvikling der er mulighed, men al<br />

udvikling <strong>for</strong>udsætter et samspil med<br />

miljøet, uanset om udviklingen handler<br />

om motorik, kognition eller følelser<br />

uden der i <strong>for</strong>vejen er en<br />

genetisk sårbarhed. Temperamentsmæssige<br />

træk, som<br />

fx overdreven sensationssøgning<br />

og eksternaliseringsadfærd<br />

i kombination med<br />

et omsorgsmiljø, som enten<br />

er <strong>for</strong> straffende eller <strong>for</strong> lidt<br />

regulerende eller overstimulerende,<br />

kan <strong>til</strong>sammen føre <strong>til</strong><br />

denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>for</strong>styrrelser<br />

(Bradley 2000).<br />

Derudover konkluderer<br />

Goldberg (2003), at ADHD ikke<br />

er et syndrom, der knytter<br />

sig <strong>til</strong> nogen enkelt, veldefineret<br />

sygdoms<strong>års</strong>ag, og at<br />

de processer, der frembringer<br />

<strong>for</strong>styrrelsen normalt ikke følger<br />

menneskeskabte opdelte<br />

klassifikationssystemer.<br />

ADHD og<br />

personlighedsudvikling<br />

ADHD beskriver som tidligere<br />

nævnt barnets symptomer,<br />

men <strong>for</strong>tæller intet om barnets<br />

personlighedsstruktur.<br />

Barnets personlighedsudvikling<br />

<strong>for</strong>udsætter et samspil<br />

mellem genetiske <strong>for</strong>udsætninger,<br />

neural udvikling og<br />

gensidighed i relationen. De<br />

genetiske <strong>for</strong>udsætninger<br />

er betydningsfulde <strong>for</strong> at<br />

vide, hvilken udvikling der er<br />

mulighed, men al udvikling<br />

<strong>for</strong>udsætter et samspil med<br />

miljøet, uanset om udviklingen<br />

handler om motorik,<br />

14<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

kognition eller følelser. Der<strong>for</strong><br />

er det nødvendigt at kende<br />

<strong>til</strong> barnets miljø og personlighed,<br />

<strong>for</strong> at få en <strong>for</strong>ståelse af<br />

<strong>års</strong>agen <strong>til</strong> symptomerne. Det<br />

drejer sig om at <strong>for</strong>stå psykodynamikken<br />

bag symptomerne,<br />

ikke blot om at fjerne<br />

barnets symptomer, <strong>for</strong> at få<br />

barnet i psykisk vækst. For<br />

selv om man af medicinsk vej<br />

er i stand <strong>til</strong> at <strong>til</strong>vejebringe<br />

symptomreduktion, ændres<br />

personlighedsstrukturen ikke.<br />

Derudover er det hensigtsmæssigt<br />

at kende <strong>til</strong> personlighedsudvikling<br />

og hvordan<br />

nervesystemet udvikler sig<br />

hierarkisk, <strong>for</strong> at kunne støtte<br />

psykisk udvikling gennem<br />

barnets nærmeste udviklingszone.<br />

Udvikling af hierarkiske<br />

mentale organiseringer<br />

og udvikling af<br />

selvorganisering<br />

Hughlings Jackson gjorde<br />

allerede ved århundredeskiftet<br />

opmærksom på, at<br />

menneskets hjerne består af<br />

hierarkisk funktionelle niveauer,<br />

hvor funktionerne øverst<br />

i hierarkiet er viljesbestemte<br />

og er i stand <strong>til</strong> at hæmme<br />

ikke viljesbestemte, lavere<br />

funktioner. De strukturer, der<br />

udvikles tidligt i livet, bliver<br />

gennem adskilte udviklingsfaser<br />

progressivt underlagt og<br />

Hjernen er<br />

et selvorganiserende<br />

system,<br />

men det er<br />

afhængigt<br />

af ydre<br />

stimulering<br />

<strong>for</strong> at<br />

udvikle sit<br />

potentiale<br />

inkorporeret i senere udviklede<br />

strukturer, hvilket udvider<br />

hjernens kompleksitet (Schore<br />

2003b). Hvis funktioner<br />

øverst i hierarkiet hæmmes<br />

eller kun er svagt udviklet,<br />

vil de lavere funktioner tage<br />

over, da hjernens hierarkiske<br />

strukturer betyder, at højere<br />

funktioner kun kan arbejde<br />

på basis af lavere funktioner,<br />

mens lavere funktioner kan<br />

arbejde uafhængigt af højere<br />

funktioner. De funktioner, som<br />

var overordnet på de <strong>for</strong>egående<br />

niveauer underlægges<br />

efterhånden de højere og<br />

senere udviklede niveauer<br />

og reguleres af dem (Schore<br />

2003a, 2003b, Hart 2006a).<br />

For et barn med følelsesmæssige<br />

vanskeligheder betyder<br />

det fx, at tankeprocesser altid<br />

vil være influeret af barnets<br />

følelsesmæssige vanskeligheder,<br />

og man vil ikke kunne<br />

ændre på disse vanskeligheder<br />

på baggrund af tankeprocesser<br />

alene. Barnet har<br />

således behov <strong>for</strong> støtte på<br />

et arousalregulerende og<br />

følelsesmæssigt niveau, <strong>for</strong><br />

at kunne ændre sine tankeprocesser<br />

(Hart 2006b).<br />

Hjernen er et selvorganiserende<br />

system, men det er<br />

afhængigt af ydre stimulering<br />

<strong>for</strong> at udvikle sit potentiale.<br />

Den er ligeledes et biologisk<br />

åbent system, som er i stand<br />

<strong>til</strong> at indoptage og integrere<br />

stadig større mængder af meningsfuld<br />

in<strong>for</strong>mation, hvilket<br />

både gør den meget plastisk,<br />

kompleks og velorganiseret.<br />

Selvom menneskets hjerne<br />

er selvorganiserende, kræver<br />

denne organisering en proces<br />

der involverer to hjernesystemer,<br />

idet barnets umodne<br />

nervesystem har en begrænset<br />

evne <strong>til</strong> selvorganisering,<br />

bl.a. på grund af begrænset<br />

hastighed i in<strong>for</strong>mationsbearbejdning,<br />

motorisk kontrol og

kapacitet i de sensoriske og<br />

associative områder. I relationen<br />

skabes et unikt mønster<br />

af neurale kredsløb, og på<br />

den måde er hver menneskes<br />

hjerne helt unik og skabt både<br />

igennem genesen og miljøet.<br />

Når barnet responderer på<br />

stimuli, aktiveres bestemte<br />

neuroner, de indgår i kredsløb<br />

med hinanden og danner<br />

neurale mønstre. Når dette<br />

mønster senere aktiveres,<br />

indgår det i en konstant <strong>for</strong>andringsproces,<br />

som ændrer<br />

og <strong>for</strong>stærker det oprindelige<br />

mønster. Når et neuralt<br />

kredsløb er etableret, vil det<br />

let kunne genaktiveres af<br />

implicitte (ubevidste) hukommelsesspor.<br />

Igennem alle emotionelle<br />

læringsprocesser <strong>for</strong>søger<br />

man at aktivere processer,<br />

der kan regulere passivitet/<br />

aktivitet, angst- og stressniveau<br />

og skabe et optimalt<br />

biokemisk miljø, som udvikler<br />

neural plasticitet. Evnen <strong>til</strong> at<br />

organisere sig er biologisk.<br />

At blive støttet <strong>til</strong> at ud<strong>for</strong>dre<br />

denne evne giver udvikling og<br />

vitalitet og modner personlighedsstrukturen.<br />

Grundlaget<br />

<strong>for</strong> følelsesmæssig og social<br />

udvikling kan findes i den optimaleomsorgsperson-spæd-<br />

barn relation og overføres <strong>til</strong><br />

andre sammenhænge senere<br />

i livet.<br />

ADHD og de<br />

hierarkiske mentale<br />

organiseringer<br />

Hvad betyder hjernens<br />

hierarkiske natur <strong>for</strong> ADHD?<br />

Opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelser<br />

betyder generelt, at barnet<br />

har svært ved at udelukke<br />

ikke relevant in<strong>for</strong>mation,<br />

hvilket i sidste ende betyder<br />

tab af fleksibilitet og kognitiv<br />

<strong>for</strong>arbejdning (Gunnar & Barr,<br />

1998, Jacobvitz & Sroufe,<br />

1987, Bradley, 2000). Opmærksomhed<br />

kræver tre elementer,<br />

nemlig aktivering, orientering<br />

og fokusering. Dette<br />

betyder, at der kan være<br />

mange <strong>års</strong>ager <strong>til</strong>, at hjernen<br />

ikke er i stand <strong>til</strong> at koordinereopmærksomhedsfunktionerne.<br />

På et grundlæggende<br />

niveau, kan <strong>års</strong>agen være, at<br />

nervesystemet ikke er i stand<br />

<strong>til</strong> at fastholde fokus og regulere<br />

sig gennem en afstemt<br />

kontakt, da den modulerende<br />

kapacitet, bl.a. i hjernestammen<br />

og i de limbiske områder<br />

er <strong>for</strong>mindsket. Dette<br />

medfører en u<strong>til</strong>strækkelig<br />

stimulering af frontallapperne.<br />

Vermis, den inderste kerne af<br />

på et grundlæggende niveau, kan<br />

<strong>års</strong>agen være, at nervesystemet<br />

ikke er i stand <strong>til</strong> at fastholde fokus<br />

og regulere sig gennem en afstemt<br />

kontakt, da den modulerende kapacitet,<br />

bl.a. i hjernestammen og i de limbiske<br />

områder er <strong>for</strong>mindsket.<br />

opmærksomhed<br />

kræver tre<br />

elementer,<br />

nemlig<br />

aktivering,<br />

orientering<br />

og fokusering<br />

lillehjernen (cerebellum), koordinerer<br />

motoriske, emotionelle<br />

og kognitive aspekter ved<br />

<strong>for</strong>skellige stimuli og er bl.a.<br />

med <strong>til</strong> at balancere dopaminfrigivelsen.<br />

MRI-skanninger af<br />

over 200 børn har vist, at den<br />

største <strong>for</strong>skel imellem børn<br />

diagnosticeret med ADHD og<br />

normale børn er en mindre<br />

lillehjerne volume hos ADHD<br />

børn (Diamond, 2000). Da de<br />

neurale systemer i lillehjernen<br />

indgår i både kognitiv,<br />

emotionel og motorisk koordinering,<br />

kan selv små <strong>for</strong>skelle<br />

i størrelse og differentiering<br />

have store konsekvenser. Vermis<br />

modnes tidligt i barnets<br />

liv og det <strong>for</strong>modes, at dette<br />

område stimuleres ved at omsorgspersonen<br />

bl.a. holder om<br />

barnet og rokker og vugger<br />

det. Således kan både medfødte<br />

faktorer og mangelfuld<br />

stimulation skabe grundlag<br />

<strong>for</strong> visse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> opmærksomheds-<br />

og hyperkinetiske<br />

<strong>for</strong>styrrelser.<br />

Undersøgelser har også<br />

på det limbisk niveau vist,<br />

at en dysfungerende amygdala<br />

(struktur som regulerer<br />

angst og aggressivitet)<br />

hæmmer vigtige aspekter af<br />

opmærksomhedsfunktionen.<br />

Opmærksomheden fungerer<br />

normalt således, at når<br />

der fokuseres på et stimuli,<br />

ignoreres et andet. Den<br />

selektive opmærksomhed<br />

<strong>til</strong>lader, at nervesystemet<br />

kan fokusere tankerne på én<br />

opgave ad gangen og hvis<br />

et andet stimuli er følelsesmæssigt<br />

vigtigt, kan det gribe<br />

ind i udvælgelses processen;<br />

en sådan udvælgelse finder<br />

ikke sted når amygdala er<br />

beskadiget (LeDoux, 2001).<br />

Amygdala spiller således en<br />

rolle i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> udvælgelse<br />

af stimuli. Ved underaktivering<br />

sker der ingen opmærksomhedsudvælgelse<br />

og ved<br />

15<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

overaktivering, som bl.a. ses<br />

ved angst<strong>til</strong>stande, ”indfanges”<br />

opmærksomheden <strong>til</strong> at<br />

håndtere angstsituationen.<br />

Hvis hjernen modtager<br />

stimuli, som opfattes som<br />

truende, frigives adrenalin og<br />

noradrenalin. Det arousalregulerende<br />

system i hjernestammen<br />

(det retikulære<br />

aktiveringssystem) skanner<br />

omgivelserne <strong>for</strong> stimuli,<br />

og eventuelle frygtstimuli<br />

registreres i amygdala, som<br />

igangsætter kamp-flugt<br />

reaktioner, og al anden<br />

aktivitet standses. Hvis <strong>for</strong><br />

meget energi går med en<br />

aktivering af dette system,<br />

får barnet svært ved at<br />

fastholde opmærksomheden<br />

på noget andet. Den kroniske<br />

aktivering af det sympatiske<br />

(energiaktiverende) nervesystem<br />

betyder, at barnet har<br />

sværere ved at fastholde sin<br />

opmærksomhedsstyring og<br />

bevare selvkontrol.<br />

På grund af kredsløbene<br />

fra det limbiske system <strong>til</strong><br />

præfrontal cortex (området<br />

<strong>for</strong> impulshæmning, behovsstyring,<br />

mentaliseringsevne<br />

og planlægnings-og organiseringsfunktioner),<br />

kan stærke<br />

følelsessignaler skabe neural<br />

baggrundsstøj og derved<br />

sabotere de præfrontale<br />

områders evne <strong>til</strong> at fast-<br />

16<br />

holde arbejdshukommelse.<br />

Vedvarende følelsesmæssige<br />

bekymringer svækker barnets<br />

intellektuelle evner og<br />

virker lammende på indlæringsevnen.<br />

Fastholdelse af<br />

opmærksomhed kræver flere<br />

<strong>for</strong>skellige funktioner. Den<br />

selektive opmærksomhed<br />

gennem præfrontal cortex<br />

betyder, at man kan vælge en<br />

aktivitet, og dermed hæmme<br />

udførelsen af andre aktiviteter,<br />

gennem en analyse af<br />

situationen. Denne hæmmende<br />

mekanisme <strong>for</strong>styrres ved<br />

emotionelt pres.<br />

ADHD og medicinering<br />

Det neurokemiske grundlag<br />

<strong>for</strong> opmærksomhed er<br />

<strong>for</strong>mentlig en noradrenalinbaseret<br />

stimulering af sensorisk<br />

cortex og en dopaminbaseret<br />

stimulering af motorisk cortex.<br />

Det noradrenalinbaserede<br />

system fungerer som regulator<br />

<strong>for</strong> hvilke indkommende<br />

stimuli organismen modtager,<br />

hvorimod det dopaminbaserede<br />

system fungerer som en<br />

regulator <strong>for</strong> hvad organismen<br />

s<strong>til</strong>ler op med de indkommende<br />

stimuli. Disse to systemer<br />

skal afbalanceres i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

hinanden og både over- og<br />

underaktivitet kan medføre<br />

opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelser.<br />

Systemerne styres af<br />

Vedvarende følelsesmæssige<br />

bekymringer svækker barnets<br />

intellektuelle evner og virker<br />

lammende på indlæringsevnen<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Hvis hjernenmodtagerstimuli,<br />

som<br />

opfattes<br />

som truende,<br />

frigives<br />

adrenalin<br />

og noradrenalin<br />

hjernestammestrukturer, som<br />

koordinerer sig med strukturer<br />

i det limbiske system og<br />

præfrontal cortex. (Schore,<br />

2003a, Teicher, 2002). Som<br />

nævnt tidligere, kan opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelser<br />

både<br />

skyldes under- eller overaktivt<br />

i det limbiske system, mens<br />

frontallapperne er underaktive.<br />

Både i <strong>for</strong>bindelse<br />

med hypo- og hyperaktivitet<br />

viser det amfetaminlignende<br />

stof Ritalin af og <strong>til</strong> at have<br />

en positiv affekt, <strong>for</strong>di det<br />

hæver niveauet af aktiverende<br />

neurotransmitterstoffer<br />

både i hjernestammestrukturerne,<br />

i det limbiske system<br />

og i præfrontalcortex, som<br />

<strong>for</strong>øger arousalniveauet og<br />

den cortikale aktivitet. Ritalin<br />

hæver arousalniveauet, så<br />

opmærksomheden samles, og<br />

det letter de impulshæmmende<br />

funktioner (Smith, 2001,<br />

Beauchaine, 2001). Bl.a. har<br />

den amerikanske neurofysiolog<br />

Jaak Panksepp og den<br />

amerikanske børnepsykiater<br />

Bruce Perry kritiseret den<br />

voldsomme medicineringstendens<br />

af centralnervestimulerende<br />

stoffer, bl.a. <strong>for</strong>di de<br />

mener, at barnets spontane<br />

leg hæmmes. De mener, at<br />

en del af disse børn i langt<br />

højere grad har brug <strong>for</strong> at få<br />

nervesystemet beroliget og<br />

såfremt dette ikke udelukkende<br />

er muligt gennem struktureret<br />

omsorg, bør barnet<br />

medicinsk støttes igennem<br />

præparater, der beroliger, fx<br />

gennem præparatet Clonidine<br />

(Panksepp 1998, Perry 2008).<br />

Det er vigtigt at holde<br />

sig <strong>for</strong> øje, at nervesystemet<br />

udvikler selvreguleringskapacitet<br />

igennem gensidig regulering.<br />

Selvregulering starter<br />

som en proces, hvor barnet<br />

reguleres igennem et mere<br />

modent nervesystem. Ydre<br />

regulering bliver således med

Medicinsk behandling kan<br />

således aldrig stå alene<br />

tiden <strong>til</strong> indre regulering. Af<br />

og <strong>til</strong> er barnet så ureguleret,<br />

at det kan være nødvendigt<br />

at støtte barnet medicinsk,<br />

<strong>for</strong> at kunne understøtte en<br />

gensidig reguleringsproces.<br />

Medicinsk behandling kan således<br />

aldrig stå alene. Uanset<br />

om lidelsen er genetisk eller<br />

relationsbetinget, og uanset<br />

om ADHD symptomerne<br />

skyldes en over- eller underaktivering<br />

af nervesystemet,<br />

udvikles selvregulerende færdigheder<br />

i sociale samspil. En<br />

velkendt meta<strong>for</strong> vil således<br />

være, at det ikke er krykken,<br />

der helbreder det brækkede<br />

ben, - krykken støtter benet,<br />

mens det er genoptræningen<br />

af benet, som er den helbredende<br />

faktor.<br />

Er ADHD en<br />

meningsgivende<br />

diagnose?<br />

Som det kan ses oven<strong>for</strong>,<br />

består opmærksomhed<br />

og koncentrationsevne af<br />

en koordinering af mange<br />

<strong>for</strong>skellige neurale kredsløb,<br />

som kan <strong>for</strong>styrres på mange<br />

<strong>for</strong>skellige måder og selvom<br />

symptomerne hos børn<br />

diagnosticeret med ADHD<br />

på mange måder er relativt<br />

ensartede, kan <strong>for</strong>styrrelsen<br />

have <strong>for</strong>skellig <strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring<br />

og skyldes dysregulering<br />

på <strong>for</strong>skellige hierarkiske niveauer<br />

i de neurale kredsløb,<br />

som bidrager <strong>til</strong> opmærksomhedsevne.<br />

Mirsky & Duncan<br />

(2001) har fx taget udgangspunkt<br />

i hjernens hierarkiske<br />

organisering i <strong>for</strong>bindelse<br />

med opmærksomhedsfunktionen,<br />

og mener, at evnen<br />

<strong>til</strong> opmærksomhedsstyring<br />

er et resultat af en koordineret<br />

aktivitet i flere dele<br />

af nervesystemet. Fokuseringsevne,<br />

som drejer sig om<br />

overhovedet at skabe fokus<br />

på genstande af relevans er<br />

baseret på strukturer på hjernestammeniveau.<br />

Evnen <strong>til</strong><br />

fastholdelse af opmærksomhed<br />

er betinget af arousal og<br />

hæmning af irrelevante stimuli,<br />

som er styres af strukturer<br />

på hjernestammeniveau i<br />

samarbejde med præfrontal<br />

cortex og evnen <strong>til</strong> at <strong>for</strong>etage<br />

opmærksomhedsskift<br />

og arbejdshukommelse er<br />

alle relateret <strong>til</strong> strukturer i<br />

præfrontal cortex. Der<strong>til</strong> skal<br />

fremhæves, at motivation er<br />

styret af emotioner gennem<br />

det limbiske system, som<br />

også har en funktion i <strong>for</strong>hold<br />

<strong>til</strong> opmærksomhedsstyring,<br />

Opmærksomhedsfunktioner<br />

kan således relateres <strong>til</strong> <strong>for</strong>skellige<br />

strukturer i nervesystemet.<br />

Grundlaget <strong>for</strong> opmærksomhedsstyring<br />

befinder sig i<br />

hjernestammen, og <strong>for</strong>binder<br />

sig hierarkisk med <strong>til</strong>tagende<br />

mere avancerede niveauer,<br />

<strong>for</strong> <strong>til</strong> slut at <strong>for</strong>binde sig med<br />

