Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 kendskab til disse attributter fra genstande på Louvre. 185 Også slangen kan læses som en reference til det gamle Egypten, idet den ligner den egyptiske hieroglyf, der er fremtrædende på faraoens personlige emblem. Han skriver i den forbindelse: Rather than realistically grasping the snake, the flat unmodelled hand is shown in the characteristic frontal view of Egyptian sculpture and, especially, wall paintings and low reliefs. The vines screening Gauguin’s torso are reminiscent of the lotus and papyrus plants represented on many Egyptian sculptures, reliefs and wall paintings. 186 Den egyptiske kunst havde en særlig status for symbolisterne, hvilket Aurier påpegede i sit 5. punkt om den symbolistiske kunst. Det var i slutningen af det 19. århundrede desuden almindeligt at associere det gamle Egypten med mystik, og i Schurés ”Les grands Initiés” spiller Egypten en central rolle for opretholdelsen og udbredelsen af den teosofiske doktrin. Jirat-Wasiutynski konkluderer hermed: By portraying himself ”á l’egyptian” in the ”Self-portrait with Halo and Snake”, Gauguin was presenting himself in the role of en Initiate at the inn in Le Pouldu, much as he had adopted the guise of an outlaw or a Christ in other self-portraits. This association would have been recognized by his contemporaries, in particular the artistic cénacle at Le Pouldu, which included Meyer de Hahn, Paul Sérusier, and Charles Filiger. 187 Gauguin trak på både filosofiske teorier og teosofiske overvejelser i sine værker, uden de dog endte med blot at være en illustration af en teori. Han tilsatte som altid sine egne fortolkninger og kombinerede disse refleksioner med stærke stilistiske og formmæssige træk. Paldam skriver: En standardtolkning af modernistiske og avantgardistiske værker er, at de er fragmentariske og falder fra hinanden, fordi de er produkter og afspejlinger at det moderne samfund, hvor informationsniveauet er uoverskueligt stort og komplekst, og der, efter Guds død ikke længere findes nogen holdepunkter. 188 Det fragmentariske aspekt, der typisk fremhæves ved værker, der har collagekarakter, overskygger ofte det konstruktive i elementernes sammenstød – at collagen kan ses som et forsøg på at formgive det, der opleves som fragmentarisk. Megen moderne kunst og litteratur forsøgte netop at skabe sammenhænge i kaos; at få det opsplittede til at danne mening. 185 Jirat-Wasiutynski, art.cit. 1987, p. 23 186 Art.cit. p. 24 187 Art.cit. p. 25 188 Paldam, op.cit. p. 7 63
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 I ”Selvportræt med glorie og slange” skabes en sammenhæng via samspillet mellem delelementernes semantiske indhold og bliver derved selvstændige udtryk og tolkninger på deres omverden og ikke blot illustrationer af tidens meningsløshed. 189 Jirat-Wasiutynski ser ligeledes dette collagepræg og skriver: The self-portrait with Halo and Snake is a discontinous image; it consists of juxtaposed elements, elements that we viewers ”read” and combine into a unit. 190 Det religiøse aspekt På visse punkter videreførte symbolismen altså nogle af de romantiske traditioner, mens den på andre punkter indebar et opgør med romantikken. Et af de punkter, hvor symbolismen gjorde op med romantikken, var symbolismens nærmest realistiske eller naturalistiske desillusionerthed, der forhindrede symbolisterne i at tro på eviggyldige religiøse og etiske normer. Petersen skriver: Selv det romantiske helhedssyn i forhold til menneskeverden og natur betragtes af symbolisterne med et kritisk blik: Endskønt symbolisternes æstetik og erkendemåde netop er synteseorienteret, spores der en tendens til, at det symbolistiske helhedssyn i vidt omfang bliver et isolationistisk kunstsyn. 191 Det religiøse var dog ikke uvæsentligt for symbolisterne, idet religionen kunne gøre livet meningsfuldt sammenhængende – det var dog ikke en dyrkelse af dogmer de foretrak, men snarere en religiøs følelse af en intens, mystisk art. Der var i slutningen af 1800tallet opstået en interesse for østens religioner, i særdeleshed hinduisme og buddhisme. At Gauguin også har haft kendskab til disse trosretninger, kan læses ud af et brev han skrev til Emile Bernard fra Le Pouldu i august 1890, efter han havde hørt, at Vincent van Gogh var død: Hvor sørgelig denne død end er, så bedrøver den mig ikke så meget, thi jeg forudså den, og jeg kendte den stakkels drengs lidelser i kampen mod hans sindsforvirring. Dø netop nu, det er en stor lykke for ham, det er afslutningen på hans lidelser, og går han ind i et andet liv, vil han der medbringe frugten af sin gode opførsel i denne verden (efter Buddhas lov) 192 Som nævnt var flere i Gauguins omgangskreds optagede af teosofien, der var inspireret af flere af østens religioner. Buser skriver i den forbindelse: Theosophy contends to be a synthesis of all religions, to have arrived at thier inner, esoteric meaning, and, implicitly, 189 Ibid. 190 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 123 191 Petersen, op.cit. p. 12 192 Paludan, op.cit. p. 50 64
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 63: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?