Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
kendskab til disse attributter fra genstande på Louvre. 185 Også slangen kan læses som en
reference til det gamle Egypten, idet den ligner den egyptiske hieroglyf, der er fremtrædende
på faraoens personlige emblem. Han skriver i den forbindelse: Rather than realistically
grasping the snake, the flat unmodelled hand is shown in the characteristic frontal view of
Egyptian sculpture and, especially, wall paintings and low reliefs. The vines screening
Gauguin’s torso are reminiscent of the lotus and papyrus plants represented on many
Egyptian sculptures, reliefs and wall paintings. 186 Den egyptiske kunst havde en særlig status
for symbolisterne, hvilket Aurier påpegede i sit 5. punkt om den symbolistiske kunst. Det var i
slutningen af det 19. århundrede desuden almindeligt at associere det gamle Egypten med
mystik, og i Schurés ”Les grands Initiés” spiller Egypten en central rolle for opretholdelsen og
udbredelsen af den teosofiske doktrin. Jirat-Wasiutynski konkluderer hermed:
By portraying himself ”á l’egyptian” in the ”Self-portrait with Halo and Snake”,
Gauguin was presenting himself in the role of en Initiate at the inn in Le Pouldu, much
as he had adopted the guise of an outlaw or a Christ in other self-portraits. This
association would have been recognized by his contemporaries, in particular the artistic
cénacle at Le Pouldu, which included Meyer de Hahn, Paul Sérusier, and Charles
Filiger. 187
Gauguin trak på både filosofiske teorier og teosofiske overvejelser i sine værker, uden de dog
endte med blot at være en illustration af en teori. Han tilsatte som altid sine egne fortolkninger
og kombinerede disse refleksioner med stærke stilistiske og formmæssige træk. Paldam
skriver: En standardtolkning af modernistiske og avantgardistiske værker er, at de er
fragmentariske og falder fra hinanden, fordi de er produkter og afspejlinger at det moderne
samfund, hvor informationsniveauet er uoverskueligt stort og komplekst, og der, efter Guds
død ikke længere findes nogen holdepunkter. 188 Det fragmentariske aspekt, der typisk
fremhæves ved værker, der har collagekarakter, overskygger ofte det konstruktive i
elementernes sammenstød – at collagen kan ses som et forsøg på at formgive det, der opleves
som fragmentarisk. Megen moderne kunst og litteratur forsøgte netop at skabe sammenhænge
i kaos; at få det opsplittede til at danne mening.
185
Jirat-Wasiutynski, art.cit. 1987, p. 23
186
Art.cit. p. 24
187
Art.cit. p. 25
188
Paldam, op.cit. p. 7
63