Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
omgangskreds genoplivede gamle traditioner og tilpassede dem deres samtids kontekst og
deres egne refleksioner over maleriets og kunstens rolle. Det var altså ikke kun i forhold til
sine malerier, Gauguin havde et eklektisk forhold til sine inspirationskilder, også på det
filosofiske område var der en tendens i hans kreds til selektivt at udvælge de retninger, der
kunne a nvendes konstruktivt i udviklingen af maleriet som kunstart. Med denne eklekticisme
sammenstykkede Gauguin og hans omgangskreds forskellige refleksioner, der som helhed gav
dem et forsvar for kunsten. Cheetham opsummerer: Neoplatonism offered a way for
Gauguin
and many others of his generation to heed this call by finding metaphysical security in art. 116
Gauguin har også været bekendt med digteren Jean Moréas’ symbolistiske manifest
fra 1886, hvori forfatteren understregede vigtigheden af at udtrykke ”de immaterielle
Idéer”,
ved at vende sig bort fra den ”objektive” naturalistiske malemåde. 117 I Gauguins
omgangskreds var der også flere, der lod sig inspirere af tysk idealistisk filosofi, som f. eks.
Arthur Schopenhauer, hvis bog, ”Verden som vilje og forestilling”, var populær i Frankrig i
1880’erne. Det er ifølge Cheetham svært at overse den neoplatoniske understrøm i
Schopenhauers tankegang, idet han i bogen skrev, at objektet for kunst skulle være en Idé i
Platons forstand. 118 Schopenhauer refererede også direkte til Platon og fortællingen med
fangerne i hulen, for at levendegøre en pointe om, at det ofte er dem, der kan se den sande
verden – i modsætning blot til skyggerne – der bliver latterliggjort af de uvidende. Gauguin
skrev blandt andet i et brev til Schuffenecker 16. oktober 1888: Jeg ved godt, at man vil forstå
mig mindre og mindre. Hvad gør det, om jeg fjerner mig fra de andre, for massen vil jeg altid
være en gåde, for nogle enkelte en digter, og før eller siden finder det, der er godt, sin rette
plads. Lige meget, hvordan det nu er, så siger jeg Dem, at jeg nok skal
nå til at skabe arbejder
af første klasse, jeg ved det, og vi skal nok få det at se. r,
e,
te blev misforstået af sin omverden,
119 Gauguin var altså fuldt ud klar ove
at den vej han valgte, ikke ville medføre en forståelse fra de brede masser, og med Platons
hulemyte in mente kan denne misforståelse ses som en kvalitetsstempling – han kunne
betragte sig selv som en af de få, der havde set den virkelige verden.
Schopenhauer anså – i lighed med Platon - det kunstneriske geni som et mennesk
der var i stand til at se den sande verden, men som of
hvilket Cheetham uddyber: The artist-genius therefore appears to distort nature when in fact
116
Cheetham, art.cit. p. 19
117
Cheetham, op.cit.
p. 15
118
Op.cit. p. 17
119
Paludan, op.cit. p. 44
39