Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Maleriet skildrer dog mere end blot en kontrast mellem det europæiske og ”det primitive”,
Gauguin sammensatte maleriet til en kompleks helhed, der semantisk blev bundet sammen til
en collage om primitivisme, kvindesyn og kunsthistoriske traditioner. I collagen flyttes
objekter ud af deres sædvanlige kontekster og bringes sammen i nye sammenhænge, og i
denne bevægelse er det ikke kun bruddet med den oprindelige kontekst, der er betydningsfuld,
men også mødet med en ny. Paldam karakteriserer collagens mekanisme således: at skabe nyt
beror derfor i høj grad på en omarrangering af det, der er, en omarrangering, der rykker
elementer ud af deres sædvanlige kontekst og redefinerer dem i en ny. Det nye er ikke
143
elementerne i sig selv, men deres sammensætning. Dette er collagens mekanisme. På denne
måde kan collagen som kunstnerisk strategi udsige noget andet og mere om verden, end at den
er fragmenteret og svær at begribe – den kan give et konstruktivt bud på forståelse. En collage
kan ses som et forsøg på at skabe mening i kaos, at få det opsplittede
til at hænge sammen.
Ved at udviske overgange i en collage kommer værket til at fremstå som en tydeligere helhed
– dette kan være en af grundene til, at Gauguin undlader at fortælle, at han citerer – så
collagen kan fremstå som et samlet værk. Når recipientens opmærksomhed flyttes bort fra
værkets collagekarakter åbnes der op for en ny forståelse.
Som nævnt er der mange elementer i spil i maleriet, og med sin eklektiske arbejdsmetode trak
Gauguin på sin viden om mange forskellige kunstværker, for at danne et nyt værk.
Sidestillingen af Angele og gudindestatuetten bindes sammen af forestillingen om ”de
primitive”- Angele er som kvinde fra Bretagne tættere på ”det primitive”, mens statuetten
viser et alternativ til civilisationen. Jeg mener endvidere, at måden, Angele er fremstillet på,
kan læses som et ældre ikonbillede, idet cirklen om hende kan ses som en glorie og dét, at
hendes navn er fuldt udskrevet under hendes portræt. På den måde bindes de to
kvindefremstillinger ligeledes sammen af et religiøst aspekt.
Samlet set er det et maleri med flere betydningslag, der ikke kommer til sin ret, hvis
det reduceres til blot en enkelt læsning. Gauguin samlede via sin eklektiske arbejdsmetode
forskellige heterogene elementer og referencer til en konstruktiv, reflekterende
omverdensfortolkning. Både form- og stilmæssigt viser ”La Belle Angele”, at Gauguin til
stadighed undersøger maleriets muligheder og kommunikative væsen. Det er flere af disse
overvejelser, Gauguin bragte med sig ind i den maleriske, symbolistiske bevægelse.
143 Paldam, op.cit. p. 106
49