Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Gauguin has taken liberties with the Tahitian language, which might as easily be
ascribed to poetic intent as to ignorance. Gauguin’s Tahitian titles are an important
aspect of his works; they are lyrical tone poems which are deliberately thought out in
such a way that the paintings or sculptures becomes the formal element of the title. The
titles form disjunctive situations, where form and meaning separate and rejoin in
different combinations. 214
De tahitianske titler var desuden med til at give billederne et skær af noget eksotisk og
autentisk. Jeg vil i følgende afsnit se nærmere på et af disse malerier, ”Mana’o tupapa’u”, et
maleri, der dels er karakteristisk for Gauguins kunstneriske virke på Tahiti 1891-1893, dels er
et værk, Gauguin selv var yderst tilfreds med, og som han skrev om i flere forskellige
sammenhænge.
”Mana’o Tupapa’u”, 1892.
(Olie på lærred, 73 x 92 cm, Albright – Knox Art Gallery, Buffalo). Bilag 8.
Om titlen ”Mana’o Tupapa’u”, som Gauguin har skrevet på billedet foroven til venstre, skrev
Danielsson, at dette var den af Gauguins tahitianske titler, der havde affødt flest kommentarer
og fortolkninger. Titlen består først og fremmest af to grammatisk uforbundne rødder, der
betyder ”tanke” og ”genfærd/spøgelse” - en ”tupapa’u” er direkte oversat den immaterielle
form af en afdød person. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at Gauguin gentagne gange selv
hævdede, at sammenstillingen af de to ord på samme tid kunne betyde 1) Hun tænker på
genfærdet, og 2) Genfærdet vogter over hende. Danielsson påpeger, at den første mening kan
konstrueres ved at indsætte de passende grammatiske småord, mens den anden er grammatisk
umulig, idet tahitianerne har et helt særligt ord for at ”vogte over” – han tilføjer, at det er et
irriterende lille faktum, men at det naturligvis ikke forringer denne udtalelses værdi som en
psykologisk eller æstetisk fortolkning af billedet. 215 På dansk er billedet ofte refereret til som
”De dødes ånd vågner”, men da det ikke er en fuldstændig oversættelse har jeg i det følgende
beholdt Gauguins tahitianske titel til maleriet.
Der er givet mange forklaringer og tolkninger af billedet set ud fra tahitianernes tro og
overtro, men det, jeg vil fokusere på i maleriet, er Gauguins tanker i forhold til værket, og
hvordan der ogå i dette værk ligger en omhyggelig collageteknisk blanding af hans forskellige
indtryk. Han beskrev selv maleriet flere gange, og jeg vil derfor lade hans egne beskrivelser af
214 Ibid.
215 Danielsson, art.cit. p. 231
73