Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
denne virkelighed var videnskabeligt tilgængelig eller ej. I skabelsesprocessen ville
kunstneren bruge sin æstetiske bevidsthed, og hermed ville den verden, der lå uden for
logikkens område blive tilgængelig for ham, og han ville opleve verden i flere dimensioner.
Symbolisterne var ikke imod videnskaben som sådan, men de opponerede mod ideen om, at
mennesket kun kunne begribe verden gennem rationalitet, videnskab eller empiriske data.
Som symbolist ønskede Gauguin at udvide den verden, som positivismen repræsenterede med
sine forklaringer, objektive statistikker og frugtesløse fakta. Rookmaaker forklarer således:
Positivism had dethroned every value and equalized everything according to its natural –
scientific method. For if only individual visible, palpable and measurable events are
meaningful, the insight into differences between what from a human standpoint is meaningful
and what is not will be lost. 161 En symbolist ville aldrig gå en videnskabsmand i bedene, for
hans mål var snarere at skabe en erkendelsesmættet form, der indeholdt visionære forklarelser
end rationelle forklaringer. 162 Hvor en forklaring er logisk eller rationel, har en forklarelse
mere karakter af noget, der åbenbarer sig. Det vil sige, at man kan erkende noget uden
nødvendigvis at forstå det, og netop denne skelnen mellem det rationelle og det
erkendelsesmæssige, er af væsentlig betydning for symbolisterne.
Auriers definition
I 1891 udgav Aurier i bladet ”Mercure de France”, en artikel ved navn ”Symbolismen i
maleriet – Paul Gauguin”, hvori han præsenterede Gauguin som foregangsmand for den
maleriske symbolisme. I artiklen definerede Aurier symbolismen udfra fem hovedpunkter:
Kunstværket må være:
1) Idéistisk, da dets eneste mål vil være at udtrykke Idéen.
2) Symbolistisk, da det vil udtrykke denne idé ved hjælp af former.
3) Syntetisk, idet det vil præsentere disse former, disse tegn på en alment forståelig måde.
4) Subjektivt, da den genstand, som kunstværket afbilder, aldrig vil blive betragtet blot som
et objekt, men som tegn på en Idé, som den er opfattet af jeg’et,
5) (Som en konsekvens heraf) dekorativt, for det dekorative maleri i den rigtige forstand,
som den blev forstået af de egyptiske, og højst sandsynligt de græske og de primitive, er
intet andet end manifestationen af en kunst, der på én gang er subjektiv, syntetisk,
symbolistisk og idéistisk. 163
161 Op.cit. p. 75
162 Petersen, op.cit. p. 9
163 Originalteksten lyder:
1) Idéiste, puisque son ideal unique sera l’expression de l’Idée.
2) Symboliste, puisqu’elle exprimera cette Idée par des formes.
3) Synthétique, puisqu’elle ecrira ces formes, ces signes, selon un mode de compréhension générale.
54