Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Da jeg åbnede døren, var lampen slukket, og værelset lå i mørke. Jeg blev grebet
af en pludselig angst og mistro. Fuglen var sikkert fløjet. Hurtigt tændte jeg en tændstik,
og jeg så…
Ubevægelig, nøgen, lå Tehura på maven på sengen med øjnene vidt opspilede af
skræk. Hun stirrede på mig og lod ikke til at genkende mig. Selv var jeg i øjeblikket
grebet af en besynderlig usikkerhed. Der drev en smitte fra Tehuras rædsel, det var, som
et fosforlys strømmede ud af hendes stift stirrende øjne. Aldrig havde jeg set hende så
skøn, aldrig havde hendes skønhed været så rørende. Og i dette halvmørke, der sikkert
var befolket af farlige spøgelser og dunkle forestillinger, var jeg bange for at gøre en
bevægelse, som kunne få barnets rædsel til at overvælde hende. Vidste jeg, hvad hun i
dette øjeblik så i mig? Om hun ikke tog mig med mit ængstede ansigt for en af de
dæmoner eller gengangere, en af de tupapau, som i hendes folks sagn bebor de søvnløse
nætter? Vidste jeg overhovedet, hvem hun egentlig var? Den følelse, i hvis vold hun var,
og som legemligt og åndeligt beherskede hende med overtroens hele magt, var så heftig,
at den gjorde hende til et væsen, der var mig fuldstændig fremmed, fuldstændig
forskellig fra alt, jeg hidtil havde mødt.
Endelig kom hun til sig selv igen, og jeg anstrengte mig for at berolige hende og give
hende tillidsfuldhed. Hun hørte tvært på mig og sagde så med en stemme, der skælvede
af gråd:
- Lad mig aldrig mere ene uden lys.
Men næppe var hendes rædsel overstået, før skinsygen vågnede.
- Hvad har du foretaget dig inde i byen? Du har været hos kvinder, hos sådan nogle, der
render på torvet og drikker og danser og bagefter ligger med matroser og alle og
enhver…
Jeg ville ikke skændes med hende om det, og den nat blev underfuld, en sød og glødende,
en tropisk nat. 224
Det er bemærkelsesværdigt, at Gauguin skrev om maleriet på tre så forskellige måder alt
afhængigt af, hvilket publikum han skrev til. Sammenlignes beskrivelsen af maleriet i ”Cahier
pour Aline” med beskrivelsen i ”Noa Noa”, kan man forledes til at tro, at der er tale om to
forskellige situationer. Alligevel behøver den ene version ikke at være mere korrekt end den
anden – for det første kan Gauguin have haft en pointe med at tydeliggøre forskellige aspekter
af maleriet til forskellige modtagere, for det andet bidrager de varierende versioner til at
tydeliggøre flere aspekter af maleriet.
Eisenman mener, at den måde, hvorpå Gauguin beskrev billedets oprindelse i ”Noa
Noa” er en veritabel encyklopædi af kolonialistisk racisme og misogyni. At den unge kvinde
skulle ligge ubevægelig af skræk for nattens spøgelser antyder, at hun er styret af følelser og
mysticisme og på den måde er ude af stand til at være objektiv og intellektuel – en
karakteristik, der passer fuldstændig med både lærde og populære opfattelser af det tahitianske
224
Gauguin, Paul: Noa Noa. På dansk ved Paul La Cour. Forord af Mag. Art. Meïr Stein.Gyldendal, København, 1960,
p. 40–41
78