Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
the ultimate inspiration for this focus on inner vision: ”you must close your eyes”, he says,
”and call instead upon another vision which is to be waked within you” (Enneads, I, 6, 8) 112
Ved at tage en bevidst drejning indad mod sjælen og male efter hukommelsen, er det til dels
en afvisning af impressionismens tilgang til maleriet, men også en platonisk overvejelse, og
Cheetham mener, at Gauguins abstraktion fra naturen er analog med Platons brug af
fortællingen om fangerne i hulen. Det kan altså ses som et selvbevidst valg at se indad til
sjælen og hermed tage afstand fra de materielle fremtrædelsesformer. Cheetham argumenterer
desuden for, at Gauguin med stor sandsynlighed har læst Platon og andre filosofiske tekster,
men i modsætning til eksempelvis Aurier, Bernard og Sérusier, som han diskuterede med,
nævnte Gauguin sjældent hans inspirationskilder direkte, på nær den svenske mystiker
Swedenborg, der var stærkt inspireret af Plotinos. Gauguin lærte Swedenborgs tekster at
kende gennem to romaner af Balzac: ”Louis Lambert” og ”Seraphita”. Særligt sidstnævnte
skulle få betydning for Gauguins arbjede, og de to romaner giver oven i købet en forbindelse
mellem Gauguins og Baudelaires neoplatoniske tanker om korrespondance.
altså
il
113
Der var flere, der kunne have inspireret Gauguin i en neoplatonisk retning. Den
neoplatoniske tankegang var almindelig blandt de litterære symbolister, som Gauguin
færdedes iblandt, og det er rimeligt at antage, at Gauguin gennem Sérusiers nyligt stiftede
Teosofiske Selskab – der ligeledes havde overtaget visse af Swedenborgs overbevisninger -
var blevet inspireret af de neoplatoniske overvejelser. 114 Den neoplatoniske tanke var
populær i Gauguins omgangskreds, og det er let at se, hvordan den kan have appelleret t
Gauguin, dels fordi den præsenterede ham for en filosofisk retfærdiggørelse til at søge indad,
dels fordi denne tankegang gav ham den ultimative kunstneriske frihed ved at betone
kunstnerens rolle, som en, der havde set sandheden. Varnedoe skriver: New ideas from
psychology merged with other currents not only from the older primitivist tradition but also
from a revived idealist philosophy and from occultism, to feed broad-based dissatisfaction –
generally with the values inherent in all biologically based and evolutionary ideas of human
achivement, and specifically with the dominant ideals of elaborate mimesis in art.
ans
115 Mange
filosofiske retninger smeltede altså sammen til en intellektuel helhed, hvori Gauguin og h
112 Cheetham, op.cit. p. 5
113 Op.cit. p. 14–15
114 Cheetham, art.cit. p. 17-18
115 Varnedoe, op.cit. p. 184
38