Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 udtrykkes i nogen anden form end den givne. Til gengæld kan et symbol fortolkes på mange måder, og symbolismen bygger netop på fascinationen ved symbolets mystiske uudtømmelige betydningsdybde. 148 Symbolet er altså nært knyttet til formen, samtidig med det indeholder muligheden for flere betydningslag, og det var på denne måde, symbolisterne brugte ordet ’symbol’. Begrebet symbolisme har ligeledes en diffus karakter, hvilket Petersen begrunder således: Begrebsforvirringen skyldes for en stor dels vedkommende, at symbolisme ikke som så mange andre ismer er baseret på stilkarakteriserende fællestræk ved en bestemt periode eller værkgruppes kunst. Symbolisme relaterer sig nemlig lige så meget til en omverdenstolkning og livsanskuelse som til værkets iboende formalistiske tegn. 149 Symbolismen var karakteriseret af en aversion mod den synlige virkelighed, hvilket Rookmaaker anser for at være en af grundene, hvis ikke den tungeste, til at de flygtede ind i det subjektive, dét, der var afskåret fra den ydre verden. 150 Denne negative holdning til virkeligheden har rødder længere tilbage, eksempelvis var følelsen af depression karakteristisk for romantikerne. Symbolisterne delte endvidere romantikernes forestilling om, at den kunstneriske aktivitet var forbundet med spontane og fantasibårne visioner. 151 Ofte ville symbolistiske kunstnere udforske og udtrykke det, som var i menneskets indre, i dets tanker, sind og psykologi – i modsætning til en kunst, der mere passivt beskrev og registrerede den synlige virkelighed. I symbolismen blev fantasien anset for at være redskabet, der kunne gøre det tilgængeligt, som lå uden for den rationelle forståelse. Petersen forklarer således: Symbolisterne påbegynder en intens opdyrkning af de rent kunstneriske elementer i sproget/formsproget, og i overensstemmelse med æstetiske ideer fra 1700tallet og fremefter fastslår de, at kunstneriske sprog- og formelementer knytter sig til et erkendelsesplan, som er væsensforskelligt fra videnskaben. 152 De æstetiske ideer fra 1700tallet og fremefter, som Petersen refererer til kan meget vel være filosoffen Alexander Baumgartens. Han udgav i 1750’erne ”Aesthetica”, hvori han formulerede tanken om, at mennesket har to former for bevidsthed: den logiske og den æstetiske. De to bevidstheder har hver deres form for erkendelse: den logiske har en rationel, der er et forstandsprodukt, mens æstetiske har en sensitiv, der er et produkt af følelserne. 148 Jørgensen, op.cit. p. 327 149 Larsen, op.cit. p. 10 150 Rookmaaker, op.cit. p. 72 151 Petersen, op.cit. p. 12 152 Op.cit. p. 9 51
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Idet det æstetiske område er udstyret med sin egen form for logik, giver den mulighed for at kunne erkende verden på en måde, som den logiske erkendelse ikke kan – hermed giver den også adgang til en del af verden, som logikken ikke har entré til. 153 Symbolisterne var inspirerede af Baudelaire og hans teori om korrespondenser, det vil sige teorien om, at der eksisterer et samhørighedsforhold mellem forskellige sanseindtryk – for eksempel farver og lyde – og at der tilmed er en samhørighed mellem sanseindtryk og følelser. Inspireret af blandt Baudelaires teori om korrespondens mente også Gauguin, at farver kunne optræde som ord, og at disse indeholdt et præcist modstykke til enhver følelsesnuance. Han var optaget af, at givne farver og linier kunne skildre bestemte følelser og stemninger, der var uafhængige af den mere bogstavelige betydning af maleriets faktiske motiv, og hans begreb om ’suggestiv dekoration’ var især formuleret i relation til flertydige motiver, som talte umiddelbart til beskuerens intuitive fantasi. 154 Thomson beskriver det sådan: De symbolistiske digtere i Frankrig havde arvet Baudelaires og de dekadentes filosofiske standpunkter og vendte sig bort fra den videnskabelige æras undere eller rædsler og dens sociale og demokratiske omvæltninger. I stedet vendte de blikket ind mod sjælelivet eller rettede det nostalgisk tilbage mod en tidligere epokes harmoniske relationer mellem kønnene eller mennesker og naturen. I kunsten fandt man en tilsvarende impuls bag forskellige forsøg på at skrue tiden tilbage for at genfinde den enkle og oprigtige ”primitive” æra. 155 Gauguin og hans omgangskreds var uden tvivl revolutionerende i deres stræben efter et brud med samtidens kunstneriske idealer. Men de så ikke ned på, hvad andre havde opnået før dem – tværtimod følte de, at de ofte blot var ved at vinde tilbage, hvad der var gået tabt gennem årene, særligt de sidste hundrede år. Gauguin udtrykte f. eks. sin beundring for Raphael, Ingres, Delacroix og Cézanne. Beundringen for Delacroix delte han med Baudelaire, der i flere af sine tekster hyldede Delacroix som en mester, der virkelig forstod at forene de to former for kunstnerisk spiritualitet – kundskab og lidenskab; og han understreger, at fantasibegavede kunstnere som Delacroix altid vil være intenst beskæftiget med udtrykkets korrespondens – eller analogibetingede flertydighed. Petersen forklarer fascinationen af Delacroix således: Det gælder fx Delacroix, som i sine billeder åbenbarer en mangetydig synlighed hinsides common sense. Hvad Delacroix skildrer, er ikke den éndimensionale 153 Jørgensen, op.cit. p. 13–14 154 Thomson, op.cit. p. 20 155 Op.cit. p. 57 52
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 51: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 103 and 104:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 105 and 106:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?