Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
proportion took a new meaning. 138 Denne br<strong>og</strong>ede baggrund har muligvis været med til at<br />
give Gauguin en større åbenhed <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige stilistiske udtryk, <strong>og</strong> en bredere kunstnerisk<br />
ballast<br />
i <strong>for</strong>hold til, hvordan han kunne bruge de <strong>for</strong>skellige kulturers artefakter konstruktivt i<br />
nye sammenhænge.<br />
I 1880’erne var der desuden en begejstring <strong>for</strong> Japan, <strong>og</strong> flere af tidens kunstnere lod sig<br />
inspirere af den japanske kunst – en kunst<strong>for</strong>m der med de franske maleres øjne kunne<br />
opfattes som ”primitiv”. Den japanske kunst blev betragtet som et alternativ til den<br />
traditionelle europæiske <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekom inspirerende på mange med sine skarpe omrids <strong>og</strong> rene<br />
flade, farvefelter. Den virkede <strong>for</strong>enklende, umiddelbar <strong>og</strong> dekorativ. Også Bernard <strong>og</strong><br />
Gauguin fascinerede af den japanske kunst, hvori de fandt visuelle udtryk, der fint<br />
korresponderede med deres overvejelser omkring syntetismen. Med dens fladebetoning,<br />
lineære stil <strong>og</strong> abrupte afskæringer fremstod den japanske kunst som et kærkomment<br />
alternativ til den illusionssøgende europæiske realisme.<br />
:<br />
139 Særligt inspirerende fandt de den<br />
japanske brug af træstammer, der blev brugt som dekorative <strong>for</strong>melementer. Thomson skriver<br />
Det japanske eksempel gjorde det tillige klart, at man med den billedmæssige harmoni <strong>for</strong> øje<br />
sagtens kunne <strong>for</strong>sage de mange tekniske metoder, der var blevet udviklet i ateliererne siden<br />
renæssa ncen <strong>for</strong> at perfektionere kunstnerens evne til at imitere det tredimensionelle rum <strong>og</strong><br />
bedrage beskuerblik. 140<br />
Gauguin begrænsede ikke sin nye <strong>for</strong>malistiske <strong>og</strong> dekorative stil til maleriet alene,<br />
han overførte eksperimenterende sin stil til andre medier som skulpturer <strong>og</strong> træsnit. I følgende<br />
analyse vil jeg diskutere Gauguins brug af denne <strong>for</strong>malistiske stil, <strong>og</strong> hvordan han via sin<br />
eklekticistiske arbejdsmetode <strong>for</strong>måede at skabe et flertydigt maleri med referencer til<br />
<strong>for</strong>estillingen om ”de primitive” i <strong>for</strong>hold<br />
til ’de civiliserede’.<br />
”La Belle Angele”, 1889<br />
(Olie på lærred, 92 x 73 cm, Musee D’Orsay, Paris). Bilag 5.<br />
”La Belle Angele” er malet i 1889 i Pont-Aven, <strong>og</strong> er det eneste portræt, Gauguin har lavet af<br />
n<strong>og</strong>en, han ikke var nært knyttet til. Billedet er et portræt af Mme. Angele Sartre, som havde<br />
en café i Pont-Aven <strong>og</strong> var kendt i egnen <strong>for</strong> sin skønhed. Hun havde ladet<br />
sig overtale af<br />
138<br />
Teilhet-fisk, op.cit. p. 14<br />
139<br />
Larsen, op.cit. p. 119<br />
140<br />
Thomson, op.cit. p. 25<br />
46