Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Det første hovedpunkt inden for symbolismen er ifølge Aurier, at kunstværket skal udtrykke Idéen. Jeg mener, at det er Idéen i Platons forstand, Aurier her skriver om; det vil sige den givne realitet, der er tilstede forud for de fysiske fremtrædelsesformer. Rookmaaker mener, at mens punkt et og to er relativt letforståelige, så er det tredje punkt ikke særlig klart. Begrebet ’syntese’ får en fremtrædende plads, der er ny for Aurier, hvilket i Rookmaakers øjne kan ses som et udtryk for, at Aurier med ét havde indset, at han ikke havde brugt det begreb, der så ofte blev brugt af Gauguin og hans kreds, og at Aurier derfor pludselig ”stopper det ind” her. 164 Om punkt fire bemærker han, at denne tanke heller ikke var udtrykt tidligere i Auriers redegørelser, men at den dog var givet implicit i det synspunkt, at kun et geni kan ”læse” ideernes tegn, der er repræsenteret af objekterne. 165 Det fjerde punkt handler også om denne tilbagevenden til selvet, der blev betonet i den spirende udvikling af abstraktionen. Det kan da ikke overraske, at symbolisterne hyldede en kunst, der var subjektiv, hvori kunstnerens personlighed kunne komme til udtryk. Mens impressionismen fordrede analyse, stræber symbolismen derimod efter en syntese, hvilket resulterede i en urbilledagtig, kompleks, forfinet og nærmest mystisk stil. Aurier havde tidligere påpeget i sin artikel ”Peintres Symbolistes”, at også impressionismen og selv den positivistiske æstetik ligeledes var subjektivistisk, idet denne form for naturalisme repræsenterede en realitet set gennem et temperament, men de tanker han udfoldede i de fem punkter, betonede en stærkere form for individualisme. Kunstværket kan i denne sammenhæng anses for at være et tegn, der symboliserer personligheden bag det, og individualismen betoner netop kunstnerens frihed til at udtrykke sig på en udpræget personlig måde – det, som netop han finder meningsfuldt i realiteten; hvad der for ham er sandt. 166 Sandheden er i denne sammenhæng ikke blot en individuel sandhed, men kan også være et udtryk for, at kunstneren i sit indre har adgang til en sandhed, der ligger ud over det enkelte menneske, og som kunstneren har privilegeret adgang til at formidle. 4) Subjective, puisque l’objet n’y sera jamais considéré en tant qu’objet, mais en tant que signe d’idée percue par le sujet. 5) (C’est en conséquence) décorative – car la peinture décorative proprement dite, telle que l’ont comprise les Egyptiens, très probable les Grecs et les Primitifs, n’est rien autre chose qu’une manifestation d’art à la fois subjective, synthétique, symboliste et idéiste. Min oversættelse. Rookmaaker, op.cit. p. 159 164 Ibid. 165 Ibid. 166 Op.cit. p. 110 55
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Siden udgivelsen af artiklen er Gauguins relation til de litterære symbolister og den symbolistiske bevægelse blevet diskuteret. Artiklen medførte også en diskussion om den maleriske symbolisme, blandt andet var Pissarro tydeligt provokeret og bekymret for, om symbolismen indeholdt en ny form for konservatisme. Maurice Denis understregede vigtigheden af, at samtidens kunstnere søgte at videreføre, en højt respekteret anti-realistisk tradition i kunsten, nemlig en tradition, der var ekspressiv, dekorativ og symbolistisk i sin karakter og i særdeleshed knyttet til den religiøse kunst. Denis fremhævede Puvis de Chavannes og Paul Gauguin som foregangsmænd, der havde formået at frasige sig den realistiske stil, der blev dyrket på de officielle saloner og på akademierne. 167 Det, der begyndte som en intuitiv refleksion over maleriets formelle elementer – linien, farven og former – i 1885, udviklede sig for Gauguin til en symbolisme, der tog udgangspunkt i abstraktionen, hukommelsen og syntesen, og for alvor begyndte at blomstre i hans malerier fra 1889 og frem. 168 I hans symbolistiske billeder vægtes det flertydige i modsætning til det letaflæselige, allegorisk tydelige budskab.Gauguins skifte fra den impressionistiske realisme til symbolisme, var også et skift i holdningen til de afbildede objekter. Ifølge Jirat- Wasiutynski var skiftet en direkte reaktion på de nye kulturelle, sociale, økonomiske og politiske realiteter i 1880’erne, og han citerer kunsthistoriker Robert Goldwater i denne sammenhæng: The achievement of the major Symbolist artists was the establishment of a new relationship between form and content, style and subject matter in the interest of giving personal experience and emotion meaning at a universal, human level. 169 Denne søgning efter en ny struktur i billederne korresponderede med den nye betoning på det personlige som basis for universel mening, og havde som nævnt rødder i romantikken. Disse overvejelser om individets adgang til den højere erkendelse affødte utallige teoretiske og kritiske tekster, mange af hvilke Gauguin reflekterede over i breve og essays. Kunstnerens særlige rolle, som et menneske, der havde privilegeret adgang til en højere sandhed, vil blive undersøgt og diskuteret dybere i følgende afsnit. 167 Thomson, op.cit. p. 42 168 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 8 169 Op.cit. p. 6 56
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 55: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?