Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
lys ind fra højre mod venstre, og hvis fornemmelsen af, at det er et interiør, der er skildret, er
sand, kunne lyset stamme fra en lampe eller fra et vindue, der ikke kan ses.
Det kunne dog også stamme fra det grønne portræt, der er et selvportræt af Bernard, 121 og på
denne måde referere til den kunstneriske udveksling, de to havde med hinanden på dette
tidspunkt. Det er tilmed værd at bemærke, at Bernard på det grønne portræt vender ansigtet
hen i mod Gauguin og hermed søger at få kontakt med ham. Lyset lægger en varm glød i
Gauguins ansigt og virker mere lunt end koldt. Det er desuden med
til at fremstille ham mere
tredimensionelt
og modelleret i forhold til det, der foregår i baggrunden, hvor blomsterne
svæver frit mod den orange flade uden hverken slag– eller egenskygger. På den måde betoner
Gauguin, hvad der er vigtigst i maleriet, nemlig sit eget portræt.
I maleriets nederste højre hjørne har Gauguin skrevet ”Les miserables, à l’ami Vincent,
Gauguin 88”, hvilket fortæller, at maleriet oprindeligt var lavet til Vincent van Gogh. I
oktober 1888 skrev Gauguin et brev til Schuffenecker, hvori han beskrev arbejdet med sine
malerier. Han skrev: Jeg har i år ofret alt, gennemførelsen, farven, for stilen, jeg vil tvinge
mig til at gøre noget andet end det, jeg allerede kan. Det er, tror jeg, en forvandling, som
endnu ikke har båret, men vil bære frugt.
den individuelle stil som modsætning til
akademiernes regelsatte. Han er klar over, at hans teoretiske overvejelser endnu ikke har
funde
om a
122 Gauguin betoner i brevet stilen som et vigtigt
element, og den form for stil han insisterede på, var
t deres endegyldige form, men han tror på, at den vil komme. I samme brev skrev han
rbejdet med sit selvportræt ”Les Miserables”:
Jeg har malet et selvportræt til Vincent som havde bedt mig om det. Det er, tror jeg,
noget af det bedste, jeg har lavet: fuldstændig uforståeligt (for Pokker), i den grad
abstrakt. Først synes man, det er hovedet af en bandit, en Jean Valjean (Les
Misérables), det kan også personificere en impressionistmaler, foragtet i verdens øjne,
altid slæbende på en lænke. Tegningen er helt speciel, en fuldstændig abstraktion.
Øjnene, munden og næsen er som blomsterne i et persis k tæppe
og giver udtryk også for
den symbolske side. Farven er en farve fjern fra naturen; forestil Dem en svag mindelse
om lertøjet, omspændt af den vældige ild, alt det røde, det violette, stribet af flammerne,
glødende for øjet som en smelteovn, et sæde for malerens kæmpende tanker. Det hele på
en kromgul baggrund, oversået med barnlige buketter. 123
121
White, Gabriel: Gauguin and the Pont-Aven Group, The Tate Gallery, England, 1966, p. 21
122
Paludan, op.cit. p. 39
123 Ibid.
41