præfrontal cortex, der bl.a.<br />

styrer planlægning og mål.<br />

Arousalniveauet og den hedo-<br />

ADHD er<br />

på mange<br />

måder<br />

en yderst<br />

upræcis<br />

diagnose,<br />

som hverken<br />

kan<br />

<strong>for</strong>tælle om<br />

lidelsens<br />

neurale<br />

grundlag, ej<br />

heller give<br />

en <strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring<br />

<strong>til</strong> hvad der<br />

fremkalder<br />

symptomerne<br />

niske tone (oplevelsen af behag/ubehag)<br />

<strong>til</strong> at fastholde<br />

opmærksomhed dannes således<br />

på hjernestammeniveau,<br />

den følelsesmæssige valens<br />

<strong>til</strong> at fastholde opmærksomheden<br />

dannes på det limbiske<br />

niveau, mens kontrollen og<br />

regulering af opmærksomheden<br />

styres af frontallapperne.<br />

Opmærksomhed kan<br />

således beskrives som en<br />

cirkulær proces, der involverer<br />

komplekse interaktioner<br />

mellem mange dele af hjernen<br />

(Goldberg, 2003).<br />

Kapaciteten <strong>til</strong> at modtage<br />

stimuli, bearbejdningen,<br />

den affektive farvning og<br />

handlingen er alle aspekter,<br />

der er vigtig <strong>for</strong> opmærksomhed<br />

og psykomotorisk styring.<br />

Mangel på impulshæmning<br />

vil fx altid <strong>for</strong>styrre planlægningsfunktionerne<br />

og <strong>for</strong>hindre<br />

en effektiv kognitiv eller<br />

emotionel bearbejdning.<br />

Som det fremgår af ovenstående,<br />

er ADHD på mange<br />

måder en yderst upræcis<br />

diagnose, som hverken kan<br />

<strong>for</strong>tælle om lidelsens neurale<br />

grundlag, ej heller give en<br />

<strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring <strong>til</strong> hvad der<br />

fremkalder symptomerne.<br />

Således er diagnosen på<br />

mange måder <strong>for</strong> upræcis <strong>til</strong><br />

at give mening. Desværre ses<br />

ofte, hvordan barnet igennem<br />

diagnosen fastholdes i en<br />

uhensigtsmæssig sygdoms<strong>for</strong>ståelse,<br />

hvor <strong>for</strong>ældre og<br />

det professionelle netværk<br />

kun ser ”apparatfejlen” i barnet,<br />

uden at være nysgerrige<br />

på, hvordan barnets symptomer<br />

er skabt i en dialektisk<br />

proces mellem gener og<br />

miljø. Ved at ignorere dette,<br />

bliver de voksne omkring<br />

barnet ikke i stand <strong>til</strong> at se,<br />

hvordan barnet skal støttes<br />

gennem en regulerende og<br />

omsorgsfuld kontakt, uanset<br />

<strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring. Barnet<br />

17<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

liver ikke set i sin ret <strong>til</strong> at få<br />

hjælp <strong>til</strong> selvregulering, hvilket<br />

nødvendigvis må ske gennem<br />

en asymmetrisk relation, hvor<br />

barnet støttes gennem en<br />

person, der er mere velreguleret<br />

end barnet.<br />

Afslutning<br />

Det er vigtigt, at vi får et langt<br />

mere alsidigt og nuanceret<br />

syn på ADHD. Efterhånden<br />

passer diagnosen <strong>til</strong> så mange<br />

børn, at diagnosen holder<br />

op med at give mening. Motorisk<br />

uro og opmærksomhedsvanskeligheder,<br />

kan betragtes<br />

ud fra et sammenbrud hvor<br />

som helst i opmærksomhedskredsløbet.<br />

Noget kunne tyde<br />

på, at fokuseringsevnen og<br />

arousalfastholdelse etableres<br />

i løbet af barnets første levemåneder<br />

gennem det autonome<br />

nervesystem. Når barnet<br />

er ca. to år modnes frontal-<br />

18<br />

litterAturliSte<br />

Beauchaine, T. (2001)<br />

Vagal tone, development,<br />

and Gray’s motivational<br />

theory: Toward an<br />

integrated model of<br />

autonomic nervous<br />

system functioning<br />

in psychopathology.<br />

Development and<br />

Psychopathology, 13:<br />

183-214.<br />

Bradley, S. (2000)<br />

AffectRegulation and<br />

the Development of<br />

Psychopathology.<br />

New York, London: The<br />

Guil<strong>for</strong>d Press.<br />

Carlson, E. A., Jacobvitz,<br />

D. & Sroufe, L. A. (1995)<br />

A developmental<br />

investigation of<br />

inattentiveness and<br />

hyperactivity. Child<br />

Development, 66: 37-54.<br />

Caspi, A., Sugden, K.,<br />

Moffitt, T.E., Taylor, A.,<br />

Craig, I.W., Harrington,<br />

H., McClay, J., Mill, J.,<br />

Martin, J., Braithwaite,<br />

A. & Poulton, R. (2003):<br />

Influence of Life<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

lapperne og tager kontrollen<br />

over de impulshæmmende<br />

funktioner. Det er således<br />

vigtigt, at vi bliver langt mere<br />

nuancerede i vores <strong>for</strong>ståelse<br />

af baggrunden <strong>for</strong> symptomerne<br />

og i stedet <strong>for</strong> at se på<br />

barnets symptomer, som noget<br />

der skal fjernes, giver dem<br />

et ”sprog” og bliver nysgerrige<br />

på, hvad symptomerne vil <strong>for</strong>tælle<br />

os, hvis de havde evnen<br />

<strong>til</strong> at <strong>for</strong>mulere sig.<br />

Det er ligeledes vigtigt<br />

at se på, hvordan arv og miljø<br />

hos mennesket er en uadskillelig<br />

proces. Så i stedet <strong>for</strong>, at<br />

koncentrere sig om hvad og<br />

hvor meget, der er arv eller<br />

miljø, vil det være langt mere<br />

frugtbart at se på, hvordan<br />

vort nervesystem udvikles<br />

gennem en hensigtsmæssig<br />

stimulation af genetiske færdigheder.<br />

Vi bliver <strong>for</strong>mentlig<br />

aldrig i stand <strong>til</strong> at konkludere,<br />

Stress on Depression:<br />

Moderation by a<br />

Polymorphism. The<br />

5-HTT Genitic Science,<br />

301, s. 386-389.<br />

Diamond, A. (2000)<br />

Close interrelation of<br />

motor development and<br />

cognitive development<br />

and of the cerebellum<br />

and prefrontal cortex.<br />

Child Development, 71<br />

(1): 44-56.<br />

Faraone, S. & Biederman,<br />

J. (1998) Neurobiology<br />

of attention-deficit<br />

hyperactivity disorder.<br />

Biological psychiatry, 44:<br />

951-958<br />

Goldberg, E. (2003):<br />

Hjernens dirigent -<br />

Frontallapperne og den<br />

civiliserede bevidsthed.<br />

København: Psykologisk<br />

Forlag.<br />

Gunnar, M. R. & Barr, R.<br />

G. (1998) Stress, early<br />

brain development and<br />

behavoir. Infants and<br />

Young Children, 11: 1-14.<br />

Hart, S.(2006a)<br />

Hjerne, samhørighed,<br />

personlighed <strong>–</strong><br />

introduktion <strong>til</strong><br />

neuroaffektiv udvikling.<br />

København: Hans Reitzel<br />

Hart, S.(2006b)<br />

Betydningen af<br />

samhørighed <strong>–</strong><br />

Om neuroaffektiv<br />

udviklingspsykologi.<br />

København: Hans Reitzel<br />

Jacobvitz, D. &<br />

Sroufe, L. A. (1987)<br />

The early caregiverchild<br />

relationship<br />

and attention<br />

<strong>–</strong> deficit disorder<br />

with hyperactivity<br />

in kindergarden: A<br />

prospective study. Child<br />

Development, 58: 1496-<br />

1504.<br />

Kandel, E. (2005) A New<br />

Intellectual Framework<br />

<strong>for</strong> Psychiatry. I:<br />

E.R.Kandel. Psychiatry,<br />

psychoanalysis, and the<br />

new biology of mind,<br />

s.27-59. Washington DC:<br />

American<br />

Det er<br />

vigtigt, at<br />

vi får et<br />

langt mere<br />

alsidigt og<br />

nuanceret<br />

syn på<br />

ADHD<br />

Psychiatric Publishing,<br />

Inc.<br />

Kendler, K.S., Kuhn, J.W.,<br />

Vittum, J., Prescott, C.A.<br />

& Riley, B. (2005): The<br />

Interaction of Stressful<br />

Life Events and a<br />

Serotinin Transporter<br />

Polymorphism in the<br />

Prediction of Episodes<br />

in Major Depression.<br />

Archives of General<br />

Psychiatry, 62, s. 529-<br />

535<br />

LeDoux, J. (2001)<br />

Synaptic Self: How Our<br />

Brains Become Who We<br />

Are. New York: Viking.<br />

Mirsky, A. F. & Duncan,<br />

C. C. (2001) A nosology<br />

of disorders of attention.<br />

Animals of the New York<br />

Academy of Sciences,<br />

931: 17-32.<br />

Panksepp, J. (1998)<br />

Affective Neuroscience.<br />

The Foundations of<br />

Human and Animal<br />

Emotions. New York:<br />

Ox<strong>for</strong>d University Press.<br />

hvor meget ADHD skyldes<br />

arv eller miljø. Langt det meste<br />

af den evidensbaserede<br />

genetiske <strong>for</strong>skning består<br />

at statistiske beregninger,<br />

og der vil endnu gå mange<br />

år, hvis nogensinde, før vi er<br />

i stand <strong>til</strong> at lokalisere gener<br />

<strong>for</strong> personlighedsmæssige<br />

anlæg og <strong>for</strong>styrrelser.<br />

Ind<strong>til</strong> videre må vi tage<br />

højde <strong>for</strong>, at den faglige<br />

uenighed om ADHD er stor,<br />

og det ville være overordentlig<br />

frugtbart at åbne<br />

op <strong>for</strong> en dialog på tværs af<br />

uenighederne, <strong>for</strong> at skabe<br />

en mere nuanceret <strong>for</strong>ståelse<br />

af ADHD, så vi bliver<br />

langt bedre <strong>til</strong> at støtte de<br />

børn, der har svært ved at<br />

fastholde opmærksomhed<br />

og som er motorisk urolige,<br />

- kort sagt, de børn der har<br />

svært ved selvregulering.<br />

Perry, B. & Szalavitz, M.<br />

(2008) The Boy Who<br />

Was Raised As a Dog:<br />

And Other Stories from<br />

a Child Psychiatrist’s<br />

Notebook - What<br />

Traumatized Children<br />

Can Teach Us About<br />

Loss, Love, and Healing.<br />

New York. Basic Books.<br />

Schore, A. (2003a)<br />

Affect Dysregulation and<br />

Disorders of the Self.<br />

New York & London: W.W.<br />

Norton & Company.<br />

Schore, A. (2003b)<br />

Affect Regulation & the<br />

Repair of the Self. New<br />

York & London: W.W.<br />

Norton & Company,<br />

Smith, L. (2001)<br />

Småbarnsalderens<br />

neuropsykologi. Oslo:<br />

Gyldendal akademisk.<br />

Teicher, M.H. (2002)<br />

Scars that won’t heal:<br />

The neurobiology of<br />

child abuse. Scientific<br />

American, marts: 54-61.

SToKS<br />

juBILæuMSKurSEr<br />

2013<br />

SUSAN HART<br />

Neuroaffektiv<br />

psykoterapi<br />

2-dages workshop<br />

30. sept. <strong>–</strong> 1. okt. 2013<br />

København<br />

PRIS<br />

Medlemmer: 2.700 kr.<br />

Ikke medlemmer: 3.150 kr.<br />

STED<br />

Østerbrogade 29, 3.<br />

2100 København Ø<br />

TILMELDINGSFRIST<br />

27. august 2013<br />

DORTE NISSEN, DORTE<br />

LUND-JACOBSEN, LASSE<br />

OFFENBERG OG THILDE<br />

WESTMARK<br />

Konsulent <strong>–</strong><br />

men hvordan<br />

1-dags workshop<br />

5. oktober 2013<br />

København<br />

PRIS<br />

Medlemmer: 1.000 kr.<br />

Ikke medlemmer: 1.300 kr.<br />

STED<br />

Østerbrogade 29, 3.<br />

2100 København Ø<br />

TILMELDINGSFRIST<br />

1. september 2013<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

Systemisk og<br />

Narrativ terapi og<br />

konsultation<br />

SUSANNE BARGMANN<br />

Feedback<br />

In<strong>for</strong>med<br />

Treatment<br />

4 dages kursus<strong>for</strong>løb<br />

UNDERVISNING FIT<br />

ÅRHUS:<br />

2013: Onsdag d. 11.12<br />

2014: Mandag d. 3.3, mandag<br />

d. 12.5.,<br />

mandag d. 18.8<br />

UNDERVISNING FIT<br />

KØBENHAVN:<br />

2013: Torsdag d. 12.12<br />

2014: Tirsdag d. 4.3.,<br />

tirsdag d. 13.5 og tirsdag<br />

d. 19.8<br />

PRIS<br />

Alle 4 dage incl.<br />

<strong>for</strong>plejning: 6.000 kr.<br />

STED<br />

Oplyses senere<br />

TILMELDINGSFRIST<br />

10. september 2013<br />

19<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

kurSer<br />

SToK’s nye kursus eksperiment løb af stabelen<br />

d. 2.<strong>–</strong>3. april i København og d. 4. april i Århus<br />

vi hAr i <strong>STOK</strong>’s kursusudvalg<br />

og i bestyrelsen haft et<br />

ønske om at gøre det <strong>til</strong> en af<br />

<strong>STOK</strong>’s opgaver, at præsentere<br />

<strong>STOK</strong>’s medlemmer <strong>for</strong><br />

systemiske-og narrative<br />

praktikere fra udlandet, der<br />

ikke tidligere har gæstet os.<br />

Vores invitationer, som netop<br />

en <strong><strong>for</strong>ening</strong> med interesse<br />

<strong>for</strong> systemisk -og narrativ<br />

praksis, er blevet vældig godt<br />

modtaget af dem, som vi har<br />

rettet henvendelse <strong>til</strong>. Dette<br />

gælder bl.a. Stephen Madigan,<br />

der har været vores første<br />

gæst.<br />

Et par ord om Stephen<br />

Madigan samt et par<br />

tips <strong>til</strong> de, der ikke<br />

nåede med<br />

Stephen Madigan præsente-<br />

20<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Fra venstre: Eva Søndergård, Stephen Madigan, Gry Brønholt, Inge Marie Kjeld, Jørgen Skeel-Gjørling,<br />

Bodil Burian, Anette Fuglsang, Kirsten Børsting, Kirsten Bakholm, Tine Nielsen, Anita Bergmann, Inge Kaldahl,<br />

