Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 ”Selvportræt med glorie og slange”, 1889 (Olie på træ, 79,6 x 51,7 cm, National Gallery of Art, Washington). Bilag 6. Billedet forestiller Paul Gauguin i ¾ profil foran en gul og rød baggrund. Han har en smal glorie over hovedet, og ved siden af ham hænger to æbler i en gren, der kommer ned fra oven. Foran ham er der et blågrønt mønster af linier og i sin ene hånd holder han en slange, som var det en cigaret. Der er flere dominerende linier i billedet. Baggrunden er eksempelvis gennemskåret af en sort streg, der deler den i to felter; et rødt og et gult. I forgrunden er de blågrønne, buede linier, der peger i hver deres retning, markante – formmæssigt kunne de associere til noget organisk, og læses som blomsterstængler, hvormed de gule firkanter for enden af dem ville være blomsterkroner. Midt i disse abstrakte former toner Gauguins ansigt frem som en lys oval. Hans blik er rettet skråt nedad, som om han undgår øjenkontakt med betragteren, der ser på ham i et normalperspektiv. De mange linier er med til at give et indtryk af bevægelse, men det levende og organiske udtryk kontrasteres af det stive og undvigende blik. Midt i de klare farver og dynamikken kommer Gauguin til at fremstå plaget eller sammenbidt, hans ansigt fremstår tydeligt, idet det er mere modelleret end den fladere baggrund. Fornemmelsen af rum i maleriet skabes kun ved hjælp af ganske små overlapninger, f. eks. der, hvor hans fingre holder om slangen, eller hans ansigt overlapper baggrunden samt den lette modellering i ansigtet og æblerne. Hvor han har malet sit ansigt mere tredimensionelt, er hans hånd påfaldende flad i sammenligning hermed. På trods af, at Gauguin har malet sig selv med en glorie, lader den ikke til at kaste et særligt lys i billedet. Hans ansigt virker derimod en smule oplyst af baggrunden, hvilket kan ses ved, at hans egenskygger falder i den venstre del af ansigtet og er med til at markere hans karakteristiske næse. Farveholdningen i billedet er overvejende varm, idet det er domineret af gul og rød. Gul er traditionelt den primærfarve, der minder mest om guld og hermed kan erstatte det; det er også en farve der bruges til at symbolisere lys. I den vestlige verden kan gult også betyde åndelig kraft og visdom, en form for ”Guds lys”. Rød er derimod en farve, der er dominerende og ”primitiv”. Traditionelt virker den røde farve ophidsende og forbindes med kamp og lidenskab, kærlighed, passion, aggressivitet og seksualitet. Flertydigheden i Gauguins brug af linier, farver og former er i maleriet bevidst og påvirker den rumlige konstruktion af billedet kraftigt. De flade, kurvede stængler i forgrunden gentager både slangens bevægelse, Gauguins vildfarne hårlok samt maleriets datering og signatur. Som nævnt er billedet klart delt i to 59
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 planer: et gult og et rødt, hvilket kan referere til Gauguins opfattelse af sig selv og sin dualistiske natur. Hans hoved er fanget mellem i to farver, implicerende at hans sjæl svinger mellem polariteterne god og ond. Han er på én gang frister og den fristede, en helgen og en synder, en engel og en djævel. Kunsthistoriker Thomas Buser skriver om maleriet: On more than one occasion Gauguin himself brought attention to what he considered his dual nature of sinner (snake and apples) and saint (the halo). 174 Det er symbolisternes interesse for det indre sjæleliv, der kommer til udtryk - hans ører er ikke synlige og blikket er bortvendt, hvilket kan læses som en betoning af det indadskuende modsat dét, at finde inspiration i den ydre, synlige verden - jf. hans ”Selvportræt i stentøj” fra 1889. Hans ansigt, hænder og æblerne er malet mere tredimensionelt, mens det gule og det røde er fladt, og der er en skarp kontrast mellem Gauguins fysiske fremtræden og den gule og røde flade i baggrunden. Slangen og æblerne kan læses som symboler på syndefaldet, og Petersen påpeger, at de mest visionære symbolister var smerteligt opmærksomme på, at den Gud, der er nødvendig for at skabe mening i tilværelsen, også er fraværende. Hun skriver: Virkeligheden burde være en kosmisk helhed, men i Guds fravær og absurditetens nærvær splittes den åndelige og den materielle menneskeverden i fragmenter. Helheden hører kunsten til, men den kunstneriske helhed gælder kun inden for formens æstetiske begrænsning. 175 Denne søgen efter det religiøse kom ofte til udtryk i Gauguins selvportrætter, hvori han portrætterede sig selv som Kristus eller associerede sig selv med Kristus. Forestillingen om maleren som den skabende Gud har en lang tradition bag sig, og Gauguin verbaliserede tanken i brevet til Schuffenecker fra august 1888, da han skrev Kunst er en abstraktion – Gauguins værker fra slutningen af 1880erne havde også messianske undertoner, fordi Gauguin følte, at han led for sin sag, og fordi han så sig selv som ”maleriets frelser”. 176 Ifølge Jirat-Wasiutynski kan maleriet tolkes ud fra de teosofiske doktriner, der var populære blandt de symbolistiske digtere og kunstnere i 1880’erne og 1890’erne. I hans øjne fremstiller Gauguin sig selv som Indviet og Magiker – begreber hentet fra Edouard Schurés artikel ”Les Grands Initiés” fra 1889. I artiklen opsummerede Schuré trosretningen teosofi som en hemmelig, indre doktrin, der var indeholdt i alle verdens store religioner; og denne tankegang var en tradition, der omhandlede de essentielle sandheder, der var kendt af 174 Buser, Thomas: Gauguin´s Religion, in Art Journal, vol. 27, no. 4, 1968, pp. 375-380, p. 376 175 Petersen, op.cit. p. 13 176 Buser, art.cit. p. 376 60
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 59: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?