Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 receptionshistorien vedrørende kunstnerollen have været et projekt i sig selv, ligesom det kunne have være vedkommende at uddybe hans rolle i og indflydelse på kunstnermiljøet i Danmark. En anden interessant vinkel kunne have været Gauguins senere indvirkning på den tyske ekspressionisme, herunder Die Brücke og Der Blaue Reiter, eller stilistiske, komparative undersøgelser af Gauguins brug af etnografiske artefakter i forhold til Picassos. Jeg har i specialet fravalgt flere socialhistoriske, feministiske og antropologiske aspekter, idet jeg vil holde mit fokus på Gauguins kunstneriske virke; hans værker og tekster. Det har desuden været for omfattende at dække hele hans livsforløb, hvorfor jeg har valgt at fokusere på hans kunstneriske virke i 1880’erne og starten af 1890’erne, da jeg betegner denne periode som væsentligst i forhold til hans stilistiske udvikling. Gauguin var en alsidig kunstner, der udover maleriet også beskæftigede sig med blandt andet keramik, tryk og træskærerarbejder. Det ligger dog uden for dette speciales rammer at forholde sig til alle hans kunstneriske udtryksformer, hvorfor jeg i det følgende har fokuseret primært på hans malerier. Specialet består af denne indledning, fire overordnede kapitler, en perspektiverende konklusion samt et engelsk referat. I indledningen vil jeg præsentere en begrebsudredning samt hvilke teoretikere, jeg vil holde mig i løbende diskussion med i gennem specialet. Da der som nævnt er mange måder at forholde sig til Gauguin på, er det ikke samtlige teoretikere der vil blive nævnt i indledningen, men udelukkende dem, jeg bruger mest. Det første kapitel præsenterer Gauguin, hans samtid og hans vej til karrieren som kunstner. Hernæst følger en del, der omhandler perioden i Frankrig, hvor han brød med impressionismen og eksperimenterede med maleriet og dets formål. Det tredje kapitel fokuserer på Gauguins rolle i symbolismen i Frankrig, blandt andet vil jeg belyse hvilke filosofiske og religiøse strømninger, der inspirerede den symbolistiske bevægelse. Den sidste del omhandler Gauguins første rejse til Tahiti, og hvordan han her via sin eklektiske arbejdsmetode skabte en kunst, der formåede at skildre det hybride og komplekse i en formmæssig helhed. Kapitlerne vil fremstå som en blanding af kritisk læsning, hvor specifikke værker bliver analyseret og en teoretisk refleksion over Gauguins eklektiske arbejdsmetode. 3
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Begrebet ”den konstruktive collage” Netop den eklektiske arbejdsmetode er han som nævnt blevet kritiseret for, men jeg vil i specialet undersøge hans værker med kunsthistoriker Camilla S. Paldams teori om den konstruktive collage. Herved vil jeg belyse det meningsskabende i hans sammensatte værker. Det collagebegreb, jeg benytter i specialet, er dét, som Paldam fremskriver i sin Ph.d. afhandling ”Konstruktive collager - fra 1920’ernes surrealisme til Young British Artists” fra 2007. Heri afgrænser hun et pragmatisk collagebegreb, der i højere grad er baseret på en metaforisk forståelse af collage som strategi, snarere end den tekniske udførelse. I sin afhandling skriver Paldam sig op imod Peter Bürgers collagebegreb, og skriver: Bürger tidsfæster opkomsten af collage/montage til kubisternes ’papiers collées’ i starten af det tyvende århundrede. Det gør han med baggrund i det paradigmeskift, som han ser for hele grundlaget for avantgarden. – Der er tale om helt nye teknikker på baggrund af helt nye vilkår. 5 I sin afhandling argumenterer Paldam for en udvidelse af collagebegrebet i forhold til Bürgers definitioner, hvormed hun imødekommer collager, som ikke partout fremviser deres produktionsæstetiske brud, men derimod har en meningsgivende sammenhæng. Hermed bruger Paldam begrebet collage om visuelle, sammensatte, 2-dimensionelle objekter samt litterære teknikker 6 , og det er ligeledes på denne måde, jeg vil bruge begrebet i forhold til Gauguins værker. Det pragmatiske collagebegreb er i højere grad baseret på struktur end teknik, og omhandler dermed ting, der er på det forkerte sted, i den forkerte kontekst, der er sat sammen i uventede konstellationer. Udvidelsen af collagebegrebet åbner hermed muligheden for at læse flere af Gauguins værker som collager, også selv om de ikke indeholder produktionsæstetiske brud. Surrealisten Max Ernst skrev om f.eks. Magrittes og Dalis malerier, at billederne er collager helt og aldeles malet i hånden 7 , og på samme måde mener jeg, at flere af Gauguins værker er det, hvilket jeg vil undersøge nærmere i specialet. Paldam peger endvidere på, at hendes konstruktive collagebegreb gør det muligt at tale om collager tidligere end Bürgers definition. Hun skriver: Hvis kernepunktet for collage – eller i det mindste de former for collage, som denne afhandling har beskæftiget sig med – snarere består i overraskende semantiske sammensætninger, så er collage ikke nødvendigvis eksklusivt knyttet til det 20. århundrede. 8 5 Paldam, Camilla Skovbjerg: Konstruktive collager – fra 1920’ernes surrealisme til Young British Artists, Ph.d. afhandling, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, 2007, p. 287 6 Op.cit. p. 24 7 Op.cit. p. 43 8 Op.cit. p. 287 4
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 7 and 8: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 55 and 56:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?