Claus, Solvejg Ruskjær , Stine Venge.<br />

rede sig selv ved at kalde sig<br />

’old school narrative’. Hvad<br />

Stephen Madigan mener med<br />

dette, kan man selv undersøge<br />

lidt nærmere ved at købe<br />

hans anbefalelseværdige og<br />

læservenlige bog ’Narrative<br />

Therapy’, American Psychological<br />

Association 2011.<br />

I denne bog er fokus<br />

narrativ terapi, som Michael<br />

White og David Epston udviklede<br />

den, før Michael White<br />

begyndte at udvikle sine<br />

Maps/kort.<br />

Så her bliver der talt om<br />

’per<strong>for</strong>mance of texts’ , om<br />

diskurser, evner, praksisser,<br />

magt og Foucault og der<br />

bliver talt rigtigt meget eksternaliserende<br />

sprogbrug. Når<br />

et problem træder i centrum<br />

af en persons, et pars eller<br />

families liv, hvad mistes så,<br />

Stephen<br />

Madigan<br />

præsenterede<br />

sig<br />

selv ved at<br />

kalde sig<br />

’old school<br />

narrative’<br />

hvad marginaliseres, hvad<br />

<strong>for</strong>svinder fra centrum af personens,<br />

parets eller familiens<br />

liv? Hvad er blevet taget fra<br />

dig/jer , som er værdifuldt <strong>for</strong><br />

dig/jer? Hvad ønsker du/i dig/<br />

jer <strong>til</strong>bage? Tror du/i stadig at<br />

det er <strong>til</strong>gængeligt <strong>for</strong> dig/jer<br />

i dit/jeres liv eller er det helt<br />

<strong>for</strong>svundet? Hvad synes du<br />

om at vrede har taget kærlighedens<br />

plads i dit /jeresliv?<br />

Etc.<br />

Så som i Stephen Madigans<br />

bog var også hans<br />

workshops og hans mange<br />

live-præsentationer, centreret<br />

omkring ikke at acceptere, at<br />

problemet skulle overtage og<br />

dominere den terapeutiske<br />

samtale. Da vi altid, ifølge<br />

Stephen Madigan, som terapeuter<br />

og med vores spørgsmål<br />

tager en position, er

dette en helt central position<br />

i narrativ praksis, godt hjulpet<br />

på vej af kronjuvelen blandt<br />

narrative spørgsmål <strong>til</strong> problemers<br />

indflydelse : ’Synes<br />

du/i at det er fair/okay?<br />

Dette fører imidlertid ikke<br />

Stephen Madigan i retning af<br />

at eksternalisere alt det normativt<br />

negative og internalisere<br />

alt det normativt positive.<br />

I <strong>for</strong>længelse af Foucaults<br />

begreb om subjektivering /<br />

subjektifikation, som jo bl.a.<br />

indebærer at vi selv i og med,<br />

at vi bliver rekrutteret ind i<br />

bestemte diskurser, bidrager<br />

<strong>til</strong> at skabe, hvad vi måske<br />

faktisk ikke værdsætter, giver<br />

Stephen Madigan identifikationen<br />

af de evner og andet,<br />

der opretholder et givet problem,<br />

samt hvad der på denne<br />

måde er gået tabt, en central<br />

plads i sine samtaler.<br />

Workshoppen blev virkelig<br />

et interessant møde med<br />

’old school’, i den <strong>for</strong>stand, at<br />

Stephen Madigan repræsenterer<br />

en næsten ’nørderisk’<br />

insisteren på at spørgsmål<br />

Det var<br />

den bedste<br />

kursusdag<br />

jeg jeg haft<br />

længe, det<br />

var dejligt<br />

at det var<br />

så praksis-<br />

nært<br />

virkelig er interessante , og<br />

at det faktisk overhovedet<br />

på ingen måde er ligegyldigt,<br />

hvilket spørgsmål man s<strong>til</strong>ler<br />

og at man altid kan s<strong>til</strong>le et<br />

andet spørgsmål end man<br />

gjorde. ’Old school’ betyder<br />

også , lærte vi, at Stephen<br />

Madigan, samt en del af den<br />

amerikanske og canadiske<br />

narrative tradition, er tættere<br />

knyttet <strong>til</strong> David Epston, og<br />

det David Epston og Michael<br />

White udviklede sammen, end<br />

<strong>til</strong> hvad Michael White udviklede<br />

senere ved udviklingen af<br />

sine kort. Så hvis I har glemt,<br />

at David Epston faktisk er en<br />

betydelig del af udviklingen af<br />

narrativ praksis og gerne vil<br />

genopfriske jeres kendskab<br />

<strong>til</strong> ham , så check her Narrativeapproaches.com<br />

hvor<br />

bl.a. hans seneste bog ’Down<br />

Under Up Over’ ligger <strong>til</strong> fri<br />

brug. Desuden er Stephen<br />

Madigan ved at udvikle et<br />

narrativt mødested der hedder<br />

narrativetherapy.tv, som<br />

skal fungere som et narrativt<br />

arkiv og mødested.<br />

Vi eksperimentere <strong>for</strong>tsat<br />

med at bringe ukendte navne<br />

<strong>til</strong> Danmark <strong>til</strong> inspiration fra<br />

<strong>STOK</strong>s medlemmer og er der<strong>for</strong><br />

selvfølgelig meget optaget<br />

af <strong>til</strong>bagemeldingerne<br />

Et par udtalelser fra et<br />

par af kursisterne:<br />

”Jeg synes det er så spændende,<br />

at I trækker ukendte<br />

kræfter <strong>til</strong> landet og meget<br />

inspirerende med noget ”old<br />

school narrative”. Det må I<br />

meget gerne gøre igen! Hvis<br />

jeg ikke havde haft <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />

<strong>STOK</strong> og kursusudvalget,<br />

havde jeg nok ikke <strong>til</strong>meldt<br />

mig. Det var den bedste<br />

kursusdag jeg jeg haft længe,<br />

det var dejligt at det var så<br />

praksisnært.<br />

Det er en god ide at I<br />

holder prisen så lavt. Hvis I<br />

<strong>for</strong>tsætter med det, kommer<br />

vi flere næste gang” siger<br />

Kirsten Bakholm<br />

”Jeg var så begejstret!. Jeg har<br />

sjældent mødt en person, der<br />

var så præcis i sin <strong>for</strong>midling.<br />

Vi så film, hvor han viste sit<br />

arbejde <strong>–</strong> det var så rent og<br />

ægte, så høj en kvalitet. Han<br />

<strong>for</strong>talte om hvordan han i<br />

årevis har trænet <strong>for</strong> at kunne<br />

raffinere sin praksis og blive<br />

dygtig <strong>til</strong> spørgsmål, han viste<br />

sådan en ydmyghed <strong>for</strong> håndværket”<br />

siger Bodil Burian<br />

Et par efterfølgende<br />

overvejelser<br />

Vi har overvejet hvorvidt det<br />

ville være en ide at sætte<br />

’tolk’, i en eller anden <strong>for</strong>m, på<br />

, så de af vores medlemmer<br />

der ikke føler sig <strong>for</strong>trolige<br />

med engelsk også kan deltage<br />

på kurserne. Vi arbejder<br />

videre med denne ide.<br />

Vi har desuden overvejet<br />

om vores kurser eventuelt<br />

også kunne <strong>til</strong>trække andre<br />

ikke-Stokmedlemmer , som<br />

ad denne vej kunne blive<br />

interesserede i <strong>STOK</strong>, hvor<strong>for</strong><br />

vi i bestyrelsen har besluttet<br />

at annoncere lidt mere ude<br />

i verden i år, <strong>for</strong> at se hvad<br />

det betyder at blive lidt mere<br />

’synlige’.<br />

På kursusudvalgets vegne<br />

Anne Saxtorph og<br />

John Victor Gurnæs<br />

21<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

<strong>for</strong>SkNiNg<br />

22<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Laura Tang Jensby<br />

Lidt om Mig: Jeg hedder Laura<br />

Tang Jensby og er uddannet<br />

Cand.Psych fra Københavns<br />

Universitet i 2007. Jeg arbejder<br />

på Gladsaxe Familie- og<br />

Ungecenter og er her med <strong>til</strong><br />

at implementerer Feedback<br />

In<strong>for</strong>med Treatment.<br />

Mads Bonde Ubbesen<br />

Lidt om Mads: Mads Bonde<br />

Ubbesen er uddannet Cand.<br />

Psych fra Århus Universitet<br />

2011, og har lige indleveret en<br />

Ph.D afhandling om indsatser<br />

over<strong>for</strong> udsatte børn.<br />

En dag med<br />

Bruce Wampold<br />

FoKuS pÅ FæLLES<br />

FAKTorErS BETyDNINg<br />

AF LAURA TANG JENSBy OG MADS BONDE UBBESEN, <strong>STOK</strong>S FORSKNINGSGRUPPE<br />

I gennem det sidste år har <strong>STOK</strong>s <strong>for</strong>skningsgruppe<br />

<strong>for</strong>søgt at bidrage <strong>til</strong> en nuanceret <strong>for</strong>ståelse af den<br />

<strong>for</strong>skning, som optager vores felt. Vi har i særdeleshed<br />

været interesseret i at undersøge evidensbegrebet og<br />

dets relevans <strong>for</strong> terapi.

indenFor <strong>for</strong>skning i<br />

psykoterapi har der gennem<br />

mange år været ekstrem<br />

fokus på at skabe evidens<br />

samt at identificere og sammenligne<br />

effekter af <strong>for</strong>skellige<br />

terapeutiske metoder,<br />

hvor fokus har været rettet<br />

mod at identificere den mest<br />

effektive metode. Der har i<br />

mindre grad været fokus på<br />

at identificere de faktorer,<br />

som får terapi <strong>til</strong> at virke på<br />

tværs af teori og orientering.<br />

Bruce Wampold er et af de<br />

store navne inden<strong>for</strong> det felt,<br />

der koncentrer sig om at identificere<br />

og <strong>for</strong>stå betydningen<br />

af fælles faktorer, også benævnt<br />

som de non-specifikke<br />

faktorer 1, i psykoterapi.<br />

Formålet med denne artikel<br />

er at give en kort introduktion<br />

<strong>til</strong> Bruce Wampold og hans<br />

<strong>for</strong>skning i fælles faktorer<br />

i psykoterapi samt kort at<br />

skitsere, hvilke tanker og<br />

refleksioner denne <strong>for</strong>skning<br />

rejser i et systemisk og narrativt<br />

perspektiv.<br />

Med udgangspunkt i<br />

Det var ikke<br />

intelligens,<br />

han var<br />

optaget af,<br />

men mere<br />

den indsats<br />

og de psykologiske<br />

profiler<br />

1 Fælles faktorer bliver også kaldt non-specifikke faktorer. Fælles faktorer refererer <strong>til</strong> de elementer<br />

som eksister i al psykoterapi herunder alliance, empati, mål, positiv opmærksomhed og<br />

overensstemmelse (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010).<br />

2 API står <strong>for</strong> Akademi <strong>for</strong> Integrerende Psykoterapi.<br />

Bruce Wampold<br />

dette satte to Århusianere,<br />

en bosat i Århus og en i<br />

København hinanden stævne,<br />

da professor Bruce Wampold<br />

holdt et endags seminar på<br />

Århus Universitets Hospital,<br />

Riskov. Seminaret var arrangeret<br />

af API 2, under overskriften:<br />

”Improving Psychotherapy<br />

outcomes by Integrating Common<br />

Factors into Treatment<br />

Protocols.”<br />

Introduktion <strong>til</strong><br />

Bruce Wampold<br />

Bruce Wampold har oprindelig<br />

en Bachelor grad i matematik<br />

fra University of Washington<br />

og har undervist i matematik.<br />

I tiden som underviser<br />

blev han dog mere og mere<br />

optaget af de studerende og<br />

de psykologiske mekanismer,<br />

der determinerer elevernes<br />

præstationer.<br />

Det var ikke intelligens,<br />

han var optaget af, men mere<br />

den indsats og de psykologiske<br />

profiler, som fører <strong>til</strong><br />

toppræstationer. Han besluttede<br />

der<strong>for</strong> at læse videre <strong>til</strong><br />

psykolog.<br />

Interessen <strong>for</strong> at studere<br />

fælles faktorer i psykoterapi<br />

opstod ud fra en undervisningsopgave,<br />

som han gav et<br />

23<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

hold han underviste i psykologi.<br />

Opgaven bestod i, at de<br />

studerende skulle splitte et<br />

kapitel i en grundbog ad og<br />

undersøge de studier, som<br />

konklusionerne baserede sig<br />

på. Holdet fandt, at mange<br />

af de præsenterede konklusioner<br />

ikke matchede med<br />

<strong>for</strong>skningen, hvilket gjorde<br />

Wampold vred af to <strong>års</strong>ager.<br />

For det første af <strong>for</strong>skningsetiske<br />

<strong>års</strong>ager idet bevisførelsen<br />

i <strong>for</strong>skning er en hellig<br />

størrelse. Hvis man manipulerer<br />

med denne, undergraver<br />

man hele grundlaget <strong>for</strong> at<br />

have et <strong>for</strong>skningsmiljø. For<br />

det andet blev Wampold vred,<br />

<strong>for</strong>di nogle metoder blev<br />

promoveret som særlig gode,<br />

uden at dette var rigtigt.<br />

Nogle behandlingsmetoder<br />

blev favoriseret over andre,<br />

selvom der ikke var evidens<br />

<strong>for</strong>, at de var væsentlig bedre<br />

end andre behandlingsmetoder.<br />

Det var dette, der skabte<br />

interessen og satte skub i<br />

hans karriere inden<strong>for</strong> <strong>for</strong>skning<br />

i psykoterapi. Igennem<br />

hans karriere har han særligt<br />

bidraget med en lang række<br />

meta-analyser f.eks. inden<strong>for</strong><br />

PTSD behandling og mis-<br />

brugsbehandling (Benish et al.<br />

2007, Imel et al. 2008).<br />

En meta-analyse er kort<br />

<strong>for</strong>talt en metodisk disciplin,<br />

hvor man <strong>for</strong>søger at sammenflette<br />

allerede eksisterende<br />

RCT 3 undersøgelser. De inkluderede<br />

RCT undersøgelser<br />

sammenlignes med henblik<br />

på at identificere effekter på<br />

tværs af undersøgelserne.<br />

Dette bidrager <strong>til</strong> at drage<br />

overordnede konklusioner på<br />

et givent <strong>for</strong>skningsområde 4.<br />

De meta-analyser som Bruce<br />

Wampold har været involveret<br />

i, sammenligner to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

terapeutisk behandling <strong>–</strong> eller<br />

dét som Wampold betegner<br />

som Bona Fide Treatments 5.<br />

For at opnå denne klassificering<br />

skal behandlingen<br />

indeholde psykologiske<br />

principper og være anerkendt<br />

som en anvendelig terapeutisk<br />

behandling f.eks. gennem<br />

manualer og professionelle<br />

bøger mm.<br />

Det ses ofte at udfaldet<br />

ved terapi sammenlignes med<br />

at stå på en venteliste, hvor<br />

der intet sker, hvorefter den<br />

givne terapeutiske metode<br />

hyldes som værende mere<br />

virksom end andre metoder.<br />

For det<br />

andet blev<br />

Wampold<br />

vred, <strong>for</strong>di<br />

nogle metoder<br />

blev<br />

promoveret<br />

som særlig<br />

gode, uden<br />

at dette var<br />

rigtigt<br />

3 RCT står <strong>for</strong> Random Controlled Trails (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010).<br />

4 For yderligere in<strong>for</strong>mation om meta-analyser henvises <strong>til</strong> Morten Kalluhauge og Kasper Hanghøjs<br />

artikel: Evidens under lup. Systemisk Forum nr.2.2012, p.10-15.<br />

5 Bona Fide Treatments referer <strong>til</strong> ”virkelig” eller ”reel” terapeutisk behandling (Benish et<br />

al.2007).<br />

6 Panteoretiske er oversat fra det engelske ”Pantheoretical” som betyder noget der omfatter<br />

alle teorier (www.wikipedia.org/)<br />

7 Fælles faktorer er de elementer som eksister i al psykoterapi herunder alliance, empati, mål,<br />

positiv opmærksomhed og overensstemmelse (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010).<br />

8 Ekstraterapeutiske faktorer er klientens egne ressourcer og kompetencer. Det der sker uden<br />

<strong>for</strong> det terapeutiske rum (ibid.)<br />

9 Allegiance faktorer eller håb og <strong>for</strong>ventninger. Er terapeutens evne <strong>til</strong> at vække håb og <strong>for</strong>ventninger<br />

hos klienten ved at <strong>for</strong>midel ”Jeg kan hjælpe dig” (Ibid.)<br />

10 Model- og teknik faktorer indgyder positive <strong>for</strong>ventninger og assisterer klienten. De giver<br />

klienten en <strong>for</strong>klaring på problematikkerne, og hjælper med brugbare strategier <strong>til</strong> løsning af<br />

problematikkerne(Ibid.)<br />

24<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Dette mener Wampold ikke<br />

er fair. Han mener derimod, at<br />

hvis man ønsker, at undersøge<br />

om en terapeutisk metode<br />

er mere virksom end andre<br />

metoder <strong>til</strong> behandling af et<br />

problem, er man nødt <strong>til</strong> at<br />

lave en fair sammenligning.<br />

Når man tager udgangspunkt<br />

i denne måde at <strong>for</strong>ske på,<br />

har det vist sig, at der ikke er<br />

nogen <strong>for</strong>skel i effekt mellem<br />

terapeutiske behandlingsmetoder.<br />

Forskningen støtter<br />

dermed op omkring Saul<br />

Rosenzweigs (1936) hypotese<br />

om, at alle terapeutiske<br />

metoder virker lige godt - den<br />

såkaldte dodo bird verdict<br />

(Duncan, Miller, Wampold &<br />

Hubble 2010).<br />

Sådanne fund må nødvendigvis<br />

have implikationer<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>skningen inden<strong>for</strong> psykoterapi<br />

