Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Kompositionen i maleriet er domineret af den mørke, næsten sorte træstamme, der deler
billedet i to. En høj horisontlinie skærer billedet igennem på tværs, mens manden i forgrunden
– som vi ved hjælp af titlen kan identificere som Kristus - danner en halvcirkel med sin
overkrop. Hans nedadvendte blik til venstre i billedet giver ham et sørgmodigt udtryk. På
trods af Kristus’ sammensunkne skikkelse er det et billede med bevægelse i. De intense
penselstrøg, det bølgende landskab i baggrunden med de skæve træer er med til at give
billedet et uroligt præg, der alligevel modvirkes af træstammens statiske effekt. Der er en vis
rumlighed til stede i billedet, eksempelvis fungerer træerne og menneskene som gradienter og
bliver mindre ud mod baggrunden, og Kristus-figuren overlapper træstammen i midten. Lyset
– og fraværet af samme – er med til at give maleriet en melankolsk stemning. Maleriet er
overvejende præget af varme, jordnære farver, og de figurative elementer er skildret uden den
store detaljerigdom; Kristi tøj er eksempelvis blot en ubestemmelig brun kappe med få
modellerede skygger, mens hans hænder er mere forarbejdede med tydelige fingerled og
knoer. Ved første øjekast er billedet sat sammen af farveflader, men ved nærmere eftersyn er
der arbejdet omhyggeligt med felterne.
Farvemæssigt skildres rumligheden en anelse besynderligt: Forgrunden er - på nær
Kristi ildrøde hår – domineret af mørke, knækkede jordfarver, mens der er lys og klare farver
nær ved horisontlinien. Maleriet viser ikke nogen definerbar lyskilde, figurerne har ingen
slagskygger, og Kristi ansigt har egenskygger, der er ligeligt fordelt. Ligesom det
utraditionelle og unaturlige farvevalg ser lyset ud til at være placeret efter andre principper
end naturens; der er lys på Kristus og i nærheden af folkene i baggrunden, hvilket giver
anledning til at tro, at Gauguin mere bruger lyset til at anvise billedets vigtigste elementer end
til at skabe for eksempel rumlighed, dybde og modellering.
Den bibelske reference til maleriet er at finde flere steder i det nye testamente, både i
Mattæus-evangeliet (kap 26, vers 36 –46) Markus-evangeliet ( kap. 14, vers 32 – 42) og Lukas
– evangeliet (kap. 22, vers 39 – 46) omtales begivenheden nogenlunde ens: Om aftenen, efter
middag og bøn, tog Jesus til Oliebjerget med tre af sine disciple, Peter, Jakob og Johannes.
Kristus gik omkring et stenkast foran dem, hvorefter han gav sig til at bede. Han bad inderligt,
og dråber af sved, der lignede blod, sprang frem på hans pande. Hans disciple faldt i søvn i
stedet for at holde vagt og bede sammen med ham, og Kristus var ladt alene til at vente på
forræderiet mod ham. Den fysiske baggrund for at svede blod er en stor angst, men i denne
sammenhæng kan det røde hår have flere betydninger.
66