Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Platon mente, at billeder blot var skygger af idéernes verden, og dermed
efterligninger; mimesis. 11 Da kunsten i Platons øjne efterlignede fænomenerne – der i sig selv
var ufuldkomne gengivelser af en ideal verden - kunne den derfor betragtes som løgnagtig.
Platon – og andre, der forsvarede kunsten i kølvandet på hans ideer – lavede dog en hypotese
om en perfekt kunstform, der kunne undslippe anklagerne om, at kunsten var ”langt fra
sandheden” ved at være ikke-mimetisk, og hermed bestræbte sig på at skildre noget andet end
den synlige virkelighed. Disse tanker medførte endvidere, at kunstneren opnåede en særlig
form for frihed i sit arbejde, og det var netop denne tankegang, som også kunstkritikeren
Albert Aurier var inspireret af, da han i 1891 udgav en artikel, der udnævnte Gauguin til den
ledende skikkelse i den maleriske, symbolistiske bevægelse i Frankrig. 12
Generationen af kunstnere omkring Gauguin brugte forskellige filosofier og
terminologier frit, og dén form for neoplatonisme, der reaktiveredes i 1800tallets tre sidste
årtier, var ikke en direkte overtagelse af Platons tanker, men mere en eklektisk
sammenblanding af neoplatoniske tankegange. Cheetham skriver: Terminology presents
problems in this context because of the very free and unsystematic use of ancient philosophy
in the late 19th century. 13 Netop af denne grund har jeg valgt at lade overskriften for dette
kapitel være neoplatonisme, idet jeg herved vil understrege, at det mere er grundidéer hos
Platon og efterfølgende filosoffer, der lod sig inspirere af hans tankegang, der er på færde i
slutningen af 1800tallet.
Da Gauguin og hans omgangskreds begyndte at diskutere og overveje kunstens rolle,
var de i høj grad inspirerede af neoplatoniske eller andre analoge tankegange til at
retfærdiggøre deres afstandtagen fra naturalismen. Udover Platon lod de sig inspirere af
Plotinus, hvis indflydelse professor i kunsthistorie H. R. Rookmaaker beskriver sådan: So
Plotinism was a very useful way out of the difficulty of escaping from actual reality and of
depreciating it as such while retaining all the joy that art can give us. 14 Disse
platoniske/plotinske blev taget op og fortolket af blandt andre filosofferne Schopenhauer og
Swedenborg, der skrev tekster, som blev læst og diskuteret af Gauguin og hans kolleger.
Jeg vil i kapitlet om neoplatonisme diskutere både Cheethams og Rookmaakers undersøgelser
omkring den filosofiske baggrund i Gauguins værker.
11
Mimesis stammer fra græsk, hvor det betyder 'efterligning, gengivelse, fremstilling', afledn. af mimeisthai 'efterligne',
af mimos
12
Rookmaaker, H. R.: Gauguin and the 19th Century Art Theory, Swets & Zeitlinger, Amsterdam (1952), 1972, p. 76
13
Cheetham, art.cit, p. 20
14
Rookmaaker, op.cit, p. 77
6