- <strong>for</strong> hvis der ikke er<br />

nogen <strong>for</strong>skel i effekt mellem<br />

terapeutiske metoder, hvad er<br />

det så, vi skal kigge efter, hvis<br />

vi ønsker at undersøge, hvad<br />

der bidrager <strong>til</strong> effekten af<br />

terapeutisk behandling?<br />

Fælles faktorer<br />

Der har lige siden psykoterapiens<br />

begyndelse været<br />

spekuleret i, hvad der bidrager<br />

<strong>til</strong> effekten af terapeutisk<br />

behandling. Da <strong>for</strong>skningen<br />

som nævnt peger på, at alle<br />

terapeutiske metoder virker<br />

lige godt, må de elementer<br />

som alle terapeutiske<br />

metoder har <strong>til</strong> fælles, altså<br />

fælles faktorerne, være det,<br />

der bidrager <strong>til</strong> effekten af<br />

terapeutisk behandling.<br />

Michael Lambert <strong>for</strong>eslog<br />

i 1986, at fire ”panteoretiske”<br />

6 faktorer, uafhængigt<br />

af terapeutisk metode, er<br />

ansvarlig <strong>for</strong> effekten af<br />

terapeutisk behandling. De

fire ”panteoretiske” faktorer<br />

bestod af: Fælles faktorer 7,<br />

ekstraterapeutiske faktorer 8,<br />

”allegiance” faktorer 9, samt<br />

model- og teknik faktorer 10.<br />

Lambert ops<strong>til</strong>lede de fire<br />

”panteoretiske” faktorer i et<br />

tærte diagram, og <strong>for</strong>eslog<br />

hvordan de fire, hver især,<br />

procentvist <strong>for</strong>klarer effekten<br />

af terapeutisk behandling.<br />

Han anslog, at fælles faktorerne<br />

udgjorde 30 procent, de<br />

ekstraterapeutiske faktorer<br />

udgjorde 40 procent, allegiance<br />

faktorerne udgjorde 15<br />

procent og model faktorerne<br />

udgjorde 15 procent . Som<br />

det fremgår antog Lambert,<br />

at fælles faktorerne er en<br />

yderst potent faktor i relation<br />

<strong>til</strong> effekten af terapeutisk<br />

behandling (Ibid.).<br />

I 1990’erne satte Scott<br />

Miller, Barry Duncan og Mark<br />

Hubble sig atter <strong>for</strong> at undersøge<br />

de virksomme faktorer i<br />

psykoterapi i et <strong>for</strong>søg på at<br />

bygge bro mellem de rivaliserende<br />

terapeutiske metoder.<br />

Gruppen tog udgangspunkt<br />

i Michael Lamberts arbejde,<br />

men udvidede fælles fak-<br />

torerne <strong>til</strong> at inkluderer alle<br />

fire ”panteoretiske” faktorer<br />

(Ibid.).<br />

Bruce Wampold har bidraget<br />

med et studie af de specifikke-<br />

og fælles faktorers<br />

(non-specifikke) betydning<br />

<strong>for</strong> effekten af psykoterapi.<br />

Han konkluderede på baggrund<br />

af dette studie, at det<br />

ikke er muligt gennem noget<br />

<strong>for</strong>skningsdesign at isolere<br />

relationen mellem de specifikke<br />

faktorer og effekten af<br />

terapeutisk behandling. Han<br />

mener dermed, at det ikke<br />

længere er nødvendigt at<br />

skelne mellem specifikke- og<br />

fælles faktorer; men benytter<br />

i stedet begrebet terapeutiske<br />

faktorer som en fælles betegnelse<br />

<strong>for</strong> de faktorer, der samlet<br />

set bidrager <strong>til</strong> effekten af<br />

psykoterapi - herunder både<br />

specifikke- og fælles faktorer<br />

(Wampold 2001, Wampold<br />

2011, Duncan, Miller, Wampold<br />

& Hubble 2010). Wampold<br />

har lavet en beregning af,<br />

hvorvidt faktorerne hver i sær<br />

<strong>for</strong>klarer effekten af psykoterapi.<br />

Han fandt, at de ekstraterapeutiske<br />

faktorer udgør<br />

Det er der<strong>for</strong> en mis<strong>for</strong>ståelse, at<br />

model og teknik, altså ens metode,<br />

ikke er nødvendig. Det er ifølge<br />

Wampold afgørende at have en<br />

metode, men det er ikke afgørende,<br />

hvilken metode man anvender<br />

Han fandt,<br />

at de ekstraterapeutiskefaktorer<br />

udgør<br />

87 procent<br />

87 procent, hvilket betyder,<br />

at klientens egne ressourcer<br />

har en kolossal betydning. De<br />

resterende 13 procent skyldes<br />

dermed de terapeutiske<br />

faktorer, og af de 13 procent<br />

bidrager alliancen med den<br />

største andel - nemlig 60 procent<br />

(8 procent af 13 procent).<br />

Allegiance faktorer bidrager<br />

med 30 procent (4 procent<br />

af 13 procent) og model og<br />

teknik faktorer bidrager med<br />

8 procent (1 procent af 13<br />

procent). Wampold mener<br />

ikke, at faktorerne kan ops<strong>til</strong>les<br />

i et tærte diagram, som<br />

Michael Lambert oprindeligt<br />

<strong>for</strong>eslog. Wampold ser i stedet<br />

de terapeutiske faktorer<br />

som dynamiske størrelser,<br />

som på kryds og tværs overlapper<br />

hinanden og indgår i<br />

al terapeutisk behandling, og<br />

herigennem gør behandling<br />

effektfuld (Ibid.).<br />

Det er der<strong>for</strong> en mis<strong>for</strong>ståelse,<br />

at model og teknik,<br />

altså ens metode, ikke er<br />

nødvendig. Det er ifølge<br />

Wampold afgørende at have<br />

en metode, men det er ikke<br />

afgørende, hvilken metode<br />

man anvender (Ibid.).<br />

Når man ser på Wampolds<br />

beregning, er alliancen<br />

en meget potent terapeutisk<br />

faktor. Scott Baldwin, Bruce<br />

Wampold og Zac Imel har<br />

studeret dette område, og<br />

beskrevet betydningen af<br />

alliancen mellem terapeut<br />

og klient (Baldwin, Wampold<br />

& Imel 2007). Studiet viser,<br />

at kvaliteten af de alliancer<br />

som den enkelte terapeut<br />

har <strong>til</strong> sine <strong>for</strong>skellige klienter<br />

varierer, og at der er en klar<br />

sammenhæng mellem variationen<br />

og klientens oplevelse<br />

af bedring. Sammenlignet<br />

<strong>25</strong><br />

SyStemiSk Narrativt Forum

Forskningen peger på, at vores egen tro på den<br />

metode vi har valgt, samt det faktum at vi anvender<br />

en metode, som vi er trænet i, en stor betydning <strong>for</strong><br />

effekten af den behandling, vi leverer<br />

med de klienter som rapporterede<br />

en svag alliance med<br />

terapeuterne, var de klienter,<br />

der vurderede at have en god<br />

alliance med terapeuten, også<br />

dem der havde den største<br />

oplevelse af bedring. Studiet<br />

peger endvidere på en<br />

anden interessant ting. Hvor<br />

kvaliteten af alliancen mellem<br />

terapeut og klient varierer <strong>for</strong><br />

den enkelte terapeut, varierer<br />

den endnu mere imellem<br />

terapeuter. Det vil sige, at den<br />

bedste alliance <strong>for</strong> terapeut<br />

X sagtens kan være dårligere<br />

end den dårligste alliance <strong>for</strong><br />

terapeut Y. Det betyder, at<br />

den enkelte terapeut spiller<br />

26<br />

reFerenceliSte<br />

Baldwin, S.A, Wampold,<br />

B.E & Imel Z.E (2007):<br />

Untangling the Alliance-<br />

Outcome Correlation:<br />

Exploring the Relative<br />

Importance of Therapist<br />

and Patiet Variability in<br />

the Alliance. Journal of<br />

Conculting and Clinical<br />

Psychology. Vol. 75,<br />

No.6.<br />

Benish, S.G., Imel,<br />

Z.E & Wampold, B.E<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

en stor rolle <strong>for</strong> kvaliteten af<br />

alliancen og dermed effekten<br />

af terapien. Nogle terapeuter<br />

er simpelthen bedre <strong>til</strong> at<br />

<strong>for</strong>me alliance på tværs af<br />

den variation af klienter, de<br />

møder som terapeuter (Ibid.).<br />

Som det fremgår har<br />

<strong>for</strong>skningen i psykoterapi, og<br />

herunder hvad der bidrager<br />

<strong>til</strong> effekt af terapeutisk behandling,<br />

meget at <strong>for</strong>tælle<br />

os som Systemiske- og<br />

Narrative terapeuter. For<br />

det første, peger <strong>for</strong>skningen<br />

på, at vores egen tro på den<br />

metode vi har valgt, samt<br />

det faktum at vi anvender<br />

en metode, som vi er trænet<br />

(2007): The Relative<br />

Efficacy of Bona Fied<br />

Psychotherapies <strong>for</strong><br />

Treating Posttraumatic<br />

Stress Disorder: A<br />

Meta-Analysis of Direct<br />

Comparisons. University<br />

of Wisconsin <strong>–</strong> Madison.<br />

United States.<br />

Duncan, B.L., Miller, S.D.,<br />

Wampold, B.E & Hubble,<br />

M.A (2010): The Heart &<br />

Soul of Change. Second<br />

Edition. Delivering<br />

What Works in Therapy.<br />

American Psychological<br />

Association.<br />

Washington, DC. Unites<br />

States.<br />

Imel, Z.E., Wampold, B.E.,<br />

Miller, S.D & Fleming,<br />

R.R (2008): Distinctions<br />

Without a Difference:<br />

Direct Comparisons of<br />

Psychotherapies <strong>for</strong><br />

Alcohol Use Disorder.<br />

Det betyder,<br />

at den<br />

enkelte<br />

terapeut<br />

spiller en<br />

stor rolle<br />

<strong>for</strong> kvaliteten<br />

af alliancen<br />

Psychology of Addictive<br />

Behaviors. Vol.22, No.4.<br />

Kallehauge, M &<br />

Hanghøj, K (2012):<br />

Evidens under lup.<br />

Systemisk Forum nr.2.<br />

Wampold, B.E (2001):<br />

The Great Psychotherapy<br />

debate: Models,<br />

methods, and findings.<br />

Mahwah, NJ: Erlbaum.<br />

Wampold, B.E &<br />

i, en stor betydning <strong>for</strong> effekten<br />

af den behandling, vi<br />

leverer. For det andet, peger<br />

<strong>for</strong>skningen på, at vores<br />

evne <strong>til</strong> at <strong>for</strong>me alliance<br />

med en bred variation af<br />

de klinter der kommer <strong>til</strong> os<br />

<strong>for</strong> hjælp, udgør en potent<br />

faktorer, i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> effekten<br />

af den behandling vi leverer.<br />

Som vi skrev i indledningen<br />

har fokus gennem lang tid<br />

været rettet mod at identificere<br />

den bedste metode,<br />

hvilket måske har afledt os<br />

fra at kigge på os selv som<br />

terapeuter. Og se os selv<br />

som en væsentlig faktor i<br />

terapi.<br />

Budge, S.L (2011):<br />

The Relationship<br />

and Its Relationship<br />

to the Common and<br />

Specific Factors of<br />

Psychotherapy. The<br />

Counseling Psychologist<br />

XX(X) 1-23. SAGE.

<strong>STOK</strong> vil gerne læserne <strong>til</strong> at kommentere og debattere artikler og<br />

indlæg i bladet. Kisten Muss åbner ballet med dette indlæg.<br />

En kommentar <strong>til</strong> ole Fogh Kirkebys artikel<br />

”opmærksomhedens janusansigt”<br />

i Forum nr. 2 2013<br />

Anette holmgreenS<br />

fine skrift om Nils Christies<br />

bog ”Små ord om store<br />

spørgsmål” (i samme nummer<br />

af Systemisk Narrativt<br />

Forum”) ledte mig på sporet<br />

af, hvad der sker med mig, når<br />

jeg læser Ole Fogh Kirkebys<br />

artikel ”Opmærksomhedens<br />

Janusansigt”. Jeg bliver dum,<br />

mens jeg læser. Ole Fogh Kirkeby<br />

skriver et sprog, jeg ikke<br />

<strong>for</strong>står. Jeg tror, han ved det <strong>–</strong><br />

altså at jeg bliver dum, mens<br />

jeg læser hans artikel, <strong>for</strong><br />

han oversætter en del af de<br />

ukendte ord. Det hjælper bare<br />

ikke så meget. For det er ikke<br />

kun ordene, jeg ikke <strong>for</strong>står.<br />

Det er hans anvendelse af<br />

sproget. Han skriver sætninger,<br />

hvor jeg <strong>for</strong>står ordene<br />

enkeltvis, men jeg <strong>for</strong>står ikke<br />

sætningen. Hvis jeg <strong>for</strong>står en<br />

sætning, hvad jeg (indrømmet)<br />

ind imellem gør, <strong>for</strong>står<br />

jeg ikke den sammenhæng,<br />

den indgår i. Jeg føler mig<br />

<strong>for</strong>tabt.<br />

Allerede i artiklens<br />

første sætning, støder jeg<br />

på et ord, jeg ikke kender.<br />

Jeg må kapitulere over <strong>for</strong><br />

ordet ”protreptisk”. Vores<br />

store fremmedordbog<br />

(Politikkens) kender det<br />

heller ikke. På nettet får jeg<br />

hjælp. Midtvejs i artiklen<br />

kommer Ole Fogh Kirkeby<br />

nok i tanker om, at jeg ikke<br />

<strong>for</strong>står ordet ”protreptisk”,<br />

så <strong>for</strong>klarer han det. Inden<br />

vi når der<strong>til</strong>, er jeg imidlertid<br />

helt koblet fra adskillige<br />

gange. Jeg <strong>for</strong>nemmer nok,<br />

at jeg ikke besidder den<br />

klassiske dannelse, der<br />

<strong>for</strong>udsættes <strong>for</strong> at læse<br />

og <strong>for</strong>stå sammenhængen<br />

Han skriversætninger,<br />

hvor<br />

jeg <strong>for</strong>står<br />

ordene<br />

enkeltvis,<br />

men jeg<br />

<strong>for</strong>står ikke<br />

sætningen<br />

læSerNe<br />

meNer<br />

Kirsten Muus<br />

Terapeut,<br />

supervisor og<br />

underviser<br />

mellem hans henvisninger <strong>til</strong><br />

bibelen, den græske mytologi,<br />

græske filosoffer, græske<br />

og latinske ord, og det, der<br />

synes at være artiklens<br />

udgangspunkt <strong>–</strong> at <strong>for</strong>søge<br />

at indkredse, hvad menneskekundskab<br />

er.<br />

Ole Fogh Kirkeby skriver,<br />

hvad han mener den proteptiske<br />

dialogs opgave er. Det<br />

tror jeg, jeg <strong>for</strong>står, og jeg<br />

<strong>for</strong>nemmer, at jeg fatter håb.<br />

Men i næste spalte er jeg<br />

igen tabt.<br />

”Problemet med ordene<br />

er ikke bare, at nogen kan<br />

dem <strong>for</strong> dårligt, men også at<br />

nogen kan dem <strong>for</strong> godt <strong>–</strong><br />

så godt, at de med ord kan<br />

skjule deres svagheder eller<br />

bringe omgivelserne <strong>til</strong> tavshed”<br />

(Niels Christie). Tavsheden<br />

<strong>for</strong>søger jeg hermed at<br />

undslippe.<br />

27<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

ogStafetteN<br />

May<br />

Scharling<br />

Den bog som har<br />

betydet mest <strong>for</strong> mig<br />

de seneste 10 år<br />

Sidst i halvfjerdserne, som ganske ung familieterapeut,<br />

mente jeg at have læst al litteratur om familieterapi-<br />

det var dengang cirka 8 bøger. Siden og<br />

særligt i løbet af de sidste 10 år er der udkommet en<br />

konstant strøm af nye fagbøger, som omhandler terapeutisk<br />

praksis inspireret af postmoderne teori.<br />

Alligevel var det, efter at have kastet et hurtigt blik<br />

hen over mine hylder, ikke svært at vælge en bog :<br />

Trans<strong>for</strong>ming Emotions af engelske Glenda Fredman<br />

fra 2004.<br />

men ville denne lille<br />

sorte paperback med dens<br />

løse sider stadig være interessant?<br />

Ved min genlæsning<br />

kunne jeg pludselig se, hvor<br />

meget bogen må have påvirket<br />

mig i praksis. Den havde<br />

været en <strong>for</strong>løber <strong>for</strong> min<br />

optagethed af, hvordan man<br />

som terapeut skal respondere<br />

i det emotionelle rum i en<br />

metodisk <strong>til</strong>gang, som lægger<br />

vægt på sprog og refleksion.<br />

Bogen har fungeret som<br />

en slags modvægt, når jeg<br />

er stødt på ideer, som jeg<br />

vil kalde ”de <strong>til</strong>syneladende<br />

rigtige spørgsmål, uanset<br />

28<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

kontekst”. Disse spørgsmål<br />

frems<strong>til</strong>les ind imellem som<br />

case - <strong>for</strong>tællinger med rækker<br />

af teoridrevne spørgsmål<br />

uden at læseren samtidig får<br />

en <strong>for</strong>nemmelse af tonen eller<br />

stemningen i rummet, som<br />

netop er det, der indikerer, om<br />

det går an at <strong>for</strong>tsætte.<br />

Når jeg synes, at denne<br />

bog er lige så betydningsfuld<br />

i dag som dengang, skyldes<br />

det først og fremmest dens<br />

fokus på det emotionelle hos<br />

familie og terapeut og dernæst<br />

dens metodiske bredde,<br />

som betyder at vi ikke ender<br />

op i handleanvisninger men<br />

får et hav af ideer og <strong>for</strong>ståel-<br />

Bogen<br />

rummer<br />

fine eksempler<br />

fra<br />

Fredmans<br />

samtaler<br />

som psykolog<br />

på et<br />

hospital<br />

ser at <strong>for</strong>nemme ud fra.<br />

Siden jeg første gang<br />

læste bogen, har jeg bl.a.<br />

hentet inspiration i Sarah<br />

Walthers videreudvikling af<br />

kort <strong>til</strong> ud<strong>for</strong>skning af det<br />

affektive landskab (mød<br />

hende på <strong>års</strong>møde 2013) men<br />

også i John Shotters begreber<br />

om relationel respons. Men<br />

disse ideer blev altså allerede<br />

præsenteret <strong>for</strong> mig <strong>for</strong> næsten<br />

10 år siden i denne lille<br />

bog på 123 sider, inklusiv en<br />

invitation <strong>til</strong> at reflektere over<br />

mit personlige ståsted og<br />

baggrund m.h.t. emotioner.<br />

Hvordan <strong>for</strong>står postmoderne<br />

teoretikere emotioner<br />

og kropslig respons? Teoretisk<br />

redegør Fredman <strong>for</strong> to<br />

dominerende og <strong>for</strong>skellige<br />

diskurser: den individualistiske<br />

<strong>for</strong>ståelse af emotioner<br />

som indre <strong>til</strong>stande med et<br />

vist universelt præg inden<br />

<strong>for</strong> samme kultur, sat over<br />

<strong>for</strong> et postmoderne syn på<br />

emotioner, som <strong>for</strong>met i og<br />

af relationer via erfaring med<br />

<strong>for</strong>skellige handlingspraksisser.<br />

Hun beskriver sin praksis<br />

som særligt inspireret af<br />

Gergen, Cecchin, Tom Andersen,<br />

J. og M.Griffith og ikke<br />

mindst af narrativ praksis. Et<br />

kapitel omhandler brug af M.<br />

Whites ideer om eksternalisering<br />

af emotioner herunder<br />

hans tanker om, hvordan vi<br />

kan ud<strong>for</strong>ske såvel emotioners<br />

historiske og kulturelle<br />

baggrunde som den mening,<br />

de <strong>til</strong>lægges af personen. Tom<br />

Andersens helt anderledes<br />

ideer inddrages, og det er<br />

vist ikke nogen hemmelighed,

at hans holdning over <strong>for</strong><br />

brugen af ud<strong>for</strong>skende eller<br />

dekonstruerende spørgsmål<br />

var kritisk, idet han opfattede<br />

en sådan <strong>for</strong>holden sig i<br />

terapeutiske dialoger som<br />

mere teknisk end relationelt-<br />

responsiv. Tom Andersen<br />

var som Fredman inspireret<br />

af John Shotters arbejde og<br />

hans optaget af ”relationel<br />

responsivitet” eller knowing of<br />

a third kind, -en <strong>for</strong>nemmelsen<br />

af, hvordan jeg skal være med<br />

det andet menneske i dette<br />

øjeblik. Dette er en understregning<br />

af, at <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong><br />

andens emotionalitet starter<br />

i min egen krop. Med reference<br />

<strong>til</strong> Tom Andersen s<strong>til</strong>les i<br />

bogen spørgsmålet: Hvad ville<br />

der ske, hvis vi tænkte på os<br />

selv i samtaler som en slags<br />

berøring snarere end som<br />

lytten og talen?<br />

Det postmoderne syn på<br />

det emotionelle vil sikkert <strong>for</strong><br />

de fleste af bladets læsere<br />

være både en velkendt og<br />

fremherskende <strong>for</strong>ståelse.<br />

Imidlertid peger Fredman på<br />

væsentligheden af ikke af se<br />

en postmoderne eller en individualistisk<br />

opfattelse som<br />

virkeligheder, der duellerer.<br />

Hun henleder vores opmærksomhed<br />

på spørgsmålet om,<br />

hvordan henholdsvis klientens<br />

og terapeutens <strong>for</strong>etrukne<br />

teori om emotioner passer<br />

sammen. For ét er, hvordan<br />

terapeuten <strong>for</strong>etrækker at<br />

<strong>for</strong>stå emotioner, noget andet<br />

er, hvordan vi skal være med<br />

personen med udgangspunkt<br />

i, hvad deres <strong>for</strong>ståelse er.<br />

Spørgsmål <strong>til</strong> emotioner er<br />

Bogen har fungeret som en slags modvægt, når jeg<br />

er stødt på ideer, som jeg vil kalde ”de <strong>til</strong>syneladende<br />

rigtige spørgsmål, uanset kontekst”<br />

trans<strong>for</strong>ming<br />

emotions<br />

Glenda Fredman<br />

2004<br />

sensitive <strong>for</strong>stået på den<br />

måde, at hvis personen ikke<br />

oplever sig <strong>for</strong>stået i <strong>for</strong>hold<br />

<strong>til</strong> sit emotionelle udtryk eller<br />

sin <strong>for</strong>ståelse af det emotionelle,<br />

så er der fare <strong>for</strong><br />

at en disharmoni opstår, da<br />

oplevelse af emotioner og<br />

oplevelse af identitet hænger<br />

nært sammen. Bogen rummer<br />

fine eksempler fra Fredmans<br />

samtaler som psykolog på<br />

et hospital, hvori hun viser,<br />

hvor nemt der kan opstå et<br />

”ikke- fit” mellem personens<br />

oplevelse og terapeutens<br />

spørgsmål. Det var en befrielse<br />

med disse ”indrømmelser”<br />

og mindede mig om <strong>til</strong>svarende<br />

øjeblikke af uafstemthed.<br />

Meget rammende skriver<br />

Fredman i en af sine tidligere<br />

bøger Death talk <strong>–</strong> conversations<br />

with children and families<br />

”om end jeg nød <strong>for</strong>nemmelsen<br />

af den sikkerhed og retning<br />

som mit kort gav mig, så<br />

begyndte jeg at registrere, at<br />

jeg fik en tendens <strong>til</strong> at følge<br />

kortet på bekostning af min<br />

relation med mine klienter. Jeg<br />

opdagede, hvordan jeg gik glip<br />

af in<strong>for</strong>mation, som de gav<br />

mig, og jeg mistede <strong>for</strong>bindelsen<br />

<strong>til</strong> dem, da min opmærksomhed<br />

på kortet distraherede<br />

mig fra at koble mig på deres<br />

følelser eller at <strong>for</strong>følge det,<br />

der ikke passede ind eller<br />

bekræftede kortet”<br />

Jeg genkender denne<br />

<strong>for</strong>nemmelse og overvejelserne<br />

om, hvordan jeg <strong>for</strong>holder<br />

mig både som terapeut og<br />

supervisor i mødet med andre<br />

diskurser og responser end<br />

mine <strong>for</strong>etrukne om emotio-<br />

nalitet. Som Fredman skriver,<br />

så har vi regler <strong>for</strong> hvilke<br />

følelser, det er <strong>til</strong>ladt, <strong>for</strong>budt<br />

eller obligatorisk at vise, og<br />

hvordan vi skal gøre det -<br />

også <strong>for</strong> os professionelle.<br />

Den emotionelle diskurs, som<br />

vi trækker på, hjælper os <strong>til</strong> at<br />

skabe <strong>for</strong>ståelse i kommunikationen<br />

mellem os, men kan<br />

også skabe <strong>for</strong>virring eller<br />

problemer, hvis vi prøver at<br />

kommunikere med andre, som<br />

er <strong>for</strong>met af andre regler og<br />

værdier, som måske ikke er<br />

<strong>for</strong>enelige med vores. ”Denne<br />

koordinering af <strong>for</strong>skellige ideer<br />

handler ikke om ”kvaliteten”<br />

af den ene eller den andens<br />

diskurs. Den handler snarere<br />

om det fit, der er mellem det<br />

sprog, vi kommunikerer i, de<br />

værdier og regler vi trækker<br />

på, som enten hjælper eller<br />

<strong>for</strong>hindrer, at vi kan koordinere<br />

og være sammen i emotioner”<br />

ifølge Fredman.<br />

I Trans<strong>for</strong>ming emotions<br />

findes en mængde ideer om<br />

betydningen af det emotionelle<br />

i terapeutiske møder,<br />

men ingen sandheder om,<br />

hvad der er rigtigt eller <strong>for</strong>kert<br />

at gøre, derimod hjælp <strong>til</strong> nuancerede<br />

<strong>for</strong>ståelser af egne<br />

og andres emotioner.<br />

Glenda Fredman kan opleves<br />

på Friday afternoons på<br />

Dulwich Centre ved at klikke<br />

ind på www.dulwichcentre.<br />

com.au- klik i venstre side på<br />

free video presentations og<br />

dernæst på oplægget Coordinating<br />

stories in Conversations.<br />

Jeg vil gerne give bogstafetten<br />

videre <strong>til</strong> Jannike Fogh.<br />

29<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

ogaNmeldelSe<br />

Så kan<br />

Kineserne bare<br />

komme an!<br />

EN ANMELDELSE AF BogEN<br />

”NArrATIV prAKSIS I SKoLEN”<br />

Bogens anmeldelse er skrevet af gæsteanmelder<br />

Torben Ramussen, pædagog og afdelingsleder på<br />

døgninstitutionen Nordhøj I Århus med mange <strong>års</strong><br />

erfaring med sårbare børn og unge<br />

dette er ikke en bog om<br />

resultatdokumentation. Den<br />

er det modsatte. Den er det<br />

skæve tårn i alle Pisa undersøgelser.<br />

Det er en bog om<br />

narrativ <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> mennesker<br />

og især om, hvordan man kan<br />

bruge denne <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> at lave<br />

