Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 at betone, hvordan betydningerne kan læses af et maleris kvaliteter i farver og formgivning. At kunsten skulle være en abstraktion åbnede tilmed muligheden for, at den kunne kommunikere om essenserne i platons forstand, og dermed beskæftige sig med aspekter af virkligheden, der lå tættere på sandheden end de materielle fremtrædelsesformer. Senere i brevet konstaterede Gauguin desuden selvtilfreds: Naturligvis mener den flok bondeknolde, der er her, at jeg er ravende gal, hvilket jeg er yderst tilfreds med, for det beviser jo, at jeg ikke er det. 128 Den kunstneropfattelse, der her udtrykkes, ligger fint i tråd med den opfattelse af kunstneren som et geni, der har set den sande verden – i modsætning til skyggernes – der blev udtrykt af både Platon og senere Schopenhauer. Selvportræt i stentøj, 1889 (Stentøj, glaseret, højde 19,3 cm, Kunstindustrimuseet, København). Bilag 4. Udgangspunktet for selvportrættet er en præcolumbiansk portrætvase og en tegnet skitse, der viser Gauguin med lukkede øjne. Bodelsen anser værket for at betegne en helt ny fase i hans keramik, hvor det dekorative og pyntelige præg har veget pladsen for en dramatisk skulptur. 129 Hovedet står alene og kraftfuldt med den olivengrønne glasur som en kontrastfyldt baggrund for den røde farve, der løber fra pande og øjne i fede stimer til halsen. Portrættet manifesterer flere af de tanker og ideer om kunst, der var ved at tage form for Gauguin i denne periode – blandt andet er det værd at bemærke, at hans øjne er lukkede for at illustrere vigtigheden i at se indad, og at han har fremstillet sig selv uden ører. Begge dele kan ses som et udtryk for, at det ikke er i den sanselige verden, man som kunstner skal finde sin inspiration. Cheetham ser værket som et udtryk for neoplatonismen hos Gauguin og skriver: The most dramatic image of this return to the self, to that place where memory can synthetize experience and knowlegde to arrive at essential truths, is Gauguin’s ’Selfportrait in 130 Stoneware of 1889’. Igen tydeliggøres det, at det er hukommelsen, anamnesen, der for en kunstner kan vise vejen til at skildre de essentielle sandheder. Bodelsen ser også værket som et udtryk for, hvordan den indre verden skal betones frem for den ydre i den kunstneriske skabelsesproces. Hun skriver: Men for at tilkendegive sine tanker om at kunstneren skal vende virkeligheden ryggen og kun udtrykke sine indre visioner, gengiver han sig selv med lukkede 128 Op.cit. p. 44 129 Bodelsen, op.cit. p. 74 130 Cheetham, art.cit. p. 16 43
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 131 Bodelsen 132 Ibid. øjne. Og for i endnu højere grad at give afkald på den ydre verden har han taget det drastiske skridt at fremstille sig selv uden ører. 131 Bag på vasen samles kinderne i en hank, hvorfra en blomst skyder frem. Bodelsen ser desuden en nær forbindelse mellem dette portræt i stentøj til selvportrættet ”Les Miserables”, og skriver i den forbindelse: I et brev til Schuffenecker 8. oktober 1888, hvori der findes en tegnet skitse efter maleriet, sammenligner han farven i det malede portræt, som er fjernt fra naturen, med keramikken som i ovnen udsættes for den stærke ild, og hvor alle de røde og lilla farver 132 danner stråler for kunstnerens øjne. Gauguin har altså i portrættet i stentøj reflekteret videre over sit selvportræt til van Gogh i et nyt materiale, samtidig med han videreudvikler de platoniske tanker. Desuden er ”Selvportræt i stentøj” som nævnt inspireret af en præcoliumbiansk portrætvase, hvilket vidner dels om den stadige optagethed af ”det primitive”, som Gauguin interesserede sig for allerede i sit første besøg i Bretagne, dels rummer det præcolumbianske element en reference til hans barndom i Peru, hvor han så adskillige af den slags værker på første hånd. Forestillingen om ”de primitive” I Europa begyndte mange forestillinger om ”de primitive” med Rousseau, der i sin bog fra 1755, ”Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene”, gav sig i kast med en dobbelt undersøgelse af de ”primitive”. På den ene side samlede han den viden, han kunne, om tidligere og samtidige folkeslag, der levede i små, uciviliserede samfund, og sammenlignede deres love, moral og skikke med de tilsvarende i det moderne Europa. På den anden side undersøgte Rousseau også sine egne basale følelser og intellektuelle habitus for at forstå den blindhed og de fordomme, der stod i vejen for opnåelsen af menneskelig lighed og 133 retfærdighed for alle. Rousseau mente, at man ved at studere det ”primitive” menneske – mennesket på et primitivt, mindre udviklet stadium – kunne forstå dybden og bredden af menneskelige dyder, og hermed måle den afstand, det moderne menneske havde tilbagelagt fra dets oprindelige godhed. Han konkluderede herefter, at hans samtidige europæere havde konstrueret et system af love og regeringer, der udelukkende havde til formål at bevare fattigdom, ulighed og slaveri. De ædleste instinkter i det primitive samfund, og de mænd og , op.cit. p. 74 133 Eisenman, op.cit. p. 78 44
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 43: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 95 and 96:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?