Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Min tese er, at et af kendetegnene for Gauguins kunstneriske virke er en velovervejet eklekticisme, og jeg mener, at eklekticismen som strategi kan læses som en bestræbelse på at skabe en sammenhæng ud af et heterogent sammenbragt materiale, ligesom den konstruktive collage. Paldam skriver endvidere: Gennem sin evne til at fremvise alternative virkeligheder kan kunsten, og i min optik her ikke mindst collagen, få os til at kapere paradokser. Den kan få det heterogene til at hænge sammen på en meningsgenererende måde. Dette gælder ikke kun i surrealistiske collager, men (måske) kunst til alle tider. 9 Det er med dette udgangspunkt, jeg vil bruge teorien om den konstruktive collage i forhold til Gauguins værker. De surrealistiske collager blev ofte sammenhængende og meningsgivende i kraft af elementernes semantiske relationer – ofte hjulpet på vej af et samspil mellem collage og titel samt en udviskning af overgangene mellem elementerne – hvilket også gælder for flere af Gauguins værker. Tekstuelle og visuelle collager er nært sammenknyttede, og for Gauguin var selve titlerne ofte en signifikant del af værket. Titlerne skiftede karakter gennem hans karriere fra at være mere ’neutrale’ titler som eksempelvis ”Dronningens mølle”, til understregende eller fortolkende titler som for eksempel ”Vision efter prædikenen.” I mit følgende arbejde med Gauguins værker vil jeg derfor uddybe titlernes betydning, ligesom jeg vil supplere værkernes tolkninger med Gauguins egne ord, hvor det er muligt. Neoplatonismen Kunstnere fra slutningen af 1800tallet brugte platoniske eller andre analoge tankegange til at retfærdiggøre deres afstandtagen fra naturalismen. Cheetham skriver: Neoplatonic thinking offered a metaphysical security, an antidote to and escape from the relativity of everyday world. This philosophy cannot be cited as a cause for the widespread dissatisfaction with positivism, but it did make an attractive alternative. 10 Neoplatonismen tilbød altså søgende kunstnere en filosofisk retfærdigggørelse for at vende tilbage til selvet, og en ultimativ kunstnerisk frihed ved at karakterisere kunstneren som et menneske, der havde en særlig adgang til sandheden – betragtninger, der viste sig at være væsentlige for Gauguins kunstneriske udvikling og selvopfattelse som kunstner. 9 Op.cit. p. 13 10 Cheetham, Mark A: The Rhetoric of Purity. Essentialist Theory and the Advent of Abstract Painting, Kap. 1 Out of Plato’s Cave: ”Abstraction” in Late Nineteenth-Century France, Cambridge University Press, USA, 1991 pp. 1-40, p. 24 5
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Platon mente, at billeder blot var skygger af idéernes verden, og dermed efterligninger; mimesis. 11 Da kunsten i Platons øjne efterlignede fænomenerne – der i sig selv var ufuldkomne gengivelser af en ideal verden - kunne den derfor betragtes som løgnagtig. Platon – og andre, der forsvarede kunsten i kølvandet på hans ideer – lavede dog en hypotese om en perfekt kunstform, der kunne undslippe anklagerne om, at kunsten var ”langt fra sandheden” ved at være ikke-mimetisk, og hermed bestræbte sig på at skildre noget andet end den synlige virkelighed. Disse tanker medførte endvidere, at kunstneren opnåede en særlig form for frihed i sit arbejde, og det var netop denne tankegang, som også kunstkritikeren Albert Aurier var inspireret af, da han i 1891 udgav en artikel, der udnævnte Gauguin til den ledende skikkelse i den maleriske, symbolistiske bevægelse i Frankrig. 12 Generationen af kunstnere omkring Gauguin brugte forskellige filosofier og terminologier frit, og dén form for neoplatonisme, der reaktiveredes i 1800tallets tre sidste årtier, var ikke en direkte overtagelse af Platons tanker, men mere en eklektisk sammenblanding af neoplatoniske tankegange. Cheetham skriver: Terminology presents problems in this context because of the very free and unsystematic use of ancient philosophy in the late 19th century. 13 Netop af denne grund har jeg valgt at lade overskriften for dette kapitel være neoplatonisme, idet jeg herved vil understrege, at det mere er grundidéer hos Platon og efterfølgende filosoffer, der lod sig inspirere af hans tankegang, der er på færde i slutningen af 1800tallet. Da Gauguin og hans omgangskreds begyndte at diskutere og overveje kunstens rolle, var de i høj grad inspirerede af neoplatoniske eller andre analoge tankegange til at retfærdiggøre deres afstandtagen fra naturalismen. Udover Platon lod de sig inspirere af Plotinus, hvis indflydelse professor i kunsthistorie H. R. Rookmaaker beskriver sådan: So Plotinism was a very useful way out of the difficulty of escaping from actual reality and of depreciating it as such while retaining all the joy that art can give us. 14 Disse platoniske/plotinske blev taget op og fortolket af blandt andre filosofferne Schopenhauer og Swedenborg, der skrev tekster, som blev læst og diskuteret af Gauguin og hans kolleger. Jeg vil i kapitlet om neoplatonisme diskutere både Cheethams og Rookmaakers undersøgelser omkring den filosofiske baggrund i Gauguins værker. 11 Mimesis stammer fra græsk, hvor det betyder 'efterligning, gengivelse, fremstilling', afledn. af mimeisthai 'efterligne', af mimos 12 Rookmaaker, H. R.: Gauguin and the 19th Century Art Theory, Swets & Zeitlinger, Amsterdam (1952), 1972, p. 76 13 Cheetham, art.cit, p. 20 14 Rookmaaker, op.cit, p. 77 6
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 57 and 58:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?