en bedre skole.<br />

Er der brug <strong>for</strong> det? Det<br />

kan man vist roligt sige.<br />

Skolen har eksisteret i rigtigt<br />

mange år, og alle os som gik<br />

der <strong>for</strong> 40 - 50 år siden får<br />

stadig koldsved af at tænke<br />

på de bank, man skulle have<br />

’i morgen i spisefrikvarteret’.<br />

Ens far sagde bare, at man<br />

bare skulle slå igen. Jeg tror<br />

ikke, det er sådan i dag, men<br />

der er stadig børn/unge som<br />

er hunderæde <strong>for</strong> at komme<br />

der. Dagligt er der traumatise-<br />

30<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Der er ingen<br />

børn/<br />

unge, der<br />

går i skole<br />

med intentionen<br />

om<br />

at have en<br />

dårlig dag<br />

rede børn/unge som bare må<br />

opgive at komme i skole.<br />

Jeg er ikke lærer, og jeg<br />

arbejder ikke på en skole,<br />

men jeg arbejder <strong>til</strong> dagligt<br />

med følgerne af at lærerne i<br />

folkeskolen har svært ved at<br />

<strong>til</strong>byde børn det miljø, og de<br />

samtaler de har brug <strong>for</strong> at<br />

udvikle sig.<br />

Der er ingen børn/unge,<br />

der går i skole med intentionen<br />

om at have en dårlig dag.<br />

Imidlertid kan måden man beskriver<br />

børn med problematisk<br />

adfærd af og <strong>til</strong> komme<br />

<strong>til</strong> at lyde sådan. Alle mennesker<br />

er ude på at få et godt<br />

liv, en god dag, en dejlig time.<br />

Desværre må vi bare konstatere,<br />

at der er nogen børn,<br />

der ikke opnår det, og alt <strong>for</strong><br />

tit bliver sendt hjem med en<br />

følelse af, at det er dem, der<br />

er noget i vejen med.<br />

Der er selvfølgelig nogen,<br />

som laver en levevej ud af ”at<br />

være klovn” hele skoletiden.<br />

Flere stand-up artister <strong>for</strong>tæller<br />

om hvordan det blev deres<br />

lod i folkeskolen. Hvordan de<br />

overlevede hver eneste dag<br />

ved at spille klovn. Men det er<br />

vel ikke <strong>for</strong>målet med skolen?<br />

Det var ikke intentionen med<br />

skolen <strong>–</strong> og de gjorde det ikke<br />

<strong>for</strong> sjov i sin tid!<br />

Skolen i dag er meget lidt<br />

interesseret i at høre elevernes<br />

refleksioner. Det har den<br />

ikke tid <strong>til</strong>. Skolen er mere<br />

optaget af, at eleverne får<br />

højere karakterer end dem på<br />

naboskolen. Det er de bes<strong>til</strong>t<br />

<strong>til</strong> at være, det <strong>for</strong>venter det<br />

omkring liggende samfund af<br />

dem. Det er folkets narrativ<br />

om folkets skole. Et sted hvor<br />

man kan sende sine børn hen,<br />

hvor de kan lære at læse,<br />

regne og skrive, hvilket Allen<br />

Holmgren, i det indledende<br />

kapitel, giver udtryk <strong>for</strong> er det<br />

nederste bevidsthedsniveau<br />

af 5 på vejen fra handlingens<br />

<strong>til</strong> bevidsthedens landskab.<br />

Resten skal de have med<br />

hjemme fra!<br />

For nyligt var der en<br />

tv-udsendelse om, hvordan<br />

en kendt skuespiller <strong>for</strong>søgte<br />

at få en klasse <strong>til</strong> at holde op<br />

med at moppe hinanden. Han<br />

skulle have kendt denne bog!<br />

Hvad handler bogen om<br />

Den handler om, hvordan<br />

man kan tale om og ændre<br />

stemningen i en klasse, uden<br />

at give nogen skylden. Den<br />

handler om narrative landskaber<br />

som først blev introduceret<br />

af Jerome Bruner og<br />

senere videreudviklet af Michael<br />

White. Den handler om

evidsthedens landskab og<br />

handlingens landskab, og om<br />

hvordan man skaber mening<br />

imellem dem. Hvordan man får<br />

skabt en sammenhængende<br />

meningsgivende identitet<br />

mellem de to landskaber.<br />

Hvis nogen kender <strong>til</strong> at<br />

være <strong>til</strong> fest <strong>25</strong>år efter med<br />

de gamle klassekammerater<br />

fra folkeskolen, så vil<br />

man mindes, hvordan man<br />

lyn hurtigt træder ind i den<br />

samme rolle som man havde<br />

dengang. Så stærkt er det<br />

fællesskab, man har i skolen.<br />

Der<strong>for</strong> er den identitet, man<br />

får i klassen ikke sådan en<br />

man bare lige kan <strong>for</strong>andre.<br />

Hvis man en gang er blevet<br />

ballademageren, så er det<br />

svært at ændre. Og så alligevel.<br />

Man kan finde unikke<br />

undtagelser og bygge s<strong>til</strong>lads<br />

omkring dem, så disse nye<br />

narrativer kan blive tykkere<br />

og holde bedre. Det handler<br />

bogen om!<br />

narrativ<br />

Praksis<br />

i Skolen<br />

Anette Holmgren og<br />

Martin Nevers (red.)<br />

2012<br />

Hans Reitzels Forlag<br />

Hvis nogen kender <strong>til</strong> at være <strong>til</strong> fest <strong>25</strong>år<br />

efter med de gamle klassekammerater<br />

fra folkeskolen, så vil man mindes,<br />

hvordan man lyn hurtigt træder ind i den<br />

samme rolle som man havde dengang<br />

I denne bog finder man<br />

også de grundlæggende<br />

teoretiske og praktiske redskaber<br />

i den narrative <strong>til</strong>gang.<br />

Det er ikke en grundbog,<br />

men indeholder alligevel de<br />

grundlæggende begreber..<br />

Eksternalisering og undersøgelse<br />

af problemers indflydelse,<br />

evaluering af problemers<br />

indflydelse og begrundelsen<br />

<strong>for</strong> evalueringen og hvad<br />

man vil gøre på handlingens<br />

landskab.<br />

Også Vygotsky og<br />

nærmeste udviklingszone er<br />

med, også når den ikke følger<br />

normerne. Hvis et barn tror, at<br />

det skal i skole <strong>for</strong> at holdes<br />

uden <strong>for</strong> alt i 6 timer, så er det<br />

ifølge Allan Holmgren i samme<br />

artikel, faktisk en meget sund<br />

reaktion, at barnet vælger<br />

at blive hjemme. En slags<br />

nærmeste og nærliggende<br />

udviklingszone <strong>for</strong> menneske<br />

børn. For verden bliver skabt<br />

igennem de <strong>for</strong>tællinger vi<br />

har om den, og selv<strong>for</strong>tællinger<br />

bliver skabt igennem<br />

de <strong>for</strong>tællinger, som eksisterer<br />

om personen. For børns<br />

vedkommende <strong>for</strong>egår dette<br />

i gensidige fællesskaber.<br />

Spørgsmålet er bare, hvad de<br />

lærer?<br />

Bogen handler også om,<br />

hvordan en skoleklasses<br />

værdisæt kan <strong>for</strong>andres, ved<br />

at skabe opmærksomhed<br />

om, hvad de allerede ved,<br />

men endnu ikke har opdaget.<br />

Bogen handler om hvordan<br />

dette kan ske uden at give<br />

enkelte elever skylden, og om<br />

hvordan man kan kaste sine<br />

kræfter ind på det som virker,<br />

og det som eleverne allerede<br />

kan og er gode <strong>til</strong> og gerne<br />

vil, i stedet <strong>for</strong> at trække to<br />

elever ud <strong>til</strong> hjemsendelse, på<br />

tænkepause, <strong>for</strong> at de kan<br />

komme <strong>til</strong>bage ugen efter og<br />

<strong>for</strong>tsætte hvor de slap.<br />

Man kan godt kalde bogen<br />

<strong>for</strong> en sparebog. Samfundet<br />

kunne spare millioner hvis<br />

denne <strong>til</strong>gang blev udbredt.<br />

Mange psykologtimer, psykiaterbistand<br />

og medicin kunne<br />

spares. Ikke dem alle, men<br />

hvis bare ét barn mere kunne<br />

gå ud i verden som ung og<br />

<strong>for</strong>tælle:’Hold kæft, hvor var<br />

det fedt at gå i skole!’<br />

Men selvfølgelig også<br />

et anmelder-ups<br />

Dette er en bog om mening,<br />

og om hvordan man skaber<br />

mening og sammenhæng<br />

i livet. Så virker det mærkeligt<br />

at Erik Sigsgård skal<br />

skrive om demokrati i sidste<br />

kapitel, <strong>for</strong>di det ikke i denne<br />

kontekst umiddelbart giver<br />

mening. På den anden side er<br />

det vel på en måde ok. Han<br />

skal jo også høres, og det er<br />

jo hele meningen med livet at<br />

finde meningen. God <strong>for</strong>nøjelse!<br />

31<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

Scott miller<br />

ScoTT<br />

MILLEr<br />

SCOTT MILLER er en af fædrene <strong>til</strong> FIT. Sidste<br />

år bragte vi i ’systemisk -narrativt <strong>for</strong>um’, en<br />

række artikler om evidensbaseret <strong>for</strong>skning<br />

og om FIT, der nu er blevet godkendt som en<br />

evidensbaseret praksis. Men selv om mange har<br />

hørt om Fit, er det ikke det samme som at have<br />

læst noget af Scott Miller. Det råder vi bod på nu<br />

med 2. del af oversættelsen af Scott Millers og<br />

Mark Hubbles artikel ’Vejen <strong>til</strong> Mestring’, som vi<br />

har fået særlig <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at oversætte. 1. del<br />

af artiklen finder du i sidste nummer af ’systemisk-narrativt<br />

<strong>for</strong>um’. Så hvis du læste med der<br />

og kunne tænke dig at blive en endnu bedre<br />

terapeut, så hæng på i det følgende.<br />

32<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

2. del<br />

Vejen<br />

<strong>til</strong> mestring<br />

AF ScoTT MILLEr og<br />

MArK HuBBLE<br />

pSycHoTHErApy NETWorKEr MAy/juNE 2011<br />

oversættelse, cand. psych. og medbestyrer af Multiversitetet john Victor gurnæs<br />

Ledelsens betydning<br />

En ’mestringskultur’ opstår<br />

ikke bare af sig selv-ledelse<br />

er afgørende, siger Cynthia<br />

Maeschlack, der har specialiseret<br />

sig i at <strong>for</strong>bedre terapeuters<br />

præstationer. ’Ledere<br />

må tage styringen og sikre at<br />

praksisser der opmuntrer <strong>til</strong><br />

mestring bliver standarder i<br />

hele organisationen’ I dag er<br />

det velkendt at klinikere der<br />

får kontinuerlig feed-back fra<br />

deres klienter og som måler<br />

deres resultater, <strong>for</strong>bedrer<br />

kvaliteten af deres arbejde.<br />

Måling og feed-back er nødvendige<br />

<strong>for</strong> at afstedkomme<br />

en ’mestringskultur’, eftersom<br />

vi mennesker har en tendens<br />

<strong>til</strong> at se bort fra vores fejl og<br />

overdrive vores fremgang.<br />

’Men de fleste ønsker<br />

ikke at måde deres resultater’<br />

<strong>for</strong>tsætter Maeschalck,<br />

’eftersom det er anstrengende-<br />

blot <strong>for</strong>di at det er<br />

er en god ide, såvel som<br />

<strong>for</strong>bedrer resultaterne, er ikke<br />

nødvendigvis nok <strong>til</strong> at gøre<br />

det appellerende. Nogen må<br />

tage føringen og have nok<br />

passion <strong>til</strong> at insistere på, og<br />

fastholde, så høje standarder,<br />

at mestring på højt niveau<br />

bliver en vane. Imidlertid kan<br />

en leder ikke blot handle som<br />

en ’<strong>for</strong>stærker’, der beordrer<br />

medarbejderne <strong>til</strong> at benytte<br />

de måleredskaber de får.<br />

En ’mestringskultur’<br />

opstår<br />

ikke bare<br />

af sig selv<br />

- ledelse er<br />

afgørende<br />

Lederen må gøre dem levende<br />

og nærværende <strong>for</strong> medarbejderes,<br />

så det bliver muligt<br />

<strong>for</strong> medarbejderne at <strong>for</strong>stå<br />

og tro på disse redskaber.<br />

God ledelse kan være det<br />

første princip i skabelsen af<br />

en mestringskultur om end<br />

at man antagelig ikke når<br />

nogen særlige resultater uden<br />

samtidig at etablere en kultur<br />

af <strong>til</strong>lid. Dette begrunder sig i<br />

at mestringens mest betydningsfulde<br />

byggeklodser er<br />

fejltagelser og villigheden <strong>til</strong><br />

at indrømme dem. Fejltagelser<br />

kan, hvis de ikke ledsages<br />

af skam, øge motivationen<br />

<strong>til</strong> at lære noget. Ingen vil<br />

erkende fejl, eller ’lave fejl’,<br />

hvis de frygter at det bliver<br />

33<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

Det er en velkendt sandhed fra<br />

sportens, kunstens og videnskabens<br />

verden, at vejen <strong>til</strong> succes går igennem<br />

fejltagelsernes mørke landskab<br />

brugt imod dem eller at det vil<br />

føre <strong>til</strong> at de bliver set på som<br />

inkompetente.<br />

Det er en velkendt sandhed<br />

fra sportens, kunstens<br />

og videnskabens verden, at<br />

vejen <strong>til</strong> succes går igennem<br />

fejltagelsernes mørke<br />

landskab. Studier i psykoterapi<br />

afslører på <strong>til</strong>svarende<br />

måde at effektive terapeuter<br />

rapporterer at de laver flere<br />

fejl, samt er mere selv-kritiske<br />

end deres mindre effektive<br />

kollegaer. Supplerende <strong>for</strong>skning<br />

udført af Carol Dweck<br />

og hendes kollegaer ved<br />

Stan<strong>for</strong>d viser at en bevidst<br />

stræben imod at være fejlfri<br />

er karakteristisk <strong>for</strong> en måde<br />

at <strong>for</strong>holde sig <strong>til</strong> læring og <strong>til</strong><br />

livet på, der ikke alene fører<br />

<strong>til</strong> generelt dårligere præstationer<br />

men også <strong>til</strong> at opsøge<br />

færre og mindre ud<strong>for</strong>drende<br />

opgaver.<br />

’Fejl-centreret’ tænkning,<br />

der leder efter hvad der ikke<br />

helt fungerer, hvor der kan<br />

<strong>for</strong>bedres, er karakteristisk<br />

<strong>for</strong> arbejdsmiljøer, hvor man<br />

<strong>for</strong>søger at <strong>for</strong>bedre kvaliteten<br />

af det terapeutiske<br />

arbejde. Faktisk synes ledere<br />

af mestrings kulturer at være<br />

lige så fokuseret på fejl, som<br />

vi andre er på successer. ’Jeg<br />

rekrutterer bevidst personale<br />

der har gjort fejl, som<br />

34<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

har brister etc. men som er<br />

’kommet <strong>til</strong>bage’ siger Belinda<br />

Wilson, der er leder af en stor<br />

behandlingsinstitution i England.<br />

’Forstå mig ret’ <strong>til</strong>føjer<br />

hun, ’de er top-per<strong>for</strong>mere.<br />

Dety ville ikke gå hvis de ikke<br />

var , <strong>for</strong>di vi har så høje standarder.<br />

’Men’ , siger hun, ’jeg<br />

undgår at ansætte <strong>for</strong> unge<br />

og personer der har <strong>for</strong> lidt<br />

livserfaring og som altid søger<br />

efter ’at gøre det rigtige’. I<br />

mestrings kulturer vil sådanne<br />

personer let føle sig truet.<br />

Deres investering i at se dem<br />

selv som smarte, kompetente<br />

og kapable støder sammen<br />

med de handlemåder der<br />

faktisk fører <strong>til</strong> mestring-<br />

nemlig at bemærke og dele<br />

fejltagelser uden skam og<br />

bruge dette som afsæt <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>bedringer. Desværre findes<br />

der i mange organisationer en<br />

lang række regler, principper<br />

og politikker, der modarbejder<br />

medarbejdernes velvilje <strong>til</strong> at<br />

afsløre fejltagelser <strong>for</strong> deres<br />

kollegaer.<br />

Det tredje element i<br />

opbygningen af en mestringskultur<br />

er opbygningen af en<br />

fælles etik omkring præstation<br />

og måling. Hvor end man<br />

arbejder er det en hovedhjørnesten<br />

i en mestrings<br />

kultur, at man let kan se, dele<br />

og sammenligne resultater.<br />

I stedet <strong>for</strong><br />

at blive <strong>til</strong><br />

en kilde <strong>til</strong><br />

modløshed,<br />

viser resultaterne<br />

af<br />

hvert møde<br />

frem mod<br />

det næste<br />

og <strong>for</strong>binder<br />

på denne<br />

måde<br />

de enkelte<br />

terapier<br />

Blandt de bedst præsterende<br />

terapeuter og organisation<br />

er måling lige så almindeligt<br />

som mere velkendte ’benchmarkers’<br />

som effektivitet og<br />

kapital <strong>for</strong>øgning.<br />

Mange terapeuter<br />

udtrykker imidlertid tvivl om<br />

hvorvidt måling kan influere<br />

positivt på deres arbejde og<br />

deres præstationer. Hvordan<br />

skal grove statistikker kunne<br />

reflektere terapeut-klientrelationen?<br />

I organisationer der er<br />

optaget af højne mestrings<br />

niveauet , er målinger imidlertid<br />

en central del af hvordan<br />

medarbejderne tænker over<br />

hvad de gør. I stedet <strong>for</strong> at<br />

blive <strong>til</strong> en kilde <strong>til</strong> modløshed,<br />

viser resultaterne af hvert<br />

møde frem mod det næste og<br />

<strong>for</strong>binder på denne måde de<br />

enkelte terapier. Lige meget<br />

hvor svær en depression, og<br />

hvor paralyserende en angst,<br />

kan være, så kan målinger<br />

hjælpe <strong>til</strong> at afsløre nogle,<br />

måske små, men konkrete,<br />

<strong>for</strong>bedringer. Hvis der omvendt<br />

ikke er fremskridt , eller<br />

måske endda <strong>til</strong>bageskridt ,<br />

opdager terapeuten at <strong>for</strong>andringer<br />

er nødvendige, hvilket<br />

jo er væsentlig in<strong>for</strong>mation,<br />

der kan deles og diskuteres<br />

med kollegaer.<br />

Som tidligere nævnt<br />

betyder det at terapeuter<br />

opdager fremgang i deres<br />

arbejde, at antallet af klient<br />

drop-outs <strong>for</strong>mindskes og at<br />

de generelle resultater <strong>for</strong>bedres<br />

, hvilket selvfølgelig er<br />

motiverende. ’Vi er og har fra<br />

begyndelsen været besat af<br />

målinger’ siger Belinda Wells.’<br />

Jeg <strong>for</strong>venter at medarbejderne<br />

laver målinger og at de er<br />

interesseret i resultaterne’.<br />

Denne ’besættelse’ har ført <strong>til</strong><br />

overraskende resultater. ’Men<br />

det er ikke så meget ’tallene’,<br />

det er nysgerrigheden’ siger<br />

hun. ’Det er det at prøve at

finde ud af hvad der virker og<br />

hvordan vi kan <strong>for</strong>bedre os’.<br />

Mørket før lyset<br />

Hvor godt alt dette end lyder,<br />

er den tid og de anstrengelser<br />

man må lægge i <strong>for</strong> at få<br />

gang i, og opretholde, fokus<br />

på præstation, undertiden<br />

overvældende. ’Det er ikke let<br />

at etablere en mestrings kultur-<br />

medarbejderne køber ikke<br />

ideen automatisk’. Det siger<br />

Robbie Babins-Wagner, der er<br />

chef <strong>for</strong> Calgary Counseling<br />

Cetre(CCC), med en medarbejdergruppe<br />

på 62 terapeuter,<br />

der møder 8000 nye klienter<br />

hvert år. Hun begyndte at<br />

etablere en mestrings kultur<br />

<strong>for</strong> 11 år siden og det er stadig<br />

et igangværende projekt.<br />

’I begyndelsen troede<br />

mange medarbejdere ikke på<br />

ideen og ønskede ikke at blive<br />

holdt ansvarlig <strong>for</strong> deres arbejde-<br />

de var bange <strong>for</strong> at de<br />

havde begået fejl og ikke tog<br />

sig godt ud’. ’Selv da vi <strong>for</strong>talte<br />

dem at deres løn<strong>for</strong>hold og<br />

avancement ikke afhang af<br />

disse målinger indleverede en<br />

stor procentdel af personalet<br />

ikke målinger eller udførte<br />

dem overfladisk’. Robbie Babins<br />

<strong>–</strong>Wagner <strong>for</strong>tæller at der<br />

de første år var udskiftning<br />

af 40% af personalet. Hun<br />

<strong>til</strong>føjer at ændring af en hel<br />

organisations arbejdsvaner<br />

ikke kan gøres uden en vis<br />

del negativitet, modstand og<br />

medarbejdertab. ’Nogen gange<br />

er radikale ændringer kun<br />

mulig ved at et nyt personale,<br />

der ved og acceptere , hvad<br />

de går ind <strong>til</strong>.<br />

Ledelsen på CCC har arbejdet<br />

på at skabe en ’mindful<br />

infrastruktur’. Dette inkluderer<br />

at give personalet mulighed<br />

<strong>for</strong> hele tiden at <strong>for</strong>holde sig<br />

<strong>til</strong> organisationens <strong>for</strong>mål og<br />

målsætninger, samt at bidrage<br />

<strong>til</strong> evalueringen af det<br />

arbejde som den enkelte og<br />

alle udfører. Er der nogen der<br />

mon kan huske en-vejs spejlet?<br />

Et relikvie fra en svunden<br />

tid <strong>for</strong> de fleste terapeuters<br />

vedkommende. Ved CCC er<br />

der fastlagt faste tidspunkter<br />

hvor personalet ser hinanden<br />

arbejde, som del af en kollegial<br />

konsultations-og coachpraksis.<br />

Klinisk supervision er<br />

kontinuerlig og organiseret<br />

omkring de klienters feed-back,<br />

der indikerer mangel<br />

på fremskridt og problemer i<br />

den terapeutiske relation. To<br />

gange om måneden <strong>til</strong>bringer<br />

personalet 2 timer sammen<br />

med en ekstern supervisor,<br />

<strong>for</strong> at gennemgå organisationens<br />

præstationer, de enkelt<br />

klienter samt terapeuterne.<br />

CCC terapeuterne gør samlet<br />

noget rigtigt i og med at<br />

’drop-outs’ efter første session<br />

er det halve af verdensnormen<br />

<strong>for</strong> ’drop-out’. Samtidig<br />

er resultaterne blevet stadig<br />

bedre i den <strong>for</strong>stand at succesraten<br />

er tredoblet siden<br />

starten på projektet.<br />

Ved CCC må terapeuterne<br />

anvende de arbejdsmetoder<br />

de finder bedst egnede <strong>til</strong><br />

dem og deres klienter, hvor<strong>for</strong><br />

en lang række terapeutiske<br />

traditioner er repræsenteret<br />

f.eks. CBT, psykodynamiske<br />

terapeuter , strategiske og<br />

strukturelle familieterapeuter.<br />

’Vi er ikke interesseret i at<br />

kontrollere hvordan terapeuter<br />

arbejder. Ligesom vores<br />

klienter er vores teams ikke<br />

homogene. Men vi er interesseret<br />

i at hver enkel terapeut<br />

er god og bliver bedre. Dette<br />

betyder jævnlig feed-back i<br />

<strong>for</strong>hold <strong>til</strong> den service der bliver<br />

ydet. Babins <strong>–</strong>Wagner <strong>for</strong>står<br />

den mangel på entusiasme<br />

som mange terapeuter<br />

føler i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> effekt-måling.<br />

’Som studerende gjorde jeg<br />

alt <strong>for</strong> at undgå statistik’<br />

Alle engagerede<br />

terapeuter<br />

ønsker at<br />

udvikle<br />

deres ekspertise<br />

og<br />

effektivitet<br />

<strong>for</strong>tæller hun. Men siden da<br />

har hun set lyset.’ Her hos os<br />

er det det der gælder. Den<br />

terapeutiske proces <strong>for</strong>bindes<br />

hele tiden <strong>til</strong> resultatet hvilket<br />

muliggør en dialog om det vi<br />

gør- er det vi gør virksom?<br />

Hvis ikke, hvad andet kan vi<br />

gøre? For Babins <strong>–</strong>Wagner,<br />

som <strong>for</strong> alle mestrings drevne<br />

terapeuter, driver målinger<br />

praktikerne fremad: god,dårlig,<br />

eller ligegyldig, tallene<br />

<strong>for</strong>tæller noget som enhver<br />

terapeut behøver at vide <strong>for</strong><br />

at kunne vokse.<br />

Alle engagerede terapeuter<br />

ønsker at udvikle deres<br />

ekspertise og effektivitet.<br />

De går på efteruddannelser,<br />

træner <strong>for</strong> at blive bedre, går<br />

<strong>til</strong> seminarer og workshops og<br />

ikke blot <strong>for</strong> at få flere meriter<br />

på deres cv. De fleste håber<br />

på at blive rigtigt dygtige i og<br />

med at få mere erfaring og<br />

viden. Resultatet fra et stort<br />

internationalt langtidsstudie<br />

viser at terapeuter såvel ønsker<br />

og ser sig selv som værende<br />

i kontinuerlig udvikling<br />

gennem hele deres karriere.<br />

Forskere der har undersøgt<br />

evidenser <strong>for</strong> dette, finder<br />

imidlertid ikke støtte <strong>for</strong> at terapeuter<br />

faktisk <strong>for</strong>bedrer sig<br />

igennem deres karriere.<br />

Problemet drejer sig ikke<br />

om at professionelle ikke<br />

skaffer sig ny viden eller lærer<br />

sig nye metoder, problemet er<br />

at det man lærer sig ikke er<br />

koblet <strong>til</strong> at <strong>for</strong>bedre resultater.<br />

Over tid, og via deres<br />

træning, <strong>til</strong>egner terapeuter<br />

sig en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> deres<br />

praksis, der højner deres<br />

selv-<strong>til</strong>lid og øger deres <strong>for</strong>nemmelse<br />

af mestring. Men<br />

som enhver der <strong>for</strong>søger sig<br />

at lære et nyt fremmed sprog<br />

erfarer, betyder erhvervelsen<br />

af et kæmpe ord<strong>for</strong>råd, og en<br />

lige så stor viden om bøjning<br />

af verber og syntaks, ikke at<br />

35<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

denne viden uden videre kan<br />

oversættes <strong>til</strong> at kommunikere<br />

effektivt med mennesker<br />

i alle mulige sammenhænge.<br />

Uden kontekst bliver selv den<br />

simpleste udveksling umulig.<br />

Her ligger den afgørende<br />

<strong>for</strong>skel mellem de bedste og<br />

de øvrige. Denne <strong>for</strong>skel er<br />

hvad <strong>for</strong>skere kalder ’dyb domæne<br />

specifik viden’. De der<br />

virkelig mestrer deres felt ved<br />

ikke kun mere end de øvrige,<br />

men er også bedre <strong>til</strong> at vide<br />

hvornår, hvor, hvordan og med<br />

hvem de skal bruge hvad de<br />

ved. Eksempelvis ser skakmestre<br />

mere end amatører og<br />

kan opfatte mere en 100.000<br />

<strong>for</strong>skellige mønstre på brættet.<br />

Specialsygeplejersker<br />

ved neo-natale klinikker kan<br />

udvikle en sikker evne <strong>til</strong> at<br />

spotte infektioner før symptomerne<br />

er der. Tennis stjernerne<br />

<strong>for</strong>udser hvor bolden vil<br />

lande før modstanderens serv<br />

er fuldført. De mest effektive<br />

terapeuter <strong>for</strong>nemmer langt<br />

flere interpersonelle mønstre<br />

og muligheder <strong>for</strong> at relatere<br />

<strong>til</strong> deres klienter end den<br />

gennemsnitlige terapeut.<br />

I et nyligt udført studie af<br />

Michael Lambert et. all . , der<br />

omhandler den terapeutiske<br />

relation, blev klinikerne bedt<br />

om at respondere på en række<br />

kliniske simulationer. Hver<br />

af disse præsenterede en<br />

vanskelig klinisk situation, der<br />

yderligere blev vanskeliggjort<br />

af klientens vrede, afhængighed,<br />

passivitet, <strong>for</strong>virring<br />

eller behov <strong>for</strong> kontrol over<br />

situationen. Forskerne fandt<br />

at der ikke var nogen relation<br />

mellem terapeuternes<br />

køn, teoretiske orientering,<br />

professionelle erfaring eller<br />

generelle sociale evner og<br />

deres resultater. De bedste<br />

resultater blev opnået hos<br />

dem der udviste dybere,<br />

bredere og mere umiddelbar<br />

36<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

<strong>til</strong>gængelig interpersonel<br />

nuanceret viden. Helt uafhængig<br />

af klientens problem<br />

eller måde at relatere sig <strong>til</strong><br />

terapeuten på, var det fælles<br />

<strong>for</strong> dem der mestrede situationerne<br />

bedst, at de var mere<br />

samarbejdende og empatiske<br />

og ikke kommenterede klienten<br />

på en distancerende eller<br />

kritiserende måde.<br />

At erhverve sig denne<br />

<strong>for</strong>ståelse, måde at se på og<br />

sensitivitet er et fælles mål<br />

<strong>for</strong> terapeuter. Forskere har<br />

fundet at ’helende engagement’<br />

dvs. en terapeuts<br />

oplevelse af at føle sig engageret,<br />

bekræftende, stærkt<br />

empatisk, fleksibel og i stand<br />

<strong>til</strong> konstruktivt at håndtere<br />

vanskelige møder i terapirummet,<br />

er det punkt som terapeuter<br />

stræber efter. Imidlertid<br />

viser Lamberts. et.alls.<br />

studie at nogen ender op med<br />

at have denne viden, mens<br />

andre med samme erfaring og<br />

sociale evner, ikke gør det. Så<br />

spørgsmålet er hvordan man<br />

kommer videre fra ens egen<br />

opfattelse af mestring , <strong>til</strong><br />

faktisk at mestre. Litteraturen<br />

på dette område skaber ikke<br />

plads <strong>for</strong> genveje. Det bedste<br />

er at <strong>til</strong>bringe mere tid med at<br />

engagere sig i kontinuerlig og<br />

systematisk træning.<br />

Robbie Babbins Wagner<br />

fokuserede udelukkende på<br />

visse typer sager, ind<strong>til</strong> hun<br />

mentalt havde kortlagt området<br />

i detaljer. ’Jeg udvalgte<br />

klienter med en bestemt type<br />

problems<strong>til</strong>ling og fokuserede<br />

på den i en periode ud fra den<br />

ide at man ikke bliver bedre <strong>til</strong><br />

at håndtere en bestemt type<br />

af problems<strong>til</strong>linger , når man<br />

ønsker det, ved at arbejde<br />

med mange <strong>for</strong>skellige. Jeg<br />

så 50, 100 eller 200 personer<br />

med depression eller som<br />

havde været udsat <strong>for</strong> vold<br />

i familien. Ved at se disse<br />

De bedste<br />

resultater<br />

blev opnået<br />

hos dem<br />

der udviste<br />

dybere,<br />

bredere<br />

og mere<br />

umiddelbar<br />

<strong>til</strong>gængelig<br />

interpersonelnuanceret<br />

viden<br />

’sager’ igen og igen, samlede<br />

jeg de mønstre op der var<br />

fælles og som jeg uden dette<br />

fokus ville have overset.’ Hun<br />

lærte f.eks. i arbejdet med par,<br />

hvor der var vold involveret,<br />

at selv om volden stoppede<br />

og parret fik det bedre, var<br />

der ofte <strong>til</strong>bagefald. Fordi hun<br />

kendte dette mønster, var hun<br />

<strong>for</strong>beredt på det og så det<br />

ikke som tegn på en terapeutisk<br />

fejl eller på at terapien<br />

skulle afsluttes. I stedet så<br />

hun det som tegn på ’et hul i<br />

vejen’, der skal <strong>for</strong>handles på<br />

plads.<br />

På en måde er Babbins-Wagner<br />

ligesom en kirurg,<br />

der udfører en operation<br />

så mange gange at de opnår<br />

et mestrings niveau, som<br />

kollegaerne ikke kan matche.<br />

Muligheden <strong>for</strong> at specialisere<br />

sig på dette niveau er imidlertid<br />

en luksus, der ikke er mulig<br />

<strong>for</strong> de fleste terapeuter i deres<br />

job. Almindeligvis arbejder<br />

terapeuter i en sammenhæng,<br />

hvor de hele tiden skal håndtere<br />

mange <strong>for</strong>skelligartede<br />

problems<strong>til</strong>linger, hvilket gør<br />

det svært at skabe <strong>for</strong>udsætningerne<br />

<strong>for</strong> en egentlig<br />

mestrings kultur.<br />

Virtuelle verdener<br />

Mange terapeuter der arbejder<br />

i offentligt regi starter<br />

privat virksomhed så snart<br />

de kan. På dette tidspunkt<br />

er de på egen hånd og er nu<br />

kun direkte ansvarlige over<strong>for</strong><br />

deres klienter, loven og deres<br />

egen samvittighed. Så hvor<br />

og hvordan kan privatpraktiserende<br />

terapeuter finde et<br />

pålideligt fagligt fællesskab<br />

med kollegaer, der vil ud<strong>for</strong>dre<br />

dem <strong>til</strong> <strong>for</strong>tsat at udvikle sig<br />

som terapeuter og mennesker?<br />

December 2009 startede<br />

the International Center<br />

<strong>for</strong> Clinical Excellence (ICCE)

(www.center<strong>for</strong>clinicalexcellence.com)<br />

og er siden vokset<br />

<strong>til</strong> at blive den største globale<br />

webbaserede sammenslutning<br />

af klinikere, <strong>for</strong>skere,<br />

administratorer og politikere<br />

der er dedikeret <strong>til</strong> at øge<br />

mestringen inden<strong>for</strong> klinisk<br />

praksis. Terapeuter kan vælge<br />

mellem at deltage i en eller<br />

flere af de 100 <strong>for</strong>ums der<br />

findes, de kan skabe deres<br />

egne diskussionsgrupper,<br />

lede i ’biblioteket’ efter<br />

dokumenter og videoer eller<br />

konsultere kollegaer direkte.<br />

Medlemskabet koster ikke<br />

noget og siderne er fri <strong>for</strong><br />

reklamer, annoncer og indbydelser<br />

samt endeløse mails,<br />

der er typisk <strong>for</strong> denne type<br />

web-sider. Gennem blot et par<br />

få klik, kan praktikere <strong>for</strong>binde<br />

sig <strong>til</strong> en gruppe af ligesindede<br />

praktikere, hvis <strong>for</strong>mål med<br />

at være på siden er at hæve<br />

alles mestrings niveau.<br />

Det særlige ved ICCE er<br />

at det her er interessen <strong>for</strong> at<br />

dele ens fejltagelser, stå ved<br />

ens vanskeligheder og ved at<br />

man ikke ved hvad man skal<br />

gøre, eller blot det at man har<br />

en <strong>for</strong>nemmelse af ikke at<br />

være sin klient <strong>til</strong> <strong>til</strong>strækkelig<br />

hjælp, der organisere siden.<br />

Det er netop det at tage<br />

den risiko at stå ved sine<br />

fejltagelser og sin tvivl , der<br />

ifølge psykologen og ICCE<br />

Community Manager Susanne<br />

Bargmann ’er nøglen <strong>til</strong><br />

vækst’. ’Uden at tage chancer<br />

og uden at bevæge sig uden<br />

<strong>for</strong> det velprøvede og sande,<br />

sker der ingenting. Det er kun<br />

gennem vanskeligheder at<br />

man lærer. Det er der<strong>for</strong> at<br />

medlemmer og associerede<br />

<strong>for</strong>tsætter med at arbejde<br />

hårdt på gøre ICCE <strong>til</strong> et<br />

sikkert sted, hvor praktikere<br />

kan dele åbent og kan blive<br />

’skubbet <strong>til</strong> og strakt ud’.<br />

’Jeg føler mig ikke alene-<br />

Det er<br />

netop det<br />

at tage den<br />

risiko at stå<br />

ved sine<br />

fejltagelser<br />

og sin tvivl<br />

... der er<br />

nøglen <strong>til</strong><br />

vækst<br />

jeg føler aldrig at det kun er<br />

klienten og mig.’ Siger Bargmann.<br />

’Jeg har et helt team-<br />

et netværk af kollegaer som<br />

jeg har adgang <strong>til</strong> når jeg har<br />

brug <strong>for</strong> det’. Som i alle andre<br />

fællesskaber der stræber<br />

efter et højt mestrings niveau,<br />

skaber den frihed <strong>til</strong> at stå<br />

ved sine fejltagelser og sin<br />

tvivl, som ICCE <strong>til</strong>byder, en<br />

vældig ’empowerment’ siger<br />

Bargmann.<br />

At møde ud<strong>for</strong>dringen<br />

’Jeg kan ikke blive en perfekt<br />

terapeut’ siger Wendy Amey.’<br />

Lige meget hvor meget erfaring<br />

man har eller hvor meget<br />

man end træner, så er terapi<br />

altid en uperfekt praksis’.<br />

Amey var en af de virkeligt<br />

dygtige klinikere vi mødte i<br />

vores <strong>for</strong>skning i mestring. Ud<br />

fra de resultater hun havde i<br />

sit arbejde med meget alvorligt<br />

traumatiserede personer,<br />

havde vi <strong>for</strong>ventet mere selvsikkerhed<br />

og vished. I stedet<br />

blev vi i løbet af interviewet<br />

mærkeligt nedslåede og<br />

urolige.<br />

’Jeg ser ikke mig selv som<br />

en brillant terapeut’, insisterede<br />

hun , da vi spurgte hende<br />

om hendes resultater. ’Min<br />

hjerne fungerer ikke så hurtigt<br />

og min hukommelse er ret<br />

begrænset. Jeg synes altid<br />

at andre synes at have bedre<br />

evner end mig . Jeg må kæmpe<br />

<strong>for</strong> at holde mig på niveau.<br />

For at bevise sin påstand<br />

<strong>for</strong>talte hun at hun som terapi<br />

studerende blev undersøgt<br />

<strong>for</strong> indlæringsvanskeligheder.<br />

Det var først da hun<br />

begyndte at <strong>for</strong>tælle om hvordan<br />

hun arbejdede at vores<br />

følelse af ubekvemhed <strong>for</strong>andrede<br />

sig <strong>til</strong> nysgerrighed.<br />

’At være begrænset betyder<br />

at jeg må prøve og arbejde<br />

mere end de fleste. Hvad der<br />

kommer let <strong>til</strong> andre tager tid<br />

<strong>for</strong> mig. Hvis jeg havde deres<br />

evner, ville jeg sandsynligvis<br />

ikke skulle arbejde så hårdt<br />

<strong>for</strong> det som jeg gør’.<br />

At lytte <strong>til</strong> denne<br />

top-præsterende terapeut<br />

gjorde os ydmyge. Hun<br />

<strong>for</strong>tsatte og hendes ord<br />

viste omfanget af hendes<br />

ambitioner, såvel som hvilke<br />

konkrete skridt hun ville tage<br />

hver dag <strong>for</strong> at realisere dem,<br />

’ Selv om du altid gør dit<br />

bedste, vil det ikke altid være<br />

godt nok <strong>for</strong> denne klient, på<br />

dette sted og tidspunkt. Så<br />

det jeg gør, <strong>for</strong>di jeg er passioneret<br />

omkring at hjælpe min<br />

klient på den bedste måde<br />

jeg kan, er at få den hjælp<br />

jeg har brug <strong>for</strong>, og at være<br />

åben over<strong>for</strong> alles erfaringer,-meget,<br />

meget åben. Og<br />

jeg engagerer mig konstant<br />

med personer som jeg kan<br />

lære noget fra. Fordi jeg altid<br />

ønsker at være bedre end jeg<br />

er, finder jeg frem med store<br />

evner og rækker ud efter<br />

dem. Hun <strong>for</strong>talte at hun er<br />

’velsignet med 7 fantastiske<br />

kollegaer’, som hun jævnligt<br />

er i kontakt med.<br />

Ved afslutningen af interviewet<br />

<strong>for</strong>talte hun at hun<br />

<strong>for</strong>rige uge havde mødt en<br />

psykolog der utvivlsomt ville<br />

blive en ressource <strong>for</strong> hende i<br />

fremtiden. Hvad kommer hun<br />

<strong>til</strong> at spørge om?’ Hej der, jeg<br />

har et problem. Har du nogle<br />

ideer der kan hjælpe mig?<br />

Hvis du ikke har brug <strong>for</strong> at<br />

virke overlegen, hvor<strong>for</strong> så<br />

ikke bare stå ved at du ikke<br />

ved det, og så spørge?’<br />

’Netop’ tænkte vi, lad os<br />

begynde!!<br />

Ps. Vi har af pladshensyn,<br />

udeladt enkelte dele, hvilket<br />

imidlertid ikke har betydning <strong>for</strong><br />

artiklens budskab.<br />

37<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

FEED-BAcK<br />

INForMED<br />

TrEATMENT<br />

38<br />

FIT<br />

Så er der virkeligt<br />

gode nyheder <strong>til</strong> alle<br />

systemiske og narrative<br />

praktikere!!!!!<br />

Læs med her:<br />

1<br />

FIT (Feedback In<strong>for</strong>med<br />

treatment) er blevet<br />

godkendt som evidensbaseret<br />

praksis, af det amerikanske<br />

SAMSHA, der godkender<br />

evidensbaserede praksisser i<br />

USA. Dette betyder at FIT nu<br />

er godkendt på samme niveau<br />

som eksempelvis kognitiv<br />

terapi, Act, Pmto og resten af<br />

bogstavrækken.<br />

At FIT er godkendt betyder<br />

at man kan sige at man arbejder<br />

med en evidensbaseret<br />

praksis, hvis man anvender<br />

ORS(Outcome Rating Scale)<br />

og SRS(Session Rating Scale)<br />

<strong>for</strong>maliseret i sine samtaler.<br />

Man kan med andre ord anven-<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

de de metoder man ønsker og<br />

stadig arbejde evidensbaseret.<br />

Hermed vendes der op og ned<br />

på den populære og udbredte<br />

<strong>for</strong>ståelse , at der findes metoder<br />

der er mere overlegne end<br />

andre. Så dette betyder altså<br />

ikke at FIT kan hjælpe systemiske<br />

og narrative terapeuter<br />

med at skaffe evidens <strong>for</strong> at<br />

systemiske eller narrative metoder<br />

er andre metoder overlegne.<br />

FIT kan heller ikke hjælpe<br />

os med at afgøre den lokale<br />

kamp om hvorvidt narrativ<br />

terapi er den systemiske terapi<br />

overlegen eller omvendt. Til<br />

gengæld støtter FIT systemiske<br />

og narrative praktikere, med at<br />

virkeliggøre vores intentioner<br />

om at være ’decentrerede’, eller<br />

’strukturelt koblede’ , samt med<br />

at legitimere vores praksis <strong>for</strong><br />

myndigheder, uden at det skal<br />

være en ekstremt bekostelig<br />

affære. Vi er desuden de eneste<br />

traditioner, der helt eksplicit har<br />

haft de intentioner der ligger<br />

i FIT , som et centralt omdrejningspunkt<br />

<strong>for</strong> vores praksis. At<br />

få en evidensbaseret baseret<br />

’kvalitetssikring’ af at disse<br />

intentioner så også bliver ført<br />

ud i livet, er jo der<strong>for</strong> en helt<br />

<strong>for</strong>rygende ekstra sikring af validiteten<br />

af såvel en systemisk<br />

som narrativ praksis.<br />

2<br />

I denne anledning har vi i<br />

<strong>STOK</strong> , i samarbejde med<br />

Susanne Bargmann og<br />

Laura Tang Jensby, besluttet os<br />

<strong>for</strong> at lave et ’Fit-brugerkursus’<br />

over 4 enkeltdage i henholdsvis<br />

København og Århus. Se vores<br />

annoncering af dette kursus<br />

andet sted i dette blad<br />

3<br />

I <strong>for</strong>længelse af dette har<br />

vi fået speciel <strong>til</strong>ladelse<br />

<strong>til</strong> at oversætte en lille artikel,<br />

Vejen <strong>til</strong> mestring af Scott<br />

Miller og Mark Hubble, som vi<br />

’sender’ over to blade.

KurSuS<br />

SToK udbyder et brugerkursus <strong>til</strong> Feedback In<strong>for</strong>med Treatment (FIT) over<br />

4 undervisningsdage i Århus og København. I løbet af de 4 undervisningsdage opnår<br />

deltagerne viden om anvendelsen af FIT, og det er tanken at deltagerne imellem<br />

undervisningsgangene samler erfaringer, som løbende inddrages i undervisningen,<br />

således at kursisterne igennem <strong>for</strong>løbet bliver <strong>for</strong>trolige med at kunne bruge<br />

FIT systematisk med deres klienter.<br />

FIT<br />

(Feedback<br />

- et effektmålingsskema -<br />

In<strong>for</strong>med Treatment)<br />

består af to skemaer<br />

Outcome Rating Scale (ORS) og et alliance- skema<br />

- Session Rating Scale (SRS). Det bruges<br />

som ”værktøj” <strong>til</strong> sikring af maksimal klientinddragelse,<br />

idet den professionelle og familien ved<br />

hvert møde direkte samtaler om effekt og alliance.<br />

Det gør det muligt at justere og optimere<br />

indsatsen løbende, hvilket øger effekten af det,<br />

som familien ønsker hjælp <strong>til</strong> samt samarbejdet<br />

ved siden af, at det optimerer anvendelsen af<br />

ressourcerne.<br />

Tema <strong>for</strong> de 4 dage vil blandt andet være:<br />

• Introduktion af ORS og SRS - <strong>for</strong>skningsmæssig<br />

baggrund<br />

• Anvendelsen af ORS og SRS i praksis<br />

• ORS og SRS i <strong>for</strong>skellige kontekster (grupper,<br />

familier, par, mv.)<br />

underviSning Fit ÅrhuS<br />

2013: Onsdag d. 11/12<br />

2014: Mandag d. 3/3, Mandag d. 12/5, Mandag d. 18/8<br />

underviSning Fit køBenhAvn<br />

2013: Torsdag d. 12/12,Tirsdag d. 4/3,Tirsdag d. 13/5,Tirsdag d. 19/8<br />

tidSPunkt: 9.00-15.30<br />

Sted: oPlySeS Senere<br />

PriS For Alle 4 dAge incl. ForPlejning:<br />

6000 kr incl. moms<br />

<strong>til</strong>meldingSFriSt:<br />

Senest d. 10. september<br />

• Anvendelse af datasystem og dokumentation<br />

af effekt<br />

• Hvordan kan FIT supplere systemisk-/narrative<br />

tanker?<br />

Dagene vil veksle imellem undervisning, videoeksempler<br />

og øvelser, og der vil være mulighed<br />

<strong>for</strong> at medbringe spørgsmål og eksempler fra<br />

egen praksis, og få konkret sparring / supervision<br />

på anvendelsen af FIT.<br />

underviSere:<br />

Hovedunderviser Psykolog Susanne Bargmann.<br />

Susanne Bargmann er Cand. Psych. og specialist<br />

i psykoterapi. Hun arbejder i privat praksis med<br />

undervisning, terapi og supervision. Susanne underviser<br />

i Danmark og internationalt i Feedback<br />

In<strong>for</strong>med Treatment og samarbejder med Scott<br />

D. Miller, Ph. D. omkring The International Center<br />

<strong>for</strong> Clinical Excellence.<br />

39<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

nordjyllAnd<br />

referat fra sæsonens sidste møde<br />

i Stok Nord, den 29. april 2013<br />

eFter oPlægget<br />

”Det fraværende men<br />

implicitte”, fik vi drøftet<br />

mange narrative facetter,<br />

både med hensyn <strong>til</strong> at<br />

s<strong>til</strong>le spørgsmål og selve<br />

tænkningen bag spørgsmålene.<br />

Sidste del af aften blev<br />

brugt på at gøre status<br />

over det <strong>for</strong>løbne år. Jeg<br />

har som kontaktperson<br />

oplevet det frustrerende,<br />

at året har været præget<br />

af afbud fra oplægsholdere,<br />

og der har ofte været få<br />

deltagere.<br />

Der var stemning <strong>for</strong> at<br />

fastholde de 6 gange årlig.<br />

Man ville vægte kontinuiteten<br />

og det at ses oftere,<br />

<strong>for</strong> netop at aftnerne<br />

kunne bruges <strong>til</strong> at skabe<br />

netværk og opnå kend-<br />

40<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

skab <strong>til</strong> hinanden, <strong>for</strong> at få<br />

inspiration fra de <strong>for</strong>skellige<br />

praksisser vi befinder<br />

os i.<br />

På mødet fremkom også<br />

mange gode ideer <strong>til</strong><br />

relevante emner. Emner og<br />

oplægsholder kan skifte<br />

i løbet af året, da var lidt<br />

usikkerhed om man nu<br />

kunne de pågældende<br />

dage. Så jeg vil maile ud<br />

nogle dage før med emnet.<br />

Ikke særlig struktureret,<br />

men det var det muliges<br />

kunst.<br />

Jeg vil stadig op<strong>for</strong>dre jer<br />

alle <strong>til</strong> at komme og give<br />

et bidrag <strong>til</strong> at holde de<br />

systemiske og narrativer<br />

ideer levende. Især i disse<br />

år, hvor de individuelle<br />

diskurser er så fremherskende,<br />

er der meget brug<br />

<strong>for</strong> disse ideer.<br />

Der blev <strong>for</strong>eslået at vi<br />

kunne spise sammen i<br />

cafeen inden. Evt. fra kl.<br />

18.00-18.45. Vegetarisk<br />

buffet: Pris ved 10 gange<br />

klippe kort:53, - kr. og 75, -<br />

kr. hvis man kun køber en<br />

enkel gang.<br />

dAtoerne<br />

Bliver:<br />

17/9 <strong>–</strong> 2013:<br />

Tiden kl. 16.30 <strong>–</strong> 18.30<br />

Psykolog John Gurnæs,<br />

Aarhus ”Relationer i behandlingsarbejdet.”<br />

23/10 <strong>–</strong> 2013:<br />

”Brev aften”: Vi deler vores<br />

erfaringer med at skrive<br />

breve, digte og lader os inspirere<br />

af hinanden. Bente<br />

Tranum <strong>–</strong> Anne Hindkjær.<br />

21/11 <strong>–</strong> 2013:<br />

Læs artikel: Bente Jensen<br />

- Kirsten Bakholm. Artiklen<br />

mailes ud 2 uger i <strong>for</strong>vejen.<br />

24/2 <strong>–</strong> 2014:<br />

Fokus på de spørgsmål<br />

vi s<strong>til</strong>ler. Medbring evt. en<br />

kort sekvens fra en af dine<br />

samtaler transskriberet:<br />

Kirsten Bakholm<br />

<strong>25</strong>/3 <strong>–</strong> 2014:<br />

”Barrys billeder”: om at<br />

bruge billeder i samtaler:<br />

30/4 <strong>–</strong> 2014:<br />

En god terapeut, hvad er<br />

det? Efter temaet, evaluering<br />

af sæsonen.<br />

Alle øvrige gange, undtagen<br />

den første i sæsonen<br />

mødes vi fra kl. 19 -21.<br />

Med venlig hilsen<br />

Kirsten Bakholm,<br />

kontaktperson

lokalt<br />

SydSjællAnd<br />

En narrativ <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> arbejdet med børn,<br />

unge og familier i grupper<br />

Stok-Sydsjællands<br />

<strong>for</strong><strong>års</strong>arrangement blev<br />

afholdt den 14.maj 2013<br />

med ovenstående tema.<br />

Vi havde den store glæde<br />

og ikke mindst <strong>for</strong>nøjelse,<br />

at Ingelise Nordenhof, der<br />

stod <strong>for</strong> aftenens oplæg,<br />

<strong>for</strong>talte om sine mange og<br />

brede erfaringer i arbejdet<br />

med grupper, - om hvordan<br />

vi kan arbejde med udsatte<br />

børn og unge i grupper på<br />

en måde, der bringer deres<br />

kreativitet og evne <strong>til</strong> at<br />

mestre <strong>til</strong> udfoldelse i et<br />

fællesskab med andre i<br />

samme situation. Ingelises<br />

<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> arbejdet med<br />

grupper bygger på narrative<br />

metoder, kombineret<br />

med storytelling og en kreativ,<br />

legende <strong>til</strong>gang, der er<br />

igangsættende i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

at få gruppedeltagerne <strong>til</strong><br />

at komme i bevægelse og<br />

tage ejerskab af gruppen.<br />

Ideen er at sætte fællesskabet<br />

og børn og unges<br />

egen viden og færdigheder<br />

i centrum <strong>for</strong> samtaler om<br />

deres livsvilkår. Tilgangen<br />

kan med visse <strong>til</strong>pasninger<br />

anvendes i de fleste grupper<br />

<strong>for</strong> udsatte børn, unge<br />

og voksne og medtænker<br />

<strong>for</strong>ældre og netværk som<br />

en del af indsatsen.<br />

Ingelise startede sit<br />

oplæg med at invitere<br />

alle deltagere af aftenens<br />

arrangement på indledende<br />

gruppeøvelser, som<br />

smagsprøver på aktiviteter,<br />

der kan bringe en gruppe <strong>til</strong><br />

at arbejde sammen. Ingelises<br />

egen kreativitet, engagement<br />

og viden inden<strong>for</strong><br />

arbejdet med grupper<br />

bidrog <strong>til</strong> en berigende og<br />

oplevelsesrig aften, som<br />

jeg varmt kan anbefale at<br />

andre også får.<br />

Ingelise Nordenhof er socialrådgiver,<br />

familieterapeut,<br />

supervisor og underviser.<br />

Hun har egen klinik i Roskilde,<br />

superviserer familiebehandlere,<br />

sagsbehandlere,<br />

psykiatrimedarbejdere,<br />

gruppeledere og studerende<br />

på Diplomuddannelsen i<br />

Familieterapi. Hun afholder<br />

gruppelederkurser ud fra<br />

en narrativ <strong>til</strong>gang sammen<br />

med familieterapeut Gunnar<br />

Eide fra Norge og har selv<br />

arbejdet med grupper <strong>for</strong><br />

børn med psykisk syge<br />

<strong>for</strong>ældre, børn med <strong>for</strong>ældre<br />

i fængsel, unge med psykiske<br />

vanskeligheder og børn<br />

med angst og bekymringer.<br />

Se mere på www.nordenhof.<br />

com<br />

Kommende<br />

arrangement<br />

Efter<strong>års</strong>arrangementet er<br />

endnu ikke planlagt, men<br />

vil senere blive annonceret<br />

her i bladet, på Facebook<br />

og <strong>til</strong> de medlemmer, jeg<br />

har på min e-mailadresseliste.<br />

Det vil være meget<br />

kærkomment om en eller<br />

flere vil melde sig og stå<br />

<strong>for</strong> arrangementet. Kontakt<br />

mig gerne, - også hvis<br />

du ønsker at komme på<br />

e-mailadresselisten.<br />

Med venlig hilsen<br />

Judith Klitgaard<br />

Kontaktperson<br />

E-mail:<br />

judithklitgaard@yahoo.dk<br />

Telefon: 30 51 50 01<br />

41<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

øStjyllAnd<br />

Aftenmøder i efteråret<br />

- alle med indlæg fra lokale medlemmer i <strong>STOK</strong><br />

Det første møde har<br />

fokus på, hvordan det<br />

narrative sprog kan <strong>for</strong>andre,<br />

udvikle og <strong>for</strong>ene.<br />

Narrativ Praksis<br />

i Skolen <strong>–</strong> Martin<br />

Nevers<br />

Onsdag den 4. oktober<br />

kl. 19:00 <strong>–</strong> 21:30<br />

Martin Nevers er<br />

uddannet dansklærer.<br />

Han sætter fokus på<br />

sproget i skolen, og viser<br />

hvordan man med små<br />

sproglige ændringer kan<br />

skabe et mere nærværende<br />

og engagerende<br />

sprog i skolen. Aftenens<br />

pointer vil være relevante<br />

både i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> det<br />

kollegiale samarbejde,<br />

samtaler med børn og<br />

samarbejdet med <strong>for</strong>ældrene.<br />

(Dette møde blev aflyst<br />

i <strong>for</strong>året p.g.a. lærerdemonstration<br />

og konflikten)<br />

42<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

De næste to møder<br />

sætter fokus på det<br />

mere sansende i<br />

familiebehandlingsarbejdet.<br />

Psykolog John Gurnæs<br />

har i sin udvikling af<br />

familiebehandling og<br />

narrativ praksis arbejdet<br />

med ideerne fra den brasiliansketeaterpædagog<br />

Augusto Boals ”De<br />

Undertryktes Teater”.<br />

Måske har nogle af jer<br />

deltaget i Johns workshop<br />

på <strong>års</strong>mødet. Vi ser<br />

frem <strong>til</strong> en aften, hvor<br />

John igen inviterer os<br />

med i spillet.<br />

Familieterapeuterne<br />

Kirsten Damgaard og<br />

Ida Jessen har gennem<br />

mange år inddraget krop<br />

og sansning i udvikling<br />

af systemisk og narrativ<br />

familiebehandling. De arbejder<br />

med Eutoni, dvs.<br />

”harmonisk spænding”,<br />

som er udviklet af den<br />

tyske kropspædagog<br />

Gerda Alexander. Det<br />

bliver en aften, hvor Ida<br />

og Kirsten inviterer os<br />

ud på gulvet.<br />

Aftenmøderne <strong>for</strong>egår<br />

i lånte lokaler hos<br />

DISPUK, Kongsvang Alle<br />

17, Aarhus C<br />

Tilmelding bb@burian.dk<br />

(Din <strong>til</strong>melding er vigtig<br />

<strong>for</strong> vores beslutning<br />

om at gennemføre eller<br />

aflyse)<br />

Hvis du ønsker at få en<br />

mere uddybet invitation<br />

pr. mail, kan du kontakte<br />

os.<br />

Inge Kjærgaard, Poul<br />

Gamborg og Bodil Burian<br />

Tre østjyder<br />

siger tak<br />

vi hAr besluttet at<br />

stoppe <strong>til</strong> nytår, og give<br />

plads <strong>til</strong> nye folk med ideer<br />

<strong>til</strong> udvikling af de lokale<br />

<strong>STOK</strong> arrangementer i<br />

Østjylland.<br />

Vi har diskuteret, planlagt<br />

og arrangeret <strong>for</strong>skellige<br />

aftenmøder gennem snart<br />

10 år. Det er blevet <strong>til</strong><br />

mange spændende medlemsbidrag<br />

fra <strong>for</strong>skellige<br />

arbejdspladser, diskussioner<br />

<strong>til</strong> udvikling af systemisk<br />

og narrativ praksis,<br />

rundbordssamtaler, systemisk<br />

Café på Hack, film, en<br />

enkelt <strong>for</strong>elæsning på UNI<br />

og ikke mindst en masse<br />

kaffe og kage i lokaler<br />

venligst udlånt af DISPUK<br />

og ATTRACTOR.<br />

Mange har sluttet op om<br />

møderne, og vi siger tusinde<br />

tak <strong>til</strong> jer.<br />

Bodil Burian, Inge Kjærgaard<br />

og Poul Gamborg

lokalt<br />

veStjyllAnd<br />

Supervision i systemisk-narrativ perspektiv<br />

Kære <strong>STOK</strong>-medlemmer og<br />

øvrige systemisk og narrativt<br />

interesserede.<br />

Som tidligere annonceret er<br />

der en spændende aften i<br />

sigte i <strong>STOK</strong> Vestjylland.<br />

Jeg vil hermed gerne invitere<br />

dig <strong>til</strong> nogle spændende timer.<br />

TEMAET er SUPERVISION<br />

I SYSTEMISK - NARRATIV<br />

PERSPEKTIV<br />

V/ <strong>STOK</strong> bestyrelsesmedlem,<br />

psykolog John Gurnæs.<br />

På sin hjemmeside ( ”Multiversitetet”)<br />

skriver John bl.a.<br />

Hvad er et systemisk-narrativt<br />

perspektiv?<br />

det SyStemiSke<br />

PerSPektiv har sin oprindelse<br />

i systemteorien som<br />

udvikledes af <strong>for</strong>skere under<br />

og efter anden verdenskrig.<br />

Begrebet Systemisk i dag er<br />

en slags paraplybetegnelse<br />

<strong>for</strong> en række beslægtede<br />

teorier, idéer og kundskabs-traditioner.<br />

Hvad disse<br />

har <strong>til</strong>fælles er det perspektiv,<br />

at det ikke er muligt at <strong>for</strong>stå<br />

et menneskes oplevelser,<br />

tanker, følelser, handlinger og<br />

liv uden at man ved hvilket<br />

sammenhæng, eller hvilke<br />

relationer, han/hun befinder<br />

sig i. Dette er velkendt fra de<br />

<strong>for</strong>skellige roller eller positioner,<br />

som vi befinder os i. Vi er<br />

kollegaer, <strong>for</strong>ældre , partnere,<br />

venner, <strong><strong>for</strong>ening</strong>smedlemmer<br />

etc. I alle disse situationer<br />

optræder vi <strong>for</strong>skelligt og der<br />

<strong>for</strong>ventes at vi også gør det<br />

samme. Det er der<strong>for</strong> u<strong>til</strong>strækkeligt<br />

at sige at vi er på<br />

en særlig måde. I stedet gør<br />

eller handler ,føler og tænker<br />

vi <strong>for</strong>skelligt, afhængigt af det<br />

sammenhæng, eller den kontekst,<br />

vi befinder os i. Hermed<br />

bliver de relationer vi indgår<br />

i, væsentlige <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen<br />

af hvordan vi handler,føler,<br />

tænker og oplever og således<br />

også <strong>for</strong> hvordan ’problemer’<br />

opstår.<br />

Udover systemteorien er<br />

der som sagt andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

idéer og teorier som systemiske<br />

praktikere har medinddraget<br />

i det systemiske perspektiv:<br />

Forskellige teorier om<br />

kommunikationens, sprogets,<br />

kulturens, og politikkens indflydelse<br />

på hvordan vi skaber<br />

relationer og mening i vores<br />

liv, er blevet bragt med ind i<br />

det systemiske perspektiv.<br />

Disse har på <strong>for</strong>skellig måde<br />

influeret udviklingen af det<br />

systemiske felt og de praksisser<br />

<strong>for</strong> behandling, terapi,<br />

konsultation, supervision og<br />

coaching og organisationsudvikling,<br />

som er udviklet under<br />

den ’systemiske paraply’.<br />

Det systemiske perspektiv<br />

er udviklet i USA og Europa,<br />

særligt Italien, England og de<br />

nordiske lande, fra 60-erne og<br />

fremad.<br />

det nArrAtive<br />

PerSPektiv deler den systemiske<br />

traditions afstandstagen<br />

fra at <strong>for</strong>stå individer<br />

som værende isoleret fra andre<br />

og andet, men deler ikke<br />

den systemiske traditions<br />

interesse <strong>for</strong> kommunikation,<br />

interaktion og intersubjektivitet.<br />

Det narrative perspektiv<br />

er mere fokuseret på den<br />

måde det enkelte menneske<br />

er kommet <strong>til</strong> at se og tænke<br />

om sig selv på. Det er svært<br />

at gøre dette uden at tænke<br />

på hvordan vores liv har <strong>for</strong>met<br />

os, hvilke historier om os<br />

selv, vores relationer og vores<br />

liv, som vi er bærere af. Disse<br />

historier er ofte righoldige og<br />

nuancerede historier, som vi<br />

kan identificere os med og<br />

som vi, selvom de ikke altid er<br />

’positive’, er glade <strong>for</strong>, <strong>for</strong>di de<br />

rummer vores liv på ’godt og<br />

ondt’. Dog sker det undertiden<br />

at vi udvikler dominerende<br />

og unuancerede negative<br />

<strong>for</strong>ståelser af os selv, vores<br />

relationer og vores liv, som<br />

kommer <strong>til</strong> at dominere vores<br />

liv og på denne måde s<strong>til</strong>ler<br />

sig hindrende i vejen, <strong>for</strong> at vi<br />

kan komme <strong>til</strong> at leve det liv<br />

vi ønsker os. Fra et narrativt<br />

perspektiv er sådanne<br />

unuancerede selv<strong>for</strong>tællinger<br />

mangelfulde, set i relation <strong>til</strong><br />

den righoldighed af erfaringer,<br />

færdigheder, evner,<br />

håb og drømme , som udgør<br />

den enkelte persons liv. Den<br />

narrative terapi ser det der<strong>for</strong><br />

som sin primære opgave,<br />

sammen med klienten, at<br />

skabe mere realistiske righoldige<br />

<strong>for</strong>tællinger om klientens<br />

liv, <strong>til</strong> erstatning af de tynde,<br />

unuancerede negative <strong>for</strong>tællinger,<br />

som har taget magten<br />

over hans/hendes liv. Disse<br />

s<strong>til</strong>ler sig hindrende i vejen<br />

<strong>for</strong> at klienten kan leve det<br />

liv han eller hun ønsker sig.<br />

Social-og udviklingspsykologi,<br />

sprogteori og s.k. poststrukturalistik<br />

filosofi er nogle af<br />

de vigtigste inspirationskilder<br />

<strong>til</strong> narrativ praksis.<br />

Det narrative perspektiv<br />

har sin oprindelse i Australien<br />

og New Zealand. Michael<br />

White og David Epston er de<br />

mest kendte navne derfra.<br />

TID: Torsdag d. 6 juni kl. 19 -<br />

21.30<br />

STED: Familiecenter Spiren,<br />

Godthåbsvej 1, Holstebro.<br />

TILMELDING: inden 4 juni, <strong>til</strong><br />

undertegnede.<br />

Velkommen <strong>til</strong> dig der modtager<br />

Nyt fra <strong>STOK</strong> Vestjylland<br />

<strong>for</strong> første gang. Neden<strong>for</strong> er<br />

der et link <strong>til</strong> <strong>STOK</strong>, hvor du<br />

kan orientere dig yderligere<br />

om <strong><strong>for</strong>ening</strong>en og vores<br />

aktiviteter.<br />

www.danskstok.dk/<br />

VEL MØDT<br />

Bedste hilsener<br />

Mette Westergaard.<br />

tlf.21686976<br />

43<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

annoncer<br />

44<br />

www.annesaxtorph.dk<br />

annesaxtorph@gmail.com<br />

NARRATIVE PERSPEKTIVER<br />

Narrativ Supervision - problemet driller opgaven<br />

Workshop • 2 dage • 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-<br />

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men<br />

rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven <strong>for</strong> den professionelle<br />

- blikket der ser med de mange <strong>for</strong>tællinger <strong>til</strong>føjet - med et<br />

fokuspunkt som handler om supervisandens professionelle virke og<br />

centrum <strong>for</strong> sagen.<br />

Narrativ Supervisionsgruppe<br />

- autorisation Psykologer/psykiater<br />

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh<br />

Pris: 17.800,- • rabat <strong>for</strong> 2 fra samme arbejdsplads<br />

Krydsfelt <strong>for</strong> ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire,<br />

udvikling af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og<br />

spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden<br />

i gen<strong>for</strong>tællingen af rigere færdigheder i relation <strong>til</strong> arbejdsopgaven.<br />

Narrative Børnegrupper<br />

- når børn ved noget om sig selv og hinanden<br />

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.900,-<br />

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre,<br />

færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg,<br />

tegninger og figurer i gruppearbejdet.<br />

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

TLF 22 16 00 65<br />

Narrativ Pædagogik<br />

- Når pædagogik styrker barnet & den unge i hverdagen<br />

Workshop • 2 dage 30 & 31 Oktober 2013 • København • Pris 3400,-<br />

Narrativ pædagogik og den narrative praksis som et muligt “greb” i<br />

det daglige pædagogiske arbejde, hvor samværet IKKE <strong>for</strong>egår i et<br />

“rum”, men på legepladsen, undervejs i en aktivitet hvor der “spottes”<br />

færdigheder, der er relevante at give større opmærksomhed i kraft af<br />

den mulige identitetsstyrkelse det giver - af barnet, den unge, <strong>for</strong>ælderen<br />

osv.<br />

Narrativ Parterapi<br />

- “Jeg nægter at høre hvad du siger <strong>for</strong> du lytter ikke <strong>til</strong> mig”<br />

Workshop • 2 dage 11 & 12 dec 2013 • København • Pris: 3.400,-<br />

Introduktion af “parkort”. Samtalen med fokus på tale og lyttepositioner<br />

<strong>for</strong> at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i totaliserende<br />

par<strong>for</strong>tællinger.<br />

Narrativ Tværfaglig 1 år (basisåret) 2014<br />

- Underviser med 10 <strong>års</strong> erfaring!<br />

Narrativ Udd. 1 året • 16 hele dage • Start Jan 2014 • København • Pris<br />

20.000,- + moms (rabat v. fl fra samme arb.plads)<br />

Introduktion <strong>til</strong> grundlæggende begreber og teorier <strong>til</strong>knyttet <strong>til</strong> ‘systemisk’,<br />

post- strukturalistisk og narrativ tænkning.<br />

Underviser: Cand.psych. Anne Saxtorph

v<br />

D I SPUK<br />

<strong>Dansk</strong> Institut <strong>for</strong> Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation<br />

Møder Med effekt - Møder Med Mening<br />

Denne workshop henvender sig <strong>til</strong> ledere, socialrådgivere,<br />

pædagoger, psykologer, lærere med flere.<br />

Kursusdeltagerne vil mellem de to kursusgange arbejde<br />

med initiativer/<strong>til</strong>tag/ eksperimenter i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

udvalgte lokale møder, som vi bl.a. vil tage udgangspunkt<br />

i på den sidste kursusdag.<br />

Snekkersten • Start den 29. august 2013<br />

Holdnr. 806-13<br />

inklusion i skolen<br />

Efteruddannelsen er <strong>for</strong> lærere, pædagoger, socialrådgivere,<br />

psykologer og andre som ønsker et fokuseret<br />

<strong>for</strong>løb, der arbejder målrettet med at håndtere<br />

inklusions-tænkningen i hverdagen, og som vil bevirke<br />

at den enkelte kan opleve sig selv gå <strong>for</strong>rest i inklusionsarbejdet.<br />

Århus med Martin Nevers start den 20. august 2013<br />

Holdnr. 161-12<br />

Snekkersten med Martin Nevers start den 29. august<br />

2013 • Holdnr. 160-12<br />

konflikter og udveje:<br />

den bedst Mulige Historie.<br />

Med john Winslade, new Zealand<br />

Både <strong>for</strong> personer, som vil introduceres <strong>til</strong> narrativ<br />

konflikt<strong>for</strong>ståelse og konflikthåndtering, samt <strong>for</strong><br />

personer, som ønsker <strong>for</strong>nyet inspiration <strong>til</strong> deres<br />

narrative praksis i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> konflikter og mediation.<br />

Snekkersten den 4. september 2013 kl. 9-16<br />

Holdnr. 820-13<br />

ud af tågen og ind i Håbet<br />

<strong>for</strong>tællinger oM at finde sig selv Midt<br />

i en spise<strong>for</strong>styrrelse<br />

Kom og vær med <strong>til</strong> en berigende og bevægende dag om<br />

samarbejdet mellem professionelle og deres klienter.<br />

Maja har i 3½ år været ramt af en spise<strong>for</strong>styrrelse,<br />

som har ført <strong>til</strong> at hendes liv gik på stand by. Martin<br />

Nevers arbejder som underviser, supervisor og terapeut<br />

i DISPUK. De vil på workshoppen <strong>for</strong>tælle om deres<br />

samarbejde imod Majas spise<strong>for</strong>styrrelse og vejen mod<br />

nyt håb.<br />

Århus den 5. september 2013 kl. 9-16 • Holdnr. 834-13<br />

efteruddannelse <strong>for</strong> Mentorer og<br />

støtte-kontaktpersoner - del 1<br />

Snekkersten med Lone Kaae start den 4. september<br />

2013 • Holdnr. 150-13<br />

Århus med Lone Kaae start den 10. januar 2014<br />

Holdnr. 151-14<br />

Hverdagsrevolutionær praksis<br />

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk<br />

annoncer<br />

narrative saMtaler <strong>–</strong> live<br />

DISPUK i Århus har åbnet dørene <strong>for</strong> deltagelse narrative<br />

samtaler (terapi, supervision, coaching o. lign.)<br />

4 x 3 timer i efteråret 2013 i Århus.<br />

Århus • Start den 16. september 2013 • Holdnr. 859-13<br />

refleksionsuge på kreta (uge 41):<br />

ledelse, CoaCHing & organisationspsykologi<br />

En intensiv og sprudlende uge på Kreta med <strong>for</strong>tællinger,<br />

begreber, spørgsmål, dekonstruktion, bevidning og<br />

refleksioner, der kan skabe bevægelse.<br />

For professionelle, der arbejder med menneskers og organisationers<br />

læring, <strong>for</strong>andringsprocesser og udvikling.<br />

Kreta med Allan Holmgren • Start den 5. oktober 2013<br />

Holdnr. 805-13<br />

narrativ praksis i skolen<br />

1-dags konferenCe i årHus<br />

Det narrative perspektiv indebærer, at jo mere man er<br />

i stand <strong>til</strong> selv at <strong>for</strong>tælle eller få andre <strong>til</strong> at <strong>for</strong>tælle,<br />

jo rigere, mere alsidig og nuanceret bliver verden og jo<br />

flere handlemuligheder kan man få øje på.<br />

Med udgangspunkt i bogen: Narrativ praksis i skolen,<br />

som udkom på Reitzels Forlag oktober 2012, vil en del<br />

af bogens <strong>for</strong>fattere på konferencen demonstrere, hvordan<br />

narrativ teori og metode kan inddrages i arbejdet i<br />

skolen.<br />

Århus den 1. november 2013 • Holdnr. 881-13<br />

narrative saMtaler - live Med allan<br />

HolMgren<br />

MiCHael WHite efterMiddage<br />

Allan Holmgren praktiserer narrativ terapi en række<br />

mandage fra januar 2014, hvor man kan overvære<br />

samtalen og drøfte sessionen bagefter.<br />

Snekkersten start den 27. januar 2014 • Holdnr. 846-14<br />

narrativ supervision<br />

ny 1-årig efteruddannelse<br />

Supervision er en spændende praksis. Der er i narrativ<br />

supervision mulighed <strong>for</strong>, at deltagerne kan genvinde<br />

overblik, få nye perspektiver og udsyn i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> deres<br />

opgaver og sig selv.<br />

Supervisionen kan bringe meningen <strong>til</strong>bage i arbejdet,<br />

så både supervisand og supervisor kan få større glæde<br />

og mere mod på arbejdsopgaverne.<br />

Supervisionen kan også være det sted, hvor kolleger<br />

genfinder fælles faglig <strong>for</strong>ståelse, fokus og retning.<br />

Snekkersten med Anne Romer start den <strong>25</strong>. marts 2014<br />

Holdnr. 700-14<br />

stok_juni2013.indd 1 05-06-2013 10:27:51<br />

45<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

annoncer<br />

46<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

SyStemiSk<br />

Narrativt<br />

Forum<br />

AnnoncePriSer For<br />

medlemmer:<br />

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: <strong>25</strong>2 mm)<br />

1/2 side: 2.<strong>25</strong>0 kr. (B: 175 x H: 123 mm)<br />

1/4 side: 1.1<strong>25</strong> kr. (B: 85 x H: 123 mm)<br />

1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)<br />

Annoncepriser <strong>for</strong> ikke-medlemmer <strong>for</strong>handles.<br />

Besøg<br />

danskstok.dk<br />

Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over <strong>STOK</strong>s aktiviteter.<br />

Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i <strong><strong>for</strong>ening</strong>en og at <strong>til</strong>melde sig<br />

kurser og <strong>års</strong>møde.<br />

Hjemmesiden skal også være arkiv <strong>for</strong> artikler, der har været bragt i bladet,<br />

således at det bliver nemt <strong>for</strong> jer at dele dem med andre eller bruge dem <strong>til</strong><br />

oplæg eller undervisning.<br />

Se det nye www.danskstok.dk

Kursuskalender<br />

2013<br />

juni<br />

20. - 21. Børn- og unge gruppelederkursus<br />

modul II<br />

Arrangør: Ingelise Nordenhof_Terapi<br />

& Supervision<br />

AuguSt<br />

21. - 23. Gruppelederkursus børn- og unge<br />

Modul I<br />

Arrangør: Ingelise Nordenhof &<br />

Tine Kofoed<br />

29. aug. Møder med effekt - møder med<br />

- 21. okt. mening<br />

Arrangør: DISPUK<br />

SePtemBer<br />

2. - 3. Sorg-, krise- og belastnings-<br />

reaktioner<br />

Arrangør: Helene Grau, Narrativ Praksis<br />

4. John Winslade: Konflikter og udveje<br />

Arrangør: DISPUK<br />

5. Spise<strong>for</strong>styrrelser: Ud af tågen<br />

Arrangør: DISPUK, Århus<br />

13. John Winslade: Vejledning,<br />

uddannelse...<br />

Arrangør: DISPUK<br />

16. sep. Narrative samtaler - LIVE. Århus<br />

- 16. dec. Arrangør: DISPUK, Århus<br />

23. ACT & Mindfullness. Børn, unge, famil<br />

Arrangør: BØPS-Karsten Runge & Ingelise<br />

Nordenhof<br />

oktoBer<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

Systemisk og<br />

Narrativ terapi og<br />

konsultation<br />

kurSer<br />

10. - 11. Gruppelederkursus børn og unge<br />

Modul II<br />

Arrangør: Ingelise Nordenhof &<br />

Tine Kofoed<br />

novemBer<br />

5. - 6. Supervision i et narrativt perspektiv<br />

Arrangør: Helene Grau, Narrativ Praksis<br />

18. - 19. Narrativ praksis i skolen 1 dag.<br />

Arrangør: DISPUK, Århus<br />

47<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

S T o K I N V I T E r E r T I L<br />

Fremtidige spor<br />

<strong>–</strong> i en social og<br />

politisk kontekst<br />

hovedoPlægSholdere:<br />

Paolo Bertrando<br />

Milano gruppens <strong>for</strong>tsatte udvikling<br />

Sarah Walther<br />

et narrativt fokus på socialt arbejde<br />

Nana Mik Meyer<br />

et sociologisk perspektiv på fremtidens<br />

sociale arbejde<br />

Herudover vil der være et væld af workshops, der<br />

understreger alle de mulige veje i det systemiske og<br />

narrative arbejde. Har du en ide <strong>til</strong> en workshop, der<br />

passer <strong>til</strong> årets tema, så kontakt <strong>års</strong>mødeudvalget på<br />

workshopstok@gmail.com. Vi hører gerne fra dig!<br />

ÅrS<br />

juBILæuMS<br />

ÅrSMøDE<br />

15. og 16. NoVEMBEr 2013<br />

Praktiske oplysninger<br />

Hvor <strong>for</strong>egår <strong>års</strong>mødet?<br />

Hotel Svendborg,<br />

Centrumpladsen 1, 5700<br />

Svendborg<br />

www.hotel-svendborg.dk<br />

Deltagerpris:<br />

Medlem / (ikke medlem)<br />

Enkeltværelse<br />

kr. 3.295,- / (kr. 3.845,-)<br />

Dobbeltværelse<br />

kr. 3.095,- / (kr. 3.645,-)<br />

Uden overnatning<br />

kr. 2.495,- / (kr. 3.045,-<br />

Tilmelding og betaling:<br />

Tilmeldingen sker direkte <strong>til</strong><br />

Hotel Svendborg på dette<br />

link:<br />

www.conferencemanager.<br />

dk/stok2013<br />

Sidste <strong>til</strong>melding er<br />

<strong>25</strong>. oktober 2013<br />

Nærmere oplysninger:<br />

Dorte Nikolajsen<br />

61 36 41 01<br />

dortenik@gmail.com<br />

Signe B. Johansen<br />

41 11 81 88<br />

sibejo@gladsaxe.dk<br />

Lisa Romlund<br />

41 18 21 00<br />

lisa@romlund.net<br />

Jørgen Malmkjær-Mørch<br />

30 31 11 02<br />

jorgen@danskstok.dk<br />

<strong>STOK</strong> <strong>–</strong> <strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

<strong>for</strong> Systemisk/Narrativ<br />

Terapi og Konsultation<br />

Er en <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

personer og grupper,<br />

som interesserer sig <strong>for</strong><br />

og beskæftiger sig med<br />

systemisk og narrativ<br />

terapi, konsultation,<br />

organisation, ledelse,<br />

<strong>for</strong>skning og undervisning.

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!